Den første skæbnekamp

DHK Flensborg tager imod bundholdet VfL Fredenbeck i 3. Liga og skal tage point for fortsat at være med i kampen om at undgå nedrykningsspillet.

En fyldt udskiftningsbænk og masser af tilskuere skal hjælpe DHK Flensborg til succes.
En fyldt udskiftningsbænk og masser af tilskuere skal hjælpe DHK Flensborg til succes. Foto: Tim Riediger
tif@fla.de
fredag d. 1. oktober 2021 kl. 18.22

Der DHK Flensborg steht gegen das Tabellenschlusslicht VfL Fredenbeck bereits unter Zugzwang, will man im Kampf um den direkten Klassenerhalt im Rennen bleiben. Helfen soll neben einer vollen Auswechselbank auch das Heimpublikum, was sich über erhebliche Lockerungen freuen darf. So muss der Mund/Nasen-Schutz nicht mehr getragen werden und auch die Nutzung der Luca-App ist nicht mehr verpflichtend. Am Schachbrettmuster bei der Verteilung der Sitzplätze hält der SdU-Verein aber noch fest. 

Flensborg. Efter to nederlag i streg er håndboldspillerne fra DHK Flensborg kommet under pres. På lørdag (kl. 17) kommer bundproppen VfL Fredenbeck forbi Idrætshallen, og favoritværdigheden ligger klart hos hjemmeholdet.

- Det er ikke noget vi hverken kan eller vil diskutere væk. Vi er favoritter, og den rolle påtager vi os også, lyder det ærligt fra DHK-træner Kai Nielsen.

På grund af den specielle ligastruktur i denne sæson gælder det for DHK Flensborg i allerhøjeste grad om at vinde hjemmekampene. Skal man undgå nedrykningsspillet, skal man mindst blive nummer seks. Efter nederlagene mod TSV Altenholz og Füchse Berlin II ligger holdet lige dér.

- Selvfølgelig er det en kamp med lidt større betydning. Vi skal på den ene side se at gøre vores halvdårlige kamp i Berlin godt igen, og på den anden side kan vi holde Fredenbeck nede i tabellen og på afstand i kampen om at undgå nedrykningsspillet. Så der er mere pres, da der ligger noget tendentielt i det, siger Nielsen.

At spillerne måske bukker under for presset, forventer DHK-træneren dog ikke.

- Vi har jo allerede haft maksimalt pres, da vi spillede oprykningskampene. Derudover råder vi over en flok meget erfarne spillere, der ikke som sådan er til at ryste. Vi regner da også med, at jo længere vi kommer hen i forløbet, jo større bliver presset. Så vi tager det, som det kommer, siger Kai Nielsen.

Optimismen kommer ikke uden grund hos DHK-træneren, der i kampen mod VfL Fredenbeck vil kunne råde over hele truppen. En faktor, som i Kai Nielsens øjne sammen med nogle små justeringer skal være nøglen til succes.

- Vi skal sørge for at blive ved med at være tålmodig i angrebet. Der smed vi for mange bolde væk på det sidste. Derudover har vi igen behov for en mere stabil indsats fra vores unge keepere. Får vi derudover sat vores forsvar, er jeg optimistisk, at vi nok skal lykkes, siger Kai Nielsen.

Hjemmepublikummet har også noget at glæde sig over. Fremover vil det igen være lettere at nyde kampene i Idrætshallen. Mundbindspligten bortfalder ligesom man ikke længere skal registrere sig via Luca-app. Derudover kommer programmet rundt om kampene til at fylde lidt mere igen. Således vil det kendte pressemøde efter kampen i foyeren igen være en del af kampdagen. Men billetterne vil nu kun kunne erhverves over www.handballticket.de.