Natten til søndag skal vi igen omstille os til vintertid ved at stille uret tilbage - hvis det da ikke gør det af sig selv.
Læs her, hvorfor du igen skal vænne dig til ændring i døgnrytmen:
• Hvert efterår stilles urene en time tilbage, så vi kommer tilbage til normaltid - også kaldet vintertid - efter syv måneder med sommertid.
• Den formelle betegnelse for tiden om vinteren er dansk normaltid, DNT. I international sammenhæng svarer det til den koordinerede universaltid, UTC, plus en time. Det er det, der tidligere har været omtalt som Greenwich Mean Time - GMT.
• Sommertiden varer syv måneder fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober.
• Om efteråret skal uret stilles en time tilbage til “normaltid” fra klokken 03.00 til klokken 02.00. Vi får med andre ord en ekstra time.
• Om foråret skal uret stilles en time frem fra klokken 02.00 til klokken 03.00. Det “koster” altså en time.
• Som følge af justeringen af klokkeslættet vil det om efteråret være lysere, når man skal på arbejde mandag morgen i forhold til samme tidspunkt på døgnet ugen forinden.
• Sommertid blev første gang indført af Østrig og Tyskland i 1916 for at spare energi og dermed olie, som var knap på grund af Første Verdenskrig.
• En række europæiske lande - herunder Danmark - fulgte trop 21. maj samme år.
• Sommertiden kom igen fra 1940 til 1948, men blev først permanent i Danmark i 1980.
• Efter en standardisering i EU i 1996 følger hele unionen med på samme tid. I alt har omkring 70 lande indført ordningen med sommertid.
• Reglerne om sommertid er fastlagt i et EU-direktiv.
• I 2018 kom det dog op på EU-plan at afskaffe de årlige skift frem og tilbage.
• I en internetrundspørge svarede 4,6 millioner EU-borgere på, om de støttede forslaget. 84 procent sagde ja.
• I 2019 blev det vedtaget i Europa-Parlamentet at gøre sommertid til fortid. Men det var ikke slutningen på sommer- og vintertid.
• EU’s medlemslande skal også blive enige i EU-Ministerrådet, efter at parlamentet vedtog forslaget. Men her gik det så i hårdknude.
• Medlemslandene smed i stedet bolden over til EU-Kommissionen. De to parter kan tilsyneladende ikke blive enige om, hvem der skal tage næste skridt.
Kilder: Den Store Danske, Eur-lex og Ritzau.