Liveblog-arkiv: 10.-11.12.2021

Her opdaterer Flensborg Avis dagligt om coronasituationen i både Danmark, Tyskland og Sydslesvig. Følg med her og hold dig opdateret om udviklingen.

Billede
Grafik: Eyla Boysen



fredag d. 10. december 2021 kl. 7:33


Tysklands incidenstal falder til under 400 igen

12.12.2021 08:29

Berlin. Tysklands incidenstal er søndag morgen igen faldet i forhold til dagen før. Der har nu været 390,9 nye smittede per 100.000 indbyggere de seneste syv døgn. I går lå det tal på 402,9 og for en uge siden på 439,2. 

I løbet af det seneste døgn har Robert Koch-Instituttet registreret 32.646 smittede og 132 coronarelaterede dødsfald. 

Siden epidemiens udbrud er der i Tyskland blevet registreret 6.509.863 smittede, hvoraf 5.395.300 vurderes at være raske igen. Det egentlige smittetal forventes dog at være langt højere. 

I alt har 105.638 personer mistet livet i forbindelse med en coronainfektion. 

Antallet af indlagte per 100.000 indbyggere på en uge lå fredag på 5,71.


Flensborg Avis siger godnat. 


Slesvig-Holstens incidenstal stiger fortsat

11.12.2021 21:04

Kiel. I løbet af det seneste døgn har Slesvig-Holstens sundhedsmyndigheder registreret 505 nye smittetilfælde. 

Dermed har der nu været 162,7 nye smittede per 100.000 indbyggere de seneste syv døgn. I går var det tal 157,8. 

Delstatens højeste incidenstal er i Lübeck, hvor det ligger på 251,1. 

I Sydslesvig ligger Flensborg Kommune højest, med et incidenstal på 155,7, efterfulgt af Rendsborg-Egernførde Amt på 149,2. 

Slesvig-Flensborg Amt ligger på 111,5. 

Nordfrisland Amt har med 95,1 delstatens laveste incidenstal og er også det eneste amt med et incidenstal på under 100. 

Siden epidemiens udbrud har der været 104.656 registrerede tilfælde. 93.800 vurderes at være raske igen. 

I alt har 1830 smittede mistet livet i delstaten. 

Aktuelt er 187 peresoner indlagt på delstatens hospitaler. 54 af dem er i intensiv behandling og 29 af dem ligger i respirator. 


Flensborgs incidenstal tager et spring

11.12.2021 20:09

Flensborg. I løbet af det seneste døgn er der blevet bekræftet 30 nye tilfælde i Flensborg Kommune. Dermed stiger kommunens incidenstal til 155,7 nye smittede per 100.000 indbyggere de seneste syv døgn. I går lå det tal på 136,8. 

I alt er der registreret 3703 smittetilfælde siden epidemiens udbrud. 3446 af dem er raske igen og 45 har mistet livet. Dermed er der aktuelt 212 smittede. 

385 personer befinder sig i karantæne. 


Nye tilfælde af omikron fortsætter markant stigning i Danmark

11.10.2021 18:40

Lørdag er antallet af konstaterede tilfælde med covid-19-varianten Omikron steget til 1840. Det skriver Statens Serum Institut på sin hjemmeside.

Dermed er der fundet 560 nye tilfælde siden fredag, hvor det samlede antal konstaterede tilfælde var 1280. Svarende til en stigning i antallet af konstaterede tilfælde på 44 procent.

Antallet af nye tilfælde er steget dag for dag den seneste uge. Eksempelvis blev der mandag opdaget 78 nye tilfælde.

Samtidigt er en større og større andel af de konstaterede tilfælde af covid-19 med Omikron-varianten. Den 1. december udgjorde de 1,7 procent af positive coronatest, mens de den 7. december udgjorde 8,1 procent.

Mens Omikron-varianten er betydeligt mere smitsom end tidligere varianter af covid-19 er det endnu uvist, om den fører til værre sygdomsforløb og flere indlæggelser.

/ritzau/


Epidemikommissionen løfter corona-risiko nationalt

11.12.2021 14:34

København. Epidemikommissionen hæver det nationale risikoniveau til 4, det næsthøjeste. Det sker efter, at smitten med covid-19 er øget mærkbart.

Risikoniveau 4 dækker over den vurdering, at der er »potentiale for høj sygdomsbyrde i den kommende periode«.

På regional basis er alle regioner undtagen Region Midtjylland nu på risikoniveau 4.

- Samlet set vurderes epidemien fortsat at være i vækst med udtalt samfundssmitte i alle sektorer og aldersgrupper.

- Hertil kommer at billedet er blevet yderligere kompliceret af den nye variant omikron, hvor der i løbet af meget kort tid er tale om afledt samfundssmitte, hvor særligt en række supersprederbegivenheder har spillet en rolle, står der i den nationale risikovurdering.

Risikoniveauet har ingen direkte sammenhæng med indførsel af eventuelle nye restriktioner. Det fremgår af Coronasmitte.dk, myndighedernes portal om covid-19 pandemien.

Niveauet viser dog med hvilken alvor, myndighederne ser på situationen.

Risikovurderingen, der altså hæver risikoniveauet til 4, lægger vægt på, at antallet af smittede per 100.000 indbyggere, incidensen, steg betydeligt i uge 48.

Den samlede incidens er steget fra 495 til 588 i uge 48, der sluttede med den 5. december.
/ritzau/


Antallet af indlagte med covid-19 falder lørdag

11.12.2021 14:31

København. Lørdag melder Statens Serum Institut om 5606 nye tilfælde af smitte med covid-19. Antallet af indlagte falder dog.

Ifølge de seneste tal faldt antallet af indlagte med 17 til 455. Heraf ligger 60 på intensiv, hvoraf 36 er i respirator.

Der er foretaget 220.320 PCR-prøver. Og med antallet af erkendte smittede betyder det, at positivprocenten er faldet til 2,5 fra 3,0 fredag.

Yderligere ni med sygdommem har mistet livet.

Smitten er fortsat høj i hele Danmark. Alle kommuner er i rød - med en incidens over 200 per 100.000 indbyggere - undtagen Langeland, Læsø og Samsø.

Hårdest ramt er Herlev Kommune med en incidens på 1495 per 100.000 indbyggere. Også Egedal, Rødovre og Hørsholm ligger højt.

For at håndtere smitten - ikke mindst med covid-19-varianten Omikron - er vaccinationsindsatsen med det tredje stik øget betydeligt.

Fredag fik 35.798 deres tredje stik, hvilket betød, at 20 procent af den voksne befolkning havde fået det.

Det tredje stik øger beskyttelsen voldsomt mod covid-19, da det booster effekten af givne vaccinationer, hvis beskyttelse falder over tid.

/ritzau/


14 indlagte i Flensborg

11.12.2021 11:49

Flensborg. Der er aktuelt 14 patienter på Skt. Franziskus Hospitalet i Flensborg, der er smittet med coronavirus. To af dem ligger på intensivstationen og en enkelt er i respirator. 

Fire af de 14 smittede kommer fra Flensborg Kommune, fem fra Slesvig-Flensborg Amt og en enkelt fra Nordfrisland Amt. 

De sidste fire kommer ikke fra nærområdet. 


Tre omikron-tilfælde bekræftet i Flensborg

11.12.2021 11:38

Flensborg Kommune har lørdag oplyst, at de har registreret tre smittede, der er testet positiv for den nye omikron-variant. De tre personer kom i sidste uge hjem fra en rejse til Namibia og blev umiddelbart efter testet positiv for coronavirus. Nu har laboratoriet så bekræftet, at det i alle tre tilfælde drejer sig om omikron-varianten. 


Vinterpakke til sundhedsvæsnet kan udløse bonusser

11.12.2021 10:04

Når Danske Regioner skal bruge den milliard kroner, der er afsat i en coronavinterpakke til sygehusvæsnet, vil det sandsynligvis blive i form af en række bonusordninger til de områder, hvor behovet er størst.

Det skriver Berlingske lørdag.

- Målet er, at pengene skal ud til medarbejdere "på gulvet", som skal belønnes for for eksempel at arbejde uden for normale arbejdstider.

- Patienterne skal behandles. De skal ikke stå på en venteliste, siger Christoffer Buster Reinhardt (K), formand for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, til avisen.

Sygehusvæsnet er ikke bare presset af flere coronasmittede, men også af, at kapaciteten er under pres.


Tysklands incidenstal falder fortsat let

11.12.2021 08:23

Berlin. Lørdag morgen er Tysklands incidenstal ifølge Robert Koch-Instituttet faldet til 402,9 nye smittede per 100.000 indbyggerere de seneste syv dage. I går lå det tal på 413,7 og for en uge siden på 442,7. 

I løbet af det seneste døgn har Robert Koch-Instituttet registreret 53.697 nye smittede. 

Instituttet går dog ud fra, at flere af de regionale sundhedmyndigheder er så overbelastede, at de ikke når at indberette alle tilfælde dagligt. 

Derudover har 510 personer, der var smittet med coronavirus, mistet livet det seneste døgn. I alt har 105.506 smittede mistet livet. 

Siden epidemiens udbrud er der i Tyskland registreret 6.477.217 smittetilfælde. Det egentlige tal vurderes dog at være betydeligt højere. 

5.368.300 af dem vurderes at være raske igen. 

Antallet af indlagte per 100.000 indbyggere de seneste syv dage ligger på 5,71. Torsdag lå det tal på 5,75.


717 nye smittede i Slesvig-Holsten

10.12.2021 20:58

Kiel. Yderligere 717 smittede er blevet indberettet i Slesvig-Holsten siden i går. Dermed har der været 157,8 nye smittede i delstaten i løbet af de seneste syv dage. Et døgn tidligere lå tallet på 156,9.

På 24 timer er antallet af corona-relaterede dødsfald steget med tre til 1830. 187 personer er indlagt med corona på delstatens sygehuse. 54 er på intensivafdeling, og 29 får kunstigt ånderat. 

Mens Stormarn Amt har Slesvig-Holstens højeste incidens på 235,5, har Nordfrisland har den laveste incidens i delstaten. Den ligger på 90,9.

Indtil videre er der fundet i alt 104.151 tilfælde af coronavirus i Slesvig-Holsten. 93.300 menes at være raske igen. 

Du kan se hele oversigten over delstatens smittetal her


460.000 har fredag fået tilbud om et tredje stik

10.12.2021 20:48

København. 460.000 invitationer til revaccination er fredag blev sendt afsted til borgeres eBoks rundt omkring i Danmark.

Det oplyser Sundhedsministeriet på Twitter.

Det er et resultat af, at personer, der stod til at blive inviteret i den kommende eller næste uge, har fået fremrykket deres invitationer.

Sundhedsstyrelsen oplyste tidligere fredag, at potentielt op mod tre millioner borgere vil være inviteret til revaccination inden jul.

/ritzau/


26 nye smittede i Nordfrisland

10.12.2021 18:32

Husum. Siden i går er der registreret 26 nye tilfælde af coronavirus i Nordfrisland Amt. Aktuelt er der registreret i alt 329 smittede, og fire af dem er indlagt. 708 personer er i karantæne. 

Antallet af nye smittede per 100.000 indbyggere i løbet af syv dage ligger på 87,9. 

I alt er der hidtil fundet 4638 smittede i Nordfrisland Amt. 4217 er raske igen, og 92 er døde. 


Grafik: Nordfrisland Amt


23 nye smittede i Flensborg

10.12.2021 17:15

Flensborg. Der er siden i går fundet 23 nye coronasmittede i Flensborg Kommune. Aktuelt er der registreret 210 smittede i kommunen. 379 er i karantæne. 

Incidenstallet i Flensborg stiger fra 129,0 til 136,8. 

Siden epidemiens udbrud er der fundet 3673 smittede i Flensborg Kommune. 3418 er raske igen, og 45 har mistet livet. 


Over 1200 smittetilfælde med Omikron-varianten i Danmark

10.12.2021 17:03

København. Det samlede antal bekræftede smittetilfælde med Omikron-varianten i Danmark er fredag oppe på 1280.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI).

Det er 484 flere bekræftede tilfælde end torsdag.

- Antallet af Omikron-tilfælde er steget kraftigt siden i går, så det går desværre meget hurtigt med smittespredningen lige nu.

- Jeg vil derfor endnu en gang kraftigt opfordre alle, der er inviteret til vaccination, om at skynde sig at booke en tid, siger SSI’s direktør, Henrik Ullum, i en pressemeddelelse.

Variant-PCR-testen er nu så sikker, at SSI medregner dem i opgørelsen over smittetilfælde.

/ritzau/


Trepartsaftale genopliver ordning om lønkompensation

10.12.2021 15:45

København. Efter skærpelsen af coronarestriktioner har fagbevægelsen, Danmarks regering og arbejdsgiverne indgået en aftale om at genindføre en ordning for lønkompensation.

Det skal forhindre fyringer i de sektorer, der rammes af restriktioner, hvis formål er at holde smitten i samfundet nede.

- Regeringen har i dag med fagbevægelsen og arbejdsgiverforeningen indgået en aftale, som holder hånden under både lønmodtagere og virksomheder, som bliver ramt af de restriktioner og anbefalinger, som regeringen har meldt ud, siger Danmarks fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S).

Konkret betyder det, at virksomheder, der eksempelvis arrangerer julefrokoster, og som sender mere end 30 procent af medarbejderne hjem, får adgang til lønkompensation. Så en stor del af lønnen betales af staten.

Formand for FH Lizette Risgaard kalder aftalen vigtig.

- Ordningen betyder, at medarbejdere i udsatte brancher kan bevare deres indkomst og tilknytningen til deres arbejdsplads i stedet for at blive fyret, siger Risgaard.

Aftalen om lønkompensation blev indført første gang i marts 2020. Det skete, da regeringens tiltag førte til reduceret aktivitet i virksomheder. Siden er ordningen blevet ændret og forlænget flere gange.

Der er også vedtaget andre ordninger i forhandlingerne fredag.

/ritzau/


Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix


45 nye smittede i Rendsborg-Egernførde Amt

10.12.2021 15:43

Rendsborg. Der er i løbet af det seneste døgn fundet 45 nye smittede i Rendsborg-Egernførde Amt. Dermed har der været 135,8 nye smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge. I går lå det tal på 135,0. 

Der er i alt registreret 703 smittede i amtet lige nu. 

I de seneste syv dage er 373 personer blevet smittet. 123 er færdigvaccineret, hvilket er 33 procent af de smittede på syv dage, og 250 personer, 67 procent, har fået et stik eller ikke vaccineret. 

Siden epidemiens udbrud er der fundet 6874 smittede i amtet. 6102 af dem er raske igen, og 69 er døde. 


Både Forbundsdag og Forbundsråd stemmer for begrænset vaccinepligt

10.12.2021 15:18

Berlin. I kampen mod coronapandemien kommer der en vaccinepligt for sundhedspersonalet. Det besluttede Forbundsdagen og efterfølgende også Forbundsrådet fredag. 

Læs hele artiklen her.


Slesvig-Flensborg Amt har 42 smittede på en dag

10.12.2021 14:45

Slesvig. På en dag er 42 blevet smittet i Slesvig-Flensborg Amt. Dermed har 4690 personer været smittet i amtet siden pandemiens begyndelsen. Det skriver Slesvig-Flensborg Amt fredag eftermiddag. 

AF de 4690 smittede er 4205 personer raskmeldte og 66 har mistet livet. 

Der ligger syv smittede på sygehuset i Slesvig. 

625 er i karantæne. 

Incidensen ligger på 119,9 nye smittede per 100.000 indbyggere på syv dage. 


Det daglige smittetal er igen over 6000 i Danmark

10.12.2021 14:07

København. For femte dag i træk er det daglige smittetal med covid-19 i Danmark på over 6000.

Siden torsdag er der registreret yderligere 6599 smittetilfælde, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Fredagens smittetal er fundet blandt 220.383 PCR-test. Det betyder, at positivprocenten - andelen af test, som er positive er - 2,99 procent.

Antallet af indlagte er steget med 12 til 472. 65 af de indlagte ligger på intensiv, mens 35 af dem får hjælp til at trække vejret af en respirator.

13 smittede personer har mistet livet siden torsdag.

/ritzau/

/ritzau/


Hoteldirektør nægter at aflyse julefrokoster

10.12.2021 13:37


Søren Søltoft Holmboe nægter at aflyse stort julefrokostarrangement. - Foto: Privat/

Så længe, der er tale om en anbefaling og ikke et krav om at aflyse julefrokoster, fastholder direktør for Hotel Opus i Horsens at afholde bookede arrangementer.

Det mener hoteldirektøren også på den anden side af onsdagens pressemøde, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) kom med en kraftig opfordring til, at landets virksomheder ”dropper større arrangementer og julefrokoster”, skriver TV2 ØSTJYLLAND.

- Det er et faktum, at myndighederne kommer med en anbefaling og ikke et krav, siger direktør for Hotel Opus, Søren Søltoft Holmboe, til TV2 ØSTJYLLAND.

Derfor mener han, at der ikke nogen grund til at aflyse et stort julefrokostarrangement, som afholdes i aften, fredag.

- Det er ikke ulovligt. Selvfølgelig piller vi ikke lovlige varer af hylden, siger Søren Søltoft Holmboe.

Hoteldirektøren mener, at det er et svigt fra myndighedernes side, at der er tale om en anbefaling og ikke et krav.

- Der er et problem i at opfordre, da det er et budskab, der er op til fri fortolkning, siger Søren Søltoft Holmboe og fortsætter:

- Vi står med en regning, som vi ikke er i stand til at betale. Det er at skubbe ansvaret fra sig, siger han.

For hotellets vedkommende er aftenens julefrokoster de sidste for i år.

/ritzau/


Nye tal: Lærerne udsættes for voldsom smitte

10.12.2021 12:13

København. Coronavirus stortrives blandt uvaccinerede børn på landets folkeskoler, og smitten spreder sig til lærerværelset, viser nye tal fra Statens Serum Institut.

- Børnene samles fra et helt lokalområde i skoler og børnehaver, så virus har gode betingelser for at sprede sig, siger Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet til Fagbladet 3F.

Tallene fra Statens Serum Institut viser, at ansatte inden for undervisning var den gruppe i Danmark, som i ugen mellem 29. november og 5. december havde den største andel af nye tilfælde med 720 smittede per 100.000 ansatte.

- Lærere, pædagoger og andre, som omgås børn har derfor nok en øget risiko for at blive smittet i kraft af arbejdet, siger Hans Jørn Kolmos.

I alt blev 1.517 ansatte i undervisingsbranchen smittede.

Professoren siger, at formålet med at vaccinere børn ned til fem år netop er at lægge en dæmper på epidemien.

/ritzau/


Forskere vil have mere fart i tredje stik

10.12.2021 12:12

København. Der skal meget mere fart på udrulningen af det tredje boosterstik mod coronavirus. Det vurderer flere eksperter, skriver Berlingske.

Torsdag eftermiddag udtalte Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) ifølge nyhedsbureauet Reuters, at det kan give mening at revaccinere med tredje dosis allerede tre måneder, efter man har fået stik nummer to.

Men en så radikal løsning lægger de danske myndigheder dog ikke umiddelbart op til. Selv om den nye smitsomme variant, Omikron, spreder sig hastigt i øjeblikket. Og selv om det tredje stik kan booste effekten af coronavaccinen.

Camilla Foged, som er professor i vaccinedesign og udrulning ved Københavns Universitet, siger til Berlingske, at flere eksperter har opfordret Sundhedsstyrelsen til at fremrykke boosterstikket for alle over 50.

- Vi holdt et møde i Sundhedsstyrelsen i går, hvor vi var flere, der mente, at nu skulle vi se at få alle over 50 vaccineret i en fart, siger hun.

Den hurtigere udrulning sker i kamp med den hastigt spredende Omikron-variant, som ventes at være helt dominerede allerede til jul.

/ritzau/


Apoteker skal støtte vaccinationsindsatsen i hovedstaden

10.12.2021 12:10

København. Fra mandag den 13. december vil det være muligt at blive vaccineret mod coronavirus på en lang række apoteker i hovedstadsområdet.

Det skriver Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

Indsatsen er sat i gang for at gøre det lettere for borgerne at blive vaccineret mod coronavirus.

Regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) udtaler i pressemeddelelsen, at han er bekymret for smittespredningen. Han ønsker derfor at få regionens samlede kapacitet op på 250.000 stik om ugen.

- Som formand for Region Hovedstaden er jeg rigtig bekymret for den stigende smitte.

- Jeg vil gerne undgå, at vi kommer derhen, hvor samfundet lukker endnu mere ned, og hvor hospitalerne vil få meget svært ved at følge med. Det er ingen hemmelighed, hvor pressede vores hospitaler er, siger han.

Fra mandag kan borgere blive vaccineret på 58 apoteker fordelt i regionen.

/ritzau/


Danske myndigheder vil fremrykke tredje stik for folk over 40 år

10.12.2021 12:08


Folk over 40 år kan nu få boostervaccinen i Danmark. - Foto: Trine Flamming

København. Den meget smitsomme virusvariant Omikron spreder sig i øjeblikket hurtigt. Det får Sundhedsstyrelsen til at overveje at fremrykke det tredje vaccinestik mod coronavirus for personer over 40 år.

Det fortæller Helene Probst, som er vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, til P1 Morgen.

Helt konkret kan vaccinerede personer mellem 40 og 65 år inden længe forvente at få en invitation til det tredje stik.

- Det vi overvejer nu, er at fremrykke dem, så de bliver inviteret her midt i december for at opnå en højere beskyttelse hurtigere, siger hun.

Omikron-varianten har fået forskere til at tale for at få revaccineret befolkningen hurtigere end ellers planlagt.

I dag bliver det tredje stik, som skal booste effekten af coronavaccinen, givet fem en halv måned efter det andet stik.

Men flere lande er begyndt at give boosterstikket tidligere.

/ritzau/


SSWs forbundsdagsmedlem stemmer for vaccinepligt

10.12.2021 12:04


Stefan Seidler stemte for vaccinepligt. Foto: Lars Salomonsen - Lars Salomonsen.

Berlin. Ændringer i smittebeskyttelsesloven gør det muligt at indføre vaccinepligt i Tyskland. Stefan Seidler (SSW) stemte torsdag morgen i Forbundsdagen for vaccinepligt for bestemte erhvervsgrupper.

Læs hele artiklen her.


FFP-2 mundbind ikke egnet til børn

10.12.2021 10:49


Åndingsmodstand af FFP2-mundbind er for hård for børn. Det siger Stiftung Warentest. Foto: Sebastian Gollnow/dpa

Berlin. Organisationen Stiftung Warentest (officiel stiftelse for tests af varer i Tyskland) har testet FFP2-mundbind på børn. Konklusionen: De er ikke egnet til børn. 

Mundbindet lukker for meget for håndedrættet hos børn, siger en af eksperterne.

Af de 16 FFP2-børnemundbind, som blev testet, var der lige så meget modstand som hos voksne eller mere. Steder med mange mennesker som skolebusser har børnene lov til at bære de blå kirurgmundbind. Det er stadigvæk muligt for børn at ånde med de mundbind og beskytte mod infektion, siger eksperten.  

/dpa/ 


Tysk sundhedsminister vil straffe ikke-vaccinerede med bøder

10.12.2021 10:22


Foto: Bernd von Jutrczenka/dpa  - dpa

Berlin. Det er ifølge den nye sundhedsminister, Karl Lauterbach (SPD), uundgåeligt, at der bliver indført bøder for ikke-vaccinerede. Hvis de ikke betales, så bliver bøderne hævet. 

- Ingen skal i fængsel, mener sundhedsministeren dog i et interview i Spiegel. 

Han vil gøre alt for, at smitten daler ned på nul og argumenterer, at de strenge tiltag er til for at beskytte befolkningen. 

Derfor kommer den kæmpe booster-kampagner og et generelt vaccinekrav i det nye år.  

- Ændringerne i smittebeskyttelsesloven giver os mulighed for at indføre et generelt vaccinekrav og dermed bryde delta-bølgen og forhindre, at omikron tager over, siger han. 

/dpa/


Indtil videre ingen stramninger af corona-reglerne over jul

10.12.2021 07:55

Berlin. Onsdag aften holdt den nye kansler Olaf Scholz ministerpræsidentkonference med lederne fra delstaterne. Hovedkonklusionen på mødet var, at det skal gå hurtigere med vaccineringen af befolkningen, så der ikke er behov for en nedlukning over jul. 

I næste uge holder den nye coronakommission, som den nye regering lige har skabt, møde med ministerpræsidenterne fra delstaterne. De mange eksperter og fagfolk vil diskutere, hvordan delstaterne kan føre vaccinekampagnen ud i praksis på en let og effektiv måde. 

Niedersachsens ministerpræsident Stephan Weil (SPD) meddelte, at han indfører en jule-nedlukning i sin delstat.  

 Udfaldet fra sidste uges ministerpræsidentkonference med Angela Merkel og Olaf Scholz er indført over de næste par uger. Således starter de landsdækkende 2G-regeler i detailhandlen (undtagen supermarkeder og andre butikker til daglige behov) samt for restauranter, kultur- og fritidsarrangementer. 

Kontaktbegrænsningerne er også blevet strammet. Ikke-vaccinerede personer må kun mødes med én husstand eller to andre personer fra én anden husstand.

/dpa/


Dansk professor: Behov for mere sikkerhed for nedlukkede virksomheder

10.12.2021 07:48

København. Med de seneste coronarestriktioner har det igen været nødvendigt at forhandle kompensationsaftaler på plads for berørte virksomheder.

Sådan har billedet været hele epidemien, men den situation er uholdbar og problematisk, mener juraprofessorer og erhvervsorganisationer.

Det skriver Berlingske.

Det er nemlig ikke en del af epidemiloven, hvordan virksomheders krav om kompensation er, når der kommer restriktioner.

- Indtil marts 2020 havde en virksomhed, der blev tvangslukket, krav på kompensation. Den ordning blev afskaffet, da coronavirus ramte – i stedet fik tvangslukkede virksomheder adgang til hjælpepakker, siger Frederik Waage, juraprofessor ved Syddansk Universitet, til Berlingske.

- Ingen virksomheder har dog retskrav på noget som helst efter loven. Alt sker på politikernes nåde, selv om restriktioner griber dybt ind i virksomhedernes forretning.

Da epidemiloven blev vedtaget i december 2020, blev det besluttet, at en arbejdsgruppe skulle nedsættes. Den skulle levere anbefalinger til, hvordan krav om kompensation ved restriktioner kan blive en del af loven.

Men den blev først nedsat i juni 2021, skriver Berlingske.

At der fortsat mangler en plan er et problem, siger Kristian Lauta, juraprofessor ved Københavns Universitet.

/ritzau/


Regionsrådsformand appellerer til borgerne: Få hellere jeres vaccination i dag end i morgen

10.12.2021 07:40

København. Lars Gaardhøj er bekymret for smitten i Region Hovedstaden og vil have regionens samlede kapacitet op på 250.000 stik om ugen. Fra næste uge kan borgerne også blive vaccineret på 58 apoteker fordelt i regionen.

- Som formand for Region Hovedstaden er jeg rigtig bekymret for den stigende smitte. Jeg vil gerne undgå, at vi kommer derhen, hvor samfundet lukker endnu mere ned og hospitalerne vil få meget svært ved at følge med. Det er ingen hemmelighed, hvor pressede vores hospitaler er. Derfor er min appel: Få din vaccine hurtigst muligt. Hellere i dag end i morgen. Der er masser af muligheder både i de store vaccinationscentre og hos praktiserende læger. Og fra næste uge vil du også kunne gå ned på dit lokale apotek, siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).

Han understreger, at mange gode kræfter er trådt til for at skrue op for kapaciteten, så regionen allerede nu lever op til myndighedernes krav om 158.000 stik om ugen.

/ritzau/


Smitten i Tyskland falder

10.12.2021 07:29

Berlin. Smittetrykket i Tyskland er faldet over flere dage. På syv døgn har der været 413,7 nye tilfælde af coronavirus per 100.000 indbyggere. Det oplyser Robert Koch Instituttet fredag morgen.

Til sammenligning var værdien 422,3 et døgn tidligere og 442,1 for en uge siden.

Siden torsdag morgen er yderligere 61.288 testet positive. En uge tidligere var der 74.352 nye smittede.

Eksperter vurderer, at der bliver indberettet færre, end der virkelig bliver smittet. Epidemien betyder, at de lokale sundhedsmyndigheder og sygehusene i nogle regioner ikke kan følge med i forbindelse med alt arbejdet.

Siden mandag er 484 coronasmittede døde. For en uge siden var der 390 dødsfald.

Efterhånden er der registreret 6.423.520 tilfælde af corona i Tyskland i løbet af epidemien. 5.329.300 vurderes at være raske igen. Hidtil er der registreret 104.996 dødsfald.

Antallet af indlagte lå mandag på 5,75 per 100.000 indbyggere på en uge.

/dpa/

Se den seneste liveblog her.