Så har corona nået håndboldherrerne

Danmarks Hans Lindberg er testet positiv.

Hans Lindberg er bevet testet positiv på corona.
Hans Lindberg er bevet testet positiv på corona. Foto: Ritzau Scanpix
tif@fla.de
fredag d. 21. januar 2022 kl. 13.41

Budapest. Corona har været det store emne under Europamesterskabet i Ungarn og Slovakiet. Over 60 tilfælde af coronasmittede spillere har der allerede været under håndbold-slutrunden, men indtil videre er de danske håndboldherrer dog gået fri. Det har ændret sig fredag.

Efterudtagede Hans Lindberg kunne fejre sin jubilæumskamp nr. 275 for Danmark torsdagaften mod Island, men har også ved sidste PCR-test afleveret en positiv prøve, meddelte DHF på twitter. 

Lindberg er blevet isoleret med det samme og Dansk Håndboldfordbund (DHF) er i dialog med det Europæiske Håndboldforbund (EHF) om hvordan der fremover skal testes i de kommende dage.

Håndboldherrerne har dog været heldig i uheldet, da Lindberg har boet på enkeltværelse og landstræner Nikolaj Jacobsen har på nuværende tidspunkt ikke sendt bud efter en afløser. Udskiftede Johan Hansen er stadig ved holdet og var med til træningen igen fredag. Hansen blev efter en fiberskade han pådrog sig i starten af slutrunden skiftet ud til fordel for Hans Lindberg.  

Hans Lindberg er første dansker der under turneringen har fået corona. Målmand Jannick Green har fået det inden slutrunden startede og er sidenhen stødt til truppen igen.