Et dødsoffer under stormen Malik

En ældre kvinde har mistet livet i en ulykke. Undersøgelser peger på, at ulykken er relateret til stormen.

Bølger slår ind over ydermolen i Hirtshals lørdag den 29. januar 2022.
Bølger slår ind over ydermolen i Hirtshals lørdag den 29. januar 2022. Foto: Henning Bagger, Ritzau Scanpix
ritzau
søndag d. 30. januar 2022 kl. 15.49

Resümee

in Dänemark hat der Sturm Malik, der in Deutschland Nadja genannt wird, mindestens ein Todesopfer gefordert. eine 78-Jährige Frau auf Fünen wurde beim Öffnen einer Stalltür von innen von einer Windbö erfasst und stürzte, wobei sie sich tödliche Verletzungen zuzog. Weitere Menschen wurden verletzt und in mehreren Gegenden kam es zu Stromausfällen. Es war das erste Mal seit Dezember 2016, das ein Tiefdruckgebiet in Dänemark als echter Sturm klassifiziert wurde.

København. Stormen Malik, der lørdag eftermiddag ramte Danmark, har kostet en 78-årig kvinde på Midtfyn livet. Det oplyser Fyns Politi.

Den 78-årige kvinde blev fundet død søndag på en adresse i Vester Hæsinge på Midtfyn.

»Undersøgelsen på stedet peger på, at kvinden i forbindelse med åbning af stalddør indefra er blevet trukket med ud på grund af vinden, der har fået fat i døren. Herved er hun faldet og har pådraget sig læsioner, der gjorde, at hun afgik ved døden. Det er således politiets opfattelse, at der er tale om en ulykke, der er relateret til den kraftige storm, der det seneste halve døgn er gået gennem Danmark«, skrev Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Fire andre personer er kommet til skade i forbindelse med stormen: I Esbjerg kom en person lørdag eftermiddag slemt til skade, da en stor gren væltede ned over en bil. To andre i bilen fik lettere skader.

Desuden måtte en person en tur forbi sygehuset efter at være kørt ind i et væltet træ i Rødkærsbro mellem Silkeborg og Viborg.

Første storm siden 2016

Stormen Malik er den første storm, der har ramt Danmark siden december 2016, da stormen Urd rasede over landet.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) oplyste søndag eftermiddag, at Malik blev en klasse 2 storm.

Storme i Danmark er opdelt i kategorierne 1 til 4.

Klasse 4 er den kraftigste, hvor middelhastigheder er lig med eller over 28,5 meter i sekundet. Det svarer til stærk storm.

Kategori 2, hvor Malik altså hører under, er, når middelvindhastigheder ligger mellem 24,5 og 26,5 meter i sekundet.

Ved klasse 1 er der ikke tale om en “rigtig” storm, men betegnes som stormlignende. 

Strømafbrydelser

På grund af stormen har flere oplevet strømafbrydelser lørdag aften og natten til søndag. Det skriver elselskabet N1 i en pressemeddelelse.

- I alt har ca. 23.000 af vores 800.000 kunder oplevet strømafbrydelser, som alle kan relateres til nattens storm, fortæller Johannes Guldbæk, afdelingsleder for netdrift i N1.

Det har blandt andet været i Karup og Ikast, at man har oplevet strømafbrydelser, men også ved Horsens og ved sønderjyske Agerbæk.

Selskabet begrunder strømafbrydelserne med flyvende genstande og væltede træer.