Rantrum. Fodboldherrerne fra Slesvig IF slutter sæsonen i Landesligaen af med et 2-3 nederlag mod TSV Rantrum og ender dermed på en syvendeplads à points med rivalerne fra IF Stjernen Flensborg. Træner Marcel Lettmann står tilbage med blandede følelser efter sit første halvår ved SdU-klubbens sidelinje.
- Først og fremmest er det selvfølgelig fint, at vi som oprykkere bliver i rækken. Men når jeg ser på, hvor tæt ligaen er, og at vi med én sejr mere kunne have fået en fjerdeplads, er det selvfølgelig skuffende. Og der har været mange muligheder for at hente de tre points, vi mangler nu, siger Marcel Lettmann.
Mod TSV Rantrum var det op ad bakke lige fra start, da SdU-klubben hurtigr kom bagud med to mål og måtte halse efter i store dele af kampen. Lige netop på det punkt, syntes træneren egentlig, at holdet er på rette vej.
- Det er blevet meget bedre end i den første del af sæsonen, hvor vi lukkede vildt mange mål ind. Vi skal bare blive skarpere på den sidste tredjedel af banen, mener Lettmann.
Den tidligere DGF-spiller ser nu frem til en sæson, hvor han kan sætte sit præg på holdet helt fra start – i en ny Landesliga, der bliver suppleret med fire hold fra Kiel.
- Forberedelsen i pre-season er noget af det allervigtigste i et fodboldår. Jeg får en del langtidsskadede spillere tilbage, som jeg aldrig har set spille før. Og det bliver fedt at spille i en liga med 16 hold igen, siger Lettmann.
Efter kampen mod Rantrum måtte Slesvig IF sige farvel til tre spillere: Kenny Koch, Erik Ewers og Janik Buch forlader klubben. Et par nye spillere præsenteres snart, lover Lettmann.
TSV Rantrum - Slesvig IF 3:2 (2:0)
TSV Rantrum: J.-E. Lorenzen – Matzen, K. Lorenzen, Harring, Kliese, Gahrens (87. Schaller), Clausen, Reichenberg (90.+1 Christiansen), Flatterich (75. Hahnke), Theede (90.+6 Grabowski), Bruhn.
Slesvig IF: Karjel – Knuth, Rades, Buch, C. Nielsen, Naeve, Wegner, Jebali, Hagge, Zamanakos (83. Bieck), P. Nielsen (61. Wasielewski)
Mål: 1:0 Harring (10.), 2:0 Bruhn (40.), 2:1 Clausen (50.), 3:1 Clausen (55.), 3:2 C. Nielsen (77.)
Dommer: Jörn Göttsch.
