Tyskland åbner sit VM med nederlag til Japan

Japan stod for en stor overraskelse, holdet vandt 2-1 over Tyskland i de to holds første kamp ved VM i Qatar.

Japan overraskede stort, da holdet onsdag slog Tyskland ved VM i Qatar.
Japan overraskede stort, da holdet onsdag slog Tyskland ved VM i Qatar. Eugene Hoshiko/Ritzau Scanpix

Ritzau


onsdag d. 23. november 2022, kl. 16:03

Qatar. Det tyske fodboldlandshold åbnede onsdag sit VM med at tabe overraskende 1-2 til Japan ved slutrunden i Qatar. Tyskerne smed en føring på 1-0 i slutfasen af kampen.

Den tyske midtbanespiller Ilkay Gündogan scorede til 1-0 på et straffespark efter 33 minutter. Den føring holdt til pausen.

Holdkammeraten Jamal Musiala havde en stor chance for udbygge føringen, men efter en god dribletur på tværs af feltet skød Bayern München-spilleren langt over mål.

Japan fik udlignet til 1-1 efter 75 minutter ved Ritsu Doan, mens Takuma Asano stod for den afgørende scoring otte minutter senere.

Tyskerne pressede på for en udligning til slut, men Japan holdt stand og hentede alle tre point i den første kamp i gruppe E.

I den anden gruppekamp mødes Spanien og Costa Rica senere onsdag.