Liveblog-arkiv: 28.-29.07.2021
Her opdaterer Flensborg Avis dagligt om coronasituationen i både Danmark, Tyskland og Sydslesvig. Følg med her og hold dig opdateret om udviklingen.
Tysklands incidenstal stiger til 17
30.07.2021 10:28
Berlin. Incidenstallet i Tyskland er nu steget i over tre uger. I de seneste syv døgn har der været 17 nye tilfælde af coronavirus per 100.000 indbyggere. Det oplyser Robert Koch Instituttet fredag formiddag, efter at dagens smittetal har været forsinkede. Et døgn tidligere lå incidenstallet på 16,0.
I de seneste 24 timer er der indberettet 2454 nye infektioner. Fredag i sidste uge var der 2089.
Yderligere 30 smittede har mistet livet. For en uge siden var der 34 døde.
Siden epidemien begyndelse er 3.766.765 testet positive.
Efterhånden er 91.637 smittede gået bort.
(dpa)
Slesvig-Holsten vil give ubrugte vaccinedoser tilbage
30.07.2021 09:35
Kiel. Slesvig-Holstens delstatsregering undersøger, hvor mange Astrazeneca-doser delstaten kan give tilbage til forbundsregeringen. Ifølge en talskvinde fra sundhedsministeriet i Kiel hilser man velkommen, at forbundsregeringen er i gang med at tale med tredjelande, der kan få Astrazeneca-vaccinerne.
Der er tale om vaccinedoser, der ikke bliver brugt i delstaten, og som forbundsregeringen nu vil give mulighed for at donere.
Hamborg vil give 60.000 Atrazeneca-doser tilbage.
(dpa)
Foto: Marcus Brandt/dpa
Ordførere er åbne over for tredje vaccinestik til sårbare
30.07.2021 09:10
Både Konservative, Dansk Folkeparti og Enhedslisten mener, at det er en god idé at se på, om ældre eller sårbare borgere skal have et tredje stik af vaccinen mod covid-19.
- Vi stiller os positive over for et tredje stik. Vi har hele tiden vidst, at det kunne kommer på tale ved det, at nogle grupper ikke bliver dækket lige så meget af de stik, man har fået, siger Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti.
Hun tilføjer, at det er sundhedsmyndighederne, der skal vurdere, om det er en fordel at give tredje stik til de ældre.
Per Larsen, der er sundhedsordfører for Konservative, mener ligesom Liselott Blixt, at det er myndighederne, der skal tage beslutningen, og han vil gerne have dem til at kigge på det.
- Hvis sundhedsmyndighederne kommer frem til en konklusion om, at der er grupper i befolkningen, der skal vaccineres en gang mere, bakker vi selvfølgelig op om det, siger han.
Torsdag skrev den israelske avis Haaretz, at Israel som det første land i verden vil give et tredje stik med Pfizer-vaccinen til borgere over 60 år.
Det gøres for at dæmme op for den mere smitsomme Delta-variant.
2000 personer i Israel med svækket immunforsvar har allerede modtaget det tredje vaccinationsstik, uden at der har været rapporter om bivirkninger.
/ritzau/
Ledigheden i Danmark er nu den laveste siden coronakrisens start
30.07.2021 09:07
København. Ledigheden fortsætter med at falde i Danmark.
Det viser nye og sæsonkorrigerede tal fra Danmarks Statistik.
Fra maj til juni er ledigheden faldet med 5300 personer til samlet 108.600 personer. Det svarer til en ledighedsprocent på 3,8.
Med faldet er ledigheden nu på det laveste niveau siden coronakrisens start i marts sidste år.
Sammenlignet med februar sidste år er ledigheden i juni stadig lidt højere - helt præcist har der været 6000 flere ledige.
De seneste måneder har ledigheden dog taget nogle gevaldige dyk, da den sammenlagt er faldet med 20.000 personer hen over maj og juni.
Cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre kalder det en vild tid for dansk økonomi.
- Et ledighedsfald på op mod 20.000 på bare to måneder er jo helt absurd, og det sætter et tydeligt billede på, hvor hurtigt det går
- Coronakrisen har budt på voldsomme ændringer, og heldigvis er det i den rigtige retning nu.
- Ledigheden er centimeter fra at indhente det tabte fra krisen, siger Jeppe Juul Borre i en skriftlig kommentar.
/ritzau/
Tal for smitten i Tyskland er forsinket
Flensborg Avis siger godnat
Smitten stiger kun ganske lidt i Slesvig-Holsten
29.07.2021 23:08
Kiel. Smittetrykket i Slesvig-Holsten er igen kun steget marginalt. Torsdag aften havde der været 21,2 nye tilfælde af coronavirus per 100.000 indbyggere på syv personer døgn. Onsdag aften var tallet 21,0.
På 24 timer er der fundet 118 nye smittede. Otte er testet positive i Flensborg, fem i Slesvig-Flensborg Amt, fire i Rendsborg-Egernførde Amt og tre i Nordfrisland.
Kiel har 12 nye inficerede.
To smittede har mistet livet. Begge dødsfald er indtruffet uden for Sydslesvig.
Efterhånden er 65.210 konstateret positive i deltaten. 62.700 menes at være kommet sig. 1636 smittede har mistet livet.
29 smittede er indlagt for øjeblikket. Kun otte er dog i intensiv behandling. Fem får kunstigt åndedræt.
Flensborgs incidenstal stiger til 33,3
29.07.2021 16:38
Flensborg. Der er siden i går blevet registreret otte nye smittede i Flensborg Kommune. Incidenstallet stiger fra 28,8 til til 33,3.
Siden epidemiens udbrud er der registreret 2317 smittede i kommunen, hvoraf 2244 er raske igen, og 39 har mistet livet.
Dermed er der aktuelt registreret 34 smittede i kommunen.
264 personer befinder sig i karantæne.
Rendsborg-Egernførde Amts incidenstal stiger til 9,1
29.07.2021 16:18
Rendsborg. Siden i går er der registreret fire nye tilfælde af corona i Rendsborg-Egernførde Amt. En person er meldt rask. Aktuelt er der registreret 27 smittede i amtet. 69 personer er i karantæne.
I løbet af syv dage har der været 9,1 nye smittede per 100.000 indbyggere. I går lå incidenstallet på 7,7.
Siden epidemiens udbrud er der registreret 4168 smittede i amtet. 4083 af dem er raske igen, og 58 har mistet livet.
Mere end syv ud af ti i Danmark har påbegyndt vaccination
29.07.2021 16:04
København. Vaccinationsindsatsen fortsætter, mens mange danskere holder sommerferie.
Det seneste døgn er 18.983 personer i Danmark gået i gang med vaccination mod coronavirus, mens 43.258 har fået det afsluttende stik.
I alt kan 3.101.169 danske borgere kalde sig færdigvaccinerede, hvilket svarer til 53 procent af befolkningen.
4.165.407 har fået det første stik, hvilket svarer til 71,2 procent.
Det viser en opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).
I øjeblikket bliver vacciner tilbudt alle personer i Danmark, der er fyldt 12 år. SSI opgør alligevel andelen af vaccinerede i forhold til hele befolkningen, fordi man ønsker at vurdere, hvor tæt Danmark er på flokimmunitet.
/ritzau/
Seehofer vil bibeholde gratis coronatest
29.07.2021 14:43
Berlin. Tysklands indenrigsminister Horst Seehofer (CSU) er imod, at borgere snart skal betale for coronatest.
- Så længe epidemien varer, ville jeg ikke ændre på, at det er gratis. Jeg vil gerne have, at de, der hverken er vaccineret eller raskmeldte, fortsat har mulighed for at blive testet, sagde Seehofer til avisen »Mittelbayerische Zeitung«.
- Hvad tror du, hvor mange folk ikke længere vil eller kan testes, når det ikke gratis, advarede han.
Både finansminister Olaf Scholz (SPD), justitsminister Christine Lambrecht (SPD) og Bayerns ministerpræsident Markus Söder (CSU) er gået ind for, at staten ikke skal blive ved med at stå for omkostningerne i forbindelse med coronatest, når alle borgere har fået tilbudt en corona-vaccine.
(dpa)
Foto: Wolfgang Kumm/dpa
Yderligere 848 er testet positive i Danmark
29.07.2021 14:11
Det seneste døgn har yderligere 848 personer i Danmark fået besked om, at de er smittet med coronavirus.
Det viser den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI) torsdag.
De 848 smittetilfælde er fundet i 56.368 PCR-prøver. Det er de prøver, hvor man podes i svælget.
Andelen af positive prøver har det seneste døgn altså været 1,50 procent. Det er marginalt lavere end i onsdagens opgørelse, men stadig højere i forhold til den seneste tid.
Der er det seneste døgn også foretaget 116.748 lyntest, som er de test, hvor man podes i næsen. Positive resultater herfra indgår dog ikke i SSI's tal, da der er for stor usikkerhed forbundet med resultaterne fra kviktest.
På landets hospitaler er nu 57 patienter indlagt med coronavirus. Det er syv færre end onsdag.
Der er registreret yderligere et dødsfald hos en person, som har haft coronavirusset i kroppen. Dermed stiger det samlede antal døde under epidemien til 2548.
/ritzau/
RKI retter dagens smittetal
29.07.2021 12:51
Berlin. På godt tre uger er smittetrykket i Tyskland mere end tredoblet. I de seneste syv døgn har der været 16 nye tilfælde af coronavirus per 100.000 indbyggere. Det oplyste Robert Koch Instituttet (RKI) torsdag morgen. Et døgn tidligere lå værdien på 15,0.
RKI har dog rettet antallet af registrerede nye smittede. I de seneste 24 timer er der således indberettet 3142 nye infektioner, og ikke 3520, som det blev meldt ud i morges.
Torsdag i sidste uge var der 1890 nye smittede.
Yderligere 21 smittede har mistet livet. I morges var der kun tale om ti.
Siden epidemien begyndelse er 3.764.311 testet positive. Omkring 3.650.500 menes at være kommet sig.
Efterhånden er 91.607 smittede gået bort.
(dpa)
Færre er skeptiske i forhold til corona-vaccination af børn
29.07.2021 12:43
Berlin. Efterhånden er flere mennesker åbne over for, at børn og unge bliver vaccineret mod coronavirus. Det viser en undersøgelse fra analyseinstituttet YouGov.
37 procent af de adspurgte svarer nu, at de er skeptiske over for, at børn og unge vaccineres. I slutningen af maj var det 44 procent. 46 procent siger nu, at de ikke er skeptiske. Det var 43 procent i slutningen af maj.
Ifølge undersøgelsen er det især AfD-vælgere, der er skeptiske.
(dpa)
Foto: David Young/dpa
En ny smittet i Slesvig-Flensborg Amt
29.07.2021 10:15
Slesvig. I løbet af det seneste døgn er der registreret en ny smittet i Slesvig-Flensborg Amt. Der har været 7,0 nye smittede per 100.000 indbyggere i løbet af den seneste uge. I går lå værdien på 7,5.
Siden epidemiens udbrud er der registreret 2934 smittede i amtet, hvoraf 2848 er raske igen, og 60 har mistet livet.
Dermed er der aktuelt 26 smittede i amtet.
198 personer befinder sig i karantæne.
Undersøgelse bekræfter sikkerhed ved vaccination af børn
29.07.2021 09:43
København. Sundhedsstyrelsen i Danmark er blevet yderligere betrygget af sikkerheden ved at bruge de såkaldte mRNA-vacciner til børn.
Det begrundes med udenlandske erfaringer og særligt sikkerhedsovervågning af knap seks millioner vaccinerede børn i USA.
Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Siden maj har over 5,6 millioner børn på 12 til 15 år i USA fået første stik med en mRNA-vaccine, der eksempelvis er en Biontech/Pfizer- eller Moderna-vaccine.
Cirka 4,3 millioner i samme aldersgruppe er færdigvaccinerede. Det vil sige, at de har fået to stik med en af vaccinerne.
Ifølge det amerikanske center for infektionsforebyggelse og folkesundheds (CDC) er de indberettede bivirkninger ved vaccination af børn velkendte.Der er tale om bland andet svimmelhed, hovedpine, kvalme, opkastninger og træthed.
Sundhedsstyrelsen konstaterer, at der altså ikke er tale om alvorlige bivirkninger, og de er svarende til de bivirkninger, der er set ved vaccination af de 16-25-årige.
I Danmark er 12-15-årige siden 14. juli blevet inviteret til vaccination.
Indtil videre har 36 procent af aldersgruppen bestilt tid til vaccination eller blevet vaccineret første gang.
/ritzau/
Kun hver fjerde arbejder stadig hjemmefra
29.07.2021 09:21
München. Efter halvandet år med corona er flere og flere tyske arbejdstagere tilbage i virksomhederne igen. Ifølge en ny undersøgelse fra Ifo-instituttet i München var det i juli kun en fjerdedele af de beskæftigede (25,5 procent), der arbejdede hjemmefra eller i det mindste delvist hjemmefra.
Tallet er faldet de seneste måneder. I juni var det 28,4 procent.
(dpa)
Smittetryk i Tyskland er mere end tredoblet på tre uger
29.07.2021 07:30
Berlin. På godt tre uger er smittetrykket i Tyskland mere end tredoblet. I de seneste syv døgn har der været 16 nye tilfælde af coronavirus per 100.000 indbyggere. Det oplyser Robert Koch Instituttet torsdag morgen.
Et døgn tidligere lå værdien på 15,0
I de seneste 24 timer er der indberettet 3520 nye infektioner. Torsdag i sidste uge var der 1900.
Yderligere ti smittede har mistet livet.
Siden epidemien begyndelse er 3.769.608 testet positive. Omkring 3.655.700 menes at være kommet sig.
Efterhånden er 91.702 smittede gået bort.
(dpa)
Flensborg avis siger godnat
Nu stiger smitten kun svagt i Slesvig-Holsten
28.07.2021 22:41
Kiel. Efter der tirsdag aften var 110 nye smittede med coronavirus i Slesvig-Holsten, har der i det seneste døgn været et svag stigning til 116. I de seneste syv døgn har der været 20,3 nye smittede per 100.000 indbyggere mod 18,4 et døgn tidligere. Det meddeler delstatens regering onsdag aften.
I Sydslesvig er stigningen kraftigst i Nordfrisland, hvor der er fundet 11 nye tilfælde, I Rendsborg-Egernførde Amt er der ni, i Flensborg Kommune tre og i Slesvig-Flensborg amt et enkelt.
Kiel er voldsomt hårdt ramt med 28 nye inficerede.
Dog har der i det forløbne døgn ikke været yderligere dødsfald i delstaten.
For øjeblikket er 28 smittede indlagt. Af dem er dog kun ni i intensiv behandling. Fem har behov for kunstigt åndedræt.
Siden epidemiens begyndelse er 65.092 testet positive. Omkring 63.600 menes at være raske igen.
1634 smittede er gået bort.
11 nye smittede i Nordfrisland Amt
28.07.2021 16:48
Husum. Det seneste døgn er yderligere 11 personer i Nordfrisland Amt er blevet registreret smittet med coronavirus.
I løbet af syv dage har der været 24,7 nye smittede per 100.000 indbyggere.
Aktuelt er der registreret 71 smittede i amtet. En af dem er indlagt. 582 personer er i karantæne.
Siden epidemiens udbrud er der registeret 2846 smittede i amtet. 2693 af dem er raske igen, og 82 har mistet livet.
I grafikken nedenunder kan du se, hvordan antallet af smittede i amtet har udviklet sig i løbet af den seneste måned.
Grafik: Nordfrisland Amt
Flensborgs incidenstal stiger til 28,8
28.07.2021 15:44
Flensborg. Der er siden i går blevet registreret tre nye smittede i Flensborg Kommune. Incidenstallet stiger fra 26,6 til til 28,8.
Siden epidemiens udbrud er der registreret 2309 smittede i kommunen, hvoraf 2241 er raske igen, og 39 har mistet livet.
Dermed er der aktuelt registreret 29 smittede i kommunen.
211 personer befinder sig i karantæne.
Så mange blev vaccineret i Nordfrisland i sidste uge
28.07.2021 15:19
Husum/Nibøl. Sidste uge, altså fra den 19. til den 25. juli, fik 1214 personer coronavaccinens første stik på vaccinationscentret i Husum. Det meddeler Nordfrisland Amt. 1162 af dem blev vaccineret med Biontech/Pfizers vaccine, 14 med Astrazeneca og 38 med Moderna. 505 personer fik vaccinens andet stik med Biontech/Pfizer, og yderligere 45 personer fik andet stik med Astrazeneca-vaccinen og 95 med Moderna. Derudover er også personerne, der blev vaccineret i forbindelse med åbne vaccine-tilbud, inkluderet i tallene.
På Nibøls vaccinationscenter fik i samme uge 220 personer første stik med Biontech/Pfizers-vaccine. 844 personer fik andet stik med Biontech/Pfizer. 56 blev vaccineret med Johnson&Johnson.
I alt er der gennemført 75.205 vaccinationer på vaccinationscentrene i Nordfrisland Amt. Dertil kommer vaccinationer på hospitaler og andre klinikker, hos praktiserende læger, i virksomheder og via mobile vaccinationshold. Det har amtet dog ikke tal på.
Foto: Axel Heimken/dpa
Over tre millioner danske borgere er færdigvaccinerede
28.07.2021 14:42
København. Vaccinationsindsatsen fortsætter i sommervarmen. Det seneste døgn er 23.058 personer i Danmark gået i gang med vaccination mod coronavirus, mens 44.718 har fået det afsluttende stik.
I alt kan over tre millioner danske borgere kalde sig færdigvaccinerede, hvilket svarer til 52,3 procent af befolkningen.
Over 4,1 millioner har fået det første stik, hvilket svarer til 70,9 procent.
Det viser en opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).
I øjeblikket bliver vacciner tilbudt alle personer i Danmark, der er fyldt 12 år. SSI opgør alligevel andelen af vaccinerede i forhold til hele befolkningen, fordi man ønsker at vurdere, hvor tæt Danmark er på flokimmunitet.
/ritzau/
1284 nye er coronasmittede i Danmark - flest siden slutningen af maj
28.07.2021 14:15
København. Det seneste døgn har 1284 personer i Danmark fået besked om, at de er blevet testet positive for coronavirus.
Det viser den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI) onsdag.
De 1284 daglige smittetilfælde er det højeste siden 21. maj, hvor antallet var 1351. Med til historien hører, at der dengang blev foretaget 211.369 PCR-prøver. Det er de prøver, hvor man podes i svælget.
Til sammenligning er der det seneste døgn blevet foretaget 80.295 PCR-prøver. Det er altså mere end det halve i forhold til i slutningen af maj.
På Danmarks hospitaler er nu 64 patienter indlagt med coronavirus. Det er tre flere end tirsdag. Af de 64 patienter er 10 indlagt på intensiv, og 5 får hjælp af en respirator.
Det seneste døgn er yderligere en person død, mens vedkommende har været smittet med coronavirus. Dermed er i alt 2547 personer i Danmark døde, mens de har været smittet med virusset.
/ritzau/
To nye smittede i Slesvig-Flensborg Amt
28.07.2021 13:08
Slesvig. I løbet af det seneste døgn er der registreret to nye smittede i Slesvig-Flensborg Amt. Der har været 7,5 nye smittede per 100.000 indbyggere i løbet af den seneste uge. I går lå værdien på 8,5.
Siden epidemiens udbrud har der været 2933 smittede, hvoraf 2847 er raske igen, og 60 har mistet livet.
Dermed er der aktuelt 26 smittede i amtet.
177 personer befinder sig i karantæne.
Hver tredje 12-15-årige i Danmark har fået et stik coronavaccine
28.07.2021 12:35
København. Siden midten af juli har der i Danmark kunnet bestilles tid til coronavaccination for de 12-15-årige.
Indtil videre er det næsten hver tredje i målgruppen, som har fået mindst ét stik med en coronavaccine. Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) onsdag.
Helt præcist er det 85.091 børn i alderen 12-15 år, som har fået mindst et stik med en vaccine. Det svarer til 30,88 procent af den samlede aldersgruppe i Danmark.
Det var 14. juli, at myndighederne begyndte at invitere børn på 12-15 år til vaccination mod coronavirus. Derfor er det heller ikke mange, der endnu har kunnet nå at blive færdigvaccineret.
Der er dog alligevel 1192 - eller 0,43 procent af aldersgruppen - der har fået to stik og dermed er færdigvaccinerede.
I Danmark er der 273.165 personer i aldersgruppen 12-15 år, og de udgør 4,7 procent af befolkningen.
/ritzau/
Over halvdelen af de tyske borgere er færdigvaccineret
28.07.2021 10:31
Berlin. Over halvdelen af den tyske befolkning er færdigvaccineret mod coronavirus. Det meddeler Tysklands sundhedsminister Jens Spahn (CDU) på det sociale medie Twitter.
I alt er 50,2 procent færdigvaccineret, og 61,1 procent har fået mindst ét stik.
Ein weiterer Meilenstein: Mehr als jeder zweite Deutsche (50,2% / 41,8 Mio) hat den vollen Impfschutz, 61,1% (50,85 Mio) der Bürgerinnen und Bürger sind mindestens einmal geimpft. Je mehr sich jetzt impfen lassen, desto sicherer werden Herbst und Winter!
— Jens Spahn (@jensspahn) July 28, 2021
RKI-chef: Incidenstal fortsat vigtigste indikator
28.07.2021 09:41
Berlin. Lederen af Robert Koch Instituttet (RKI), Lothar Wieler, går ind for, at incidenstallet fortsat betragtes som den vigtigste indikator, når det gælder udviklingen af corona-epidemien.
Det fremgår af et papir, som Wieler har mandag præsenterede for kanslerkontorets chef, Helge Braun, og cheferne for delstatsregeringernes kontorer. I papiret står der, at incidenstallene er steget igen i de seneste tre uger, og at antallet af indlagte er steget i to uger. Et højt antal vaccinerede er ifølge Wieler ikke nok til at holde antallet af nye smittede nede.
(dpa)
Foto: Michael Kappeler/dpa-pool/dpa
Lille ændring i karantænereglerne
28.07.2021 09:35
Berlin. I dag træder en lille ændring i de tyske karantæne-regler i kraft. Personer, der kommer fra et område med nye, smitsomme virusvarianter, kan afslutte de 14 dages karantæne tidligere med en negativ test, hvis området går fra at være virusvariantområde til at blive højrisikoområde eller almindeligt risikoområde, mens man er i karantæne.
Normalt kan man ikke teste sig fri fra karantænen, når man har været i et virusvariantområde. Også færdigvaccinerede skal i 14 dages karantæne.
Söder: Forbundsregering planlægger testkrav for alle indrejsende fra 1. august
28.07.2021 09:29
München/Berlin. Forbundsregeringen vil åbenbart allerede snart skærpe reglerne omkring indrejse til Tyskland, skriver NDR. Det drejer sig om et coronatest-krav også for personer, der rejser ind i bil eller tog. Indtil videre er det kun flyrejsende, der skal have en negativ test, når de rejser ind.
Bayerns ministerpræsident Markus Söder (CSU) sagde til ARD, at forbundsregeringen har lovet delstatsregeringerne at gøre et forsøg inden starten af august. Den oprindeligt planlagte startdato for de nye indrejseregler, den 11. september, var ifølge Söder en joke, da sommerferien er forbi på det tidspunkt - også i de delstater, der har en sen sommerferie.
Foto: Marijan Murat/dpa
Fire ud af fem i den danske befolkning handler på nettet
28.07.2021 09:11
København. Flere og flere i den danske befolkning går til tasterne, når de skal handle.
Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik, der har spurgt 4100 personer i alderen 16-74 år til deres internetforbrug.
I år er det 82 procent af de 16-74-årige - eller fire ud af fem - der har handlet online inden for en periode på tre måneder.
Til sammenligning var andelen 74 procent i 2019 og 79 procent i 2020. Det vil sige, at der er sket en stigning på otte procentpoint på to år. Det er den største stigning siden 2013.
Den store stigning er formentlig udløst af coronakrisen, hvor det i perioder ikke har været muligt at handle fysisk på grund af coronarestriktioner.
Det kan have bidraget til at flytte flere over på internettet for at handle, skriver Danmarks Statistik.
/ritzau/
Foto: Christin Klose/dpa
Igen er smittetrykket steget i Tyskland
28.07.2021 07:37
Berlin. Smittetrykket i Tyskland fortsætter med at stige, som det har været tilfældet i de sidste tre uger. På syv døgn har der været 15 nye smittede per 100.000 indbyggere. Et døgn tidligere var værdien 14,5. Det oplyser Robert Koch Instituttet onsdag morgen. Lavest var tallet den den 6. juli, hvor det lå på 4,9.
På et døgn er der indberettet 2768 nye tilfælde af coronavirus. Sidste onsdag var der 2203.
I løbet af 24 timer er der konstateret 21 dødsfald. En uge tidligere var der 19 døde.
Siden epidemiens begyndelse er 3.761.169 testet positive. Omkring 3.649.100 menes at være raske igen.
Efterhånden er 91.586 gået bort.
(dpa)
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce