Liveblog-arkiv: 23.-24.01.2021

Her opdaterer Flensborg Avis dagligt om coronasituationen i både Danmark, Tyskland og i Sydslesvig. Følg med her og hold dig opdateret om udviklingen.

Billede
Grafik: Eyla Boysen
lørdag d. 23. januar 2021 kl. 8.07

Mandagens smittetal er som altid lave

25.01.2021 07:37

Berlin. På et døgn er der indberettet 6729 nye tilfælde af smitte med coronavirus og 217 dødsfald i Tyskland til Robert Koch Instituttet. Det oplyser instituttet mandag morgen. Sidste mandag blev der registreret 7141 nye smittede og 214 døde. På mandage er antallet af nye smittede som regel lavt, fordi der bliver testet og indberettet færre i weekenden.

Dødstallet satte rekord den 14, januar, hvor 1244 smittede havde mistet livet. Den højeste stigning i antallet af nye smittede indtraf den 18. december med 33.777.

På syv døgn er der fundet 111,2 tilfælde per 100.000 indbyggere. Tallet toppede den 22. december med 197,6. Efterfølgende har tallet været svingende for så at falde de seneste dage.

Siden epidemiens begyndelse er 2.141.665 testet positive. 52.087 har mistet livet. 1.823.500 smittede skønnes at være raske igen.

Kontakttallet ligger på 1,01, hvor hver smittet i gennemsnit giver virussen videre til 1,01 andre. Først når værdien i længere tid har ligget under 1,0, aftager epidemien.

(dpa)


Incidenstal falder igen i Flensborg 

24. 01.2021 18:04

Flensborg. Incidenstallet er faldet i Flensborg igen. Nu ligger det på 182, hvilket er under de truende 200 per 100.000 indbyggere/uge. 

Incidenstal over 200 udløser en helt række restriktioner - specielt, hvis det fortsætter over ti dage. Flensborg har ligget ved faregrænsen i mere end en uge. 

Incidenstallet svinger en del. I starten af uge 3 (sidste uge) lå tallet på omkring de 134 smittede per 100.000 indbyggere/uge i omkring to dage og steg så kraftigt torsdag til 184 - ifølge Flensborg Kommune. 

Efter mange bekymringer omkring udgangsforbud og andre ekstra restriktioner skete der intet, da incidensen faldt fredag til 169 (den 22. januar). Den samme udvikling har været tilfældet over weekenden. 

Der steg incidenstallet til 180 lørdag og 194 søndag - ifølge kommunen. Mandag er tallet faldet til 182. 

I alt har 927 været smittet med virussen og 18 har mistet livet. Lige nu er 642 i karantæne. 


Kontakttallet ligger på 1 i Tyskland

22.01.2021 07:45

Berlin. Kontakttallet ligger på 1,01. Det betyder, at 100 smittede personer giver virussen videre til 101 andre. Er dette tal i længere tid under 1,0, aftager smittespredningen. I de seneste par dage har den ligget på 1. 

De lokale sundhedsmyndigheder har i de seneste 24 timer indberettet 12.257 nye tilfælde af coronavirus i Tyskland til Robert Koch Instituttet. Det oplyser instituttet fredag morgen. 

I de seneste 11 dage har antallet af smittede i Tyskland været i frit faldt. Det er siden den 12. januar, at virussen spreder sig langsommere. 

For nøjagtigt en uge siden var der 13.882 nye smittede. Det højeste tilfælde var den 18. december, hvor 33.777 nye blev smittet på 24-timer - men opgørelsen omfattede 3.500 tilfælde, der blev indberettet senere end normalt.

Mere end 50.000 personer er døde i forbindelse med coronavirussen siden pandemiens begyndelse. Det samlede antal dødsfald er dermed oppe på 50.642. For nøjagtig en uge siden blev 1113 nye dødsfald registreret. Den 14. januar mistede hele 1.244 personer livet, hvilket er det højest siden pandemiens start.

Antallet af døde lå tæt ved 1.000 om dagen for et par uger siden, men der sker langsomt et faldt. Det højeste antal nye dødsfald blev indberettet den 30. december, hvor 1129 mistede livet. Søndag døde 349 personer og sidste søndag var det 445, der fik bort. 

I løbet af syv døgn er der fundet 111,1 nye smittede per 100.000 indbyggere. Her blev rekorden sat den 22. december med 197,6. Forskellen mellem delstaterne er fortsat voldsom. 

Siden epidemiens begyndelse er 2.134.936 testet positive. Det reelle tal er sandsynligvis betydelig højere, da mange ikke opdager, at de er smittet. 


Fire er nu testet positiv for sydafrikansk coronavariant

24.01.2021 17:32

København. Søndag er en rejsende fra Vestafrika testet positiv for sydafrikansk coronavariant, oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed.

Dermed er i alt fire tilfælde af smitte med den sydafrikanske coronavariant nu bekræftet i Danmark.

Lørdag blev to rejsende fra Tanzania testet positiv for den sydafrikanske variant. I forvejen var der fundet et smittetilfælde hos en rejsende fra Dubai.

Styrelsen for Patientsikkerhed siger, at der nu går en omfattende smitteopsporing blandt kontakter til den smittede i gang.

/ritzau/


32 nye smittede i Nordfrisland 

24.01.2021 17:14

Husum. I Nordfrisland er 2.936 personer i karantæne, hvor af 2.752 bor på fastlandet og 184 på øerne. Derudover er 441 personer smittet lige nu (405 på fastlandet og 36 på øerne). 51 af de smittede ligger p.t. på hospitalet. 

I alt er 1.071 raske igen. Af dem bor 916 på fastlandet og 155 på øerne.

Amtet har 32 nye smittede på 24-timer.

Incidenstallet ligger på 132,0 smittede per 100.000 indbyggere i løbet af 7 dage.



Det smitsomme britiske mutation har taget sig indtog i Flensborg.  - SVEN GEISSLER

Den smitsomme mutation fra England har ramt Flensborg

24.01.2021 16:21

Flensborg. Det er lige blevet påvist, at virusmutationen i Flensborg, stammer fra England. Det bekræfter talsmand Christian Reimer fra kommunen. 

Læs hele artiklen her.


Positivprocenten for coronatest er den laveste siden september

24.01.2021 16:18

København. For niende dag i træk ligger positivprocenten under 1,00 for coronatest foretaget i det offentlige system.

Det seneste døgn er der fundet 754 tilfælde af covid-19 i 136.208 prøver. Positivprocenten er 0,55. Yderligere 14 med coronavirus er døde.

Det viser den daglige opdatering fra Statens Serum Institut (SSI) søndag.

Positivprocenten er den laveste, der er registreret siden september. De seneste ni dage har positivprocenten ligget under 1,00.


Videokonsultation med lægen har gjort sit indtog

24.01.2021 14:02

København. Tusindvis af danskere har siden foråret 2020 mødt deres egen læge over video. Et nyt landsdækkende tilbud, der kan få flere til læge i tide, mener forening.

En mulighed, der ikke bare var smart under nedlukningen, men som kan få flere til at tage til læge i tide. Sådan lyder det fra Morten Freil, som er direktør i paraplyorganisationen for patient- og pårørendeforeninger, Danske Patienter.

- Man skal gøre det lettere at tage til læge. Det kan man med den digitale kontakt, siger han.

/ritzau/


Størstedelen må arbejde hjemmefra

24.01.2021 11:38

Kiel. 92 procent af virksomhederne i Slesvig-Holsten, Hamborg, Bremen, Mecklenburg-Vorpommern og det nordvestlige Niedersachsen giver deres ansatte lov til at arbejde hjemmefra. Det viser en undersøgelse foretaget af AGV Nord og Nordmetall.

262 virksomheder med mere end 100.000 ansatte blev adspurgt. Lederen af projektet Nico Fickinger kommenterer, at det viser, hvor stor en indsats virksomhederne gør, for at inddæmme smitten – og sågar på egen regning.


23 nye smittede i Slesvig-Flensborg Amt

14.01.2021 11:37

Slesvig. Der er siden i går registreret 23 nye smittede i Slesvig-Flensborg Amt. Desuden er 35 meldt raske igen. 

Dermed er der aktuelt 325 smittede i amtet. 

Siden epidemiens udbrud har der været 1327 smittede i amtet, hvoraf 969 er raske igen og 33 har mistet livet. 

I løbet af den seneste uge har der været 54,7 nye smittede per 100.000 indbyggere. 


Lyntest finder yderligere 143 coronasmittede

24.01.2021 10:14

København. Lørdag blev der registreret 143 tilfælde af coronasmitte blandt de 23.760 personer, der fik taget en lyntest. Det svarer til en positivprocent på 0,60.

Det viser tal fra de private testudbydere Falck, SOS International, Copenhagen Medical og Carelink.

Dermed stiger positivprocenten en smule, efter at den seks dage i træk havde været faldende.

En positivprocent på 0,60 er dog fortsat blandt de laveste, der er målt i den periode på halvanden måned, hvor lyntest har været en del af den danske teststrategi.


Måske en fejlmelding i forhold til Flensborgs incidenstal

24.01.2021 10:04

Flensborg. En opdatering af smittetallene i går aftes førte Flensborg over faregrænsen på 200. Det siger det slesvig-holstenske sundhedsministerie. Det kan dog være en fejlmelding. Se hele artiklen her

Flensborg Kommune meddeler, at deres incidenstal ligger på 194 per 100.000 indbyggere på syv dage.  

Søndag ved middagstid var der tre nye tilfælde af smittet sammenlignet med dagen før. Hermed har 923 været testet positive. 589 af dem skønnes dog at være raske igen. Og 18 har mistet livet. 

642 er i karantæne for øjeblikket. Det er uændret i forhold til lørdag. 

Indtil videre er 1260 blevet vaccineret på byens vaccinecenter.


Mutationer kan gensmitte

24.01.2021 09:18

Berlin. Den sydafrikanske coronavirus 501Y.V2 og det brasilianske P1 kan blive mere udbredt end Sars-CoV-2-virussen er i Tyskland. 

Personer, der har været smittet med covid-19 eller fået vaccinen, er ikke sikker på at være beskyttet mod den sydafrikanske og brasilianske variant. Det skriver forskere i to nye videnskabelige artikler - der stadigvæk ikke er blevet peerreviewet af uafhængige kollegaer. 

Forskerne konkluderer derfor, at folk, der har været smittet kan blive smittet igen. 

Den tendens er allerede blevet observeret i Tyskland. En kvinde i Hessen blev syg for anden gang i løbet af halvanden måned, og en mand døde i sidste uge, efter han blev smittet igen.


Smittetallene stiger igen i SH

13.01.2021 22:48

Kiel. Igen stiger smitten i Slesvig-Holsten. I løbet af det seneste døgn har der været 477 nye tilfælde. For præcis en uge siden var der 375 smittede. 

Antallet af personer, der døde med eller af corona, steg med 3 nye tilfælde til 744. Incidenstallet steg til 96,2 (fredag: 92,1).

Det stadigvæk i Pinneberg, at virussen spreder sig mest. 



Gågaden i Flensborg er allerede meget tom i forhold til normalt. Men hvis udgangsforbuddet bliver en virkelighed, kan den blive endnu tommere. Foto: MARTIN ZIEMER - Martin Ziemer

Flensborg er igen på vej mod faregrænse

24.01.2021 06:33

Flensborg. Incidenstallet er igen stigende i Flensborg. Det kan betyde, at der kommer et udgangsforbud, så man kun må bevæge sig indenfor en vis radius fra hjemmet og kun må købe ind alene.

Læs hele artiklen her. 

Siden i går er der fundet 22 nye smittetilfælde i Flensborg Kommune. Dermed har der officielt været 920 smittede med virussen i byen – flere kan dog have været smittet uden at vide det. 

Siden epidemiens udbrud har der været 920 smittede, hvoraf 583 er raske igen og 18 har mistet livet. 

642 befinder sig p.t. i karantæne. Det er det samme som i går. 

I løbet af de seneste syv dage har der været 180 nye smittede per 100.000 indbyggere (lørdag). Tallet viser sig at være steget til 194 søndag. 


Coronademonstration opløst af politiet: Fem blev anholdt

24.01.2021 06:18


Demonstranter bevæger sig ind mod centrum af København lørdag aften, hvor der demonstreres mod coronarestriktioner. - Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

København. Lørdag aften var der igen demonstration mod coronarestriktioner i København. Lidt efter klokken 20 opløste politiet forsamlingen på grund af uroligheder, og ifølge B.T. blev flere anholdt. Hvor mange det handlede meddelte Københavns Politi ikke lørdag aften.

I et tweet opfordrede politiet til, at folk holdt sig væk fra området omkring H.C. Ørstedsvej og Rosenørns Allé på Frederiksberg.

- Der er ballademagere og voldsparate personer, der søger konfrontation med politiet i området omkring Rosenørns Allé og HC Ørstedsvej, hvorfor vi opfordrer til at holde sig fra området og i øvrigt efterkomme politiets anvisninger, skriver politiet.

Det er gruppen “Men in Black”, der har arrangeret demonstrationen. Ifølge B.T. var der under demonstrationen omkring 1000 mennesker til stede.

Københavns Politi oplyste sent lørdag eftermiddag, at man forventede en fredelig demonstration, men at man var klar til at gribe ind, hvis der opstod uroligheder.

Det skete så, og politiet arbejdede på at få demonstranterne til at forlade Forum Station på Frederiksberg ved 21-tiden. Fem personer blev anholdt. 

/Ritzau/


DK: Fire kommuner ligger under bekymringsgrænse

24.01.2021 06:15

Læsø, Samsø, Lemvig og Kerteminde er de eneste kommuner med under 20 smittede per 100.000 indbyggere. Den seneste tid har antallet af smittetilfælde med coronavirus været faldende i Danmark.

Det kan også ses på antallet af kommuner, der igen har bevæget sig under den bekymringsgrænse, som myndighederne opererer med. Hvis en kommune har 20 eller flere smittetilfælde per 100.000 indbyggere, så betegner myndighederne det som bekymrende.

Efter at alle landets kommuner i en periode var over grænsen, så er der igen nogle kommuner, der har bevæget sig under grænsen.

/ritzau/


Smitten daler i Tyskland

24.01.2021 06:07

Berlin: I Tyskland er 16.417 nye blevet smittet med coronavirus og 879 har smitet livet i løbet af 24 timer. Det oplyser Robert Koch Instituttet lørdag aften. For nøjagtigt en uge siden fik RKI indberettet 18.678 nye tilfælde og 980 nye dødsfald inden for 24 timer.

Den faldende tendens startede den 12. januar. 

I alt har 2.122 .679 været smittet med corona. Det reelle tal er sandsynligvis langt højere, da mange smittede ikke selv opdager, at de er syge. 

Den hidtidige rekord blev sat torsdag den 14. januar med 1244 døde. Den 18. december toppede antallet af nye smittede med 33.777 nye tilfælde. I alt har 51.521 smittede efterhånden mistet livet. Omkring 1.795.400 skønnes at være kommet sig.

I løbet af syv døgn har der været 112,6 nye smittede per 100.000 indbyggere. Værdien kulminerede den 22. december med 197,6. Aktuelt er forskellen mellem forbundslandene enorm. Højest ligger Thüringen og Sachsen med værdier over 200. Lavest er incidensen i Bremen.

Kontakttallet ligger på 1,01, hvor hver smittede person i gennemsnit giver virussen videre til 1,01 andre. Først når tallet i længere tid har ligget under 1,0, aftager antallet af nye inficerede.


Flensborg Avis siger godnat. 


Coronaindlagte er laveste siden før jul

23.01.2021 17:33


Pixabay

København. Siden fredag er der registeret 879 positive svar i de i alt 144.510 prøver, der er blevet foretaget rundt om i landet.

Det viser den daglige opdatering fra Statens Serum Institut (SSI) lørdag.

Andelen af positive svar i forhold til antallet af prøver - også kendt som positivprocenten - ligger på 0,61 procent. Det er det laveste siden starten af september sidste år.

Antallet af indlagte coronapatienter er lørdag opgjort til 703. Det er det laveste siden kort før jul sidste år.

Der er registreret 28 nye dødsfald blandt personer smittet med coronavirus.

/ritzau/


Flere hundrede demonstrerer lørdag aften mod restriktioner

23.01.2021 15:56

København. Lørdag aften bliver der igen demonstreret mod coronarestriktioner. Det foregår i København.

Det er gruppen “Men in Black”, der er arrangører af demonstrationen. Ifølge B.T. er der cirka 500 mennesker til stede.

Københavns Politi oplyser, at man forventer en fredelig demonstration, men at man er klar til at gribe ind, hvis der opstår uroligheder.

På Facebook-begivenheden for demonstrationen betoner gruppen, at man forventer en fredelig demonstration.

Her står desuden, at man “gang på gang har set, hvordan sund fornuft bliver tilsidesat” når det handler om restriktioner for at mindske smittespredningen med coronavirus i Danmark.

- Vi mangler en langsigtet plan og strategi! Vi mangler at få præsenteret alternative løsninger til helt og komplet lockdown, skriver gruppen i begivenheden.

“Men in Black” arrangerede også tidligere demonstrationer i Aalborg og København, der endte med optøjer og flere anholdelser.

Det foregik den 9. januar, hvor i alt 23 blev anholdt, og syv senere blev varetægtsfængslet.

/ritzau/


Positivprocent på under én i otte dage

23.01.2021 15:01

København. Det seneste døgn er der registeret 879 positive svar i de i alt 144.510 prøver, der er blevet foretaget rundt om i landet.

Det viser den daglige opdatering fra Statens Serum Institut (SSI) lørdag.

Andelen af positive svar i forhold til antallet af prøver - også kendt som positivprocenten - ligger på 0,61 procent. Det er det laveste siden starten af september sidste år.

De seneste otte dage har positivprocenten ligget under 1,00 procent.

Opdateringen fra SSI viser, at antallet af patienter indlagt med corona er faldet med 42 til i alt 703.

Ud af dem er 125 på intensivafdeling, og af dem får 85 hjælp fra en respirator.

Der er registreret 28 nye dødsfald blandt coronasmittede. Dermed er i alt 1969 døde med virusset siden marts sidste år.

/ritzau/


Gensmitte bliver hyppigere 

23.01.2021 13:29

Hannover. Personer, der bliver smittet med corona for anden gang, sker oftere og oftere. I Hannover er der lige kommet et nyt tilfælde. 

En kvinde blev smittet med corona for anden gang på halvanden måned. Hun blev testet positiv første gang den 27. november, efter hun havde klare symptomer på corona.  

Den 11. januar var hun smittet igen. En laboratorieundersøgelse viste, at hun var smittet med en af de nye mutationer. Kvinden er pædagog i en børnhaven, hvilket gør, at hun er mere udsat end den generelle befolkning, skriver DPA.  

Sverige har sendt 150 tilfælde af gensmitte til undersøgelse. 


SH: Grænsependlere skal fremvise coronatest

23.01.2021 13:05

Kiel. Den slesvig-holstenske regering har besluttet, at grænsependlere, der rejser fra Danmark til Tyskland for at arbejde, skal fremvise en negativ coronatest ved grænsen. Beslutningen kom i går. 

Læs mere her.


Eksamen afholdes online

23.01.2021 11:46

Kiel. Undervisningsminister Karin Prien (CDU) for Slesvig-Holsten udtalte fredag aften, at universiteterne i delstaten skal afholde eksamener digitalt derhjemme fra. Det gælder hovedsageligt prøverne i vinterperioden. 

De fleste af de omkring 65.000 studerende, der studerer på de tre universiteter eller seks Hochschulen i delstaten, er berørt.

- De høje smittetal og de nye virusmutationer betyder, at prøverne skal afholdes digitalt, sagde Karin Prien.

- Eksamener, hvor de studerende skal samles, bør undgås og kun være mulige i ekstraordinære tilfælde, forklarede hun.

Det skriver SHZ. 


Nye coronavarianter får de fleste borgere til at ændre adfærd

23.01.2021 11:41

København. Stort set hele den danske befolkning kender til de nye og mere smitsomme coronavarianter. Og cirka 60 procent af borgerne har ændret adfærd som følge af tilkomsten af dem.

Det viser den seneste Hope-rapport fra Aarhus Universitet, hvor danskernes holdning og adfærd under epidemien undersøges.

- Vi kan se, at omkring 60 procent af befolkningen siger, at de i højere grad følger myndighedernes anbefalinger netop på grund af de her smitsomme varianter.

- Så folk har ikke bare hørt om dem. Men de siger rent faktisk, at de som følge af dem i højere grad er opmærksomme på at gøre, som de bliver bedt om, siger professor Michael Bang Petersen, som står bag rapporten.

Den ændrede adfærd viser ifølge professoren, at befolkningen i høj grad har lyttet til myndighedernes kommunikation om de nye varianter.


SH planlægger genåbningen

23.01.2021 11:04


Ministerpræsident Daniel Günther og ministrene planlægger over de næste par uger genåbningen. Foto: Lars Salomonsen - Lars Salomonsen/BorderPress.dk

Kiel. Fredag diskuterede den slesvig-holstenske regering genåbning af delstaten. Og konkluderede, at når smittetallene er lave nok, skal der ligge en strategi for lempelserne klar. 

- Befolkningen har brug for at vide, hvordan livet fortsætter, når smittetallene er lave nok, sagde ministerpræsident Daniel Günther (CDU) fredag efter samtaler med finansminister Monika Heinold (De Grønne) og sundhedsminister Heiner Garg (FDP) samt regeringens ekspertråd.

Aftalen blev, at uddannelsessteder, skoler og daginstitutioner åbner som første trin. Sundhedsminister Heiner Garg vil tilbage til normalitet ét skridt ad gangen. Og han ønsker, at hvert trin er planlagt, så folk ved, hvad der kommer til at ske.

Dertil sagde finansminister Heinold.

- Det er vigtigt, at regeringen giver håb og vejledning til befolkningen.

 Diskussionen føres videre på tirsdag.


36 unge holdt fest i medborgerhus og brød forsamlingsforbud

23.01.2021 09:49

Aalborg. Både i hovedstaden og i Nordjylland sigtede politiet fredag aften personer for brud på forsamlingsforbud.

I private hjem gælder forsamlingsforbuddet ikke, men lige så snart man bevæger sig ud i det offentlige rum, må man ikke samles mere fem personer.

En gruppe unge mennesker står derfor nu til en bødestraf efter en fest i København. Også i Nordjylland har politiet rejst flere sigtelser.

Fredag aften omkring klokken 22.30 modtog Københavns Politi en anmeldelse om, at en gruppe holdt fest på en adresse i Vasbygadekvarteret i Sydhavnen i København.

- Vi modtager et tip om, at der er fest i noget, der minder om et kommunalt medborgerhus. Vi tager derud og kan konstatere, at 36 unge mennesker er forsamlet på stedet, fortæller vagtchef Jesper Frandsen fra Københavns Politi.

Politiet vurderede, at der var tale om en overtrædelse af det forsamlingsforbud, der er indført for at mindske spredningen af coronasmitte. Derfor blev gruppen sigtet.

- Seks af personerne var under 15 år, så der har været tale om en ungdomsfest, fortæller Jesper Frandsen.

Personer under 15 år kan ikke straffes, men de øvrige står til at modtage et bødeforlæg fra ordensmagten.


Hidtil laveste positivprocent fra lyntest

23.01.2021 09:43


Antallet af positive lyntests i Danmark er faldende. Foto: Falck - FlA

København. De 34.575 lyntest, der blev foretaget fredag, er det højeste antal hidtil i januar.

Fredag blev der registreret 108 tilfælde af coronasmitte blandt 34.575 personer, der fik taget en lyntest. Det svarer til en positivprocent på 0,31.

Dermed er andelen af positive test den hidtil laveste i den periode på halvanden måned, hvor lyntest har været en del af den danske teststrategi.

Det viser tal fra de private testudbydere Falck, SOS Internationalt, Copenhagen Medical og Carelink.

/ritzau/


Mange hospitaler kæmper med coronaudbrud 

23.01.2021 09:03

Hannover. Det er ikke kun i Nordfrisland, at hospitalerne kæmper mod coronaudbrud. Flere hospitaler i Niedersachsen er ramt på samme måde. 

På Helios Clinic Nienburg har over 40 ansatte og patienter fået konstateret corona. Hospitalet ser dette som et spejlbillede af udviklingen i amtet og har ifølge sine egne oplysninger strammet hygiejnereglerne yderligere.

- 50 til 60 procent af de smittede i amtet er blevet smittet på hospitalerne eller plejehjemmene, sagde talsmand Cord Steinbrecher.

Omkring 10 af de 28 plejefaciliteter i amtet kæmper med coronaudbrud.

/dpa/


Danskerne bevæger sig fortsat ikke langt fra hjemmet

23.01.2021 08:56

København. Siden nytår har der været god plads på danske veje og skinner. 

Danskerne holder sig fortsat så vidt muligt hjemme, og det kan eksempelvis ses i S-togene, hvor der er knap 70 procent færre passagerer. 

På vejene ligger trafikken forsat godt 30 procent under normalen, og der er ca. 70 procent færre togpassagerer, der tager turen over Storebælt. 

Færgerne oplever også fortsat, at der er meget få passagerer med.

/ritzau/


Ingen pensionsforhøjelser i år

23.01.2021 08:45

Berlin. Pensionsforsikringer har meddelt den tyske socialminister Hubertus Heil (SPD), at pensionisterne næppe kan håbe på en stigning i pensionen i år.

- Vi skal regne med, at der ikke kommer pensionsforhøjelser i den vestlige del af Tyskland i år og kun en meget lille stigning i østen på grund af justeringer og udligninger, siger ministeren lørdag til Düsseldorf «Rheinische Post».

Pensionsudviklingen følger normalt lønudviklingen i det foregående år, og under coronapandemien i 2020 steg lønningerne næsten ikke. Derfor stagnerer pensionslønningerne i år. 

/dpa/


Corona-vaccination: Usikkerhed blandt kræftpatienter og pårørende

23.01.2021 08:33

København. Udrulningen af coronavaccinen skaber usikkerhed blandt kræftpatienterne. De oplever, at hospitalerne henviser forskelligt til vaccination, selv om patienterne har samme kræftsygdom. 

Kræftens Bekæmpelses adm. direktør, Jesper Fisker, opfordrer myndighederne til at skabe større klarhed og dermed større tryghed for patienterne.


Desværre er der noget, der tyder på, at visitationen ikke er ensartet på tværs af hospitalerne. Det kan Kræftens Bekæmpelse konstatere på baggrund af et stigende antal henvendelser fra kræftpatienter og pårørende. 

De er frustrerede over, at henvisningen til at få en corona-vaccine kan afhænge af, hvilket hospital de er tilknyttet. Også selvom patienterne har samme kræftdiagnose. Det bekymrer adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker.

- Kræftpatienterne fortæller os, at der kan være forskel på, hvorvidt de kan få en vaccine eller ej afhængigt af, hvilket hospital de er tilknyttet. Det lyder ikke rimeligt og skaber uro blandt kræftpatienterne, siger han.

Han anerkender, at det er en endog meget svær opgave myndighederne og lægerne er på. Til gengæld mener han dog, at det er rimeligt at forvente, at myndigheder og sygehuse skaber både tydelighed og tryghed omkring visitationen til corona-vaccination.

/ritzau/


Minister vil sende to-tre milliarder i forskud til minkavlere

23.01.2021 08:28


Fundet af covid-19 på en minkfarm i Nordjylland eksploderede hurtigt til et hav af smittede bedrifter, som er blevet slået ned. Nu får minkavlerne måske snart den længe ventede støtte. - Foto: Henning Bagger, Scanpix

København. Landets minkavlere har endnu ikke set en krone af den erstatning, som de er blevet stillet i udsigt efter at have aflivet alle deres dyr.

Men to-tre milliarder kroner kan snart være på vej til avlerne. Det fortæller fødevareminister Rasmus Prehn (S) til DR.

Regeringen har søgt EU om lov til at forudbetale milliardbeløbet til danske minkavlere, der har krav på tempobonus og erstatning for destruerede skind.

Han forventer, at pengene vil kunne blive udbetalt i februar, mens den fulde erstatning til minkavlerne må vente.

Der er endnu ikke indgået en politisk aftale om en samlet erstatning til minkavlerne. Derfor ønsker regeringen at give et forskud.

- Vi ser for os, at det er i februar måned, hvor de aconto-penge kommer for tempobonus og den skindpris, man har tabt i 2020, og så må vi vente lidt længere på den fulde erstatning, siger Rasmus Prehn til DR.

/ritzau/


Smittetallene falder igen i Tyskland

23.01.2021 07: 45

Berlin. I Tyskland er 16 417 personer blevet smittet med coronavirus i løbet af 24 timer. Det oplyser Robert Koch Instituttet lørdag morgen. Og 879 har mistet livet på 24 timer. For nøjagtigt en uge siden var der 18.678 nye smittede og 980 nye dødsfald inden for 24 timer. Smittetallene har været faldende i de seneste 12 dage. 

Den 18. december toppede antallet af nye smittede med 33.777 tilfælde. Og det højeste dødsfald på 1.244 tilfælde i løbet af 24-timer var den 14. januar.

I løbet af syv døgn har der været 112,6 nye smittede per 100.000 indbyggere. Værdien kulminerede den 22. december med 197,6 og har været faldende siden. Aktuelt er forskellen mellem forbundslandene enorm. Højest ligger Thüringen, og lavest er incidensen i Bremen.

I alt har 2 122 679 været smittet og omkring 1.657.900 skønnes at være kommet sig. 45.974 smittede har efterhånden mistet livet.

Kontakttallet ligger på 0,97, hvor hver smittet i gennemsnit giver virussen videre til 0,99 andre. Først når tallet i længere tid har ligget under 1,0, aftager antallet af nye inficerede.


425 nye smittede i Slesvig-Holsten

22.01.2021 20:58

Kiel. I løbet af det seneste døgn er der fundet 425 nye smittede i Slesvig-Holsten. 

Flest smittetilfælde er fundet i Pinneberg, hvor der er registreret 101 nye smittede. 

I Slesvig-Flensborg Amt er der registreret 33 nye smittede, i Flensborg Kommune er det 31, i Nordfrisland 28 og i Rendsborg-Egernførde Amt er der 27 nye nye smittede. 

Desuden er der sket 16 coronarelaterede dødsfald. Et af dem er i Nordfrisland og et i Rendsborg-Egernførde Amt. 

I Pinneberg har hele syv personer mistet livet siden i går. 

447 smittede personer er på nuværende tidspunkt indlagt. 72 af dem ligger på intensiv og 42 af dem er i respirator.

I alt har 22.230 slesvig-holstenere været smittet. Det vurderes, at 26.200 af dem er raske igen.

Her er livebloggen fra den 20.-22. januar