Liveblog-arkiv: 13.-15.03.2022

Her opdaterer Flensborg Avis dagligt om coronasituationen i både Danmark, Tyskland og Sydslesvig. Følg med her og hold dig opdateret om udviklingen.

Grafik:
Grafik: Eyla Boysen



søndag d. 13. marts 2022 kl. 8:31

Tyske smittetal bliver stadig værre

16.03.2022 07:29

Berlin. Smitten i Tyskland bliver bare ved med at stige og har nået det højeste niveau nogensinde. På en uge er der fundet 1607,1 nye tilfælde per 100.00 indbyggere. Dagen før var tallet 1585,4. Det oplyser Robert Koch Instituttet onsdag morgen.

Siden tirsdag er der opdaget 262.593 nye infektioner. Sidste onsdag var der 215 854.

Eksperter går ud fra, at mange tilfælde ikke bliver registreret, fordi de lokale sundhedskontorer er overbelastede.

I det seneste døgn er 269 døde. For en uge siden var der 314.

Efterhånden er 17.695.210 testet positive.

Tirsdag var der 7,21 personer på sygehuset per 100.000 indbyggere på en uge mod 6,77 mandag. Mange er på hospitalet af helt andre grunde, men bliver testet positive ved indlæggelsen.

Omkring 13.931.900 menes at være kommet sig.

I alt er 126.142 gået bort under epidemien.

(dpa)


Flensborg Avis siger godnat


Smitten i Slesvig-Holsten når nye højder

15.03.2022 23.43

Kiel. Smittetrykket i Slesvig-Holsten når nye højder. Tirsdag aften var der 1417,9 smittede per 100.000 på en uge. Dagen før var antallet 1341,5. Det oplyser delstatens regering tirsdag aften.

Siden mandag er der fundet 9104 nye inficerede mod 6665 foregående tirsdag.

Aktuelt er der 500 indlagte, hvilket er 26 flere end mandag. 46 er i intensiv behandling, mens 23 får kunstigt åndedræt. Tallet er uændret i forhold til mandag.

Tre personer har mistet livet i det seneste døgn. I alt er 2202 efterhånden gået bort.

Efterhånden er 401.679 testet positive. Omkring 287.700 menes at være raske igen.

Smittetrykket i Flensborg er fortsat det højeste i delstaten med 2301,7 tilfælde per 100.000 indbyggere på en uge.


Over 1000 nye smittede i Rendsborg-Egernførde

15.03.2022 17:48

Rendsborg. I løbet af det seneste døgn er der fundet 1161 nye smittede i Rendsborg-Egernførde Amt. Dermed har der nu været 1852,1 smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge. I går lå det tal på 1716,7. 

Siden epidemiens udbrud har amtet registreret 33.739 smittetilfælde. 25.123 af dem er raske igen, mens 87 har mistet livet. 

Dermed er der aktuelt 8529 smittede. 


268 nye smittede - Flensborgs incidenstal falder

15.03.2022 16:12

Flensborg. Yderligere 268 personer er testet positive for coronavirus i Flensborg Kommune det seneste døgn. 

Dermed har der været 2301,7, nye smittede per 100.000 indbyggere de seneste syv døgn. I går lå det tal på 2337,3. 

Siden epidemiens udbrud har Flensborg Kommune registreret 16.929 smittetilfælde. 14.552 af dem er raske igen, mens 59 har mistet livet. 

Dermed er der aktuelt registreret 2318 smittede i kommunen. 


Spildevandsmåling: Coronasmitten er faldet markant i hele Danmark

15.03.2022 15:03

København. Borgere i Danmark bliver i mindre og mindre grad smittet med coronavirus.

Det viser overvågningen af epidemiens udvikling via spildevandet, skriver Danmarks sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på det sociale medie Twitter.

- Siden toppen i uge 6 er der observeret fald i alle regioner, skriver han.

Kontakttallet for coronavirus, der bliver offentliggjort ugentligt, viser ligeledes en faldende tendens i epidemien.

Senest er det beregnet til 0,7, skriver sundhedsministeren. I sidste uge var kontakttallet 0,8. Ugen før var tallet 0,7.

- Det indikerer, at epidemien fortsat er aftagende i Danmark. Dette kommer også til udtryk i smittetallene, der de seneste fire dage har ligget under 10.000 bekræftede tilfælde, skriver Magnus Heunicke.

Kontakttallet er et regnestykke, som er blevet brugt under epidemien til at sige noget om, hvorvidt smitten i samfundet er på vej op eller ned. Men det fortæller ikke, hvor mange smittetilfælde der er i samfundet.

Når kontakttallet er 0,7, vil det sige, at ti smittede i gennemsnit smitter syv andre.

Hidtil har test været et af de vigtigste værktøjer til at overvåge smitten.

Men eftersom der er blevet skruet ned for testkapaciteten, og anbefalingerne for, hvornår man skal testes er skærpet, har det ændret sig.

I et opslag 1. marts på Twitter påpegede Magnus Heunicke, at mens smittetallet er behæftet med usikkerhed på grund af faldende testaktivitet, er spildevandsovervågningen ikke følsom over for testaktivitet.

/ritzau/


Flere delstater vil forlænge coronaregler til den 2. april

15.03.2022 14:16

Berlin. På grund af stigende smittetal vil flere delstater forlænge de nuværende coronaregler indtil den 2. april. 

Bayern besluttede tirsdag at forlænge de nuværende 2G- og 3G-regler og mundbindskraver på skoler og i detailhandlen frem til denne dato. Også Baden-Württemberg vil gøre brug af den to uger lange overgangstid, som er del af forbundsregeringens forslag, der handler om, at næsten alle coronaregler egentlig bortfalder den 20. marts. 

Også Mecklenburg-Vorpommern, Hamborg og Niedersachsen har planer om at forlænge coronareglerne som en overgangsløsning. 

(dpa)


Forbundsdag ramt af coronavirus

15.03.2022 14:09

Berlin. Både forbundsdagspræsident Bärbel Bas (SPD) og vicepræsidenterne Wolfgang Kubicki (FDP) og Aydan Özoguz (SPD) har coronavirus og er i karantæne. Vicepræsident Yvonne Magwas (CDU) er ligeledes syg, dog ikke med corona. 

Derfor kan ingen af dem lede møderne i Forbundsdagen i denne uge, og dermed er det kun vicepræsidenterne Petra Pau (CDU) og Katrin Göring-Eckardt (De Grønne), der er tilbage til at tage sig af opgaven. 

(dpa)


Endnu en smittet fra Slesvig-Flensborg Amt er død

15.03.2022 13:04

Slesvig. En coronasmittet person fra Slesvig-Flensborg Amt er død. Det drejer sig om en 90-årig person, der også havde andre sygdomme end corona. I alt er 96 smittede fra Slesvig-Flensborg Amt nu døde med eller af coronavirus. 

Siden i går er der registreret 462 nye tilfælde af corona i amtet. I alt er der aktuelt registreret 1945 smittede. Incidenstallet i amtet falder fra 1920,6 til 1909,7.

Der er siden epidemiens udbrud registreret 25.757 smittetilfælde i amtet. 23.812 smittede er raske igen.



Vaccinepligt for pleje- og hospitalsmedarbejdere gælder fra i dag

15.03.2022 09:24

Kiel. Fra i dag skal alle medarbejdere på plejehjem, hospitaler, i lægepraksisser, redningstjeneste og andre medicinske job bevise, at de er vaccineret mod coronavirus, immune gennem tidligere smitte eller ikke kan blive vaccineret af medicinske årsager. 

I Slesvig-Holsten sætter de lokale sundhedsmyndigheder en sagsbehandling i gang, når de får en meddelelse om en medarbejder, der ikke overholder vaccinepligten. Den pågældende medarbejder må fortsætte sit arbejde, indtil behandlingen er afsluttet. Derefter træffer sundhedsmyndighederne så en individuel beslutning om, hvorvidt der skal være adgangs- eller arbejdsforbud. 


Nikolaj Jacobsen erstatter de coronaramte spillere

15.03.2022 09:13

København. Bjarke Christensen og Nikolaj Læsø er indkaldt som erstatninger for de coronaramte spillere hos de danske håndboldherrer. Det oplyser Dansk Håndbold Forbund (DHF) tirsdag på sin hjemmeside.

Landstræner Nikolaj Jacobsen har indkaldt de to forstærkninger til den danske lejr, efter at Aaron Mensing og Casper U. Mortensen mandag begge afleverede positive testsvar.

Det danske herrelandshold mødte mandag ind til samling forud for træningsturneringen Golden League.

Truppen blev i den forbindelse testet. Fløjspilleren Casper U. Mortensen, som stod over for et comeback, og bagspilleren Aaron Mensing modtog efterfølgende positive testsvar.

Begge spillere er derfor sendt hjem, og i stedet har Nikolaj Jacobsen indkaldt Nikolaj Læsø fra Aalborg Håndbold og Bjarke Christensen fra Mors-Thy Håndbold til den danske trup.

De to spillere vil støde til landsholdstruppen mandag formiddag.

Danmark stiller op uden flere af de største stjerner som følge af afbud og skader. Blandt andre Mathias Gidsel, Mikkel Hansen, Magnus Landin og Niklas Landin er fraværende.

Danmark skal torsdag, lørdag og søndag møde Norge, Spanien og Frankrig. Testkampene spilles i henholdsvis Aalborg, Herning og Aarhus.

/ritzau/


Smitte i Tyskland sætter ny rekord

15.03. 2022 07:35

Berlin. Smittetrykket i Tyskland sætter igen rekord. På syv døgn har der været 1585,4 nye tilfælde af coronavirus per 100.000 indbyggere. Dagen før var der 1543,0. Det oplyser Robert Koch Instituttet tirsdag morgen.

Siden mandag er der opdaget yderligere 198.888 inficerede. Sidste tirsdag var der 156.799.

Eksperter vurderer, at et stort antal tilfælde ikke bliver registreret, fordi de lokale sundhedsmyndigheder er overbelastede.

I løbet af 24 timer har der været 238 dødsfald. For en uge siden var der 324. I alt er 125.873 gået bort.

Efterhånden er 17.432.617 testet positive.

Mandag var der 6,77 indlagte per 100.000 indbyggere på en uge. Søndag var der 7,07. Mange er på sygehuset af helt andre årsager, men bliver testet positive ved indlæggelsen.

Omkring 13.714.200 menes at være kommet sig igen.

(dpa)


Flensborg Avis siger godnat


Smitten bliver værre og værre i Slesvig-Holsten

14.03.2022 23.01

Kiel. Smittetrykket i Slesvig-Holsten fortsætter med at stige. På syv døgn har der været 1341,5 nye smittede per 100.000 indbyggere. Dagen før var der 1316,5. Det oplyser delstatens myndigheder mandag aften.

Siden søndag er yderligere 7336 testet positive. Hermed sætter antallet ny rekord, siden der torsdag var 7324 inficerede.

Aktuelt er der 474 indlagte med corona på delstatens sygehuse. 49 er i intensiv behandling, mens 23 får kunstigt åndedræt.

På et døgn har 12 mistet livet. Siden epidemiens begyndelse er 2199 gået bort.

Flensborg er hårdest ramt med 2337,3 nye smittede per 100.000 indbyggere.

I løbet af epidemien er 392.575 testet positive i Slesvig-Holsten. Omkring 283.000 menes at være raske igen.


Et nyt dødsfald og 525 nye smittede i Rendsborg-Egernførde Amt

14.03.2022 16:59

Rendsborg. Det seneste døgn er der fundet 525 nye coronasmittede i Rendsborg-Egernførde Amt. Aktuelt er der registreret i alt 7906 smittede.

En 91-årig coronasmittet kvinde fra amtet er død. I alt er 87 personer fra amtet nu døde med eller af coronavirus. 

Siden epidemiens udbrud har amtet registreret 32.575 smittede. 24.582 af dem er raske igen. 

Den seneste uge har der nu været 1716,7 nye smittede per 100.000 indbyggere. I går lå det tal på 1825,6.


Stefan Seidler er smittet med coronavirus

14.03.2022 16:34

Flensborg. SSWs forbundsdagsmedlem Stefan Seidler er testet positiv for coronavirus med en PCR-test. Det skriver han på Facebook. 

Seidler er nu i karantæne. Hans kone Marianne og børnene har det godt.

Stefan Seidler har symptomer, der minder om »mandeinfluenza«, skriver han. 



Sundhedsministerium: Delstaterne har nu ansvar for corona-tiltag

14.03.2022 13:42

Berlin. Fremover er det delstaterne, der har ansvaret for corona-tiltagene, oplyser Tysklands sundhedsministerium. Epidemiloven, der bliver ændret igen, danner grundlaget for hurtigt at kunne indføre nye tiltag ved stigende smitte eller en overbelastning af sundhedssystemet. 

- Ministeren har nu gentagne gange opfordret delstaterne til at forberede sig på det, sagde en talsmand mandag i Berlin. 

Lige nu er der »rekordincidenstal« og omikronvarianten BA.2, der spreder sig hurtigt, og det skal der reageres på, lød det.

- Hvordan der individuelt skal reageres på det og med hvilke tiltag, det er som sagt delstaternes sag, sagde talsmanden. 

Epidemiloven skal ændres i denne uge. De fleste corona-restriktioner udløber nemlig den 20. marts, og delstaterne har krævet, at det fortsat skal være muligt at indføre nye restriktioner efterfølgende. 

(dpa)


Yderligere to smittede i Slesvig-Flensborg Amt er døde 

14.03.2022 12:35

Slesvig. Yderligere to coronasmittede fra Slesvig-Flensborg Amt er døde. Det drejer sig om en 72-årig person, der også havde andre sygdomme end corona, og en 93-årig, der ikke havde andre sygdomme. I alt er 95 smittede fra Slesvig-Flensborg Amt nu døde med eller af coronavirus. 

Siden i går er der registreret 578 nye tilfælde af corona i amtet. I alt er der aktuelt registreret 2027 smittede. Incidenstallet i amtet ligger på 1920,6. 

Der er siden epidemiens udbrud registreret 25.295 smittetilfælde i amtet. 23.268 smittede er raske igen.



Virksomheder: Homeoffice også muligt efter pligten udløber

14.03.2022 09:48

Kiel. Virksomheder i Slesvig-Holsten er afslappede i forhold til, at pligten til at muliggøre homeoffice udløber i slutningen af denne uge. De fleste virksomheder vil i første omgang kun hente deres medarbejdere tilbage, hvis det virkelig er sikkert at gøre det, eller medarbejderne ønsker det, sagde Sebastian Schulze, der er talsmand for erhvervsorganisationen Unternehmensverband Nord til NDR 1 Welle Nord. 

- Virksomhederne vil ikke blive til superspredere, sagde han. 

Ifølge Sebastian Schulze kan der i første omgang holdes fast i hjemmearbejdet, hvis man ikke er sikker på, at der kan holdes tilstrækkeligt med afstand på arbejdspladsen. 

- Men de, der aldrig er blevet glade for hjemmearbejde og hellere vil arbejde på kontoret, vil vende hurtigere tilbage til arbejdspladsen, sagde Schulze. 

Delstatens erhvervsminister Bernd Buchholz (FDP) satser ligeledes på virksomhedernes selvstændige ansvar. Ikke alting skal bestemmes af staten, mener ministeren. 


 Foto: Annette Riedl/dpa


Uvaccinerede pleje- og hospitalsmedarbejdere kan i første omgang arbejde videre

14.03.2022 09:33

Kiel. Inden i morgen skal medarbejdere på plejehjem, hospitaler, i lægepraksisser, redningstjeneste og andre medicinske job bevise, at de er vaccineret mod coronavirus, immune gennem tidligere smitte eller ikke kan blive vaccineret af medicinske årsager. Ifølge sundhedsministeriet i Kiel får personer, der ikke gør det, dog ikke straks adgangs- eller arbejdsforbud. Det skriver NDR. 

Er det tilfælde, hvor vaccinepligten ikke overholdes, meddeler arbejdsgiveren det til de lokale sundhedsmyndigheder, der sætter en sagsbehandling i gang. De pågældende medarbejdere må fortsætte deres arbejde, indtil behandlingen er afsluttet. Derefter træffer sundhedsmyndighederne så en individuel beslutning om, hvorvidt der skal være adgangs- eller arbejdsforbud. 

I sidste ende er det altså arbejdsgiverens er bestemmer, hvad der sker med medarbejdere, der ikke lader sig vaccinere. 

Medarbejdere, der ikke overholder vaccinepligten, kan fra onsdag dog ikke starte i job i de ovennævnte institutioner.


Smitten i Tyskland sætter ny rekord

14.03.2022 07:32

Berlin. Smittetrykket i Tyskland er så højt som aldrig før. På syv døgn har der været 1543,0 nye tilfælde af coronavirus per 100.000 indbyggere. Dagen før var tallet 1526,8. Det oplyser Robert Koch Instituttet mandag morgen.

Siden søndag er der fundet 92 378 inficerede. Sidste mandag var der 78.428 .

Eksperter går ud fra, at et stort antal tilfælde aldrig bliver opdaget, fordi de lokale sundhedsmyndigheder er overbelastede.

I det forløbne døgn er der indberettet 19 dødsfald mod 24 for en uge siden. Efterhånden er 125.590 gået bort.

Under epidemien er 17.233.729 testet positive. Omkring 13.501.400 menes at være raske igen.

Fredag var der 7,0 indlagte per 100.000 indbyggere på en uge. Torsdag var der 6,74. Blandt dem er mange, som er på sygehuset af helt andre grunde, men bliver testet positive ved indlæggelsen. Tallet bliver ikke opdateret i weekenden.

(dpa)


Slesvig-Holstens smittetal fortsætter med at stige

13.03.2022 20:23

Kiel. Sundhedsmyndighederne i Slesvig-Holsten har i løbet af det seneste døgn registreret 2229 nye smittetilfælde. Dermed har der nu været 1316,5 nye smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge. I går lå det tal på 1261,3.

Siden epidemiens udbrud er der nu registreret 385.239 smittede i delstaten. 279.000 af dem vurderes at være raske igen, mens 2187 har mistet livet. 

427 personer er på nuværende tidspunkt indlagt på delstatens sygehuse. 41 af dem er i intensiv behandling og 18 er i respirator. 


Flensborgs incidenstal stiger fortsat kraftigt

13.03.2022 18:29

Flensborg. Yderligere 215 personer er testet positive for coronavirus i Flensborg Kommune det seneste døgn. 

Dermed har der været 2447,4, nye smittede per 100.000 indbyggere de seneste syv døgn. I går lå det tal på 2218,3. 

Siden epidemiens udbrud har Flensborg Kommune registreret 16.417 smittetilfælde. 14.076 af dem er raske igen, mens 57 har mistet livet. 

Dermed er der aktuelt 2284 smittede.


205 nye smittede i Nordfrisland Amt

13.03.2022 18:22

Husum. Nordfrisland Amt har registreret 205 nye smittetilfælde. Dermed har der været 2057,5 smittede per 100.000 den seneste uge. 

Aktuelt er der 4139 smittede i amtet. 


Tyskland har højeste coronaincidens i Europa

13.03.2022 15:50

Berlin. Coronavirussen spreder sig for tiden særligt hurtigt i Tyskland i sammenligning med de øvrige europæiske lande. Det får sundhedsminister Karl Lauterbach (SPD) til at slå alarm. Han opfordrer igen på det kraftigst alle til at lade sig vaccinere. 

Han henviste til data fra WHO, der viser, at Tyskland har det højeste incidenstal i Europa.


6658 personer er registreret smittet med coronavirus det seneste døgn

13.03.2022 14:51

København. Yderligere 6658 personer er registreret smittet med coronavirus de seneste 24 timer.Tallet er baseret på svar fra 29.591 pcr-prøver.

Der er desuden registreret 47 dødsfald og 213 nye indlæggelser.

Det viser søndagens tal fra Statens Serum Institut.

Dødstallene indbefatter døde, som er testet positive for corona indenfor de seneste 30 dage, men som ikke nødvendigvis er døde af corona.

I alt er 1464 coronasmittede personer på nuværende tidspunkt indlagt på landets hospitaler.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man kun lader sig coronateste, når der er en særlig sundhedsfaglig grund til at gøre det.


Tysk incidenstal når igen ny højderekord

13.03.2022 09:07

Berlin. For føste gang siden epidemiens udbrud er Tysklands incidenstal steget til over 1500. 

Søndag morgen oplyste Robert Koch-Instituttet antallet af smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge nu er 1526,8. Lørdag var det 1496 og for en uge siden 1231,1. 

I løbet af det seneste døgn er der registreret 146.607 nye smittede. Det egentlige tal menes dog at være langt højere. 

Desuden har 50 personer mistet livet i forbindelse med en coronainfektion det seneste døgn. 

Siden epidemiens udbud har RKI registreret 17.141.351 smittede, hvoraf 13.349.900 vurderes at være raske igen, mens 125.571 har mistet livet.  

FAKTA

     Så mange coronapatienter
     er indlagt

St. Franziskus-Hospital i Flensborg: 21 indlagte, tre på intensiv

Helios Klinikum i Slesvig: 21 indlagte, tre på intensiv

Imland Klinik i Rendsborg: 41 indlagte, en på intensiv

Der er tale om indlagte med coronavirus, der dog også kan have andre sygdomme, så de ikke nødvendigvis er indlagt på grund af corona. 

Slesvig-Holsten: 4,19 indlagte per 100.000 indbyggere i løbet af en uge 

Tyskland: 7,21 indlagte per 100.000 indbyggere i løbet af en uge 

Så mange borgere
er vaccineret

Slesvig-Holsten: 80,5 procent færdigvaccineret, 70,1 procent boostet 

Tyskland: 75,7 procent færdigvaccineret, 57,9 procent boostet


Se livebloggen fra de seneste dage her.