Liveblog-arkiv: 12.-27.12.2021

Her opdaterer Flensborg Avis dagligt om coronasituationen i både Danmark, Tyskland og Sydslesvig. Følg med her og hold dig opdateret om udviklingen.

Billede
Grafik: Eyla Boysen



27. dec 2021, 9:20 d. 27. dec 2021, 9:20 kl. 27. dec 2021, 9:20


Usikre tal viser fald i tysk smitte

28.12.2021 07:34

Berlin. Smittetrykket i Tyskland er igen faldet. Tirsdag morgen havde der været 215,6 nye tilfælde af coronavirus per 100.000 indbyggere på syv døgn. Dagen før var tallet 222,7. Det oplyser Robert Koch Instituttet.

Siden mandag er 21.080 testet positive. En uge tidligere blev der fundet 23.428 inficerede.

Robert Koch Instituttet henviser til, at der formentlig bliver testet og indberettet færre mellem jul og nytår. Derfor kan det officielle smittetal muligvis kun give et ufuldstændigt billede af den aktuelle situation.

På 24 timer er der registreret 372 dødsfald. Sidste tirsdag var der 462.

Siden epidemiens begyndelse er 7.026.369 testet positive.

På sygehusene var der mandag 3,26 indlagte per 100.000 indbyggere på en uge. Dagen før var der 3,31.

Efterhånden menes omkring 6.217.800 at være kommet sig.

110.805 har hidtil mistet livet.

(dpa)


Flensborg Avis siger godnat


725 nye er testet positive i Slesvig-Holsten

27.12.2021 22:59

Kiel. I Slesvig-Holsten er der i løbet af et døgn fundet 725 nye tilfælde af smitte med coronavirus. Det oplyser delstaten regering mandag aften.

En uge tidligere var der 591 smittede.

Smittetrykket er steget fra 146,4 nye inficerede per 100.000 indbyggere på en uge søndag til 151,4 et døgn senere. For en uge siden var incidensen 167,5.

Aktuelt er der 187 indlagte coronapatienter, hvilket er tre flere end den foregående dag. 53 er i intensiv behandling. Af dem har 36 behov for hjælp til at trække vejret.

Fem har mistet livet siden søndag. Alle dødsfald er indtruffet uden for Sydslesvig. En er død i Kiel.

Siden epidemiens begyndelse er 114.916 testet positive. Omkring 104.200 skønnes at være raske igen. Efterhånden er 1880 gået bort.


13 nye er smittet i Nordfrisland

27.12.2021 17:36

Husum. På et døgn er der fundet 13 nye tilfælde af corona i Nordfrisland, oplyser amtet mandag aften. Aktuelt bærer 301 personer på aktiv smitte. 932 er i karantæne.

I alt er 5099 testet positive i løbet af epidemien. 4705 menes at være kommet sig igen.

På syv døgn har der været 98,7 nye tilfælde per 100.000 indbyggere.

93 er gået bort.


Smitten går lidt tilbage i Flensborg

27.12.2021 17:23

Flensborg. Siden søndag er der fundet 14 nye smittede med coronavirus i Flensborg, oplyser rådhuset mandag først på aftenen. Hermed falder smittetrykket fra 199,0 nye tilfælde per 100.000 indbyggere på en uge søndag til nu 189,0.

Siden epidemiens begyndelse er 4098 testet positive. 3738 menes at være kommet sig. 312 bærer på aktiv smitte. 635 er i karantæne.

Antallet af dødsfald er uændret 48.

Mandag blev yderligere to tilfælde af smitte med omikron-varianten bekræftet, så denne virus nu er fundet i 31 prøver.


Godt 30.000 blev vaccineret på et døgn

27.12.2021 17:11

København. 30.604 borgere har det seneste døgn været forbi et vaccinationstilbud og få et stik i armen.

Samlet har 77,2 procent af befolkningen fået mindst to stik. Det svarer til 4,54 millioner mennesker.

I alt er 2,51 millioner personer i Danmark blevet revaccineret - svarende til 42,7 procent af befolkningen. Det viser lørdagens opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).


Smitten stiger voldsomt i Danmark

27.12.2021 14:16

København. Der er på et døgn registreret 16.164 tilfælde af coronavirus i Danmark.

Det viser tal fra Statens Serum Institut mandag.

Smittetallet er rekord og kommer, blot en dag efter at den hidtidige rekord blev sat. Søndag blev der således fundet 14.844 smittede.

Af mandagens tal er 639 af smittetilfældene reinfektioner.

De smittede er fundet blandt 130.686 PCR-prøver. Det giver en positivprocent på 12,4, hvilket med afstand er det højeste i den periode, hvor alle har kunnet få en coronatest.

Derudover stiger antallet af indlagte med 29 til 608.

Yderligere 7 er døde med covid-19. Dermed er det samlede dødstal 3217.

/ritzau/


Politikere skændes om vaccinepligt

27.12.2021 13:43

Stuttgart. Baden-Württembergs ministerpræsident, Winfried Kretschmann, kritiserer skarpt den interne modvilje mod obligatorisk vaccination i dele af FDP.

- Wolfgang Kubickis udtalelser om, at vaccinetilhængere er drevet af trang til hævn og gengældelse, er slet og ret ansvarsløse og bidrager på ingen vis til en debat på et passende niveau, siger den grønne politiker til dpa.

FDPs næstformand Wolfgang Kubicki forsvarer sine udsagn.

- Vores forfatning garanterer menneskerettighederne. Det omfatter også uvaccinerede, siger Kubicki til mediehuset Funke Mediengruppe.

(dpa)


Merz vil udvide obligatorisk vaccination

27.12.2021 13:34

Berlin. Inden den 15. marts skal medarbejdere med kontakt til særligt sårbare grupper være vaccineret mod coronavirus. Det gælder blandt andet ansatte på sygehuse og plejehjem.

CDUs formentlig kommende formand, Friederich Merz, mener, man burde overveje at udvide kravet om obligatorisk vaccination til at omfatte alle med samfundskritiske opgaver som politi, brandvæsen, Røde Kors og civilforsvaret. Også ansatte i børnehaver og på skoler ligger det lige til højrebenet af kræve vaccineret, mener Merz.

Et påbud til alle om at blive vaccineret udløser efter den konservative politikers mening en række etiske, forfatningsmæssige og organisatoriske spørgsmål. De skal afklares, inden et lovforslag kan fremsættes.

(dpa)


Smitten stiger i Tyskland

27.12.2021 07:37

Berlin. Efter lang tid med faldende tal er smittetrykket i Tyskland nu steget lidt. Mandag morgen havde der været 222,7 nye tilfælde af coronavirus per 100.000 indbyggere på syv døgn. Til sammenligning var der 220,7 dagen før. Det skriver Robert Koch Instituttet.

Instituttet påpeger, at der må påregnes lavere aktivitet, når det handler om test og indberetninger i ferieperioden. De officielle tal giver derfor kun et ufuldstændigt billede af coronasituationen i Tyskland.

På 24 timer har der været 69 dødsfald. For en uge siden var der 180.

Efterhånden er 7.005.289 testet positive i løbet af epidemien.

Fredag havde der været 4,55 indlagte per 100.000 indbyggere på en uge. Tallet var uændret i forhold til torsdag.

Omkring 6.156.500 menes at være raske igen.

110.433 er gået bort.

(dpa)


Flensborg Avis siger godnat


Nu stiger smitten i Slesvig-Holsten

26.12.2021 23:16

Kiel. I Slesvig-Holsten er der anden juledag blevet indberettet 403 nye tilfælde af smitte med coronavirus på et døgn. Det er markant flere end for en uge siden, hvor der var 229 nye inficerede. Det oplyser delstatens regering søndag aften.

I løbet af en uge har der været 146,4 smittede per 100.000 indbyggere. Et døgn tidligere var antallet 140,9 og for en uge siden 168,2.

I løbet af epidemien er 114.191 testet positive. Omkring 103.600 skønnes at være raske igen.

Myndighederne henviser til, at de aktuelle tal kan være unøjagtige på grund af juleferien.

På sygehusene er der 184 indlagte med smitte. Tallet har været nogenlunde uændret i tre døgn. 56 er i intensiv behandling, mens 35 har behov for hjælp til at trække vejret.

I det seneste døgn har der ikke været nye dødsfald. Hermed har 1871 uændret mistet livet i løbet af epidemien.

Flensborg er med 199,0 nye smittede per 100.000 indbyggere på en uge fortsat det lokalområde, hvor smittetrykket er højest.


Smittetryk i Flensborg er stadig meget højt

26.12.2021 18:09

Flensborg. I det seneste døgn er der fundet 19 nye tilfælde af coronavirus i Flensborg Kommune, oplyser rådhuset søndag aften. Hermed er 4084 testet positive under epidemien.

3720 menes at være raske igen. 316 bærer på aktiv smitte.

504 indbyggere er i karantæne.

Antallet af dødsfald ligger uændret på 48.

På syv døgn har der været 199,0 nye tilfælde per 100.000 indbyggere.

Siden lørdag er yderligere seks tilfælde af smitte med omikron-varianten blevet bekræftet. Dermed er varianten foreløbig blevet fundet i Flensborg i alt 29 gange.


65.000 får prik på apotekerne

26.12.2021 14:37

København. Siden midten af december har apoteker landet over vaccineret cirka 65.000 borgere mod covid-19.

Det foregår uden tidsbestilling, og på nuværende tidspunkt er 125 apoteker - svarende til cirka hvert fjerde af landets 524 apoteker - med i ordningen.

- Vi har haft travlt her op til jul, og borgerne har været rigtigt glade for bare at kunne gå hen på apoteket og få vaccinationen. Så vi har fået mange positive tilbagemeldinger, siger Jesper Gulev Larsen, formand for Danmarks Apotekerforening.

Det er gået stærkt for de apoteker, der er med i ordningen, og som tilbyder både første, andet og tredje vaccinestik.

De har på kort tid skullet sætte et system op, så de kan håndtere vaccinen.

I Region Hovedstaden kom ordningen på plads 14. december. Den 16. december kom Region Syddanmark med, og 20. december kom også apotekerne i Region Nordjylland med.

Inddragelsen af apotekerne er et supplement til de offentlige vaccinationscentre og de praktiserende læger, som for en stor dels vedkommende også tilbyder vaccinen.

Apotekerforeningens formand håber, at endnu flere apoteker kommer med på vaccinevognen.

- Apotekerne ligger tæt på borgerne i deres hverdag, og som udgangspunkt kan man komme ind fra gaden uden tidsbestilling og få et stik.

- Vi ved, at tilgængelighed har stor betydning – ikke mindst for ældre og for borgere, der har langt til nærmeste vaccinationscenter. Så apotekernes indsats vil forhåbentlig få flere til at blive vaccineret.

Mellem jul og nytår er der også åbent for vaccination på de medvirkende apoteker.

Det kan blandt andet blive aktuelt for den nye målgruppe mellem 18 og 39 år, som har fået fremrykket tilbuddet om det tredje vaccinestik.

Målgruppen kan nu - ligesom personer på 40 år og derover - blive prikket i overarmen fire en halv måned efter andet vaccinestik.

77,2 procent af befolkningen har på nuværende tidspunkt fået to vaccinestik mod coronavirus. 41,9 procent har fået det tredje stik.

/ritzau/


Smitten i Danmark sætter rekord

26.12.2021 14:14

Der er det seneste døgn fundet 14.844 nye tilfælde af coronavirus i Danmark.

Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Af de nye smittetilfælde er 644 reinfektioner - det vil sige personer, der har været smittet med coronavirus tidligere.

Det er det højeste antal nye smittede på et døgn under epidemien.

Antallet af indlagte stiger med 57 til 579.

Af de indlagte er 71 på intensivafdeling. 43 af dem er så syge, at de får hjælp af en respirator til at trække vejret.

Yderligere 13 personer er døde med coronavirus.

/ritzau/


30 millioner har fået et prik på halvanden måned

26.12.2021 14:04

Berlin. I midten af november havde den nye forbundsregering det mål, at der skulle gives yderligere 30 millioner doser vaccine mod coronavirus inden årsskiftet. Søndag blev ambitionen indfriet. Det oplyser den tyske sundhedsminister, Karl Lauterbach (SPD), til dpa.

- Booster-aktionen kører for fuldt tryk. Vi er i mål på en meget vigtig etape, og det kan vi være stolte af, siger Lauterbach.

SPD-politikeren takker alle, om har bidraget. Hans tak gælder især lægerne, men også de mange, der har ladet sig vaccinere.

- De har på den vis gjort sig selv og samfundet en stor tjeneste, mener Karl Lauterbach.

Berlin. I midten af november havde den nye forbundsregering det mål, at der skulle gives yderligere 30 millioner doser vaccine mod coronavirus inden årsskiftet. Søndag blev ambitionen indfriet. Det oplyser den tyske sundhedsminister, Karl Lauterbach (SPD), til dpa.

- Booster-aktionen kører for fuldt tryk. Vi er i mål på en meget vigtig etape, og det kan vi være stolte af, siger Lauterbach.

SPD-politikeren takker alle, om har bidraget. Hans tak gælder især lægerne, men også de mange, der har ladet sig vaccinere.

- De har på den vis gjort sig selv og samfundet en stor tjeneste, mener Karl Lauterbach.

(dpa)


På forhånd erkendte regeringen at håbet om 30 millioner vaccinationer inden nytår var meget ambitiøst. Alligevel lykkedes det. Foto:  - Frank Rumpenhorst/dpa


12 måneder efter de første vaccinationer er der ganske få bivirkninger

26.12.2021 13:54

Berlin. Den 27. december sidste år startede kampagnen med vaccinationer mod coronavirus i Tyskland. På det nationale center for vacciner og biologisk medicin, Paul Erhrlich Instituttet, undersøger forskerne løbende, hvor sikre vaccinerne er.

Instituttets seneste redegørelse er fra 23. december og omfatter godt 123 millioner vaccinationer. I forbindelse med dem er der mistanke om bivirkninger efter 1,6 procent af stikkene. Men kun i 0,02 procent af tilfældene har der muligvis været alvorlige bivirkninger.

Blandt de meget sjældne, uønskede sideeffekter er allergier, hjertebetændelse, nervebetændelse og blodpropper. Blodpropper er især forekommet i forbindelse med anvendelsen af vaccinerne fra AstraZeneca samt Johnson & Johnson.

AstraZeneca bliver ikke længere anvendt i Tyskland, mens Johnson & Johnson kun spiller en underordnet rolle.

Følgeskader efter vaccination med Biontech/Pfizer og Moderna er der uhyre få meldinger om. For begge præparater drejer det sig om færre end en mistanke om bivirkninger per 100.000 doser, mnår det handler om allergiske reaktioner eller nervebetændelse. I fem ud af 100.000 tilfælde er der mistanke om hjertebetændelse efter en vaccination.

(dpa)


Færre bliver smittet i Tyskland

26.12.2021 07:38

Berlin. Igen er smitten faldet i Tyskland. På syv døgn har der været 220,7 tilfælde af coronavirus per 100.000 indbyggere. Til sammenligning var der 242,9 et døgn tidligere. I det senete døgn er der fundet 10.100 nye smittede. Det oplyser Robert Koch Instituttet søndag morgen.

Instituttet henviser dog til, at tallene kan være usikre, fordi der bliver testet og indberettet færre i juleferien.

Mellem lørdag og søndag er der konstateret 88 dødsfald. Lørdag var der 180.

Siden epidemiens begyndelse er 6.991.381 testet positive.

Fredag var der 4,55 indlagte per 100.000 indbyggere på en uge. Tallet er uændret i forhold til den foregående dag.

Omkring 6.113.500 menes at være kommet sig.

Efterhånden har der været 110.364 dødsfald.

(dpa)


Flensborg Avis siger godnat


Smitten i Slesvig-Holsten er dalet kraftigt på en uge

25.12.2021 22:52

Kiel. Smittetrykket i Slesvig-Holsten tager et dyk. Første juledag var der 149,9 nye tilfælde af coronavirus på syv døgn per 100.000 indbyggere. Et døgn tidligere var værdien 150,9.

I de seneste 24 timer er der registreret 263 inficerede med coronavirus. Det er betydelig færre end for en uge siden, hvor der var 557 inficerede.

I alt 184 smittede ligger på sygehuset, hvilket er uændret i forhold til den foregående dag. 56 er i intensiv behandling. 35 har behov for hjælp til at trække vejret.

Ingen har mistet livet i det forløbne døgn. Hidtil er 1871 gået bort.

Siden epidemiens begyndelse er 113.788 testet positive i Slesvig-Holsten. Omkring 103.100 menes at være raske igen.


Omikron er på fremmarch i Flensborg

25.12.2021 18:23

Flensborg. Omikron-varianten er nu også på fremmarch i Flensborg. Her viste prøver lørdag, at yderligere syv personer er smittet med den nye form for coronavirus. Efterhånden er der fundet omikron i 23 prøver taget på smittede i kommunen. Det oplyser rådhuset lørdag aften.

I alt 19 nye tilfælde af smitte er blevet opdaget i det seneste døgn. Hermed er 4065 testet positive siden epidemiens begyndelse.

3701 menes at være kommet sig igen. 316 har aktiv smitte. 499 personer er i karantæne.

På en uge har der været 197,9 infektioner per 100.000 indbyggere.

I det seneste døgn har der ikke været nye dødsfald. I alt 48 har mistet livet.


Arrangører af karneval raser mod sundhedsminister

25.12.2021 16:59

Köln. Kölns venner af byens karneval kritiserer den tyske sundhedsminister, Karl Lauterbach (SPD), for hans udtalelser om festlighederne.

- Det er sørgeligt, hvor lidt De som Rheinländer ved om karnevallet. Ellers ville De ikke offentligt ønske, at karnevallet fandt sted om sommeren, skriver formanden for karnevallets festkomite, Christoph Kuckelkorn, i et åbent brev til Lauterbach, der er født i Düren vest for Köln i Nordrhein-Westfalen.

Han betoner, at karnevallet er et vigtigt og anerkendt stykke kultur

- Og det er helt berettiget, for vores tradition består nemlig af meget mere end vilde fester og uhæmmet alkoholforbrug. Karneval er en fest, der hænger sammen med årstiderne ligesom jul eller påske. Ingen ville selv under en epidemi i fuld alvor kræve, at julens festligheder lige fra julemarked over midnatsgudstjeneste til samværet i familien skulle flyttes til sommeren, påpeger Christoph Kuckelkorn.

Ingen ville selv under en epidemi i fuld alvor kræve, at julens festligheder lige fra julemarked over midnatsgudstjeneste til samværet i familien skulle flyttes til sommeren 

Christoph Kuckelkorn, formand for festkomiteen.

Torsdag havde Lauterbach i en udsendelse på WDR ikke efterladt meget håb om et normalt karneval.

- Jeg kan ikke forestille mig, at vi kan gennemføre karnevallet. Det ville heller ikke blive et godt karneval. Hvad er det for et karneval, hvor man forsøger at være i godt humør, og det hele tiden hænger sammen med risikoen for, at man selv eller andre bliver smittet samt muligvis må regne med alvorlig sygdom, forklarede Karl Lauterbach.

Han foreslog, at aktiviteterne skulle flyttes til de varme måneder.

- Jeg ville faktisk hellere have et sommer-karneval, lød det fra Lauterbach.

Christoph Kuckelkorn mener, at sundhedsministeren nok har deltaget i for mange talkshows.

- Vi har ikke behov for flere moralske appeller, men klare holdninger og støtte til de frivillige foreninger, kunstnere, udlejere og andre leverandører af tjenesteydelser, der i modsat fald risikere at gå konkurs, lyder det fra Kuckelkorn.

Han har inviteret sundhedsministeren til en samtale i Kölns karnevalsmuseum. Det burde man så hurtigt som mulig tale om perspektiverne for de frivillige foreninger, kunstnerne og andre berørte.

- For i epidemiens andet år er karnevallet bogstavelig talt blevet et alvorligt tema for mange mennesker.

Karl Lauterbach har svaret på Twitter:

- Karnevallet i Köln er også meget vigtigt for mig. Det samme er deltagernes liv. Foreningerne skal være i stand til at planlægge. Vi kan forvente en så massiv smittebølge med omikron-varianten, at karnevallet sandsynligvis ikke er sikkert nok under de planlagte betingelser om, at kun vaccinerede og mennesker med en overstået infektion må deltage, forklarer Karl Lauterbach.

(dpa)


Under normale omstændigheder stimler tusinder af feststemte mennesker sammen, når der er karneval i Köln i november. Foto: Rolf Vennenbernd/dpa


Selv den 24. december blev der prikket

25.12.2021 14:41

Berlin. Selv ikke den 24. december var der pause. Ifølge Robert Koch Instituttet blev der fredag givet omkring 67.000 vacciner i Tyskland. Af dem var cirka 51.000 såkaldte booster-doser, hvor tidligere vacciner blev genopfrisket.

Den hidtidige rekord blev sat den 15. december med i alt 1,6 millioner vaccinationer.

Mindst 58,9 millioner har fået enten to doser eller en enkelt med midlet fra Johnson & Johnson, der kun kræver et enkelt stik. Minimum 29,9 millioner mennesker har desuden fået deres vacciner genopfrisket.

Aktuelt er 21,7 millioner indbyggere i Tyskland 

ikke vaccineret. Det svarer til 26,2 procent af den samlede befolkning. Fire millioner af de pågældende er dog mellem nul og fire år gamle. For den aldersgruppe er der hidtil ikke nogen godkendt vaccine.

Robert Koch Instituttet henviser til, at den aktuelle andel ad vaccinerede meget vel kan være højere, fordi ikke alle stik bliver registreret. Instituttet går ud fra, at den faktiske andel af beskyttede ligger omkring fem procentpoint over de officielle tal.

(dpa)


Igen er der over 10.000 nye smittede i Danmark

25.12.2021 14:05

København. Der er det seneste døgn registreret i alt 10.027 nye coronatilfælde, oplyser Statens Serum Institut (SSI) lørdag.

Af disse er 463 reinfektioner, altså personer der tidligere har været smittede.

Det er dermed sjette dag i træk, at der er over 10.000 nye daglige smittetilfælde med corona.

Antallet af indlagte falder med 16 til 522.

Yderligere 10 personer er døde med coronavirus. Det er et fald på fire, da der dagen før var 14 dødsfald med coronavirus.

Der er foretaget i alt 207.379 PCR-test, hvor man bliver podet i halsen. Dermed er positivprocenten 4,84 procent. Fredag var den 4,42 procent. Positivprocenten er andelen af test, der er positive, ud af de foretagne PCR-prøver.

Der er derudover foretaget 156.120 antigentest, de såkaldte lyntest, hvor man bliver podet i næsen.

Positive svar fra disse bliver dog ikke regnet med i antallet af smittetilfælde og positivprocenten, da der er for stor usikkerhed omkring lyntestenes svar.

/ritzau/


Lokalpatriotisk Günther storroser befolkningen

25.12.2021 08:50

Kiel. Ministerpræsident Daniel Günther (CDU) ser befolkningens mentalitet som en af forklaringerne på, at Slesvig-Holsten har lavere smittetal end andre delstater i Tyskland.

- Vi er en anden slags mennesker. Hvad, der er nødvendigt, er nødvendig - wat mutt, dat mutt, tænker vi, forklarer ministerpræsidenten.

Han erkender, at heller ikke alle slesvig-holstenere overholder kontaktbegrænsninger eller andre corona-regler.

- Men her mod nord er det indlysende for folk, at sådan en krise kun kan overvindes med solidaritet og fællesskabsfølelse. Den erkendelse er åbenlyst mere udbredt i Slesvig-Holsten end i mange andre delstater, mener Daniel Günther.

Regeringens håndtering af epidemien har også indflydelse på situationen mellem Vesterhavet og Østersøen.

- Regeringskoalitionen har lige fra begyndelsen lagt vægt på at have situationen under kontrol. Ukontrolleret smittespredning har der ikke været i forbundslandet. Borgerne føler derfor, at de egentlig kan være glade for at leve i Slesvig-Holsten. Men helt sikkert er det primært indbyggernes fortjeneste, at situationen er god, fordi de allerfleste holder sig til reglerne, tror ministerpræsidenten.

(dpa)


Vi er en anden slags mennesker, forklarer Daniel Günther. Foto: Axel Heimken/dpa


Usikre tal viser faldende smitte i Tyskland

25.12.2021 07:38

Berlin. Tyskland har oplevet endnu et døgn med faldende smitte. Lørdag havde der været 242,9 nye tilfælde af coronavirus per 100.000 indbyggere på en uge mod 265,8 den foregående dag.

Siden fredag er der fundet 22.214 nye inficerede. Det oplyser Robert Koch Instituttet.

Men instituttet henviser til, at der i forbindelse med jul og nytår formentlig bliver testet og indberettet færre. Billedet af udviklingen kan derfor være ufuldstændigt.

I det forløbne døgn har der været 157 dødsfald.

Siden epidemiens begyndelse er 6.981.281 testet positive.

På sygehusene var der fredag 4,55 indlagte per 100.000 indbyggere på en uge. Torsdag var tallet 4,55.

Omkring 6.087.300 skønnes at være raske igen.

Efterhånden er 110.276 gået bort.

(dpa)


Flemsborg Avis siger godnat


Smitten falder fortsat i Slesvig-Holsten

24.12.221 23:33

Kiel. I Slesvig-Holsten er der fredag aften fundet 477 nye tilfælde af cornavirus på et døgn. Det oplyser delstatens regering fredag aften.

Hermed er smitten faldet markant i forhold til torsdag, hvor der var 798 nye inficerede.

I løbet af en uge har der været 150,3 nye smittede per 100.000 indbyggere mod 163,8 et døgn tidligere.

I Nordfrisland er der fundet 53 nye tilfælde, i Rendsborg-Egernførde 46, i Slesvig-Flensborg Amt 37 og i Flensborg Kommune 30.

Kiel har haft 35 nye tilfælde af corona.

I det seneste døgn har der kun været et enkelt dødsfald, der er indtruffet i Flensborg,

Siden epidemien begyndelse er 113.525 testet positive i Tysklands nordligste delstat. 102.600 skønnes at være raske igen.

1871 er indtil videre gået bort.

184 er indlagt. 56 er i intensiv behandling, mens 35 har behov for hjælp til at trække vejret.


 Endnu en smittet er død i Flensborg

24.12.2021 16:29

Flensborg. Endnu engang har der været et dødsfald i forbindelse med coronaepidemien i Flensborg. Efterhånden er 48 hermed gået bort.

I de seneste 24 timer er der fundet 20 nye tilfælde af coronavirus. Det oplyser rådhuset fredag aften.

Det betyder, at incidensen for førte gang i længere tid ligger under 200. På syv døgn har der været 199,0 nye smittede per 100.000 indbyggere.

Aktuelt er 550 i karantæne.

Siden epidemiens begyndelse er 4046 testet positive. 3667 skønnes at være kommet sig. 331 har aktiv smitte i kroppen.



Lauterbach sender inderlig tak til sundhedspersonale

24.12.2021 16:16

Berlin. Umiddelbart før juleaften har den tyske sundhedsminister, Karl Lauterbach (SPD), takket alle ansatte i sundhedsvæsnet og plejesektoren for deres indsats.

- Nu er det så den anden jul under epidemien. Vi havde ønsket, ja håbet, at det ville forløbe anderledes. Sådan er det ikke gået, siger Lauterbach i en video, der blev offentliggjort fredag.

Ministeren henvender sig direkte til sundheds- og plejepersonalet.

- Efter sidste års dramatiske situation på plejehjemmene, nærede vi håb om at komme ud af epidemien ved hjælp af vaccinekampagnen. Desværre er dette ikke indtruffet. Andelen af uvaccinerede er stadig alt for stor, konstaterer Karl Lauterbach.

Han henviste til den belastning, som den vedvarende epidemi udgør for de ansatte i sundhedssektoren som sygehuspersonale, medarbejdere i lægepraksisser, på plejehjem og hos de lokale sundhedsmyndigheder.

- Jeg ved nøjagtig, hvor anstrengende Deres arbejde er, og jeg ved De fortjener mere, end vi aktuelt kan tilbyde. Jeg vil gerne udtrykkeligt personligt takke Dem meget hjerteligt for Deres indsats. Uden dette arbejde kunne vi slet ikke klare denne udfordring. Vi står i dyb gæld til Dem, mente Lauterbach.

Han er opmærksom på den ekstreme arbejdsbelastning.

- Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at forbedre Deres arbejdsbetingelser, lovede sundhedsministeren.


I etnusædvanligt personlig video erkendte Karl Lauterbach, at sundheds- og plejepersonale fortjener mere, end man aktuelt kan tilbyde. Foto: Moritz Frankenberg/dpa


Flere end 11.000 er testet positive på et døgn i Danmark

24.12.2021 14:11

Der er det seneste døgn registreret yderligere 11.229 tilfælde med coronavirus. Af dem er 527 reinfektioner.

Det viser fredagens opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

Efter to dage i træk med over 13.000 smittede faldt antallet en smule torsdag. Her var der i alt 12.487 tilfælde, mens der fredag altså er fundet 11.229 tilfælde.

Antallet af indlagte falder med 32 til i alt 538.

Det dækker over, at der er sket 134 nyindlæggelser, men at der samtidig også er udskrevet en del patienter.

74 patienter er på intensiv, og af dem er 39 så syge, at de har brug for en respirator.

Der er registreret yderligere 14 coronarelaterede dødsfald. I alt har 3187 mistet livet med corona i Danmark.

/ritzau/


Danmark testcentre har voldsomt travlt

24.12.2021 13:12

Der er travlt i Danmarks lyntestcentre juleaftensdag.

Hos Copenhagen Medical, der står for lyntestindsatsen i Region Hovedstaden, melder presseansvarlig Trine Baadsgaard om travlhed.

Flere af centrene smugåbnede allerede klokken 7 fredag morgen for at komme lidt af presset i forkøbet

- Der er ingen tvivl om, at der er pres på, for folk skal testes inden juleaften. Så vi forventer mange mennesker.

- Vi lukker klokken 16, så kom i god tid, lyder opfordringen.

Ved 11-tiden havde omkring 25.000 personer været igennem Copenhagen Medicals centre.

Det høje antal vidner om travlhed, fortæller Trine Baadsgaard.

Vi har godt at lave, men ikke mere travlt, end at vi kan få afviklet køerne rimelig hurtigt. Vi har godt at lave, men ikke mere travlt, end at vi kan få afviklet køerne rimelig hurtigt.

Carelink, Region Syddanmark.

Hvor mange flere end normalt det er, er svært at sætte tal på, for testudbyderen har fået mere og mere travlt den seneste tid.

- Der kommer hele tiden nye smittede, nye restriktioner, anbefalinger i forhold til PCR- og kviktest, og det betyder én ting: Flere og flere borgere skal testes hos os, siger Trine Baadsgaard.

Hos Carelink, der varetager lyntestindsatsen i Region Syddanmark, er der også travlhed.

- Vi har godt at lave, men ikke mere travlt, end at vi kan få afviklet køerne rimelig hurtigt.

- Vi har testet lige godt og vel 10.000 på nuværende tidspunkt (omkring klokken 12, red.), og vi har åbent indtil klokken 15, så vi forventer at få mellem 15.000 og 16.000 igennem i dag, siger Brian Rosenberg, der er administrerende direktør hos Carelink.

Falck, der driver lyntestcentre i Regionerne Nordjylland, Midtjylland og Sjælland, melder om mindre travlhed end de foregående dage.

- Generelt ser vi en efterspørgsel, der er noget lavere, end den vi har set de seneste par dage, men der er uden tvivl stadig mange, der gerne vil testes, inden de skal fejre juleaften, siger Lars Rasmussen, der er regionsdirektør i Falck Danmark.

Han har endnu ikke modtaget tal for, hvor mange der indtil videre har været igennem Falcks lyntestcentre fredag.

I de fleste af lyntestcentrene er der mindre end et kvarters ventetid, mens der er enkelte testcentre, hvor man kan komme til at vente længere tid, siger Lars Rasmussen.

Har man symptomer på covid-19, er testet positiv i en lyntest eller er i husstand med en smittet person, så bør man få foretaget en PCR-test.

I andre situationer anbefaler Sundhedsstyrelsen lyntest eller selvtest.

/ritzau/


En lang kø til hurtigtest i centrum af Aalborg til teststedet ved Budolfi Kirke, torsdag den 23. december 2021. Foto:  - Henning Bagger/Ritzau Scanpix


Over 700.000 blev vaccineret på en dag

24.12.2021 11:46

Berlin. Også dagen før jul fik talrige mennesker i Tyskland et prik mod coronavirus. Ifølge Robert Koch Instituttet blev der torsdag givet 710.000 vaccinationer. Af dem var 561.000 booster-doser, der skal genopfriske beskyttelsen.

Den hidtidige rekord blev sat den 15. december med i alt 1,6 millioner doser.

Mindst 58,9 millioner mennesker i Tyskland er efterhånden vaccineret enten to gange eller har fået et enkelt prik med vaccinen fra Johnson & Johnson, der kun skal gives en gang. Det svarer til 70,8 procent af den samlede befolkning.

Minimum 29,8 millioner mennesker har fået et tredje stik.

(dpa)


Omikron har nu bredt sig til hele Tykland

24.12.2021 11:30

Berlin. Omikron-varianten er efterhånden fundet i alle Tysklands delstater. Selv om den altovervejende del af infektionerne med corona stadig skyldes delta-varianten, er antallet af tilfælde af omikron steget tydeligt i de seneste uger, skriver Robert Koch Instituttet i sin ugentlige rapport.

- Udbruddene af omikrom gør indtryk. Virkelig mange mennesker kan blive smittet, hvis de opholder sig i samme lokale som en inficeret. Mange bliver også syge, siger Robert Koch Instituttets chef, Lothar Wieler, til det redaktionelle samarbejde Redaktionsnetzwerk Deutschland.

Ifølge Wieler har smitten med omikron en helt anden dimension, end det var tilfældet med delta-varianten. I flere måneder har delta været fremherskende i Tyskland.

Robert Koch Instituttet oplyser, at 441 tilfælde af omikron er bekræftet efter en analyse frem til 21. december. I 1438 tilfælde er der mistanke om omikron i forlængelse af en PCR-test. I Tyskland bliver kun en lille del af de positive prøver imidlertid testet for omikron.

(dpa)


Omikron giver epidemien en helt ny dimension, mener Lothar Wieler, der er chef for Robert Koch Instituttet. Foto:  - Kay Nietfeld/dpa


Corona smitter især børn

24.12.2021 09:24

Coronasmitten er stadig “klart højest” blandt de 6-11-årige børn. Incidensen var i uge 50 helt oppe på 2679 tilfælde per 100.000 børn.

Det er “langt højere end for de øvrige aldersgrupper og langt den højeste incidens på noget tidspunkt i pandemien”, skriver Statens Serum Institut (SSI) i en ny rapport fra torsdag.

- Det ser dog ud til, at væksten blandt de 6-11-årige er ved at flade ud, siger SSI-afdelingschef Rebecca Legarth i en pressemeddelelse.


Smitten i Tyskland aftager fortsat

24.12.2021 07:32

Berlin. Igen er smittetrykket i Tyskland faldet. På syv døgn har der været 265,8 nye tilfælde af coronavirus per 100.000 indbyggere. Det skriver Robert Koch Instituttet fredag morgen.

Dagen før lå værdien på 280,3 og en uge tidligere på 331,8.

I løbet af et døgn er der indberettet 35.431 nye infektioner. For nøjagtig en uge siden var der 50.968.

Det seneste døgn har 370 mistet livet. Sidste fredag var der 437 dødsfald.

Siden epidemiens begyndelse er 6.959.067 testet positive.

Torsdag havde der været 4,55 indlagte per 100.000 indbyggere på syv døgn. Onsdag var der 4,57.

Omkring 6.048.800 menes at være raske igen.

Efterhånden er 110.119 gået bort.

(dpa)


Flensborg Avis siger godnat


Smittetryk er nogenlunde uændret i Slesvig-Holsten

23.12.2021 23:00

Kiel. I det seneste døgn er der fundet 867 nye tilfælde af coronavirus i Slesvig-Holten. Antallet af inficerede er dermed stort set det samme som onsdag aften.

Det samme er smittetrykket. Hvor der onsdag aften var 163,2 smittede per 100.000 indbyggere på syv døgn, er værdien et døgn senere steget marginalt til 163,8.

I løbet af 24 timer har der været yderligere 63 inficerede i Rendsborg-Egernførde Amt, 48 i Flensborg Kommune, 35 i Slesvig-Flensborg Amt og 26 i Nordfrisland.

Kiel har opdaget 76 tilfælde af coronavirus.

Siden epidemiens begyndelse er 113.048 testet positive i Tysklands nordligste delstat. Omkring 101.900 skønnes at være raske igen.

På 24 timer har tre mistet livet. En er død i Rendsborg-Egernførde Amt. De øvrige er gået bort uden for Sydslesvig. Efterhånden er 1870 døde.

Aktuelt er 184 smittede indlagt. 56 af dem er i intensiv behandling, mens 35 har beehov for at trække vejret.


Smitten i Flensborg sætter ny rekord

23.12.2021 16:58

Flensborg. Det seneste døgn er der fundet 48 nye smittede med coronavirus i Flensborg Kommune. Det oplyser rådhuset torsdag eftermiddag.

Antallet er dermed det højeste nogensinde.

De mange nye tilfælde betyder, at der har været 220 smittede per 100.000 indbyggere på syv døgn. Også det er en ny rekord.

Onsdag lå værdien på 211,3 efter er stille døgn, hvor kun 16 nye inficerede blev opdaget So viele neue Efterhånden er 4.026 blevet testet positive siden epidemiens begyndelse. 3.640 skønnes at være raske igen. 339 bærer på aktiv smitte.

Antallet af personer i karantæne er ligeledes steget. Hvor 553 sad i isolation onsdag var antallet torsdag eftermiddag steget til 595.


Minister efter stigende plejehjemssmitte: Pas på i julen

23.12.2021 16:10


Besøgsrestriktioner kan ikke udelukkes i fremtiden - men det vil koste meget på trivslen i plejehjemmene, forklarer ældreminister. (Arkivfoto.) - Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

København. Coronasmitten stiger for tiden på plejehjemmene - ligesom i resten af samfundet - og vil man som pårørende på julebesøg, skal man derfor huske at passe rigtig meget på de ældre.

Sådan lyder det fra social- og ældreminister Astrid Krag lillejuleaftensdag.

- Det her er en god anledning til at få sagt til dem, der skal besøge deres kære: Lad være med at besøge dem, hvis du har symptomer, siger Krag.

- Og når du besøger dem, så husk reglerne om coronapas samt mundbind og visir på fællesarealer. Husk også selvtest, inden du besøger dem.

Tal fra Social- og Ældreministeriet viser en stigning i antallet af smittede på plejehjem mellem uge 48 og 50.

I uge 48 var smittetallet på plejehjemmene 54, i uge 49 var det 87, og i uge 50 var det 130. I de samme uger lå antallet af dødsfald blandt personer med covid-19 på plejehjem på henholdsvis 6, 6 og 8.

De 130 smittede beboere i uge 50 fordelte sig på 58 plejehjem ud af i alt 948 plejehjem.

Astrid Krag understreger, at smitten er på et noget lavere niveau end sidste år. Men frygten er, at julen vil medføre stigende smitte.

- Vi har en meget vigtig opgave med at holde smitten ude af vores plejehjem, siger Astrid Krag.

- Vi kunne se sidste år henover julen, hvordan smitten steg. Og desværre også, at dødsfaldene fulgte med den stigende smitte.

Ministeren vil ikke kalde torsdagens udmelding et “sidste opråb”.

Men hun vil samtidig ikke udelukke skrappere virkemidler som eksempelvis besøgsrestriktioner, hvis ikke den “klare opfordring” bliver fulgt, og smitten fortsætter med at sige.

- Vi vil meget gerne undgå at komme i den situation, hvor et greb som besøgsrestriktioner kan komme i spil igen, for det har en meget høj pris for trivslen og ensomheden, siger hun.

/ritzau/


Lauterbach regner med stor smittebølge ved årsskiftet 

23.12.2021 14:09


Coronafortsætter også i hele 2022, mener sundhedsministeren. Foto: Kay Nietfeld/dpa +++ dpa-Bildfunk +++ - dpa

Berlin. Den tyske sundhedsminister regner med, at smittespredningen rammer et højdepunkt ved årsskiftet. 

- En hurtig og stor coronabølge har vi ikke haft endnu. Den kommer ved årsskiftet eller de første uger af januar, siger han. 

I nabolande som Danmark og Storbritannien dominerer omikron allerede. 

Han tror ikke, at boosteren er nok. Det fjerde stik kommer også. Sundhedsministeren pointerer dog, at der ingen videnskabeligbelæg er for det. 

/dpa/


Lauterbach: Udsæt karneval til sommer

23.12.2021 13:36

Berlin. For andet år i træk ser det skidt ud for karnevallerne i Tyskland. De fleste optog på fastelavnsmadagen (Rosenmontagszug) i 2022 er allerede blevet aflyst. 

Den tyske sundhedsminister synes, det er det rigtige valg. 

- Det er bedre med karneval til sommer, så smittefaren er mindre, siger han itl WDR. 

Han opfordrede igen alle til at få boostervaccinen og påpegede, at omikron nok ikke er den sidste variant, som rammer landet. 

/dpa/


Tekniske problemer stopper lyntest i Region Hovedstaden

23.12.2021 12:44

København. Tekniske problemer forhindrer torsdag middag Copenhagen Medical i at udføre lyntest i Region Hovedstaden.

Det oplyser presseansvarlig Trine Baadsgaard.

- Vi er ved at finde ud af, hvor fejlen er. Indtil den er fundet, kan vi ikke foretage test, siger hun.

Fejlen blev opdaget kort før middag, og der arbejdes på højtryk på at lokalisere og udbedre fejlen, oplyser Trine Baadsgaard.

Det bedste råd er at tjekke hjemmesiden cphmed.com, som vil blive opdateret med nyt, siger hun.

Fejlen kommer på et kritisk tidspunkt, hvor der er stort rykind til test forud for juleaften.

- Vi forventer en meget travl dag. I går (onsdag, red.) foretog vi 105.000 lyntest, og vi står for at skulle skalere op til 185.000 daglige test, sagde Trine Baadsgaard tidligere på dagen.

Også hos Falck, der står for lyntest i Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland, forventes dagen at blive travl.

- Vi forventer, at der bliver rigtig travlt på vores testcentre. Det er vi klar til og har sat bemandingen efter. Vi gør alt, hvad vi kan for at minimere kødannelse, sagde Dennis Sørensen, pressemedarbejder i Falck, torsdag formiddag.

/ritzau/


35 er testet positiv i Slesvig-Flensborg Amt

23.12.2021 12:31

Slesvig. På et døgn har 35 fået konstateret corona i Slesvig-Flensborg Amt. Dermed er der nu 355 nye smittede i amtet. Det er både mænd og kvinder, der er syge, og gennemsnitsalderen er 33,55 år. 

Der er babyer helt ned til nul år, der er smittet, og én ældre i en alder af 86 år. 

650 er i karantæne.

Incidensen ligger lige nu på 113 nye smittede per 100.000 indbyggere på syv dage. 

På Helios sygehuset ligger der tre på intensivafdelingen. 

Siden pandemiens begyndelse har 5.069 personer officielt været smittet. Heraf er 4646 raskmeldt og 68 har mistet livet. 


Coronapillen er det nye våben mod virus

23.12.2021 09:56


(Arkiv) I længden kan det være coronapiller, der gør den støreste forskel under pandemien. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) - Ritzau Scanpix

København. Vaccinerne er det vigtigste redskab i kampen mod coronavirusset. Men et nyt våben er nu blevet tilføjet til arsenalet.

Der er tale om piller, som skal forhindre alvorlige forløb for sårbare personer smittet med virusset.

I Danmark anbefales medicinalselskabet Mercks pille nu til behandling af voksne med øget risiko for et alvorligt coronaforløb.

Regeringen har fået opbakning til at bruge i alt 450 millioner kroner på coronapiller de næste to år.

Også i Storbritannien benyttes piller mod corona, og den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, har netop blåstemplet en pille fra Pfizer.

Behandlingen er dog blevet mødt med skepsis af danske læger, som har betvivlet effekten.

Flemming Konradsen, professor i global sundhed på Københavns Universitet, tager da også en række forbehold for, at flere data må på bordet.

Men han erklærer sig forventningsfuld:

- Vi mangler stadig virkelighedens data til at informere om effekten af brugen. Men jeg kan ikke sige andet, end at de to produkter, der nu er præsenteret, forekommer lovende, siger han.

Ifølge Søren Riis Paludan, der forsker i virus og vacciner på Aarhus Universitet, har pillerne potentiale til at blive et “supervåben”.

De kan særligt blive gavnlige i lande som Danmark, hvor der testes intensivt, siger han. Behandlingen skal nemlig startes hurtigst muligt efter påvist smitte i en PCR-test.

- Det bliver et supervåben. Ikke mindst i lande som Danmark, hvor vi tidligt finder smittede igennem test.

- De (pillerne, red.) virker ved at blokere formeringen af virus i vores celler, og de virker på alle kendte varianter.

- Hvis der bliver udviklet et repertoire af disse stoffer - virkende via lidt forskellige mekanismer - kan det blive et endog meget stærkt våben, skriver han i en sms.

Foreløbige studier peger på, at det kan reducere risikoen for alvorlig sygdom markant.

I Danmark anbefales Merkcs pille, selv om Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) ikke har blåstemplet den endnu. Det ventes dog at ske snart.

Inden da har Sundhedsstyrelsens anbefaling om at behandle med pillerne altså fået kritik.

Bolette Friderichsen, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, betvivlede over for fagbladet Ugeskrift for Læger mandag effekten.

Hendes kritik går på, at Mercks piller er blevet testet i en gruppe af uvaccinerede personer, mens Sundhedsstyrelsens anbefaling retter sig mod vaccinerede personer.

Hun har selv deltaget i arbejdsgruppen i Sundhedsstyrelsen, som har beskæftiget sig med Mercks pille.

Også den ekspertgruppe under Danske Regioner, som rådgiver regeringen om køb af nye præparater mod corona, har kritiseret Sundhedsstyrelsens anbefaling om brug af Mercks middel.

Torben Mogensen repræsenterer som formand for Lungeforeningen en gruppe af personer i risikogruppen, som kan få brug for pillerne, og han vil også gerne se flere data.

Men han anbefaler sine medlemmer at benytte sig af pillerne:

- Jeg mener, det er et redskab, man skal tage i brug.

- Jeg er også skeptisk. Men det er jo ikke det samme som at sige, at man ikke skal forsøge, siger han.

/ritzau/


Tjenere er mest udsatte for corona, men testes mindst

23.12.2021 09:53


Tjenere er mest udsat for corona, men testes mindst. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) - Ritzau Scanpix

Aarhus. For nogle er der stor risiko for at blive smittet med coronavirus, når de tager på arbejde.

Det gælder især for stuepiger og receptionister på hoteller og tjenere og kokke på restauranter.

Ansatte i hotel- og restaurationsbranchen er nemlig dem, der har den højeste andel af smittede af alle brancher, viser dugfriske tal fra Statens Serum Institut, som er trukket i perioden 13. til 19. december. Det skriver A4 Arbejdsmiljø.

I branchen er der 1.845 smittede per 100.000. Det svarer til, at omkring 1,8 procent af alle hotel- og restaurationsansatte er testet positive på blot en uge.

Vender man blikket mod lægerne, sygeplejerskerne og sosu’erne, er det til sammenligning “kun” 1,2 procent af de ansatte i social- og sundhedsvæsen, der blev testet positive i løbet af samme uge.

Det betyder, at der i sidste uge var 56 procent flere smittede per 100.000 ansatte i hotel- og restaurationsbranchen sammenlignet med ansatte i social- og sundhedsvæsenet.

Samtidig er det også den gruppe af alle brancher, hvor færrest bliver testet.

Omkring 81 procent af alle ansatte i hotel- og restaurationsbranchen er blevet testet, viser opgørelsen. Ingen andre brancher bliver testet så lidt.

Det er uheldigt, at de mest udsatte også er dem, der bliver testet mindst, mener Tina Møller Madsen, gruppeformand for 3F Privat Service, Hotel og Restauration.

Ifølge hende er en væsentlig årsag til, at netop den branche er så hårdt ramt, at de arbejder steder, hvor mange er samlet i større grupper, og hvor der er et stort flow af mange forskellige mennesker.

- Man kan godt undre sig over, de ikke bliver testet mere, men det handler vel om, at de ikke vil stå i et testcenter hele tiden, siger hun og peger på, at det ville være en god idé, hvis arbejdsgiver indkøber selvtest, så man for eksempel som kok eller tjener kan gå hjem, hvis man bliver testet positiv.

I brancheorganisationen for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, Horesta, mener man ikke, at selvtest er den rigtige løsning alle steder, fordi branchen udgør mange forskellige erhverv, for eksempel cateringvirksomheder.

Det fortæller Horestas politiske direktør, Kristian Nørgaard.

- Vi kigger bestemt ind i, hvad der kan være af forskellige løsninger men at sætte krav til, at alle skal rulle selvtest ud, er nok lige voldsomt nok for dem, der ikke har gæstekontakt og på den måde ikke adskiller sig fra andre arbejdspladser, siger han til A4 Arbejdsmiljø.

Læs den oprindelige tekst her.


Slesvig-Holstens regering skal tage stilling til nye tiltag

23.12.2021 09:35


(arkiv) Slesvig-holsten skal beslutte, hvilke coronatiltag, der skal indføres i delstaten. Foto: Axel Heimken/dpa +++ dpa-Bildfunk +++ - dpa

Kiel. Den slesvig-holstenske regering skal beslutte, hvilket af de vedtagede coronaregler fra delstats-/regerings-konferencen, der skal indføres i Slesvig-Holsten.

Der skal tage stilling til om, der fra den 8. december skal spilles store sportsarrangementer uden tilskuere, og om der højest må være ti personer samlet privat. 

Hvis der er en ikke-vaccineret i husstanden må de højest mødes med to andre personer fra én anden husstand. Børn op til 14 år gælder ikke med. 

Der er også tale om, om der skal indføres yderligere restriktioner for diskoteker og barer. Lige nu gælder 2G-plus reglerne, hvilket betyder, at kun vaccinerede og raskmeldte med en negativ test må lukkes ind. 

/dpa/


Flere ledige senge på intensivafdelingerne trods smitteboom

23.12.2021 09:11


Der er færre og færre patienter på sygehusene selv om smitten spreder sig kraftigt i Danmark. (Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix) - Tim Kildeborg Jensen

København. Der er kommet flere ledige sengepladser på landets intensivafdelinger.

Den 20. december var der 59 ledige senge, mens 258 pladser var besat. Det er en stigning fra den 6. december, hvor der blot var ti frie intensivpladser.

Det viser en rapport fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP), der er offentliggjort torsdag.

Stigningen kommer, på trods af at der i disse uger ses en tiltagende coronaepidemi og rekordhøje smittetal.

Når antallet af patienter, der er indlagt på intensiv med corona, er faldet en smule, skyldes de flere ledige sengepladser ifølge rapporten primært, at der er sket et fald i antallet af indlagte patienter, der ikke har corona.

Således var der 20. december 198 patienter indlagt på en intensivafdeling, som ikke havde corona. 60 var indlagt med corona.

I alt er der i december 317 pladser på hospitalernes intensivafdelinger i Danmark. Det er et fald fra 1. februar i år. Her var der 406 sengepladser.

Udviklingen skyldes, at der i vinteren 2020/2021 blev gjort plads til flere patienter på intensivafdelingerne.

Men i takt med at antallet af coronapatienter faldt, blev kapaciteten løbende reduceret fra 1. februar.

I slutningen af marts var der omkring 340 intensivsenge i Danmark. Det svarer nogenlunde til en såkaldt normal kapacitet uden ekstra senge til coronapatienter. Siden er sengene blevet stadigt færre.

/ritzau/


Gordon Brown: Nødvendigt med vacciner til fattige lande

23.12.2021 09:10


Gordon Brown, Englands tidligere præmierminister, mener det er nødvendigt, at vaccinere folk i de fattigste lande i verden. Foto: Victoria Jones/PA Wire/dpa +++ dpa-Bildfunk +++ - dpa

London. Den tidligere britiske premierminister Gordon Brown mener, at den manglende fordeling af vacciner til fattigere lande er “en skamplet på vores globale sjæl”.

Han siger i et interview med BBC, at folk er begyndt at indse, at coronavirus vil “komme tilbage og hjemsøge hvert eneste land, hvis der ikke gøres bestræbelser på at få vaccineret hele verden næste år.”

Indtil nu er otte milliarder covid-vaccinedoser blevet administreret på verdensplan. Men langt størstedelen er blevet givet i verdens rige og mellemrige lande.

Verdenssundhedsorganisationen WHO siger, at 98 lande endnu ikke opfylder en målsætning om at få 40 procent af deres befolkninger vaccineret.

I Storbritannien, USA og Frankrig er omkring tre fjerdedele af befolkningen vaccineret, mens 80 procent er vaccineret i Japan.

I Nigeria, som er Afrikas mest befolkningsrige land med over 206 millioner indbyggere, er kun en ud af 20 vaccineret. I Etiopien, som har over 115 millioner indbyggere, er kun otte procent vaccineret.

Kun hver fjerde afrikanske sundhedsarbejder er blevet vaccineret.

Brown siger til BBC, at den skæve fordeling af vacciner er “en af de største politiske fejl i vor tid”. Han siger, at det skyldes, at verdens rige lande hamster og oplagrer vacciner.

Brown var premierminister for arbejderpartiet Labour fra 2007 til 2010.

/ritzau/


USA’s højesteret vil tage sag om Bidens vaccinekrav op

23.12.2021 09:07


Joe Bidens vaccinekrav bliver udfordret af højesteret.  Foto: Patrick Semansky/AP/dpa +++ dpa-Bildfunk +++ - dpa

Washington. Den amerikanske højesteret har indvilget i at lade to sager om vaccinekrav køre ved retten.

Den ene sag handler om præsident Joe Bidens vaccinekrav til store virksomheder. Den anden handler om vaccinekrav til sundhedsarbejdere i USA.

I en kendelse onsdag oplyser højesteret, at den vil høre argumenter i begge sager den 7. januar, hvorefter der inden for kort tid formentlig vil falde en afgørelse.

I september besluttede Biden-administrationen, at virksomheder med 100 eller flere ansatte skal sikre, at alle medarbejdere er fuldt vaccineret mod covid-19. Alternativt skal medarbejdere testes for coronavirus hver uge.

Kravet til virksomhederne har til formål at begrænse coronasmitten og er i øjeblikket gældende i hele USA.

Imens er kravet til sundhedsarbejderne blokeret i halvdelen af USA’s 50 delstater.

Bidens vaccinekrav er siden september blevet udfordret ved flere retsinstanser. Fredag i sidste uge tillod en appeldomstol dog, at kravet kunne træde i kraft.

Det fik blandt andet private virksomheder og republikanskledede delstater til at udfordre loven og bede højesteret om at blokere for den.

Vaccinekravet omfatter omkring 80 millioner amerikanske arbejdere.

Siden pandemiens begyndelse har 812.069 mennesker mistet livet med covid-19 i USA, hvor der bor 333 millioner indbyggere.

Det viser en løbende opgørelse fra det amerikanske Johns Hopkins University i Baltimore.

Biden vil med vaccinekravet tvinge en meget stor restgruppe af voksne amerikanere til at lade sig vaccinere. Det gælder især i meget konservative områder i USA.

Højesteret i USA har et konservativt dommerflertal på seks mod tre.

/ritzau/Reuters


Omikron får Spanien til at kræve brug af mundbind udendørs

23.12.2021 09:04


Så er der mundbindskrav i Spanien. Foto: Manu Fernandez/AP/dpa +++ dpa-Bildfunk +++ - dpa

København. Spanien gør det obligatorisk at bære mundbind udendørs, idet antallet af smittetilfælde med omikronvarianten fortsætter med at stige.

Det oplyser premierminister Pedro Sánchez onsdag aften efter en videokonference med regionale ledere.

Spanien har på tidligere tidspunkter i pandemien haft krav om at have mundbind på udendørs, og mange spaniere bærer dem fortsat frivilligt.

Foruden krav om mundbind vil Spanien ifølge Sánchez bekæmpe omikronspredningen gennem vaccineboosterstik og et forsøg på at opruste landets sundhedspersonale.

Catalonien har dog en strengere tilgang til den nye smittestigning end resten af landet. Det skyldes, at regionen er særligt hårdt ramt. Den huser således en fjerdedel af alle indlagte med covid-19 i Spanien.

Tidligere på ugen meddelte myndighederne i Catalonien, hvor storbyen Barcelona ligger, at pubber, klubber og diskoteker skal lukke fra fredag og 15 dage frem.

I samme periode indføres der begrænsninger for restauranter samt et udgangsforbud mellem klokken 01.00 og 06.00.

/ritzau/dpa


Smitten bliver ved med at dale i Tyskland

23.12.2021 07:37

Berlin. Smittetrykket i Tyskland er på ny faldet. I løbet af en uge har der været 280,3 nye tilfælde af coronavirus per 100.000 indbyggere mod 289,0 et døgn tidligere. Det oplyser Robert Koch Instituttet torsdag morgen.

Siden onsdag er der indberettet 44.927 nye inficerede. For nøjagtig en uge siden var der 56.677. Antallet af smittede har været faldende i omkring tre uger. Men eksperter frygter, at udviklingen vender på grund af den smitsomme omikron-variant.

I det forløbne døgn har der været 425 dødsfald. Sidste torsdag var der 522.

Siden epidemiens begyndelse er 6.923.636 testet positive.

Onsdag var der 4,57 indlagte per 100.000 indbyggere i løbet af syv døgn. Tirsdag var værdien 4,73.

Efterhånden skønnes omkring 5.992.800 at være kommet sig.

I løbet af epidemien har 109.749 mistet livet.

(dpa)


Flensborg Avis siger godnat


Smitten daler i Slesvig-Holsten

22.12.2021 22:50

Kiel. I det seneste døgn er der konstateret 800 nye tilfælde af coronavirus i Slesvig-Holsten. Hermed daler smittetrykket. Onsdag aften har der været 163,2 nye tilfælde per 100.000 indbyggere på en uge, Dagen før var antallet 166,4.

Rendsborg-Egernførde har 53 smittede. I Slesvig-Flensborg Amt er der 35, i Nordfrisland 31 og i Flensborg Kommune 16.

Kiel melder om yderligere 58 inficerede.

Værst ser det ud i Pinneberg lige nord for Hamborg. Her er der 130 nye smittede.

I det seneste døgn har fem mistet livet. En er gået bort i Kiel. De øvrige dødsfald er indtruffet længere mod syd.

For øjeblikket er der 178 indlagte. 56 får intensiv behandling, mens 34 har behov for hjælp til at trække vejret.

Siden epidemiens begyndelse er 112.182 testet positive i Slesvig-Holsten. Omkring 101.000 skønnes at være raske igen.

Efterhånden er 1867 gået bort.


Smitten er på retur i Flensborg

22.12.2021 18:03

Flensborg. I det forløbne døgn er der fundet 16 nye tilfælde af coronavirus i Flensborg. Det oplyser kommunen onsdag aften.

I løbet af en uge har der været 211,3 nye smittede per 100.000 indbyggere. Hermed er værdien faldet, efter tallet tirsdag satte rekord med 222,4.

Siden epidemiens begyndelse er 3978 testet positive. 3620 skønnes at være raske igen. 311 bærer på aktiv smitte.

I alt 532 er i karantæne.

Siden epidemiens begyndelse har 47 mistet livet.


31 nye smittede i Nordfrisland 

22.12.2021 16:46

Husum. På et døgn har 31 fået konstateret corona i Nordfrisland. Amtet har nu 347 smittede i amt. 

Af dem ligger otte på hospitalet. Det meddeler amtet onsdag aften. 

Siden pandemiens begyndelse har 4967 været smittet, hvoraf 4527 er raskmeldt og 93 har mistet livet.


74 ekstra raskmeldte i Rensborg-Egernførde Amt

22.12.2021 16:13

Rendsborg. I Rendsborg-Egernfrøde Amt er 74 blevet raskmeldt og 55 har fået konstateret corona på et døgn. Det skriver amtet onsdag eftermiddag. 

Dermed er der lige nu 693 smittede personer i amtet. 

Incidensen stiger så til 131 nye smittede per 100.000 indbyggere på syv dage. 


Danskere uden boosterstik skal gå i karantæne i Østrig

22.12.2021 15:47

København/Wien. Personer fra Danmark, der ikke har fået et boosterstik, skal fra 25. december gå i ti dages karantæne, hvis de rejser til Østrig. Det skriver Der Standard.

/ritzau/


Tysklands etiske råd støtter vaccinepligt

22.12.2021 15:30


Rådet mener, at alle skal vaccineres lige meget om de vil eller ej. Foto: Kay Nietfeld/dpa +++ dpa-Bildfunk +++ - dpa

Berlin. Tysklands etiske råd bakker op om en udvidelse af den vaccinepligt, der for nylig blev indført for personalet på blandt andet plejehjem og sygehuse. Det etiske råd vil med egne ord udvide den obligatoriske vaccination mod corona til at omfatte »en væsentlig del af befolkningen«.

Rådet anbefaler, at borgerne bliver indkaldt personligt, samt at der bliver etableret et nationalt, sikret vaccinationsregister.

I alt 20 af rådets aktuelt 24 medlemmer stemte for vaccinepligt, mens fire var imod. Dog var der delte meninger om, hvem der skal være omfattet. 13 af de 20 positive medlemmer mente, at pligten skal gælde alle voksne borgere, der er i stand til at blive vaccineret. Syv af rådets medlemmer mener, at kun sårbare voksne som ældre og mennesker med forudgående sygdom skal pålægges at lade sig beskytte.

- Afgørelsen er en meget vigtig strømpil i debatten og afgørelsen om obligatorisk vaccination. Ganske som mange politikere har det etiske råd måttet tage sin hidtidige holdning op til revision på grund af den ændrede situation. Som samfund kan vi kun lade epidemien bag os, hvis vi er i stand til at lære og åbne over for for kursændringer, siger Janosch Dahmen, der er sundhedspolitisk ordfører for De Grønne i Forbundsdagen.

Forbundsregeringen og delstaterne havde bedt det etiske råd om en vurdering. Baggrunden er, at Forbundsdagen formentlig i begyndelsen af det kommende år skal stemme om en almen vaccinepligt, som blandt andre den socialdemokratiske forbundskansler Olaf Scholz har foreslået.

I midten af december blev det obligatorisk for ansatte i indretninger for sårbare mennesker som plejehjem og sygehuse at lade sig vaccinere, hvis de ikke er kommet sig efter en forudgående infektion. Medarbejderne skal inden den 15. marts næste år kunne dokumentere, at de er beskyttet mod corona.

Det etiske råd uddyber, at en høj andel af vaccinerede er afgørende for at holde situationen under kontrol.

/dpa/


42 smittet på én dag i Slesvig-Flensborg Amt

22.12.2021 15:04

Slesvig. På et døgn har 42 fået corona i Slesvig-Flensborg Amt. Dermed er der 368 smittede i alt i amtet. 

Incidensen stiger dermed til 112 nye smittede per 100.000 indbyggere på syv dage. 

Siden pandemiens begyndelse har 5.034 personer officielt været smittet, hvor af 4.598 er raskmeldt og 68 har mistet livet. 

Fem personer er indlagt på Helios sygehuset med corona. Tre er på intensivafdelingen. 


Tyskland har købt endnu ikke godkendt Valneva-vaccine

22.12.2021 14:39


Tyskland har købt den nye booster-vaccine fra Moderne. Foto: Kay Nietfeld/dpa +++ dpa-Bildfunk +++ - dpa

Berlin. Tysklands sundhedsminister, Karl Lauterbach, har bestilt 11 millioner doser af den endnu ikke godkendte vaccine fra det franske medicinalselskab Valneva. Det skriver Reuters. Tyskland har også bestilt fire millioner doser af den netop godkendte Novavax vaccine.

- Novavax-vaccinen ankommer i januar, siger Lauterbach, som understreger, at “en offensiv booster-kampagne er vores vigtigste byggeblok i kampen mod omikron”.

Lothar Wieler, som leder Robert Koch Instituttet for smitsomme sygdomme, forudser, at omikron vil forårsage de fleste smittetilfælde i forbundsrepublikken inden for tre uger.

- Julen bør ikke blive den gnist, som udløser omikron-eksplosionen, siger Wieler, der understreger, at sociale kontakter bør reduceres til et absolut minimum.

Valnevas eksperimentelle vaccine mod covid-19 resulterede i efteråret i bedre immunitet blandt forsøgspersoner end dem, der var vaccineret med Astrazenecas vaccine, skriver Reuters.

Vaccinen blev i første omgang udviklet med henblik på anvendelse i Storbritannien.

Flere sundhedseksperter i Berlin siger, at de gældende coronarestriktioner formenligt ikke er vidtrækkende nok til at holde omikon-varianten i ave.

Der blev registreret 45.659 nye corona-smittetilfælde i Tyskland onsdag, hvilket er tæt på de seneste rekordhøje tal.

/ritzau/Reuters


Brostrøm: Coronavaccine kan blive nødvendigt hvert år

22.12.2021 14:38


Direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm siger at regelmæssig vaccination ikke kan undgåes. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix) - Ólafur Steinar Rye Gestsson

København. Det er et muligt scenarie, at borgerne i fremtiden skal vaccineres hvert år og have fjerde, femte og sjette stik mod coronavirus.

Det siger direktør Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen onsdag på et pressemøde.

- Det er noget, vi planlægger efter, at det kunne være et scenarie. Vi kigger lige nu ind i at indføre et fjerde stik.

- Det er for tidligt at sige, hvad det præcis bliver, men hvis det sker, er vi klar til det. For der er ingen tvivl om, at vaccinerne er det, der skal redde os fra fremtidig belastning i epidemien, siger han.

Den stigende coronasmitte har fået myndighederne til at fremrykke planen for, hvornår de 18- til 39-årige kan få det tredje vaccinestik.

Hidtil har meldingen været, at de skulle vente fem en halv måned efter andet vaccinestik.

/ritzau/


SSI: Kan ikke konkludere at omikron giver mildere forløb

22.12.2021 14:05

København. Der har været gisninger om, at den nye omikronvariant giver et mildere forløb end deltavarianten, men det kan Statens Serum Institut (SSI) indtil videre ikke konkludere.

Sådan lyder det fra direktør Henrik Ullum.

- Når man ser på de rå tal, så er der for de nysmittede med omikron lavere risiko for at blive indlagt end med delta.

- Men når man tager højde for, at det især er yngre og i høj grad vaccinerede, der er blevet smittet, så kan vi ikke konkludere, at omikron skulle give et mildere forløb, siger Henrik Ullum på et pressemøde onsdag.

Han fortæller på pressemødet, at man derfor i sine vurderinger og anbefalinger til politikerne må gå ud fra, at den i alvorlighed er på linje med delta.

- Vi bliver derfor nødt til at planlægge efter, at omikron er lige så slem som delta, siger Henrik Ullum.

Danmark fik sit første tilfælde med omikron i slutningen af november, men den er i løbet af få uger blevet den dominerende variant. Den er mere smitsom end delta, der gennem det meste af 2021 har været dominerende.

Det hører med til historien, at det i øjeblikket fortrinsvis er personer smittet med deltavarianten, som er indlagt med coronavirus på de danske hospitaler.

Tirsdag var status, at omkring otte procent af de indlagte med coronavirus havde omikronvarianten, mens resten havde delta. Det fortæller sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på pressemødet.

Der er onsdag 553 indlagte med coronavirus på de danske hospitaler. Antallet forventes at stige på grund af stigende smittetal på det seneste.

- Det er særligt de unge, der er blevet smittet med omikron, og det er først, når den spreder sig mellem generationerne, at vi forventer en effekt på indlæggelserne, siger Magnus Heunicke på pressemødet.

/ritzau/


København. Der har været gisninger om, at den nye omikronvariant giver et mildere forløb end deltavarianten, men det kan Statens Serum Institut (SSI) indtil videre ikke konkludere.

Sådan lyder det fra direktør Henrik Ullum.


Der er ingen beviser for at omikron giver mildere forløb, siger Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum . (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix) - Ólafur Steinar Rye Gestsson

- Når man ser på de rå tal, så er der for de nysmittede med omikron lavere risiko for at blive indlagt end med delta.

- Men når man tager højde for, at det især er yngre og i høj grad vaccinerede, der er blevet smittet, så kan vi ikke konkludere, at omikron skulle give et mildere forløb, siger Henrik Ullum på et pressemøde onsdag.

Han fortæller på pressemødet, at man derfor i sine vurderinger og anbefalinger til politikerne må gå ud fra, at den i alvorlighed er på linje med delta.

- Vi bliver derfor nødt til at planlægge efter, at omikron er lige så slem som delta, siger Henrik Ullum.

Danmark fik sit første tilfælde med omikron i slutningen af november, men den er i løbet af få uger blevet den dominerende variant. Den er mere smitsom end delta, der gennem det meste af 2021 har været dominerende.

Det hører med til historien, at det i øjeblikket fortrinsvis er personer smittet med deltavarianten, som er indlagt med coronavirus på de danske hospitaler.

Tirsdag var status, at omkring otte procent af de indlagte med coronavirus havde omikronvarianten, mens resten havde delta. Det fortæller sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på pressemødet.

Der er onsdag 553 indlagte med coronavirus på de danske hospitaler. Antallet forventes at stige på grund af stigende smittetal på det seneste.

- Det er særligt de unge, der er blevet smittet med omikron, og det er først, når den spreder sig mellem generationerne, at vi forventer en effekt på indlæggelserne, siger Magnus Heunicke på pressemødet.

/ritzau/


Online-juletale fra Slesvig-Flensborg Amt

22.12.2021 14:00


Landråd Wolfgang Buschmann sender en julebesked online i år. Foto: Tim Riediger - Tim Riediger / nordpool

Slesvig-Flensborg Amts landråd Wolfgang Buschmann kommer med en videobesked til jul. Den kan ses på amtets hjemmeside og Facebook-profil fra torsdag den 23. december klokken 15.00. 

Det skriver amtet i en pressemeddelelse onsdag eftermiddag. 


Tyskland: Bølgen kan ikke længere holdes tilbage

22.12.2021 13:42


Den kommende omikron-bølge kna ikke længere stoppes ifølge sundhedsminister Karl Lauterbach. Foto: Kay Nietfeld/dpa +++ dpa-Bildfunk +++ - dpa

Berlin. På et pressemøde onsdag fremlage den tyske sundhedsminister det som om, at den femte bølge ikke kan holdes tilbage: 

- Vi har så mange omikron-tilfælde i Tyskland, siger Karl Lauterbach på pressemødet i Berlin.

- At vi må antage, at vi ikke længere kan holde den kommende bølge tilbage, siger han. 

Det beste våben er stadigvæk boosteren, pointerede han, men den kan kun afbøde, at nogle folk bliver rigtig syge - ikke forhindre det. 


Danmark kræver negativ test før indrejse

22.12.2021 13:18

København. Regeringen indstiller til krav om coronapas i fitnesscentre og krav om negativ test før ankomst til Danmark uanset vaccinationsstatus.

Det siger Magnus Heunicke på et pressemøde i spejlsalen på Christianborg. 

- Vi vil indstille, at vi indfører krav om, at man før, man ankommer til Danmark, er i besiddelse af en negativ test, siger sundhedsministeren. 

- Det gælder uanset vaccinationsstatus, tilføjer han.

Rejseforbuddet til det sydlige Afrika er blevet ophævet, da det ikke giver mening, nu da Danmark er domineret af omikron.

Læs hele artiklen her.




Danske myndigheder fremrykker boosterstik til 18- til 39-årige

22.12.2021 13:17

Den stigende coronasmitte får nu myndighederne til at fremrykke planen for, hvornår de 18- til 39-årige kan få det tredje vaccinestik.

Hidtil har meldingen været, at de skulle vente fem en halv måned efter andet vaccinestik.

Men nu kan målgruppen booke tid fire en halv måned efter andet stik. På samme måde som personer på 40 år og derover.

- Vi står midt i en epidemi med eskalerende smitte, og vi har brug for at forebygge både smitte og sygdom med omikronvarianten. Det er begrundelsen, siger direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm.

Omikronvarianten er på kort tid blevet dominerende herhjemme. Myndighederne holder onsdag klokken 13 pressemøde om situationen.

Vaccinetiderne frigives, så det er muligt at booke tid til det tredje vaccinestik - også i jule- og nytårsdagene.

- Det gør vi, fordi det er vigtigt at få det tredje vaccinestik nu og her. Præcis hvor vi står i Danmark nu. Midt i vinteren, hvor der alt andet lige forventes, at der kommer mere omikronsmitte, mere sygdom og også noget influenza.

- Alt i alt giver det en belastning af sygehusvæsenet, som vi gerne vil være på forkant af, siger Søren Brostrøm.

Ifølge Brostrøm er der tegn på vigende immunitet over for omikronvarianten et par måneder efter andet vaccinestik.

- Vi får løbende data på vaccinernes effektivitet i forhold til omikronvarianten.

- Efter andet stik er immuniteten okay effektiv, også over for omikron. Men kun de første par måneder. Så aftager den.

- Men det, vi også kan se, er at hvis man så får det tredje stik, er man oppe på en høj beskyttelse både mod smitte og alvorlig sygdom.

- Derfor vil vi gerne give det til den her aldersgruppe, der har meget smitte lige nu, siger Søren Brostrøm.

De 18- til 39-årige står ifølge direktøren lige nu for halvdelen af smittetilfældene.

Lægemiddelmyndighederne har på nuværende tidspunkt ikke godkendt, at det tredje vaccinestik kan gives til personer under 18 år.

/ritzau/


Voldsom stigning i smitte i hotel- og restaurationsbranchen

22.12.2021 13:15


Flere og flere bliver smittet med corona på hoteller og i restauranter i Danmark. (Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix) - Thomas Sjørup

København. De ansatte på landets hoteller og restauranter arbejder lige nu i den branche, der er mest udsat for corona-smitte.

Det viser tal fra Statens Serum Institut, skriver Fagbladet 3F.

I sidste uge var det de ansatte indenfor undervisning, der var den mest udsatte branche.

Nye restriktioner er ellers løbende trådt i kraft i december måned for at holde den stigende smitte i nattelivet nede. Barer og restauranter har dog haft mulighed for at holde åbent indtil klokken 23.00.

De ansatte på hoteller og restauranter har ellers de seneste mange uger ligget på niveau med andre brancher såsom ansatte indenfor bygge og anlæg.

Men i uge 50 har de haft en smittestigning på 85 procent i forhold til ugen forinden.

I alt har 2.234 ansatte på hoteller og restauranter fået en positiv corona-test i perioden fra den 13. december til den 19. december.

Per 100.000 ansatte svarer det til et incidenstal på 1.845,93 smittede.


Flere end 13.000 smittetilfælde for anden dag i træk

22.12.2021 13:14

København. Der er det seneste døgn registreret 13.386 nye smittetilfælde, oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S). Antallet af indlagte falder med en til 553.


Danmark ophæver skærpede restriktioner for det sydlige Afrika

22.12.2021 13:10


Så kan folk fra det sydlige Afrika igen komme til Danmark eller omvendt. Foto: Kristin Palitza/dpa +++ dpa-Bildfunk +++ - dpa

København. Danmark ophæver med virkning fra torsdag 23. december den såkaldte nødbremse for ti lande i det sydlige Afrika. De skærpede rejserestriktioner, der var målrettet landene, gælder dermed ikke længere.

Det skyldes, at Statens Serum Institut vurderer, at restriktionerne ikke længere bidrager væsentligt til epidemikontrollen.

- Den røde sikkerhedsventil, også kaldet “nødbremsen”, for Sydafrika og nabolandene Lesotho, Eswatini (Swaziland), Mozambique, Zimbabwe, Botswana, Namibia, Angola, Malawi og Zambia bidrager ikke længere væsentligt til epidemikontrollen i Danmark. Derfor bliver den deaktiveret, meddeler Sundhedsministeriet.

Beslutningen er truffet af den tværministerielle taskforce for covid-19- rejserestriktioner efter indstilling fra Statens Serum Institut (SSI).

Omikronvarianten er nu så udbredt i Danmark og globalt, at skærpede rejserestriktioner, der kun er målrettet landene i det sydlige Afrika, “ikke længere kan begrundes af hensynet til at inddæmme og forhindre import af den bekymrende virusvariant”.


AstraZeneca er også ved at forberede en ny vaccine mod omikron

22.12.2021 13:02         

Oxford. Vaccineproducenten Astrazeneca vil samarbejde med forskere fra Oxford University for at skabe en corona-vaccine, der er tilpasset den nye Omikron-variant. 

- Vi har taget de første skridt sammen med University of Oxford henmod produktionen af en omicron-vaccine, siger medicinalvirksomheden i en pressemeddelelse. 

Der stod ikke noget om, hvornår den nye vaccine skulle være klar. 


Den tyske indlæggelsesrate falder til 4,57

22.12.2021 12:53

Berlin. Antallet af coronapatienter indlagt på sygehuse ligger nu på 4,57 indlagte per 100.000 indbyggere på syv dage. Dermed falder raten fra 4,73 til 4,47 på 24-timer. Det fortæller Robert Koch Institut onsdag. 

 Antallet af raskmeldte stiger dermed til 5.933.400 personer i Tyskland og antallet af dødsfald relateret til corona ligger nu på 109.324 personer. 

/dpa/


En tredjedel af den tyske befolkning er boostet 

22.12.2021 12:51

Berlin. Tirsdag fik 1,1 million borgere i Tyskland et boosterstik. Det står der på RKIs dashboard for vaccinationsudviklingen. 

Det betyder, at mindst 58,7 millioner personer (70,5 procent af den samlede befolkning) nu er færdigvaccineret. Mindst 28,1 millioner personer (33,8 procent) har også modtaget en boostervaccination. 

Dermed har mere end en tredjedel af befolkningen på landsplan fået en booster.


FOA: Medarbejderne skal ikke stå alene med ansvar for stigende smitte

22.12.2021 12:09

København. FOA sender nu kraftig opfordring til arbejdsgiverne i landets kommuner. Med den øgede smitte er det afgørende, at arbejdsgiverne er tilgængelige for medarbejderne, hvis personalesituationen brænder sammen. “Jeg hører bekymrende meldinger,” advarer FOAs forbundsformand, Mona Striib forud for juledagene.

Pressemeddelelse fra FOA

Medarbejderne, der passer de ældre, svage og udsatte hen over jul og nytår, skal ikke stå med ansvaret for dårlig bemanding eller være nødt til at træffe beslutninger med konsekvenser for borgerne uden at have en direkte hotline, hvor de kan hente hjælp hos arbejdsgiveren.

Så klar er beskeden til landets kommuner fra FOAs forbundsformand, Mona Striib. Meldingen kommer efter, at forbundsformanden tirsdag forhørte sig hos FOAs mange afdelinger om de lokale beredskaber hen over julen. Beskeden fra FOAs bagland er, at langt fra alle arbejdspladser inden for fx ældrepleje og plejecentre, hvor smitten kan ramme særligt hårdt, lader til at have et klart beredskab på plads.

“Jeg hører nogle stærkt bekymrende meldinger. Det tyder på, at nogle kommuner og nogle arbejdspladser tilsyneladende ikke har indset, hvor stort et pres der risikerer at komme på velfærdsopgaverne i den kommende tid - særligt kommunernes ældrepleje og på plejecentre,” siger Mona Striib.

“Medarbejderne skal ikke stå med ansvaret for dårlig bemanding eller andre svære beslutninger. Der bliver brug for, at arbejdsgiveren tager et ekstra ansvar for at være tilgængelig. Jeg håber ikke, at der er så meget som én enkelt kommune, hvor man går på ferie uden at stikke medarbejderne et direkte nummer, hvor de kan fange deres arbejdsgiver - også juleaften og klokken fem om natten.”

For nyligt spåede Statens Serum Institut (SSI) op mod 45.000 dagligt smittede i julemåneden. Det er det worst-case-scenario, som man skal have en plan for at takle, mener Mona Striib.


Corona udskyder to kampe onsdag i herrernes håndboldliga

22.12.2021 12:08

Aalborg. Der skulle have været fuldt program i Herre Håndbold Ligaen onsdag aften, men nu lader det til, at kun en enkelt kamp bliver afviklet.

Tidligere på ugen blev fire af onsdagens syv kampe udskudt, og yderligere to er nu også blevet afblæst.

Det drejer sig om Aalborg Håndbolds møde med TTH Holstebro samt Fredericias kamp mod Sønderjyske.

Aalborg bekræfter udsættelsen på sin hjemmeside, mens Frank Smith, der er chef for turnering i Dansk Håndbold Forbund, til TV 2 Sport har bekræftet, at Fredericias kamp mod Sønderjyske altså heller ikke bliver spillet onsdag.

Det er et coronaudbrud i TTH Holstebro, der har ført til udsættelsen af onsdagens kamp mod Aalborg.

Bjerringbro-Silkeborg og Skjern skal efter planen stadig tørne sammen onsdag aften klokken 18.

 


Den danske sundhedsminister indkalder til pressemøde om corona

22.12.2021 11:15

København. Sundhedsministeriet indkalder til pressemøde om status på covid-19 i Danmark.

Det skriver ministeriet kortfattet på sin hjemmeside.

- Sundhedsministeriet inviterer til pressebriefing 22. december klokken 13 om status på covid-19, skriver ministeriet.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S), direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm, direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum og direktør for Styrelsen for Forsyningssikkerhed Lisbet Zilmer-Johns deltager i pressemødet.

/ritzau/


Dansk Industri: Gratis selvtest kan lette pres på testsystem

22.12.2021 11:14

København. Det er i øjeblikket svært at få tid til en PCR-test. Desuden er der ved ved mange kviktestcentre kø for at komme til.

Erhvervsorganisationen Dansk Industri foreslår derfor, at virksomheder, uddannelsesinstitutioner og privatpersoner skal kunne bestille gratis selvtest hos det offentlige.

- Der er jo et regulært testkaos lige nu. Det nuværende testregime fungerer ikke, siger Emil Fannikke Kiær. Han er politisk direktør i Dansk Industri.

- Der er brug for at tænke i nye baner og løsninger. Selvtest er en oplagt vej til at tage noget af presset fra testcentrene, siger han i en skriftlig kommentar.

Emil Fannikke Kiær henviser til, at Sundhedsstyrelsen er begyndt at anbefale brug af selvtest.

Dansk Industri foreslår en løsning, hvor man for eksempel kan bestille selvtest via NemID eller med virksomhedens CVR-nummer.

- Det virker ikke hensigtsmæssigt, at danskerne skal stå i lange køer og i værste fald smitte hinanden.

- I stedet bør vi kunne teste os selv derhjemme eller på arbejdspladsen og så kun gå i testcentret, hvis selvtesten er positiv, siger Emil Fannikke Kiær.

De danske sundhedsmyndigheder har allerede indført brug af selvtest på blandt andet plejehjem.

Samtidig er selvtest udpeget til at være et af værktøjerne, når skolerne efter planen genåbner efter nytår.

Her er der købt otte millioner selvtest, som forældre vil kunne afhente gratis til deres børn.

Dansk Industri mener, at man bør udvide den ordning til også at gælde virksomheder og ansatte.

/ritzau/


Coronasmittede får ikke længere besked om omikron

22.12.2021 10:55

København. Fremover får smittede med corona ikke længere oplyst, om de er smittet med den særlige omikronvariant.

Det oplyser Statens Serum Institut.

Baggrunden er det stærkt stigende smittetal. I flere dage er over 10.000 nye smittetilfælde om dagen blevet registreret.

Det betyder, at man fremover kun gensekventerer et repræsentativt udsnit af de positive prøver og ikke dem alle som hidtil.

- Frem til søndag den 19. december er alle positive corona-prøver blevet testet med vores variant-PCR-test.

- Men fra mandag den 20. december variant-PCR-tester vi kun et repræsentativt udsnit af prøverne, siger Anne-Marie Vangsted, direktør i TestCenter Danmark.

Når der ikke længere konsekvent testes for omikron, kan Statens Serum Institut heller ikke længere sende oplysningerne videre til Styrelsen for Patientsikkerhed.

- På den måde vil folk ikke længere kunne få oplyst, om de er smittet med omikron, siger Anne-Marie Vangsted.

I praksis har det ifølge direktøren heller ikke længere nogen betydning i forhold til smitteopsporing.

- Med Sundhedsstyrelsens nye retningslinier er det ikke længere nødvendigt for borgerne at vide, om det er omikron, da de skal forholde sig til smitten på samme måde som før og følge de samme anvisninger fra coronasmitte.dk, siger Anne-Marie Vangsted.

Da omikronvarianten første gang blev opdaget herhjemme i slutningen af november, blev der indført særlige anbefalinger for nære kontakter til smittede med den variant.

De blev anbefalet at gå i selvisolation. Desuden skulle de PCR-testes på dag 1, 4 og 6, uanset om de var vaccineret eller tidligere smittet.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) oplyste tirsdag på Twitter, at omikronvarianten nu er den dominerende herhjemme.

/ritzau/


Lauterbach og Wieler informerer om coronasituationen

22.12.2021 09:40


Lothar H. Wieler, formand for Robert Koch-Instituts (RKI) fortæller om corona-situationen senere i dag onsdag. Foto: Bernd von Jutrczenka/dpa +++ dpa-Bildfunk +++ - dpa

Berlin. Tysklands sundhedsminister Karl Lauterbach (SPD) og formanden for Robert Koch Institute (RKI), Lothar Wieler, fortæller samlet om corona-situationen i Tyskland klokken 12.30 i dag onsdag. Det forventes, at dette også vil omfatte de seneste beslutninger fra minister-/regerings-konferencen.

/dpa/


Østrig vil indføre karantæne for danske turister

22.12.2021 09:29


Danskerne kan måske ikke ind i Østrig. Foto: Nam Y. Huh/AP/dpa  - dpa

Wien/Berlin. Østrig vil indføre krav om, at danske rejsende skal i karantæne ved ankomst til landet.

Det erfarer tv-stationen ÖRF og andre medier.

De danskere, der rejser til Østrig, skal overholde strenge karantæneregler, skriver Kronen Zeitung.

Det betyder ti dages karantæne, registrering og en pcr-test ved indrejse.

Reglerne vil gælde fra fredag, skriver avisen.

Det er ikke officielt bekræftet af det østrigske sundhedsministerium. Ifølge medierne skulle det blive meldt ud onsdag.

En anden avis, Tiroler Tageszeitung, skriver, at de regler, der gælder for andre lande i den kategori, som Danmark nu kommer i, betyder, at man tidligst efter fem dage kan få lov at komme ud af karantænen.

Årsagen til de nye rejserestriktioner er udbredelsen af omikronvarianten i Danmark. Også Norge, Holland og Storbritannien bliver ramt af de nye karantæneregler, erfarer de tre medier.

Østrig indførte i november en streng nedlukning for at begrænse spredningen af coronasmitte.

Omkring to tredjedele af Østrigs befolkning er færdigvaccineret, og landet har dermed en af Europas laveste andele af vaccinerede.

Men fra 1. februar næste år vil Østrig som det første land i EU gøre vaccination mod coronavirus obligatorisk.

/ritzau/


Nye coronaregler: Tyskerne må højst være ti sammen til nytår

22.12.2021 09:25


I Tyskland skal man nu holde jul sammen med færre familiemedlemmer. Foto: Julian Stratenschulte/dpa +++ dpa-Bildfunk +++ - dpa

Berlin. Efter jul strammer Tyskland igen coronareglerne og indfører et loft over, hvor mange mennesker der må samles.

Privat må man højst være ti mennesker sammen - også til fester nytårsaften. Og alle ti skal være vaccinerede eller være immune efter overstået smitte.

Det oplyser forbundskansler Olaf Scholz tirsdag efter et møde med lederne af de tyske delstater.

- Jeg ville gerne have givet jer mere positive nyheder op til juleferien, siger han på et pressemøde tirsdag aften.

- Denne pandemi er udmattende for os alle. Vi er alle skrøbelige og trætte af pandemien. Men det hjælper ikke. Vi må endnu en gang stå sammen og i mange tilfælde holde afstand.

De nye regler bliver indført for at få bugt med den nye omikronvariant, der breder sig hurtigt i Tyskland.

- Det er kun et spørgsmål om tid, før omikron er dominerende her, siger Scholz.

Han tilføjer på et pressemøde, at de tiltag, regeringen allerede har indført, faktisk virker. Det gælder især opfordringen til tyskerne om at tage imod tilbuddet om at blive vaccineret mod coronasmitte.

Alligevel er der nu en femte bølge af smitte på vej, og det skyldes først og fremmest omikron, siger kansleren.

Derfor vil der fra næste uge ikke være tilskuere på bænkene til større sportsarrangementer.

- Det gælder særligt fodboldkampe, siger Scholz.

Han og delstatslederne er tirsdag også blevet enige om at lukke natklubber og diskoteker fra næste uge.

- Tiden er ikke inde til fester og hyggelige aftener med mange mennesker, siger kansleren.

I forvejen har Tyskland indført forbud mod salg af fyrværkeri op til nytår i år. Det er andet år i træk, at et sådant forbud indføres i et forsøg på at lægge en dæmper på festlighederne.

De nye coronaregler gælder fra 28. december.

/ritzau/dpa


Avis: Ansatte i søværnet presses til at få vaccinestik

22.12.2021 09:23


Ansatte i 3. eskadre i søværnet har i mail fået at vide, at de godt kan finde sig et andet job, hvis de ikke vil vaccineres mod coronavirus, skriver B.T. (Arkivfoto) - Claus Fisker/Ritzau Scanpix

København. Hvis man arbejder i søværnet og har sejlende tjeneste, skal man vaccineres mod corona eller finde sig et andet job.

Så simpel lyder beskeden i en mail sendt ud til ansatte i 3. eskadre i søværnet. Delingen gør sejlende tjeneste i farvandene omkring Danmark.

Det skriver B.T. tirsdag aften.

- Essensen af SVK-retningslinjer er, at såfremt du vil gøre sejlende tjeneste, skal du vaccineres. Vil du ikke vaccineres og har sejlende tjeneste, så må du finde et andet job, lyder det i mailen.

Den er ifølge avisen sendt ud af kommandørkaptajn Kim Juhl 17. december.

Problemet er bare ifølge Niels Tønning, der er formand i officerernes fagforening, HOD, at søværnet ikke kan kræve, at ansatte skal være vaccineret mod corona.

- Der er ikke for nærværende et vaccinekrav i Forsvaret, siger han til B.T.

Ifølge Niels Tønning kan der i Forsvaret godt være krav om, at man har fået bestemte vacciner for at være udsendelsesparat. Men coronavaccinerne er ikke en del af den pakke.

Advokat Søren Ole Nielsen, partner i DAHL Advokatpartnerselskab, der blandt andet specialiserer sig ansættelsesret, siger til B.T., at der på nuværende tidspunkt heller ikke er vedtaget en lov i Danmark, der afgør, om en arbejdsgiver kan kræve, at de ansatte skal lade sig vaccinere mod corona.

B.T. har forsøgt at få en kommentar fra Centralforeningen for Stampersonale (CS), der er den største fagforening i Forsvaret med 9.000 medlemmer, men CS ønsker ikke at kommentere sagen.

Avisen har også forsøgt at få et interview med Forsvaret. Det er blevet afvist, men i en skriftlig kommentar lyder det:

- Forsvaret undersøger i øjeblikket de udgivne retningslinjer. Ved en række operative kapaciteter og ved udsendelse til internationale operationer er der særlige krav til personellet, herunder til forskellige vacciner. P.t. undersøges grundlaget for vaccination mod covid-19 i den sammenhæng.

/ritzau/


De hjemmearbejdende havde færre sygedage i coronaår

22.12.2021 09:20

Aarhus. Der var et mindre fald i sygefraværet i 2020 blandt de ansatte, der kunne arbejde hjemme under coronapandemien.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

I staten, regioner, kommuner og private virksomheder faldt sygefraværet fra 2019 til 2020 med 0,6-1,8 dage for de ansatte, der havde et kontorjob og derfor kunne arbejde hjemme.

Danmarks Statistik konkluderer ikke, at der er en sammenhæng, men skriver, at “hjemmearbejde tyder på lavere sygefravær”.

Til gengæld steg sygefraværet i de brancher, hvor man skulle møde på arbejde.

Det gælder blandt andet for læger og sygeplejersker. Også social- og sundhedsassistenter samt specialpædagoger havde mere fravær end tidligere.

Det laveste sygefravær sidste år var blandt mandligt ansatte i staten. For eksempel ansatte i Forsvaret eller embedsmænd i ministerier og styrelser. De havde i gennemsnit 5,5 sygedage sidste år.

Den højeste andel af sygefravær havde kvindeligt ansatte i kommuner. I snit havde de 14,4 sygedage.

Her trækker social- og sundhedsansatte op. De havde sidste år 17,9 sygedage i gennemsnit.

/ritzau/


Militæret hjælper til på USA’s hospitaler

22.12.2021 09:19

Washington. Fjenden er ikke en traditionel fjende for USA’s militær. Men når det brænder på, må også verdens stærkeste hær træde til.

Hospitaler i USA er hårdt presset af coronapandemien, hvor den nye omikronvariant har vist sig at være særdeles smittefarlig.

Så nu er der sendt omkring 1000 militærfolk ud til en række af de mest pressede hospitaler, siger USA’s præsident, Joe Biden.

Det er militærlæger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale, der ellers er uddannet til at håndtere helt andre skader og sygdomme.

Men situationen er alvorlig lige nu, slog Biden fast i en tale sent tirsdag dansk tid.

En tale, hvor Biden igen opfordrede amerikanerne til at blive vaccineret mod covid-19.

Han lancerede en række tiltag og initiativer, der skal holde pandemien nede.

Han sagde ifølge nyhedsbureauet AFP, at USA vil købe en halv milliard hjemmetest, som amerikanerne kan bestille og få leveret gratis fra januar.

Det skal få flere - særligt borgere med lav indkomst - til at lade sig teste for coronavirus.

Vacciner og teststrategi er den seneste tid igen blevet et tungtvejende spørgsmål i USA, hvor den nye omikronvariant sender smittetallet i vejret.

Biden sagde også, at USA øger støtten til sundhedsvæsenet og styrker vaccinationsindsatsen.

Men præsidenten understregede, at en ny nedlukning ikke kommer på tale.

Han mener, at hans administration er forberedt på den nye bølge, hvor omikron udgør mere end 70 procent af nye smittetilfælde.

- Vi bør alle være bekymret for omikron, men vi bør ikke gå i panik. Det er ikke marts 2020. 200 millioner er fuldt vaccinerede. Vi er forberedte. Vi ved meget mere om virusset i dag, og vi skal bare holde fokus, sagde han.

Han påpegede, at vaccinationsraten har været faldende siden sommer, og modstanden mod vaccinerne er blevet større.

Det skyldes “misinformation på nettet”.

- Der er virksomheder og personer, der tjener penge på at sprede løgne, som kan slå deres kunder og følgere ihjel. Det er amoralsk.

Han opfordrede alle til at lade sig vaccinere og revaccinere.

Amerikanere, der er fuldt vaccinerede og tager forholdsregler som for eksempel afstand, kan fejre jul som planlagt med venner og familie, mener han.

Omkring hver fjerde voksne amerikaner er ikke vaccineret, og dem havde Biden en besked til.

Personer, der ikke er fuldt vaccinerede, har “en betydelig højere risiko for at komme på hospitalet og endda dø”.

Han hæftede sig også ved, at både ham selv og hans forgænger Donald Trump har fået deres boosterstik.

- Så der er måske alligevel et par ting, han og jeg kan enes om.

/ritzau/


Israel vil anbefale fjerde stik mod corona til folk over 60 år

22.12.2021 09:14

Jerusalem. Israel har tirsdag annonceret, at landet vil begynde at tilbyde et fjerde vaccinestik mod coronavirus til alle borgere over 60 år.

Årsagen er bekymring omkring spredningen med den nye omikronvariant.

Det er et ekspertpanel i sundhedsministeriet, der har besluttet at anbefale et fjerde stik. Beslutningen bliver tirsdag budt velkommen af Israels premierminister, Naftali Bennett.

- Det er fantastiske nyheder, der vil hjælpe os med at få bugt med den omikronbølge, som spreder sig over hele verden, siger han.

Anbefalingen om et fjerde boosterstik mangler fortsat at blive godkendt af de øverste embedsfolk i Israels sundhedsministerium.

Alligevel opfordrer premierministeren folk til at få stikket så hurtigt som muligt.

- Min besked er, at man ikke skal spilde tiden. Kom ned, og bliv vaccineret, siger Bennett.

Udmeldingen kommer, efter at Israel tirsdag registrerede det første dødsfald med den nye omikronvariant. Dødsfaldet blev bekræftet af The Soroka Medical Center, hvor patienten var indlagt.

Hospitalet oplyser, at patienten, der var en mand i 60’erne, døde mandag, to uger efter at han blev indlagt på coronaafdelingen.

Han led i forvejen af en række andre sygdomme.

- Hans død skyldtes primært forud eksisterende sygdomme og ikke luftvejsinfektioner forårsaget af coronavirus, siger hospitalet i en udtalelse.

Israels sundhedsministerium oplyser tirsdag, at der er mindst 340 aktive omikrontilfælde i landet.

Det har fået Israel til at indføre indrejseforbud for lande som USA, Tyskland, Italien og Danmark for at inddæmme smitten.

Israels forsvarsminister, Benny Gantz, har tirsdag beordret militæret til at forberede sig på 5000 mulige smittetilfælde om dagen.

Premierminister Naftali Bennett har også godkendt en ordre om at reducere kontormødetider i det offentlige med 50 procent.

Ifølge statistikbanken Our World in Data har 45,2 procent af Israels befolkning fået et såkaldt boosterstik efter at være blevet færdigvaccineret.

/ritzau/Reuters


Eksplosiv smittestigning i Europa bekymrer WHO

22.12.2021 09:13


WHO er bekymret over, hvor hurtigt omikron spreder sig. Foto: Salvatore Di Nolfi/KEYSTONE/dpa  - dpa

Brussels. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) advarer om en “storm” af smittespredning i Europa, hvor omikronvarianten spreder sig hurtigt.

Siden den nye virusvariant dukkede op for knap fire uger siden, er den blevet opdaget i mindst 38 ud af 53 europæiske lande.

Det siger WHO’s leder for Europa, Hans Kluge, tirsdag.

- Vi kan se, at der er endnu en storm på vej. Inden for få uger vil omikron dominere i flere lande i regionen, siger han.

Kluge understreger, at der er meget, der endnu er uvist omkring omikron.

Undtagelsen er, at det efterhånden står klart, at varianten spreder sig med enorm hast.

Omikron er allerede den dominerende virusvariant i flere lande, herunder Danmark, Portugal og Storbritannien, hvor antallet af registrerede tilfælde fordobles hver anden eller hver tredje dag.

Spredningen sker således meget hurtigere, end det har været tilfældet med tidligere virusvarianter.

Ifølge Hans Kluge vil den hurtige spredning med omikron også få konsekvenser for sundhedsvæsenet.

- Mængden af nye covid-19-smittede kan i sig selv føre til flere indlæggelser og en omfattende belastning af sundhedsvæsenet, siger Kluge.

Mandag sagde WHO-chef Tedros Adhanom Ghebreyesus, at der er beviser for, at omikron breder sig betydeligt hurtigere end deltavarianten.

Han sagde også, at personer, der er vaccineret mod coronavirus eller tidligere har været syge af virusset, formentlig kan blive smittet - eller smittet endnu en gang - med omikronvarianten.

Han gentog samtidig sin opfordring til hele verden om at stå sammen om at bekæmpe virusset.

Det kan indebære at tage vanskelige beslutninger i form af tiltag og restriktioner. Men det er nødvendigt, hvis verden skal stoppe coronapandemien inden for et år, sagde han.

/ritzau/dpa


Spanien sætter smitterekord med næsten 50.000 tilfælde

22.12.2021 09:12

Madrid. Spanien har tirsdag sat ny smitterekord med næsten 50.000 registrerede coronatilfælde.

Det oplyser landets sundhedsministerium.

I alt har myndighederne det seneste døgn registreret 49.823 nye smittede. Det er over 5000 flere end den tidligere rekord, der blev sat i januar.

De seneste 24 timer er det såkaldte incidenstal, som angiver antallet af smittede per 100.000 indbyggere over syv dage, også steget fra 377 til 424.

De stigende smittetal bliver primært drevet frem af den nye omikronvariant. Ifølge avisen El Pais udgør varianten allerede 80 procent af nye smittetilfælde i hovedstaden Madrid.

Myndighederne registrerede det første tilfælde af den nye variant i landet 2. december.

Den store forskel fra den seneste smittetop sidste vinter til nu er, at cirka 80 procent af Spaniens 47 millioner indbyggere er færdigvaccinerede.

Modsat dengang viser de fleste nye smittede nu ingen eller kun milde symptomer på covid-19.

Antallet af coronapatienter, der bliver behandlet på landets intensivafdelinger, ligger tirsdag på 1472. Det er en stigning på 30 i forhold til dagen før.

Selv om situationen er nogenlunde under kontrol, så truer den eksplosive smittestigning med omikronvarianten med at lægge pres på Spaniens hospitaler.

I Catalonien, der huser en fjerdedel af alle indlagte med covid-19 i Spanien, har myndighederne tirsdag bedt domstolene om at godkende en række nye restriktioner.

Det gælder blandt andet nedlukning af nattelivet og grænser for antal besøgene på barer, restauranter og i private hjem.

Spaniens regering og de fleste andre autonome regioner har indtil videre ikke været villige til at gå så langt.

Premierminister Pedro Sánchez planlægger onsdag eftermiddag at holde en videokonference med Spaniens regionale ledere for at diskutere, om der skal indføres nye tiltag for at inddæmme smitten.

/ritzau/dpa


Højt sygefravær tvinger SAS til at aflyse flere fly op til jul

22.12.2021 09:10

København. SAS har både tirsdag og onsdag aflyst flere afgange til og fra byer som København, Stockholm, Oslo, London og New York.

Det fremgår af flyselskabets hjemmeside.

Ifølge DR Nyheder skyldes aflysninger et højt sygefravær hos personalet på grund af coronasmitte og fra folk, der er i isolation derhjemme.

Tirsdag var omkring 20 afgange fra Danmark, Sverige og Norge aflyst, mens 40 afgange er aflyst onsdag.

Flere fly torsdag lader også til at være aflyst ifølge flyselskabets hjemmeside.

Pressechef i SAS John Eckhoff beklager, at nogle passagerer ikke kommer af sted på deres planlagte julerejse.

- Det er meget ulykkeligt, og det beklager vi virkelig, men vi er som resten af samfundet ramt af corona, siger pressechefen til den svenske tv-station SVT.

Pressechefen siger videre, at dem, der skulle have været med et fly, der nu er aflyst, har fået besked fra SAS på enten mail eller sms.

- I første omgang forsøger vi så vidt muligt at finde et alternativ og ombooke rejsen, enten hos os selv eller hos et andet flyselskab. Lykkes det ikke, refunderer vi omkostningerne, siger John Eckhoff.

Ifølge SVT skyldes nogle af aflysningerne også tekniske problemer.

/ritzau/


Tyskland forbyder tilskuere til store sportsbegivenheder

22.12.2021 09:06


Der kommer igen ikke til at være tilskuere til store sportsevent i Tyskland. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) - Ritzau Scanpix

Berlin. Når fodbolden igen ruller i Tyskland efter en kort vinterpause, så bliver det uden tilskuere på tribunerne.

Det står klart, efter at den tyske regering har besluttet at stramme landets coronarestriktioner fra 28. december.

Blandt de nye tiltag er, at store idrætsarrangementer skal afvikles uden tilskuere.

- Det gælder specielt for fodboldkampe, siger forbundskansler Olaf Scholz ifølge mediet Kicker.

Restriktionerne rammer også begivenheder som den tysk-østrigske firebakketurnering.

Således skal afdelingen af skihops konkurrencen i Oberstdorf samt det traditionelle nytårshop i Garmisch-Partenkirchen afvikles uden tilskuere.

- De midlertidige restriktioner på tilskuere til store idrætsbegivenheder er beklagelige, men forståeligt, selv om vi indtil for nylig håbede på, at vi ville slippe for tomme tribuner igen, siger Deutsche Fussball Liga (DFL) i en udtalelse.

Alexander Wehrle, der er direktør for fodboldklubben FC Köln, er mere kritisk.

- Dette er ikke godt for professionel idræt, siger han.

Wehrle sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt udendørs idræt overhovedet er et problem i forhold til smittespredning.

- Det her betyder 1,8 millioner euro (13,3 millioner kroner) i tabt omsætning per kamp. Det gør, at vi er nødt til at gå drastisk til værks i de kommende uger og måneder, selv om lokale smitteværnseksperter siger, at der ikke har været nævneværdig smittespredning udendørs.

Forbuddet mod tilskuere gælder alle nationale begivenheder. Mindre lokale idrætsbegivenheder kan afhængigt af lokale bestemmelser gennemføres med publikum til stede.

Der er i øjeblikket vinterpause i tysk topfodbold. Bundesligaen sparkes i gang igen 7. januar med en kamp mellem Bayern München og Borussia Mönchengladbach.

Opgøret indleder 18. spillerunde.

Det er uklart, hvor længe de nye restriktioner skal vare.

/ritzau/


Smitten bliver ved med at falde i Tyskland

22.12.2021 07:37

Berlin. Igen er smittetrykket faldet i Tyskland. Onsdag morgen har der været 289,0 nye tilfælde af smitte med coronavirus per 100.000 indbyggere på en uge. Til sammenligning var tallet et døgn tidligere 306,4 og for en uge siden 353,0. Det skriver Robert Koch Instituttet.

I løbet af et døgn er der indberettet 45.659 nye infektioner. For nøjagtig en uge siden var der 51.301. Antallet af nye tilfælde er faldet i omkring tre uger. Eksperter frygter, at det snart går den modsatte vej på grund af omikron-varianten.

På 24 timer har der været 510 dødsfald. Sidste onsdag var der 453.

Siden epidemiens begyndelse er 6.878.709 testet positive.

4,73 var tirsdag blevet indlagt per 100.000 indbyggere på syv dage. Tallet er uændret i forhold til mandag.

Omkring 5.933.400 skønnes at være raske igen.

Efterhånden er 109.324 gået bort.

(dpa)


Flensborg Avis siger godnat


Godt 850 er smittet i Slesvig-Holsten på et døgn

21.12.2021 23:16

Kiel. I det seneste døgn er der fundet 853 nye tilfælde af coronavirus i Slesvig-Holten. Det oplyser delstatens regering tirsdag aften.

I Rendsborg-Egernførde Amt er der opdaget 49 inficerede, i Slesvig-Flensborg Amt 40, i Flensborg Kommune 34 og i Nordfrisland 19.

Langt mere dramatisk er situationen i den sydligste ende af delstaten. Således er der opdaget 143 nye inficerede i Pinneberg nord for Hamborg.

Kiel har haft yderligere 85 smittede.

I løbet af syv dage er der konstateret 166,4 nye smittede per 100.000 indbyggere i delstaten. Et døgn tidligere var værdien 167,5.

Tre har mistet livet i det forløbne døgn. Alle dødsfald er indtruffet uden for Sydslesvig.

Siden epidemiens begyndelse er 111.381 testet positive i Slesvig-Holsten. Omkring 100.000 menes at være raske igen. Efterhånden har 1862 mistet livet.

Aktuelt er 195 indlagt. 57 er i intensiv behandling, mens 34 får kunstigt åndedræt.


Smittetrykket sætter ny rekord i Flensborg

21.12.2021 17:05

Flensborg. Smittetrykket i Flensborg Kommune stiger til nye højder. På syv døgn har der været 222,4 nye smittede per 100.000 indbyggere, hvilket er det højeste tal under hele epidemien. Et døgn tidligere var incidensen på 220,2.

Stigningen kommer, efter der i løbet af et døgn er fundet yderligere 34 smittede. Det oplyser rådhuset tirsdag aften.

Efterhånden er i alt 3962 testet positive i den tid, epidemien har stået på. 3.593 skønnes at være raske igen. For øjeblikket har 322 aktiv smitte i kroppen, mens 530 er i karantæne. I alt har 47 personer efterhånden mistet livet.

19 smittede i Nordfrisland 

21.12.2021 16:54

Husum. På et døgn har 19 fået konstateret corona i Nordfrisland. Dermed ligger incidensen nu på 104,7 nye smittede per 100.000 indbyggere på syv dage. Det meddeler amtet tirsdag eftermiddag. 

På sygehusene ligger der syv covid-patienter, hvor af to er færdigvaccineret. 

I alt er 341 personer smittet lige nu og 817 er i karantæne. 

Siden pandemiens begyndelse har 4936 fået corona, hvoraf 4502 er raskmeldt og 93 har mistet livet. 


Fire på sygehuset i Slesvig

21.12.2021 15:19

Slesvig. Der ligger covid-patienter på Helios sygehuset i Slesvig. Alle ligger på intensivafdelingen, men ingen får hjælp til at trække vejret. Det meddeler Slesvig-Flensborg Amt tirsdag eftermiddag. 

Siden i går mandag har 17 personer fået konstateret corona i amtet. Dermed ligger incidensen på 108,1 nye smittede per 100.000 indbyggere på syv dage. Amtet har i alt 359 smittede og 616 personer i karantæne lige nu.

Siden pandemiens begyndelse har 4.992 været smittet, hvoraf 4.565 personer er raskmeldte og 68 har mistet livet. 


Stiko anbefaler booster efter tre måneder

21.12.2021 14:43

Berlin. Den tyske vaccinekommission (Stiko) anbefaler, at folk lader sig vaccinere hver tredje måned i stedet for hver sjette. Det er på grund af den nye omikron-variant, at kommissionen kommer med udtalelsen. 

Anbefalingen gælder fra nu af, siger kommissionen. 

/dpa/


Hamborg lukker ned over jul

21.12.2021 14:36

Hamborg. Hansabyen har allerede besluttet, at restauranter får begrænset åbningstiderne, kultur- og sports-arrangementer aflyses og kontaktbegrænser indføres. Den melding kom tirsdag eftermiddag fra byens borgmester Peter Tschentscher. 

Gaststättenverbands (Dehoga) i Hamborg synes det er kedeligt, at restriktionerne igen rammer deres branche.

- Ejerne havde lige bøvlet med 2G-reglerne, som var svære at håndtere, siger Ulrike von Albedyll, leder for foreningen. 

Spisesteder, bar og kroer skal lukke klokken 23. 

/dpa/


Söder irriteret over RKI og den tyske regering

21.12.2021 14:24


Bayerns ministerpræsident Markus Söder (CSU) synes, det er uheldigt, at der kommer så mange forskellige udtalelser fra de tyske myndigheder.  Foto: Sven Hoppe/dpa +++ dpa-Bildfunk +++ - dpa

München. Kort før delstats-/forbundsstats-mødet tirsdag eftermiddag kom både Robert Koch Institut og den tyske regering med anbefalinger for, hvordan corona skal håndteres. 

- Det irriterer mig helt vildt, siger Bayerns ministerpræsident Markus Söder (CSU) tirsdag. 

Han er sur over, at de udtaler sig lige før det afgørende møde.

RKI kom tirsdag middag med meldingen, at der med det samme skal indføres kontaktbegrænsinger, og den tyske sundhedsminister mente, at der ikke kommer en nedlukning før jul. 

- Udtalelserne giver et enormt ukoordineret indtryk, siger han. 

/dpa/


Omikron er fundet i spildevand i München

21.12.2021 14:18

München. I over to uger har eksperter fundet omikron-varianten i spildevandet i München. Det tyder dermed på, at omikron er meget mere udbredt i Tyskland end hidtil forventet.

 Varianten blev allerede fundet i spildevandet den 7. december. 

Myndighederne har taget prøver af spildevandet siden april 2020, siger en talsmand for Münchner Uni-Klinikum. 


Kontakttallet er 1,2 - omikron er dominerende variant i Danmark

21.12.2021 14:13

København. Kontakttallet for coronavirus er tirsdag beregnet til 1,2. SSI vurderer nu, at omikron er den dominerende variant.

Det skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på det sociale medie Twitter.

Ifølge sundhedsministeren er der i Danmark i øjeblikket stigende smitte i samfundet. Det skyldes især coronavarianten omikron.

- Vi ser en epidemi i vækst, og i dag rekordhøj smitte med 13.558 bekræftede tilfælde inklusiv reinfektioner.

- SSI vurderer, at omikron er den dominerende variant allerede nu og fortsat i vækst, skriver Magnus Heunicke.

/ritzau/


Smittetallet i Danmark sætter kedelig rekord - indlæggelsestallet falder

21.12.2021 14:12

København. Der er det seneste døgn registreret 13.558 nye tilfælde med coronavirus i Danmark.

Det er det højeste antal dagligt smittede under epidemien.

Det skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

- SSI (Statens Serum Institut, red.) vurderer, at omikron er den dominerende variant allerede nu og fortsat vækst, skriver sundhedsministeren.

Ifølge tal fra SSI er 501 af de nye coronatilfælde reinfektioner - altså personer, der er testet positive, mindst 60 dage efter at de sidst afleverede en coronapositiv prøve.

17 personer er døde med coronavirus det seneste døgn.

Antallet af indlagte med coronavirus på de danske hospitaler falder med 27 til 554.

/ritzau/


Millioner af selvtest skal sikre coronasikker skolegenåbning i Danmark

21.12.2021 13:58


Nu skal børn tests og vaccineres endnu mere. Foto: Lars Salomonsen. - Lars Salomonsen

København. Flere børn skal vaccineres, og så skal de teste sig selv for coronavirus, inden skolerne efter planen genåbner 5. januar.

Det er budskabet fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) på et pressemøde tirsdag.

- Vi kan ikke udstede nagelfaste garantier under en pandemi, men til forskel fra sidste år står vi i en anden situation i år.

- Derfor forbereder vi skoleåbninger 5. januar, siger ministeren på pressemødet i Eigtveds Pakhus.

Eleverne i grundskolen har været hjemsendt siden 15. december, og der er lavet en plan for deres tilbagevenden til skolerne i starten af januar.

Flere vacciner og selvtest skal sikre, at planen holder, lyder det fra ministeren.

Der er således indkøbt i første omgang otte millioner selvtest, der nu er på vej ud til landets 98 kommuner.

- Vi forventer, at alle kommuner i dag eller i morgen - og senest den 23. december - skulle have den første andel af de otte millioner test, der nu er på dansk jord, siger kontorchef for Børn, Unge og Folkeskole Peter Pannula Toft, Kommunernes Landsforening.

Det er planen, at selvtest skal kunne afhentes i kommunerne.

I alle tilfælde får forældrene besked via skoleplatformen Aula.

Når undervisningen er i gang igen, er opfordringen, at alle elever fra og med 1. klasse samt medarbejdere lader sig screeningsteste to gange ugentligt.

Det gælder også elever og ansatte, der er vaccinerede eller tidligere smittede.

En vigtig forudsætning for genåbningen af skoler er at flere vaccineres, lyder det fra ministeren.

Og der er god fremdrift i vaccination af målgruppen, oplyser vicedirektør Helene Probst, Sundhedsstyrelsen.

Cirka 218.000 børn mellem 12 og 15 år er vaccineret eller har booket tid til det, oplyser hun. Det svarer til 80 procent af målgruppen.

Når det gælder de yngste børn mellem 5 og 11 år, er 172.000 børn enten vaccineret første gang eller har bestilt tid til vaccination. Det svarer til 40 procent af målgruppen, oplyser hun.

Faglig direktør i Statens Serum Institut Tyra Grove Krause opfordrer forældre til at lade deres børn vaccinere - både for barnets og samfundets skyld.

- Vaccination af børn kan mindske omfanget af udbrud på skoler, og det vil kunne stabilisere børns hverdag.

- Derudover kan det dæmpe epidemien i den her periode, hvor der er brug for så meget immunitet i befolkningen som muligt, siger hun på pressemødet.

/ritzau/


USA sender 500 millioner gratis selvtest ud i landet

21.12.2021 13:52


USA sender millioner af selvtest ud i landet for at sikre, at folk tester sig for omikron.  - SVEN GEISSLER

Washington. USA vil bekæmpe en igangværende coronabølge med store mængder selvtest og med en styrket vaccinationsindsats.

Det oplyser Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

- Vi har værktøjerne til at komme igennem den her bølge, siger en unavngiven kilde fra præsidentkontoret.

Det lyder desuden, at der ikke er planer om at indføre nye restriktioner.

I stedet vil der blandt andet blive indkøbt 500 millioner coronaselvtest. De vil fra januar gratis kunne bestilles af USA’s borgere på en særlig hjemmeside, og det skal være med til at bryde smittekæderne i landet.

- Der er ikke nogen grund til at lukke ned for skoler eller for økonomien, siger kilden fra Det Hvide Hus og tilføjer, at hvis amerikanerne er vaccineret og bruger mundbind under rejse “kan de trygt fejre jul og ferie”.

Præsident Joe Bidens administration vil foruden øget testkapacitet også inkludere åbning af nye vaccinationscenter.

Derudover vil kapaciteten i sundhedsvæsenet blive øget.

- Vi er forberedte på, hvad vi forventer bliver en stigning i antallet af ikkevaccinerede, der bliver indlagt de kommende måneder, lyder det.

/ritzau/


Det bliver sværere at komme til Thailand

21.12.2021 13:43

Bangkok. Thailand har lige indført strengere indrejse regler på grund af omikron. Den såkaldt »Test&Go«-regel, hvor vaccinerede turister har lov til rejse ind i Thailand, lade sig teste og overnatte én nat på et karantæne-hotel, og så have fri adgang til landet, er blevet suspenderet i to uger. 

Det kan gå udover personer, der spontant ville rejse til Thailand. For rejsende, der allerede har booket en tur, bliver ikke ramt af reglen, siger den thailandske regering. 

/dpa/


Coronapas kun gyldigt i ni måneder 

21.12.2021 13:25


Coronapasset udløber nu efter ni måneder.  (Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix) - Signe Goldmann

Berlin/København/Bruxelles. EU har besluttet, at corona-passets levetid skal forkortes til ni måneder. Oprindeligt gjaldt det 12 måneder, men fordi vaccinens beskyttende effekt falder drastisk inden for seks måneder, er levetiden blevet forkortet. 

Passet kan forlænges, hvis man får en boostervaccine eller bliver smittet. Eksperterne anbefaler at få boosteren seneste efter seks måneder, selv om passet først udløber efter ni. 

Forkortelsen af passet træder i kraft den 1. februar. 

Tyskland har allerede meddelt, at EUs vurderinger følges i landet. 

/dpa/


RKI mener »drastiske« tiltag er nødvendige mod omikron

21.12.2021 13:07

Berlin. Tirsdag eftermiddag kom Robert Koch Institut (RKI) med opfordringen til at indføre kontaktbegrænsninger så hurtigt som muligt. Det skal være de mest gennemgribende kontaktrestriktion, skriver instituttet. 

Det er ifølge instituttet på grund af omikrons spredningseffekt, at der skal indføres »drastiske« tiltag. Det skal både ske i forhold til corona-restriktioner og en høj vaccinekvote i befolkningen. 

Instituttet anbefaler også, at restauranter lukkes med det samme, og at juleferien for børnehaver og skoler forlænges. 

Med henblik på omikron mener instituttet, at »Tyskland først lige er på vej ind i en ny bølge«, der »kan have konsekvenser, som ikke er blevet observeret før.«

Analyserne er baseret på tal og observationer i nabolande. 

Hamborg tog kort tid efter affære ved at indføre præcis de restriktioner, som RKI anbefaler. 

/dpa/


Der diskuteres strengere corona-regler på delstats-/regerings-mødet i dag tirsdag

21.12.2021 10:34

Berlin. I dag mødes delstaternes ministerpræsidenter og den tyske regering for at diskutere corona. Det forventes, at der bliver indført flere restriktioner, fordi omikron spreder sig så voldsomt i mange nabolande. 

- Større kultur-, sport-, og andre -arrangementer bliver nok aflyst efter den 28. december. 

- Klubber og bar bliver højestsandsynligt lukket. 

 - Der skal fordeles flere midler til blandt andet sygehuse, politiet og brandvæsnet som følge af deres indsats under corona. 

- Vaccinekampagnen skal styrkes endnu mere. 

/dpa/ 


Sårbare borgere over 65 år kan få tredje stik i eget hjem

21.12.2021 10:16


Social- og ældreminister Astrid Krag (S) vil sikre, at sårbare ældre kan blive vaccineret i hjemmet. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) - Philip Davali

København. 8600 udsatte borgere over 65 år har ikke fået deres tredje vaccinestik mod coronavirus, men det skal en ny aftale indgået mellem Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) ændre på.

Det skriver Social- og Ældreministeriet i en mail til Ritzau.

Det er borgere, der bor hjemme, men får hjælp til både rengøring og personlig pleje, som aftalen omhandler. Gruppen er i særlig risiko for at blive meget syge af corona, fortæller social- og ældreminister Astrid Krag (S).

- De plus 65-årige, som modtager både praktisk og personlige pleje i eget hjem, er nogle af dem, som vil være særligt sårbare for at få alvorlige forløb, hvis de bliver smittet med corona.

- Vi kan desværre se, at de er overrepræsenteret i indlæggelsestallene, selv om de ikke er det i smittetallene. Derfor er det rigtig vigtigt at få dem vaccineret nu, så de er beskyttet mod alvorlige forløb mod coronasmitte, siger hun.

Med aftalen bliver det muligt for kommunerne at bestille en hjemmevaccination fra regionerne. Det kan være fra en praktiserende læge, personale fra lægepraksisser eller nogle regioners udkørende sundhedspersonale.

Det kan hjælpe den udsatte gruppe, der ellers kan have svært ved at komme ud af huset, fortæller Astrid Krag.

/ritzau/


Ældreminister: For få sårbare ældre er revaccineret

21.12.2021 10:04


Social- og ældreminister Astrid Krag (S) opfordrer flere ældre til at lade sig vaccinere. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) - Philip Davali

København. 82,4 procent af vaccinerede ældre, der modtager hjælp, har fået tredje stik. Det er ikke nok, siger minister.

Det går ikke stærkt nok med at få sårbare ældre revaccineret mod coronavirus med et tredje stik.

Sådan lyder det fra social- og ældreminister Astrid Krag (S), der nu sender en appel til de kommuner, der halter efter.

- Jeg glæder mig selvfølgelig over, at der er ganske mange, der er revaccineret. Men jeg vil også sige, at med den situation vi står i nu, så skal vi også have de sidste med. Jeg kan se, at der er for mange kommuner, hvor det er op i mod hver fjerde, der ikke er revaccineret endnu, siger Astrid Krag.

Gruppen, Astrid Krag taler om, er de ældre over 65 år, der modtager hjemmehjælp. 93,7 procent af den vaccinationsmålgruppe er færdigvaccineret med to stik.

Men 19. december havde blot 82,4 procent af dem enten fået det tredje stik eller booket tid, viser en opgørelse fra Social- og Ældreministeriet.

Det tal skal “rigtig gerne” over 90 procent, siger Astrid Krag.

I otte kommuner er det mere end hver fjerde af de sårbare ældre i målgruppen, der ikke er blevet revaccineret eller har booket tid. Værst står det til i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor revaccinationstallet er på 67,9 procent.

Modsat har man i fem kommuner nået over de 90 procent.

At nogle kommuner halter efter med at få revaccineret de sårbare ældre, kan der ifølge Astrid Krag være forskellige svar på.

- Nogle steder har der været langt til vaccinationsstederne, og der betyder det meget, at apoteker og lægepraksisser nu er åbne for vaccination. Andre steder kan der sidde sårbare borgere, der har været utrygge ved at stå i en vaccinationskø med mange mennesker.

Budskabet er ifølge Astrid Krag, at kommunerne skal have fat i de borgere og finde ud af, om de for eksempel skal have hjælp til at komme hen til vaccinationsstedet eller at blive vaccineret hjemme, for at få flere til at få tredje stik.

Astrid Krag peger på, at der den seneste tid er kommet en række løsninger heriblandt en national hjælpelinje, der telefonisk kan hjælpe med at arrangere, at man kan blive ledsaget til vaccination eller med booking af tid.

Det er også muligt at blive vaccineret i eget hjem.

Og det haster med at få gruppen vaccineret, siger Astrid Krag. De er nemlig overrepræsenteret i indlæggelsestallene.

- Det gælder om, at nu skal den have en skalle i de kommuner, hvor det hænger, for de sårbare ældre har brug for den ekstra beskyttelse mod alvorlig sygdom ved coronasmitte, som vaccination giver.

/ritzau/


Helle Thorning er testet positiv for covid-19 op til jul

21.12.2021 09:59


Helle Thorning-Schmidt kommer alligevel ikke til Danmark over jul. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) - Philip Davali

London. - Stemningen er ikke god her, skriver Helle Thorning-Schmidt, efter hun er blevet testet positiv for covid-19.

Den tidligere socialdemokratiske statsminister Helle Thorning-Schmidt er blevet testet positiv for covid-19.

Det skriver hun i et opslag på det sociale medie Instagram.

Thorning-Schmidt blev testet positiv, lige før hun skulle videre til DR-programmet “Aftenshowet”.

Hun skulle have deltaget i programmet med Søren Brostrøm, der er direktør i Sundhedsstyrelsen. Han sendte hende videre for at få lavet en PCR-test.

- Stemningen er ikke god her, skriver hun.

Den tidligere statsminister tilføjer, at hun havde glædet sig til at holde jul i Danmark for hele familien.


Nære kontakter kan i særlige tilfælde gå på arbejde

21.12.2021 09:55


I et nyt sæt retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen bliver der åbnet for, at man som ansat i en kritisk funktion kan møde på arbejde, selv om man burde være i isolation. Det skriver Jyllands-Posten. (Arkivfoto). - Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

København. Da Sundhedsstyrelsen mandag fremlagde et nyt sæt retningslinjer for, hvornår man er nær kontakt, blev der i dem åbnet for, at man som ansat i en kritisk funktion kan møde på arbejde, selv om man burde være i isolation.

Det skriver Jyllands-Posten.

- På grund af muligheden for et meget stort antal isolerede nære kontakter kan der opstå behov for at undtage isolation for personale, der varetager kritiske funktioner i sundheds-, ældre- og dele af socialsektoren, står der i retningslinjerne.

- Det vil bero på en konkret sundhedsfaglig vurdering fra arbejdsgivers side og vil udelukkende være i helt særlige tilfælde, hvor det ellers vil medføre ophør af driften af en afdeling med videre, og fraværet ikke kan dækkes ad anden vej.

- Det er en forudsætning, at medarbejderen testes dagligt med hurtigtest/selv-test, umiddelbart inden arbejdet påbegyndes, lyder det videre.

De nye retningslinjer gælder, uanset hvilken variant en person er smittet med. En nær kontakt defineres nu kun som dem, der er udsat for coronasmitte i hjemmet. De skal gå i selvisolation og testes på fjerde- og sjettedagen.

/ritzau/


Omikron er nu den dominerende coronavariant i USA

21.12.2021 09:53

Washington. Tre uger efter at omikron blev opdaget i USA, udgør varianten 73 procent af alle coronatilfælde i landet.

Den nye coronavariant omikron har på få uger spredt sig så meget i USA, at den nu er den mest almindelige variant af coronavirus i landet.

Det oplyser USA’s Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse (CDC) mandag.

Ifølge CDC udgør omikronvarianten 73 procent af alle smittetilfælde i landet. Tallene er baseret på sekventering af coronaprøver for ugen, der sluttede den 18. december.

USA registrerede sit første tilfælde af omikron 1. december. Det betyder, at det kun har taget varianten tre uger at blive den dominerende coronavariant i landet.

/ritzau/Reuters


Flertal vil suspendere behandlingsgarantien i fire uger

21.12.2021 09:35


Sundhedsminister Magnus Heunicke støtter den nye ordning. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix) - Ólafur Steinar Rye Gestsson

København. Regeringen har fået opbakning fra et flertal i Folketingets Epidemiudvalg til at suspendere udrednings- og behandlingsgarantien i en periode på foreløbig fire uger.

Udredningsgarantien dækker over, at patienter, der bliver henvist fra deres praktiserende læge, inden for 30 dage enten skal have stillet en diagnose eller have en plan for det videre udredningsforløb.

Behandlingsgarantien betyder, at man har krav på behandlingen inden for 30 dage efter udredning.

Det er Epidemikommissionen, der har indstillet til ændringen. Det skal frigive kapacitet og skyldes det stigende coronapres og særligt bekymringen for varianten omikron.

- Vi kan jo se, at vores sygehuse i stor stil udsætter planlagte operationer, fordi der skal bruges alt mandskab på det akutte og det livstruende - kræft, hjerte og covid-19 - og det er vi nødt til at fokusere indsatsen på, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til DR.

- Vi har brug for, at alt kapacitet i Danmark, både i det offentlige, men også i det private, bliver brugt på at hjælpe os igennem den her vinter.

Flertallet i Epidemiudvalget består af regeringen og støttepartierne, SF, Enhedslisten og De Radikale.

Støttepartierne SF og Enhedslisten havde på forhånd meldt deres opbakning til at suspendere behandlingsgarantien.

Sidstnævntes sundhedsordfører, Peder Hvelplund (EL), anerkender, at det vil gå ud over nogle borgere, der har behov for behandling.

Men i den nuværende situation er det nødvendigt, siger han.

- Det er klart, at det kommer til at gå ud over nogle. Det er jo en konsekvens af, at vi har et sundhedsvæsen, der er belastet, og at vi står med en risiko for en stigning i antallet af nyindlagte patienter.

- Når vi har sådan en kapacitetsudfordring, er det bare afgørende, at de patienter, der har mest brug for hjælp, er dem, der får behandling først, siger han.

Partierne er også blevet enige om, at 300 indlagte patienter kan blive flyttet ud i kommunerne. Det vil kunne ske efter en indstilling fra Epidemikommissionen, hvis kommissionen finder det nødvendigt at flytte patienter for at frigive plads til coronapatienter på de pressede sygehuse.

Kommer en sådan indstilling må der efterfølgende ikke være et flertal imod indstillingen i Epidemiudvalget, før den kan træde i kraft.

Det vil betyde, at kommunerne kan fravige forpligtelser og rettigheder i ældreplejen, hvis den ekstra kapacitet skal i brug.

Derudover kommer det også til at gå ud over forebyggende sundhedsydelser for børn i den skolepligtige alder og genoptræning efter udskrivning fra sygehus.

/ritzau/


Smitten falder på tredje uge i Tyskland

21.12.2021 07:35

Berlin. Smittetrykket i Tyskland er sunket. På syv døgn har der været 306,4 nye tilfælde af coronavirus per 100.000 indbyggere, skriver Robert Koch Instituttet tirsdag morgen. Til sammenligning lå værdien mandag på 316,0 og en uge tidligere på 375,0.

I løbet af et døgn er der indberettet 23.428 infektioner. For en uge siden var der 30.823. Antallet af tilfælde har været faldende i knap tre uger. Eksperter forventer, at det snart går den anden vej igen på grund af omikron-varianten, der er yderst smitsom og breder sig hastigt.

På 24 timer har der været 462 dødsfald. For en uge siden var der 473.

Siden epidemiens begyndelse er 6.833.050 testet positive.

Mandag var der 4,73 indlagte per 100.000 indbyggere på en uge. Fradag var antallet 5,10.

Omkring 5.866.900 skønnes at være raske igen.

Antallet af dødsfald under epidemien er steget til 108.814.

(dpa)

Læs live-bloggen fra de seneste par dage her.