Slesvig IF skal op mod tidligere træner

Slesvig IFs fodboldherrer bliver sat på prøve sportsligt og følelsesmæssigt, når de lørdag står over for klubbens mestertræner Finn Petersen, der nu er ansvarlig for Osterrönfelder TSV. IF Stjernen Flensborg får ny angriber til sommer.

Han nåede at blive mester og rykke op i Landesliga med Slesvig IF, men lørdag står Finn Petersen med ansvaret hos modstanderen Osterrönfelder TSV.
Han nåede at blive mester og rykke op i Landesliga med Slesvig IF, men lørdag står Finn Petersen med ansvaret hos modstanderen Osterrönfelder TSV. Foto: Lars Salomonsen
tif@fla.de
fredag d. 24. marts 2023, kl. 21.11

Slesvig/Flensborg. I otte år stod Finn Petersen i spidsen for Slesvig IFs fodboldherrer. Efter oprykningen til Landesliga i sidste sommer var tiden sammen dog slut. Men mere til et halv års pause fra fodbolden blev det ikke, da Petersen sagde ja til at stå i spidsen for Osterrönfelder TSV. Derfor kan det blive en speciel kamp på lørdag (kl. 15.30) for både Finn Petersen og spillerne fra Slesvig IF, når de mødes på banen i Osterrönfeld.

- Det kribler ikke sådan for alvor inden kampen. Jeg har taget det helt rigtige skridt for mig og er landet i en klub, hvor jeg føler mig rigtig godt tilpas. Det har været godt med den pause fra fodbolden, jeg fik. Der er fuld fokus på mit hold, da vi er udfordret af sygdom. Petersen afviser også, at der er de store følelser på spil.

SdU-holdet har ud over duellen med den tidligere træner, der stadig har kontakt med spillerne i ny og næ, pres fra anden side. SIF skal nemlig hurtigt sørge for at få point på kontoen, hvis nedrykningen skal undgås. For tiden er man kun fire point fra en direkte nedrykningsplads.

Finn Petersen er ellers i gang med en større spillemæssig omvæltning i OTSV.

- Tidligere har der næsten kun været fokus på defensiven, nu prøver vi at implementere en mere offensiv tilgang. Spillerne har lyst til det, men det kommer sikkert til at tage lidt tid, forklarer Finn Petersen.

Det er der, hvor muligheden for holdet fra domkirkebyen ligger. Selvom optakten mod SV Dörpum i sidste uge gik i vasken, skal der bare flere point på kontoen.

IF Flensborg på udebane

Endnu værre ser situation for IF Stjernen Flensborgs fodboldherrer ud i Landesligaen. De ligger fire point dårligere end SIF og dermed skal der point til på lørdag (kl. 16) hos MTV Tellingstedt, hvis nedrykningen skal undgås.

Uanset om det hedder Landes- eller Verbandsliga i næste sæson, har IF dog formået at hente den næste spiller. 28-årige Daniel Matthiesen skifter fra TSV Nordmark Satrup til SdU-holdet. Angriberen har tidligere optrådt for Flensburg 08 og kender fra den tid en del IF-spillere. 

- Er han i form, kommer han til at være en forstærkning for os. Han er en angriber, der har mål i støvlerne, siger IF-træner Lars Meyer tilfreds.

DGF skal på tavlen

Optakten mod FC Tarp-Oeversee efter vinterpausen mislykkedes fuldstændigt for DGF Flensborg. I stedet for at rykke tættere på toppen i Verbandsliga Nord, blev det til en afklapsning. Derfor er der et ekstra skud motivation med, når det lørdag (kl. 14) gælder om at få årets første point med hjem fra Schleswig 06.