Grænselandets mindretal har øget udenrigspolitisk betydning
Der gik kun fire dage, fra Jeppe Kofod blev udnævnt til udenrigsminister i Mette Frederiksens nye socialdemokratiske regering, til han tog på sin første officielle udlandsrejse. Turen gik til Tyskland. På en varm julidag i 2019 havde Tysklands udenrigsminister Heiko Maas (SPD) afbrudt sin sommerferie for at tage imod sin nye danske kollega i Villa Borsig ved Tegelsøen uden for Berlin. På mødeagendaen stod EU-samarbejdet, det bilaterale forhold mellem Tyskland og Danmark og ikke mindst fejringen af det dansk-tyske kulturelle venskabsår 2020, der med udenrigsministrene som værter skulle sætte fokus på dansk kultur i Tyskland og tysk kultur i Danmark og »skabe opmærksomhed om grænseregionen som et historisk flot eksempel på et godt naboskab«, som det fremgår af programteksten.
Gregor Fischer, dpa
Minderheiten-Bedeutung
Außenpolitisch werden das dänisch-deutsche Grenzland sowie die beiden Minderheiten in diesen Jahren verstärkt positiv wahrgenommen. Das britische Nachrichtenmagazin »The Economist« nennt die dänisch-deutsche Grenzregion zum Beispiel »eine der erfolgreichsten Grenzregionen der Welt«, gemessen an Integration und Mehrsprachigkeit.
Cecilie Felicia Stokholm Banke vom Dänischen Insitut für Internationale Studien (DIIS) findet es richtig, dass das kulturelle Freundschaftsjahr von den Außenministern beider Länder getragen wurde und nicht von Kulturministerin Joy Mogensen (Soz.) und der Beauftragten der Bundesregierung für Kultur, Monika Grütters (CDU).
Den dansk-tyske grænseregion og det danske og det tyske mindretal fremhæves i udenrigspolitisk sammenhæng med øget styrke i disse år og omtales internationalt i rosende vendinger. Det britiske nyhedsmagasin The Economist kalder eksempelvis den dansk-tyske græn..
Vil du læse hele artiklen?
TILBUD
Ved at tilmelde dig accepterer du
vores persondataoplysninger og
almeneforretningsbetingelser .
Merlin Christophersen
Grænseforeningen
FAKTA
Soft power
»Soft power« eller »blød magt« er gennem de seneste 30 år blevet et fast begreb i analysen af den kulturelle indflydelse i udenrigspolitikken. Soft power blev lanceret af Harvard-professor Joseph Nye i 1990 i bogen »Bound to lead: The Changing Nature of American Power«, hvor han analyserer amerikansk kulturs indflydelse på de globale magtstrukturer, der var i opbrud efter Murens fald. Hans seneste definition i en artikel fra 2019 lyder: »Soft power er evnen til at udøve indflydelse på andre for at opnå de resultater, man vil have, gennem tiltrækning og overbevisning i stedet for tvang eller betaling». I et skriftligt svar til magasinet Grænsen gør Joseph Nye desuden opmærksom på, at blød magt bliver stadig vigtigere i udenrigspolitikken.
Kilde: Joseph Nye: »Soft Power«. Foreign Policy, 1990 & »Soft Power and Public Diplomacy Revisited«, The Hauge Journal of Diplomacy, 2019
FAKTA
Unesco – Immateriel kulturarv
Unesco (United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization) er en FN-organisation, der blev oprettet i 1945 for at fremme samarbejdet mellem nationer inden for uddannelse, videnskab og kultur. I 1972 blev Verdensarvskonventionen vedtaget, og siden da har Unesco udnævnt lokaliteter som kultur- eller naturarv og optaget dem på sin Verdensarvsliste. Optagelse sker efter godkendelse af Unescos verdensarvskomite. Unescos 2003-konvention sikrer derudover den immaterielle kulturarv. Det sker ved at sætte fokus på bevaringsværdige praksisser og skabe rammerne for at bevare kulturarvens relevans i samfundet. 31. marts 2020 underskrev kulturminister Joy Mogensen (S) og Michelle Müntefering (SPD), tysk viceminister for international kulturpolitik, en fælles dansk-tysk ansøgning om at få optaget den dansk-tyske minoritetsmodel på Unescos liste over immateriel kulturarv i 2021. Ansøgningen bliver vurderet af en Unesco-komite til næste år.
Kilder: www.unesco.dk og www.kum.dk
FAKTA
København-Bonn-erklæringerne
København-Bonn-erklæringerne fra 29. marts 1955 er to individuelle erklæringer, der er nøje afstemt i udformning og ordlyd. Med erklæringerne forpligter Danmark og Vesttyskland sig til at sikre henholdsvis det tyske og det danske mindretals rettigheder. Bekendelsen til henholdsvis tysk og dansk nationalitet og kultur er fri og må ikke efterprøves eller bestrides af myndighederne, mindretallene må pleje deres religiøse, kulturelle og faglige forbindelser til moderlandet og har ret til egne skoler og børnehaver. Der skal tages hensyn til mindretallenes adgang til radio og egne dagblade og til deres repræsentation i kommunale udvalg. I forlængelse af København-Bonn-erklæringerne blev det danske mindretal fritaget fra femprocents-spærregrænsen ved valg til landdagen i Slesvig-Holsten samt ved valg til Forbundsdagen. I erklæringerne udtrykker Danmark og Tyskland desuden et ønske om at fremme det venskabelige samliv på tværs af grænsen og det venskabelige forhold mellem de to stater.
Kilde: Henrik Becker-Christensen: »Fra mod hinanden til med hinanden« – den dansk-tyske mindretalsmodel’. Dansk Generalkonsulat Flensborg, 2015
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
