Udenlandske studerende fylder uddannelser i mindre byer op

Ni ud af ti steder med videregående uddannelser med flest internationale studerende er i provinsen, viser tal.

I de mindre byer er der det højeste antal udenlandske studerende. Genrefoto:
I de mindre byer er der det højeste antal udenlandske studerende. Genrefoto: Julian Stratenschulte/dpa
søndag d. 6. juni 2021 kl. 9.49

Sønderborg. Internationale studerende er med til at fylde uddannelsesstederne i provinsen op. Det viser en ny analyse fra organisationen Akademikerne.

Blandt de ti uddannelsessteder med videregående uddannelser, der har den største andel af engelsksprogede studerende, ligger ni i mindre byer.

Øverst ligger Syddansk Universitet i Sønderborg. Her har knap 40 procent af de 628 studerende ikke tilknytning til Danmark eller andre nordiske lande.

Med til historien hører dog også, at uddannelsesstederne har færre studerende end i de store byer.

Kun én af de uddannelsesstederne i top ti har flere end 1000 studerende. Det er VIA University College i Horsens. Til sammenligning har Københavns Universitet knap 38.000 studerende.

Finansieringen hænger ikke sammen.

Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne . 

Socialdemokratiet præsenterede for nylig en plan om at flytte uddannelser fra landets store byer til provinsen. Det skal blandt andet finansieres ved, at der udbydes færre uddannelser på engelsk.

Men finansieringen hænger ikke sammen, mener formand for Akademikerne Lars Qvistgaard.

Han peger på, at de internationale studerende er med til at sikre, at der er nok studerende på uddannelsesstederne i de mindre byer.

- Når vi kan se, at det er ude i landet, der er relativt flest udenlandske studerende, så synes vi, der er et hul i regeringens planer, siger han.

Han frygter, at det kan gå ud over kvaliteten og studiemiljøet, hvis der ikke er nok penge:

- Og mon så ikke, det også vil betyde, at de studerende vil foretrække at søge et andet sted hen, hvis der ikke er tilstrækkelig kvalitet i uddannelsen, spørger han retorisk.

Løbet løbsk

Til Politiken fortæller uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), at beskæringen af de engelsksprogede uddannelser skyldes, at pengene til de udenlandske studerendes uddannelse, SU og efterfølgende dagpenge er løbet løbsk. Hun har dog blik for de to forhold.

- Med den ene hånd er vi nødt til at få styr på de engelsksprogede studerende, samtidig med at vi er opmærksomme på konsekvenserne for institutionerne - så vi kan lave kompenserende foranstaltninger, siger hun.

Akademikerne samler 28 faglige organisationer. Organisationen repræsenterer 450.000 medlemmer.

/ritzau/