Liveblog-arkiv: 24.-26.10.2021

Her opdaterer Flensborg Avis dagligt om coronasituationen i både Danmark, Tyskland og Sydslesvig. Følg med her og hold dig opdateret om udviklingen.

Grafik:
Grafik: Eyla Boysen


Smitten stiger markant i Tyskland

27.10.2021 07:28

Berlin. Smittetrykket i Tyskland er steget markant. På syv døgn har der været 118 nye tilfælde af coronavirus per 100.000 indbyggere. Det oplyser Robert Koch Instituttet onsdag morgen.

Til sammenligning var værdien tirsdag 113 og 80,4 for en uge siden.

I løbet af 24 timer er der fundet 23.212 nye inficerede. For en uge siden var der 17.015.

På et døgn er der registreret 114 dødsfald. Sidste onsdag var der 92.

Siden epidemiens begyndelse er 4.506.415 testet positive.

På en uge har der tirsdag været 2,95 indlæggelser per 100.000 indbyggere mod 2,77 mandag. Tallet toppede omkring jul med cirka 15,5.

Rundt regnet 4.237.100 skønnes at være raske igen.

Efterhånden er 95.359 gået bort.

(dpa)


Flensborg Avis siger godnat


Kun få er indlagt med corona i Slesvig-Holsten

26.10.2021 22:45

Kiel. På 24 timer er der fundet 463 nye tilfælde af coronavirus i Slesvig-Holsten. Hermed er smittetrykket på ny tiltaget fra 58 smittetilfælde per 100.000 indbyggere i løbet af en uge mandag til nu 61,9. Det oplyser delstaten regering tirsdag aften.

I Sydslesvig er situationen værst i Rendsborg-Egernførde Amt med yderligere 42 smittede. I Slesvig-Flensborg Amt er der 19, mens der både i Flensborg Kommune og Nordfrisland er opdaget 14.

Kiel har 47 nye inficerede.

To smittede har mistet livet i det seneste døgn. Begge dødsfald er indtruffet uden for Sydslesvig.

Aktuelt er 71 personer i delstaten indlagt. Kun 17 af dem er dog i intensiv behandling, mens 11 har behov for hjælp til at trække vejret.

Siden epidemiens begyndelse er 80.656 testet positive i Slesvig-Holsten. Omkring 76.200 menes at være raske igen. 1717 er efterhånden gået bort.


14 nye smittede i Nordfrisland

26.10.2021 17:38

Husum. Siden mandag har Nordfrisland Amt registreret 14 nye smittede. 

Siden epidemiens udbrud har der været 3426 smittede i amtet, hvoraf 3237 er raske igen og 85 har mistet livet. 

Dermed er der aktuelt 104 smittede. 31 af dem er færdigvaccinerede. 

I lat er tre smittede personer indlagt. 

332 personer befinder sig i karantæne. 


Heunicke: Flere skal vaccineres hvis Danmark skal være åbent

26.10.2021 17:26

København. Det er nødvendigt, at flere lader sig vaccinere, hvis det åbne samfund skal opretholdes.

Det er meldingen fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tirsdag, mens antallet af indlagte med coronavirus nærmer sig 200.

- En kæmpe appel fra mig: Hvis vi skal holde Danmark åbent, så skal vi altså have flere til at få vaccinen, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Billedet er det samme over hele Europa. Tallene stiger.

- Vi vidste, at der ville komme en stigning i dette efterår. Men det er ingen hemmelighed, at den stigning er kommet temmelig hurtigt allerede her i oktober måned, siger sundhedsministeren.

Er man ikke vaccineret, vil man med »al sandsynlighed« blive smittet hen over vinteren, siger Heunicke.

/ritzau/


14 nye smittede i Flensborg

26.10.2021 17:22

Flensborg. I løbet af det seneste døgn har der i Flensborg Kommune været 14 nye smittetilfælde. Dermed har der været 57,8 nye smittede per 100.000 indbyggere de seneste syv dage. I går lå det tal en smule lavere på 56,7. 

Siden epidemiens udbrud har der været 2954 smittede, hvoraf 2829 er raske igen og 39 har mistet livet. 

Dermed er der aktuelt 86 smittede. 

309 personer er i karantæne. 


Rendsborg-Egernførdes smittetal på samme niveau som i går

26.10.2021 17:01

Rendsborg-Egernførde Amt melder om 42 nye smittede siden i går. Yderligere 12 personer er meldt raske siden i går. 

Dermed har der været 55,3 nye smittede per 100.000 indbyggere de seneste syv døgn. I går lå det tal på 55. 

Siden epidemiens udbrud har der været 5258 smittede, hvoraf 4956 er raske igen og 66 har mistet livet. Dermed er der aktuelt 236 smittede, hvoraf tre er indlagt. 

I løbet af den seneste uge har der været 152 nye smittede i alt. 64 af dem er færdigvaccineret, mens 88 af dem ikke er vaccineret eller færdigvaccineret. 


Tysklands smittetal stiger fortsat en smule

26.10.2021 16:29

Berlin. Med nogen forsinkelse har Robert Koch-Instituttet offentliggjort mandagens smittetal. I løbet af 24 timer har de registreret 10.473 nye smittede. Dermed stiger incidenstallet fortsat. 

Der har nu været 113 nye smittede per 100.000 indbyggere de seneste syv døgn. I går lå det tal på 110,1. 

Antallet af coroanrelaterede dødsfald er steget med 128 til i alt 95.245.

Antallet af nye indlagte på landets sygehuse ligger nu på 2,95 per 100.000 indbyggere den seneste uge. I går var det 2,77. 


Slesvig-Flensborgs incidenstal stabiliserer sig

26.10.2021 14:31

Slesvig. I løbet af de seneste 24 timer er der fundet tre nye smittede i Slesvig-Flensborg Amt. Dermed ligger incidenstallet nogenlunde stabilt i forhold til i går. 

Der har nu været 32,6 nye smittede per 100.000 indbyggere de seneste syv døgn. I går lå det tal på 32,1. 

Siden epidemiens udbrud har der været 3457 smittede, hvoraf 3395 er raske igen og 61 har mistet livet. 

Dermed er der aktuelt 91 smittede, hvoraf en enkelt er indlagt. 

308 personer befinder sig i karantæne. 


For syvende dag i træk er der flere end 1000 nye coronatilfælde

26.10.2021 14:16

København. Yderligere 1253 personer er testet positive for covid-19, viser opgørelsen fra Statens Serum Institut tirsdag.

Det er syvende dag i træk med flere end 1000 smittetilfælde.

Antallet ligger dog lidt under niveauet mandag med 1411 nye tilfælde.

De smittede er fundet på baggrund af 65.267 PCR-prøver, hvor man bliver podet i halsen.

Antallet af indlagte er det seneste døgn steget med ni til 195 personer.

Man skal tilbage til midten af april for at finde et tilsvarende niveau.

22 af de indlagte er på intensivafdelinger, og 11 af dem får hjælp af en respirator til at trække vejret.

Der er registreret yderligere fire coronarelaterede dødsfald. Dermed er i alt 2703 personer afgået ved døden, efter at de tidligere har haft påvist covid-19.

/ritzau/

Forsvinder kravet om mundbind i skolerne?

26.10.2021 11:29

Kiel. Klokken 12 afholder ministerpræsident Daniel Günther, sundhedsminister Heiner Garg og finansminister Monika Heinold et pressemøde om, hvorvidt test- og mundbindskravene fortsætter i delstatens skoler. 

Torsdag havde undervisningminister Karin Prien i undervisningsudvalget fortalt om coronasituationen på skolerne. Ifølge ministeren ligger smittetallene på skolerne allerede nu lavere end de gjorde efter sommerferien. Derfor regner hun ikke med, at situationen vil være dramatisk, skriver NDR. 


Fagfolk ønsker flere testcentre efter smittestigning

26.10.2021 09:28

København. Professor i infektionsimmunologi ved Københavns Universitet Jan Pravsgaard Christensen mener, at test er et godt værktøj til at bremse smittespredning.

- Testaktivitet har jo vist sig at være af værdi, fordi man kan bryde nogle smittekæder, og man kan også fange nogle folk, som måske ikke selv er opmærksomme på, at de er smittet.

- På den måde kan man få taget dem ud af systemet, inden de går ud og smitter alt for mange, siger han.

På den baggrund mener han, at man med fordel kunne etablere lyntestcentre igen, så det bliver mindre besværligt for folk at lade sig teste.
Han mener også, at man kan få folk til at lade sig teste mere, hvis man genindfører coronapas i de områder, hvor smitten er høj.

- Så ville man blandt andet tilskynde alle de uvaccinerede til at skulle testes jævnligt, hvis de vil deltage i en aktivitet, der kræver coronapas.
/ritzau/


Tyske smittetal er forsinkede

26.10.2021  07:20


Flensborg Avis siger godnat


Smitten stiger kraftigt i Slesvig-Holsten

25.10.2021 23.01

Kiel. Smittetrykket i Slesvig-Holsten stiger kraftigt. I den seneste uge har der været 58 nye tilfælde af coronavirus per 100.000 indbyggere. Sidste mandag lå tallet på 32,6. Det oplyser delstatens regering mandag aften.

I det seneste døgn er der fundet 252 nye inficerede. I Sydslesvig topper Rendsborg-Egernførde Amt med 19 fulgt af Nordfrisland med 14. I Flensborg Kommune har der været fem og i Slesvig-Flensborg Amt fire.

I Kiel er der opdaget 12 nye smittede.

Lauenburg Amt i det sydøstlige Slesvig-Holsten er hårdest ramt med yderligere 49 tilfælde.

Tre har mistet livet i det forløbne døgn. En enkelt er død i Kiel. De øvrige dødsfald er indtruffet længere mod syd.

Siden epidemiens begyndelse er 80.193 testet positive i delstaten. Omkring 76.000 menes at være raske igen. Efterhånden er 1715 smittede gået bort.

Aktuelt er 68 indlagt. 18 er i intensiv behandling, mens 11 får kunstigt åndedræt.


14 nye smittede i Nordfrisland

25.10.2021 17:13

Husum. På 24 timer er der fundet 14 nye smittede i Nordfrisland Amt. Dermed har der nu været 42,5 nye smittede per 100.000 indbyggere de seneste syv dage. 

Siden epidemiens udbrud har der været 3412 smittede, hvoraf 3231 er raske igen og 85 har mistet livet. Dermed er der aktuelt 96 smittede, hvoraf fire er indlagt. 

369 personer befinder sig i karantæne. 


 19 nye smittede i Rendsborg-Egerndførde Amt - incidens falder en smule

25.10.2021 17:06

Rendsborg. I løbet af et døgn er der fundet 19 nye smittede i Rendsborg-Egernførde Amt. Dermed har der været 55 nye smittede per 100.000 indbyggere de seneste syv dage. I går lå det tal på 57,1. 

Siden epidemiens udbrud har der været 5216 smittede i amtet, hvoraf 4944 er raske igen. 66 personer har mistet livet. Dermed er der aktuelt 206 smittede i amtet, hvoraf to er indlagt. 

I løbet af den seneste uge har der i alt været 151 nye smittede. 62 af dem er færdigvaccinerede, mens 89 af dem ikke er vaccinerede eller færdigvaccinerede. 


Flensborgs incidenstal stiger igen

25.10.2021 15:37

Flensborg Kommune har siden i går registreret fem nye smittede. Dermed stiger kommunen incidenstal igen. 

Der har nu været 56,6 nye smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge. I går lå det tal på 52,3. 

Siden epidemiens udbrud har der været 2940 smittede, hvoraf 2822 er raske igen og 39 har mistet livet. 

Dermed er der aktuelt 79 smittede. 

290 personer er i karantæne. 


10 nye smittede i Slesvig-Flensborg Amt

25.10.2021 15:34

Slesvig. I løbet af det seneste døgn er der i Slesvig-Flensborg Amt fundet ti nye smittede. Dermed har der nu været 32,1 nye smittede per 100.000 indbyggere de seneste syv døgn. I går lå det tal på 30,1. 

Siden epidemiens udbrud har der været 3454 smittede i amtet, hvoraf 3299 er raske igen og 61 har mistet livet. Dermed er der aktuelt 94 smittede, hvoraf ingen er indlagt. 

312 personer er i karantæne. 



Der er 1411 nye coronasmittede - højeste tal i efteråret

25.10.2021 14:40

København. Det seneste døgn er yderligere 1411 personer testet positive for covid-19.

Det viser mandagens opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er en stigning i antallet af konstateret smittede siden søndag, hvor der var 1349 smittetilfælde.

Antallet af smittede er det højeste registreret siden 14. januar. Dog blev smittetallene i januar først opgjort efter 29 timer, hvor det nu registreres efter 24 timer.

Der er registreret 45 nye indlæggelser af smittede på landets hospitaler. Det samlede antal indlagte med covid-19 stiger med 19 til 186.

Blandt de indlagte er 20 smittede indlagt på landets intensivafdelinger, og af dem får 10 hjælp til at trække vejret af en respirator.

Der er det seneste døgn ikke registreret coronarelaterede dødsfald. I alt er 2699 smittede afgået ved døden.

Det seneste døgn har 584 personer fået andet stik og kan dermed kalde sig færdigvaccineret.

I Danmark er 4.405.323 personer nu færdigvaccineret. Det svarer til 75,1 procent af befolkningen.

Det seneste døgn er 3988 personer blevet revaccineret. Det vil sige, at de har fået et tredje stik.

I alt har 231.799 fået tredje stik. Det svarer til 3,9 procent af befolkningen.

/ritzau/


66,2 procent færdigvaccineret i Tyskland 

25.10.2021 13:56

Berlin. Vaccineprocenten i Tyskland stiger fortsat kun langsomt. For tiden bliver der gennemsnitligt vaccineret 120.000 personer om dagen. Hvis det fortsætter i det tempo, vil det vare fire måneder, før den ønskede vaccineprocent på 85 procent er nået. 

På nuværende tidspunkt er 66,2 procent færdigvaccineret. Det svarer til omkring 55,1 millioner borgere. 

Ser man kun på alle voksne, er 76,8 procent færdigvaccineret. Blandt unge mellem 12 og 17 er tallet 40,1 procent. 


Dansk luftfart advarer politikere om fortsatte problemer

25.10.2021 11:12

København. Selv om der er positive tendenser rundt om i dansk luftfart, er det langt fra alle aktører på området, der er reddet fri af coronakrisen.

Sådan lyder advarslen fra Brancheforeningen Dansk Luftfart (BDL), som hører under Dansk Industri, skriver Børsen.

BDL repræsenterer lufthavne, flyselskaber og deres leverandører.

Ifølge Kristian Tvergaard, der er formand i BDL, vil det være en stor fejl, hvis regeringen slækker sit fokus på luftfarten, bare fordi der er kommet lidt gang i især ferietrafikken, og store selskaber som SAS, Norwegian og Københavns Lufthavn ser ud til at være reddet fra akut fare.

Særligt flere af de mindre aktører er nemlig stadig tæt på økonomisk kollaps. Det sås i forrige uge, da det mindre charterselskab Great Dane gik konkurs.

Derfor er der i branchen også frygt for, hvad der kommer til at ske, i takt med, at EU og Danmark udfaser den hidtidige coronakrisehjælp.


Smitten stikker af i Ishøj - incidens på over 500

25.10.2021 11:09

Ishøj. De seneste dage har budt på en kraftig stigning i antallet af coronasmittede i Ishøj syd for København.

Det betyder, at der er tiltag på vej, som kan risikere at ramme børn, unge, pædagoger og lærere.

De seneste syv dage har der været 136 smittetilfælde i kommunen.

Det svarer til en incidens - antal smittede per 100.000 indbyggere på syv dage - på 590, hvilket er det klart højeste i Danmark. På landsplan er tallet 138, viser tal fra Statens Serum Institut.

Det er første gang, at en kommune overskrider den grænse, siden modellen for nedlukning blev sløjfet.

Borgmester Ole Bjørstorp (Ishøjlisten) fortæller, at kommunen mandag skal drøfte, hvordan man skal få smitten ned. Det sker i dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed.


Smitten i Tyskland bliver ved med at stige

25.10.2021 07:38

Berlin. Smittetrykket i Tyskland er steget igen, så der nu har været 110,1 nye tilfælde af coronavirus per 100.000 indbyggere på syv døgn. Til sammenligning lå værdien et døgn tidligere på 106,3 og for en uge siden på 74,4. Det oplyser Robert Koch Instituttet mandag morgen.

På 24 timer er der indberettet 6573 nye smittede. For en uge siden var der 4056.

17 har mistet livet i det senete døgn.

Siden epidemiens begyndelse er 4.472.730 testet positive.

Fredag havde der været 2,68 nye indlæggelser per 100.000 indbyggere på en uge mod 2,45 dagen før. Tallet påvirkes af, at indlæggelserne til dels bliver opgjort med forsinkelse. Indlæggelserne toppede omkring juletide med 15,5.

Omkring 4.215.200 menes at være raske igen.

Efterhånden har 95.117 mistet livet.

(dpa)


Flensborg Avis siger godnat.


Lille stigning i Slesvig-Holstens incidenstal

24.10.2021 20:09

Kiel. I løbet af det seneste døgn er der fundet 74 nye smittede i Slesvig-Holsten. Dermed har der været 57,6 nye smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge. I går lå det tal på 56,6. 

I Sydslesvig ligger Rendsborg-Egernførde Amt højest med et incidenstel på 57,1, efterfulgt af Flensborg Kommune på 52,3. 

Nordfrisland ligger på 42,5, mens Slesvig-Flensborg Amt har et incidenstal på 32,1.

Pinneberg har delstatens højeste incidenstal på 81,1. 

Der har ikke været nogen coronarelaterede dødsfald siden i går. 

Siden epidemiens udbrud har der været 79.941 smittende i delstaten, hvoraf 75.900 vurderes at være raske igen. I alt har 1712 smittede personer mistet livet. 

64 personer er på nuværende tidspunkt indlagt. 16 af dem er i intensiv behandling og 11 er i respirator. 


14 nye smittede i Slesvig-Flensborg Amt - incidens stiger

24.10.2021 14:29

Slesvig. Siden i går har Slesvig-Flensborg Amt registreret 14 nye smittede. Det får incidenstallet til at stige igen. 

Der har nu været 30,1 nye smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge. I går lå det tal på 25,7. 

Siden epidemiens udbrud har der været 3444 smittede, hvoraf 3292 er raske igen og 61 har mistet livet. Dermed er der aktuelt 91 smittede. 

292 personer befinder sig i karantæne. 



Flensborgs incidenstal falder igen en smule

24.10.2021 14:23

Flensborg. På 24 timer er der i Flensborg Kommune fundet tre nye smittede. Dermed har der nu været 52,3 nye smittede per 100.000 indbyggere. I går lå det tal på 55,6. 

Siden epidemiens udbrud har der været 2935 smittede, hvoraf 2815 er raske igen og 39 har mistet livet. 

Dermed er der aktuelt 81 smittede. 

333 personer befinder sig i karantæne. 


1349 nye coronatilfælde - indlæggelser stiger til 167

24.10.2021 14:08

København. Yderligere 1349 personer er testet positive for covid-19, oplyser Statens Serum Institut søndag.

Det er femte dag i træk med flere end 1000 nye coronatilfælde om dagen.

De smittede er fundet på baggrund af 67.192 PCR-prøver, hvor man bliver podet i svælget.

Antallet af indlagte coronapatienter er det seneste døgn steget med 11 til 167 personer.

Man skal tilbage til 18. maj for at finde et tilsvarende antal indlagte. Dengang var der 166 indlagte.

Der er yderligere to coronarelaterede dødsfald. Samlet set er 2699 personer afgået ved døden, efter de tidligere har haft påvist covid-19.

/ritzau/


Apotekmedarbejder solgte hundredevis af falske vaccinepas

24.10.2021 12:24

München/Nürnberg. En ansat i et apotek i München har udstedt flere hundrede falske QR-koder til det digitale coronapas og solgt dem på internettet. 

Fredag blev apoteket og flere lejligheder gennemsøgt af politiet. Den kvindelige ansatte og en medskyldig blev fredag anholdt og varetægtsfængslet. Politiet gennemsøgte desuden apoteket i München og flere private lejligheder. Her fandt de kontanter og kryptovaluta til en værdi af næsten 100.000 euro. 

De skulle angiveligt have startet salget af koder over nettet i midten af august. Alene i oktober skulle hun have solgt over 500 QR-koder. Koderne kunne købes for 350 euro, så man kunne få et digitalt cornapas uden at blive vaccineret mod virussen.


Kroatien og Bulgarien nu risikoområder

24.10.2021 09:04

Berlin. I dag træder Tysklands opdaterede rejsevejledninger i kraft. Dermed EU-landene Kroatien og Bulgarien nu højrisikoområder. Det samme gælder for Cameroun, Singapore, og republikken Congo. 

Honduras, Irak, Kenya og Kosovo står ikke længere på listen. 

Personer, der har opholdt sig i et risikoområde, skal ti dage i karantæne, der når de vender tilbage til Tyskland. Er man vaccineret eller har man overstået en coronainfektion, er man fritaget fra at skulle i karantæne. 


Tysklands incidens stiger hastigt - 13.732 nye smittede

24.10.2021 08:06

Berlin. Incidenstallet i Tyskland stiger fortsat kraftigt. Lørdag ramte tallet for før første gang 100 siden midten af maj i år og søndag er det steget yderligere. 

Der har nu været 106,3 nye smittede per 100.000 i løbet af syv dage. I går var tallet præcis 100 og for en uge siden 72,7. 

I alt er der i Tyskland registreret 13.732 nye smittede og 23 coronarelaterede dødsfald det seneste døgn. 

Siden epidemiens udbrud har der været 4.466.157 kendte smittetilfælde i Tyskland, man går dog ud fra et stort mørketal. 4.206.400 af dem vurderes at være raske igen og 95.100 har mistet livet. 

Antallet af indlagte per 100.000 indbyggere den seneste uge er 2,68, en lille stigning fra i går, hvor tallet lå på 2,45. 


Se livebloggen fra den 21. til den 23. oktober her.

24 okt 2021, 8:07