Liveblog-arkiv: 13.01.2021
Her opdaterer Flensborg Avis dagligt om coronasituationen i både Danmark, Tyskland og i Sydslesvig. Følg med her og hold dig opdateret om udvikling.
Region Syddanmark hjælper Sjælland med op til 15 sengepladser
14.01.2021 11:01
Vejle. Regionerne Syddanmark og Sjælland har indgået en aftale om, at Regions Syddanmark stiller op til 15 sengeplader til medicinske patienter til rådighed.
Det skriver Region Sjælland i en pressemeddelelse.
- Jeg er glad for, at Region Syddanmark kan aflaste vores sygehuse, hvor vi i høj grad er nødt til at samle kræfterne om de mange covid-ramte patienter, siger Heino Knudsen, der er regionsrådsformand hos Region Sjælland.
Patienterne, der skal benytte sengepladserne, vil fortrinsvis komme fra Vestsjælland, oplyses det.
Danmark er længst med vaccination i EU
14.01.2021 09:19
København. – Jeg er stolt af indsatsen i Danmark. Vi har opnået en meget hurtig og effektiv udrulning af vaccinationerne.
Det siger direktøren for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Derudover fortæller han, at Danmark er det EU-land, der er længst med at vaccinere sin befolkning.
Vaccinationsindsatsen er kommet godt fra start. Og et vigtigt indfriet mål er, at der nu har været tilbud om vaccination på alle plejecentre, og der nu er to godkendte vacciner mod COVID-19 til indsatsen. Læs statusrapport her: https://t.co/Joc0qkYQI4 #covid19dk pic.twitter.com/aHTqotHeDJ
— Sundhedsstyrelsen (@SSTSundhed) January 14, 2021
Onsdag blev 181 testet positive for corona i lyntest
14.01.2021 09:18
København. Onsdag blev der foretaget 15.563 lyntest for coronavirus. De viste 181 positive svar, viser tal fra private udbydere.
Der blev onsdag fundet 181 smittede i 15.563 test hos fire private udbydere af lyntest.
Det giver en positivprocent på 1,16 procent. Det er det laveste siden 9. januar.
Det er ottende dag i træk, at udbyderne dagligt har fundet færre end 300 smittetilfælde.
Med til historien hører dog også, at antallet af lyntest, der foretages, er faldet markant i det nye år.
Antallet af døde i Tyskland sætter rekord
14.01.2020 09:09
Berlin. Antallet af dødsfald i forbindelse med coronaepidemien i Tyskland sætter ny rekord. På et døgn er 1244 nye dødsfald meldt ind til Robert Koch Instituttet, der også har registreret 25.164 nye smittede. Det oplyser instituttet torsdag morgen.
Det hidtil højeste antal døde blev fundet 8. januar, hvor 1188 havde mistet livet på 2
4 timer. Smittetallet satte rekord den 18. december med 33.777 nye tilfælde.Grundlæggede er tallene fortsat vanskelige at vurdere, fordi juleferien fortsat påvirker statistikken.
På syv døgn har der været 151,2 nye smittede per 100.000 indbyggere. Værdien toppede den 22. december med 197,6. For øjeblikket er forskellen mellem forbundslandene enorm. Højest er tallet i Thüringen med 310,4 samt i Sachsen med 292,4. Lavest ligger den såkaldte incidens i Bremen med 84,0.
I de seneste tal er antallet af nye smittede steget. Først i de kommende dage, kan Robert Koch Instituttet dog skønne, om der er tale om en tendsens.
Siden epidemiens begyndelse er 1.978.590 testet positive. 43.881 er døde med eller af corona.
Robert Koch Instituttet skønner, at omkring 1.620.200 smittede er kommet sig igen.
Kontakttallet ligger på 1,02, så hver smittet i gennemsnit giver virussen videre til 1,02 andre. Først når kontakttallet gennem længere tid har ligget under 1,0, aftager epidemien.
Smittetal fra Tyskland er forsinket
14.01.2021 07:48
Berlin. Åbenbart har Robert Koch Instituttet torsdag morgen problemer med at få opgjort tallene for smittede og døde i det seneste døgn. Vi opdaterer, så snart der er nyt.
Flensborg Avis siger godnat
34 nye er smittet i Nordfrisland
13.01.2021 22:48
Kiel. Igen stiger smitten i Slesvig-Holsten. I løbet af det seneste døgn har der været 484 nye tilfælde. I Nordfrisland er der 34 nye tilfælde, mens Flensborg Kommune melder om 18. Slesvig-Flensborg Amt har 17 nye smittede, mens der blot er syv i Rendsborg-Egernførde Amt. Det oplyser delstatens regering onsdag aften.
Specielt er udviklingen meget voldsom i Pinneberg nord for Hamborg, hvor yderligere 134 er testet positive.
Kiel har 39 nye inficerede.
I det forløbne døgn har der været 15 nye dødsfald. Et en enkelt nyt dødsfald er indtruffet i Slesvig-Flensborg Amt. Alle de øvrige har mistet livet i den centrale eller sydlige del af forbundslandet. I Kiel er to smittede afgået ved døden.
Efterhånden er der siden epidemiens begyndelse konstateret 29.719 tilfælde af coronasmitte i Slesvig-Holsten, hvor 609 har mistet livet.
Omkring 22.800 smittede menes af være kommet sig igen.
Flensborg Kommune er stadig det næsthårdest ramte område i delstaten med 130,9 nye tilfælde per 100.000 indbyggere på syv døgn kun overgået af Pinneberg med 177,2.
I samtlige de øvrige regioner i Sydslesvig ligger værdien under 100.
For øjeblikket er 372 smittede indlagt. 68 af dem er i intensiv behandling, mens 47 får hjælp til at trække vejret.
Danmark forlænger restriktioner med tre uger
13.01.2021 19:21
København. De nuværende covid-restriktioner i Danmark forlænges til og med 7. februar, oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke.
Regeringen har besluttet at forlænge de nuværende restriktioner og nedlukninger for at inddæmme smitten med covid-19.
Det betyder, at restriktionerne nu gælder til og med søndag 7. februar. Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde onsdag aften.
- 859 er indlagte, og det er højt. Det er endnu en grund til at blive ved med at slå smitten ned, siger han.
Dermed skal elever i folkeskolen og studerende fortsat modtage fjernundervisning.
Indkøbscentre og lignende skal holde lukket, ligesom liberale serviceerhverv - eksempelvis frisører - også fortsat skal være lukkede. Det samme er tilfældet for restauranter, barer, caféer og lignende, der dog gerne må sælge takeaway-mad.
Restriktionerne stod ellers til at udløbe 17. januar.
Der er fundet 208 tilfælde af den britiske virus-mutation - B117 - i Danmark, fortæller sundhedsministeren på pressemødet. Han kalder det meget bekymrende.
25 raskmeldinger i Rendsborg-Egernførde Amt
13.01.2021 16:41
Rendsborg. Siden i går er der fundet syv nye smittede i Rendsborg-Egernførde Amt. Desuden er 25 perosner blevet meldt raske igen. 22 af dem er indlagt.
Dermed er der aktuelt 221 smittede i amtet.
Siden epidemiens udbrud har der været 1959 smittede i Rendsborg-Egernførde Amt, hvoraf 1716 er raske igen og 22 har mistet livet.
I løbet af de seneste syv dage har der været 56,2 nye smittede per 100.000 indbyggere.
Medie: Restriktioner i Danmark forlænges i tre uger
13.01.2021 15:54
København. Regeringen vil forlænge alle nuværende restriktioner med tre uger. Det erfarer B.T. Restriktionerne er sat til at udløbe den 17. januar, men bliver altså nu forlænget ifølge mediet.
Lederne af Folketingets partier er til møde med regeringen fra klokken 15.30, hvor de orienteres om regeringens planer.
1,49 procent af Slesvig-Holstenerne vaccineret
13.01.2021 15:31
Kiel/Berlin. Indtil videre har 43.163 Slesvig-Holstenere påbegyndt deres vaccination mod coronavirus. Det svarer til 1,49 procent af befolkningen i delstaten.
Dermed er Slesvig-Holsten den delstat, hvor den næststørste andel af befolkningen er blevet vaccineret. I Mecklenburg-Vorpommern har 1,81 procent af befolkningen påbegyndt vaccinationen.
I hele Tyskland har 758.093 personer fået deres første stik af vaccinationen. Det svarer til 0,91 procent af befolkningen.
Nu får minkavlere udbetalt erstatning efter aflivning af dyr
13.01.2021 25:17
København. En del af pengene til de danske minkavlere er på vej.
Fødevareminister Rasmus Prehn (S) siger i Folketingssalen, at de første honorarer til minkavlere, der har slået deres dyr ned, bliver udbetalt "i disse timer".
Den store erstatningspakke er betinget af en aftale i Folketinget og godkendelse i EU.
Men dele af erstatningen - honorarer til avlere, hvis farme ikke var ramt, men lå tæt på smittede farme - udbetales altså nu.
Minister for Fødevare, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S). - Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Snart har 120.000 borgere fået første stik
13.01.2021 14:25
Købenahvn. 118.073 borgere i landet har har frem til onsdag morgen modtaget den første af to doser af Pfizer og BioNTechs vaccine mod covid-19.
Her kan du se, hvordan vaccinationerne fordeler sig på aldersgrupper:
* 10-19 år: 304 personer har påbegyndt vaccination.
* 20-29 år: 7272 personer.
* 30-39 år: 12.442 personer.
* 40-49 år: 17.592 personer.
* 50-59: 21.352 personer.
* 60-69: 17.041 personer.
* 70-79: 11.532 personer.
* 80-89: 18.109 personer.
* 90+: 12.429 personer.
Kilde: Statens Serum Institut.
Yderligere 1358 smittetilfælde det seneste døgn
13.01.2021 14:04 - opdateret 14:22
København. Det seneste døgn er der registreret 1358 nye smittetilfælde med coronavirus.
Det viser den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI) onsdag.
De 1358 smittetilfælde er fundet blandt 82.795 prøver. Det svarer til, at 1,64 procent af testene har været positive.
Det samlede antal patienter indlagt med corona er det seneste døgn faldet med 58, så der nu er 859 indlæggelser i alt.
Af de indlagte er 137 på intensivafdeling, hvoraf 90 får hjælp af respirator.
Yderligere 37 personer er døde, mens de var smittet med corona. Dermed er i alt 1660 borgere døde med virusset i kroppen siden midten af marts sidste år.
Mette Frederiksen: En forlængelse af restriktionerne er klart nødvendig
13.01.2021 13:51
København. Statsminister Mette Frederiksen (S) siger i Folketingssalen, at en forlængelse af restriktioner er klart nødvendigt. Hun indkalder partiledere til møde onsdag.
København. – Jeg vurderer, at en forlængelse af restriktionerne er klart nødvendig. Ikke mindst for at sikre, at den britiske mutation ikke spreder sig.
– Der vil være møder i dag med alle Folketingets partier - inklusive partiledere - om de restriktioner, der desværre er nødvendige for at komme igennem pandemien, siger Mette Frederiksen.
Spahn: Lys for enden af tunnelen - hold ud
13.01.2021 13:47
Berlin. - Skridt for skridt kommer vi ud af denne pandemi og derhen hvor det ikke er pandemien, der kontrollerer os, men hvor vi lærer at kontrollere den, sagde sundhedsminister Spahn onsdag i Forbundsdagen.
- Det kræver stadig meget tålmodighed. Der er lys for enden af tunnelen, men på vejen derhen må vi fortsat holde ud og leve med afstand, mundbind og restriktioner. Men vores tålmodighed vil blive belønnet i dette år. Vi vinder sikkerheden og friheden i vores samfund tilbage, lød det fra sundhedsministeren.
Han understregede igen tydeligt, vigtigheden af det europæiske samarbejde omkring vaccinestrategien.
- Intet land, intet parti og ingen regering kan bekæmpe denne virus alene. Det går kun, hvis vi står sammen, sagde Spahn.
Han understregede at Tyskland har reserveret vaccinedoser nok til at vaccinere hele befolkningen.
- Vi begyndte tidligt at bestille vaccinen og der EU hjulpet med at få kontrakterne i hus længe før vi vidste hvilke firmaer, der hurtigst ville kunne levere en effektiv vaccine, sagde han.
Han mener, at samarbejdet i EU kun fungerer, når alle kan gå adgang til vaccinen samtidigt.
- Hvad hjælper det os, hvis vi ville kunne vaccinere en smule mere nu, men vores nærmeste naboer stadig var fanget i virussens jerngreb. Kun når alle lande igen kan løsne deres restriktioner vil vi få økonomien og erhvervslivet op at køre igen, sagde Spahn.
Han understregede også, at grunden til at der ikke er flere tilgængelige vaccinedoser på nuværende tidspunkt ikke skyldes manglende kontrakter, men manglende produktionskapacitet.
Firmaet BioNtech er på nuværende tidspunkt i gang med at bygge et yderligere produktionssted i Marburg, der vil øge antallet af producerede vacciner. Denne udvidelse har regeringen støttet siden august.
Foto: David Hutzler/dpa
12 nye smittede i Flensborg
13.01.2021 12:59
Flensborg. Siden i går er der fundet 12 nye smittetilfælde i Flensborg Kommune. Desuden er tre personer meldt raske igen.
Aktuelt er der dermed 177 smittede i Flensborg.
Siden epidemiens udbrud har der været 672 smittede, hvoraf 485 er raske igen og ti har mistet livet.
530 personer befinder sig i karantæne, det er 16 flere end i går.
I løbet af de seneste syv dage har der været 132 smittede per 100.000 indbyggere.
Tyskland strammer regler om test
13.01.2021 12:56
Berlin. Tyskland lægger op til at stramme kravene om test for rejsende fra lande med høje smittetal under coronaepidemien. Har man i de seneste ti døgn opholdt sig i et højrisikoområde, skal man senest efter 48 timer præsentere en negativ test for sine lokale sundhedsmyndigheder.
Det fremgår af et direktivforslag fra sundshedsminister Jens Spahn (CDU). Direktivet blev vedtaget onsdag.
Ved ophold i områder med særligt høje smittetal eller nye, mere smitsomme mutationer skal testen foretages allerede før indrejsen til Tyskland og for eksempel kunne præsenteres for flyselskabet.
Generelt er rejsende allerede nu forpligtet til at gå i karantæne efter indrejse fra risikoområder.
Man kan også blive afkrævet et testresultat ved de periodiske stikprøvekontroller ved indrejsen til Tyskland.
- Udlandsrejser til risikoområder passer ikke sammen med en epidemi. Vil man ikke give afkald på rejsen, skal man fremover lade sig teste efter hjemkomsten, forklarer Jens Spahn.
Han påpeger, at mutationer udgør en øget fare for sundheden. Derfor skal det så vidt muligt forhindres, at disse virusser bliver spredt i Tyskland.
Forordningen træder i kraft torsdag.
Det fremgår også, at rejsende fra den 1. marts automatisk modtager en sms om de tyske rejseregler, når de passerer grænsen til forbundsrepublikken.
Listen over udenlandske risikoområder fremgår af Robert Koch Instituttets hjemmeside. Områder anses som risikozoner, hvis der er flere end 200 nye smittede per 100.000 indbyggere i løbet af syv døgn.
Hele Danmark gælder nu som et risikoområde. Det samme er tilfældet for Færøerne. Grønland er ikke på listen. Den britiske variant af coronavirussen er også konstateret i Danmark.
Fire dødsfald i Slesvig-Flensborg Amt
13.01.2021 11:50
Slesvig. Der er i løbet af det seneste døgn registreret fire nye coronarelaterede dødsfald i Slesvig-Flensborg Amt. Det drejer sig om to personer på over 90, en 82-årig og en 79-årig. To af personerne mistede livet på plejehjemmet DRK-Pflegezentrum i Satrup, hvor der har været et smitteudbrud. De andre to var indlagt i Slesvig, da de døde.
Dermed har der været 30 dødsfald i amtet siden epidemiens udbrud.
Der er desuden fundet 14 nye smittede siden i går.
I alt har 1157 personer været smittet i amtet, hvoraf 799 er raske igen og 30 har mistet livet.
Dermed er der aktuelt 328 smittede.
I løbet af den seneste uge har der været 91 nye smittede per 100.000 indbyggere.
Heunicke hasteindkaldt til uformelt sundhedsmøde
13.01.2021 11:29
København. Magnus Heunicke erklærer sig på Facebook enig med EU's center for sygdomskontrol om at speede vaccination i EU–landende op.
– Mit budskab til mine kolleger er, at vi må og skal presse yderligere på for flere vacciner hurtigere til befolkningen, skriver han.
Hasteindkaldt uformelt sundhedsministermøde netop nu om situationen med den smitsomme variant B117 og vacciner. Klart budskab fra @ECDC_EU: Varianterne udgør en trussel mod alle lande. Derfor fasthold indsatsen, øg sekventering og speed vaccination op i landene. #covid19dk #eudk pic.twitter.com/v2fOQXVCGc
— Magnus Heunicke (@Heunicke) January 13, 2021
Folketinget lukker delvist ned
13.01.2021 10:58
København. Folketinget lukker delvist ned grundet den aktuelle coronasituation i samfundet. Indtil videre frem til vinterferien midt i februar.
Det siger Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), efter et møde onsdag i Udvalget for Forretningsordenen (UFO).
Konkret vil det sige, at lovbehandlingen af 12 ud af 28 lovforslag, som allerede er fremsat, udskydes.
Forslagene skulle debatteres og diskuteres i Folketingssalen i januar og februar. Det må nu vente.
Blandt lovforslagene er der et om en forhøjelse af afgiften for ulovlig standsning på handicapparkeringspladser.
Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Problem i Smittestop-appen ventes løst i slutningen af januar
13.01.2021 10:47
København. Personer, der er testet positiv med en lyntest, kan ikke registrere sig som smittet i Smittestop–appen.
Det problem forventes løst ved udgangen af januar, oplyser Ældre– og Sundhedsministeriet til Ekstra Bladet.
Ministeriet understreger dog, at der sker smitteopsporing på baggrund af de positive svar fra lyntest.
– Smitteopsporing igennem smittestop-appen er et digitalt supplement til smitteopsporingen i Styrelsen for Patientsikkerhed, som foretager smitteopsporing på baggrund af testresultater fra private, forklarer ministeriet til mediet.
Smittestop-app fotograferet i København, torsdag den 16. juli 2020. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2020) - Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2020
Corona fjernede tre ud af fire kunder i danske lufthavne i 2020
13.01.2021 10:44
København. Antallet af passagerer i de fire største lufthavne i Danmark faldt markant i 2020 på grund af coronaudbruddet og de medfølgende rejserestriktioner.
Her er en oversigt over udviklingen i de enkelte lufthavne i 2020. Tallet i parentes er forskellen i antal passagerer sammenlignet med 2019:
Københavns Lufthavn: 7,5 millioner (-75 procent).
Billund Lufthavn: 929.082 (-75 procent).
Aalborg Lufthavn: 512.500 (-65 procent).
Aarhus Lufthavn: 119.899 (-76 procent).
Kilder: Lufthavnene selv.
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Ansatte på sociale tilbud får nu tilbud om ugentlig lyntest
13.01.2021 10:42
København. Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner og KL har indgået en aftale om at tilbyde kviktest til personale på sociale tilbud, hvor der bor eller opholder sig særligt udsatte mennesker.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Social– og Indenrigsministeriet.
Det vil for eksempel sige tilbud for mennesker med psykisk eller fysisk handicap, døgntilbud for børn og unge og herberger for hjemløse.
Kommunerne er i gang med at tilrettelægge forløbet. De første medarbejdere er allerede tilbudt lyntest, oplyses det.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
90 procent af Slesvig-Holstens sundhedspersonale vil vaccineres
13.01.2021 10:24
Kiel. Slesvig-Holstens plejekammer afviser at en vaccinepligt vil blive nødvendig. Ifølge præsident for plejekammeret, Patricia Drube, er der stor tilslutning til at lade sig vaccinere.
- Ifølge flere af de store insitutioner er omkring 90 procent af pleje- og sundhedspersonalet i delstaten indstillet på at blive vaccineret, forklarer hun.
Bayerns ministerpræsident, Markus Söder (CSU), havde startet debatten, om der skulle være krav om at plejehjemspersonale lod sig vaccinere. Han blev dog mødt af bred modstand.
Patricia Drube understreger at man kun lige er gået i gang med vaccinationerne. Hvis nogle ansatte i sundhedssektoren endnu ikke er klar til at lade sig vaccinere, ser hun det ikke som en afvisning af at de måske vil vaccineres senere. Her er det vigtigt at sørge for tilgængelig information og åben kommunikation.
De fleste butikker forlænger byttefrist for julegaver
13.01.2021 09:51
Mange danskere plejer i januar at drage til landets butikker og stormagasiner for at få byttet julegaver. Men sådan er det ikke i år.
Coronarestriktionerne har sat en effektiv stopper for forbrugernes bytteræs.
Men størstedelen af virksomhederne i detailbranchen har allerede nu ændret deres byttefrister, lyder det fra Dansk Erhverv.
– Samtidig har rigtig mange meldt ud, at man som minimum kan bytte i en bestemt periode, efter at der igen bliver åbnet op for at modtage varer, siger erhvervsorganisationens markedsdirektør, Henrik Hyltoft.
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Stadig byer med høj smitteprocent i lyntest
13.01.2021 09:24
København. Hos Falck, der står for størstedelen af lyntestene, blev der tirsdag foretaget knap 9000 test. Det er det næstlaveste i perioden, hvor lyntestene har været gratis.
Der er dog stadig testcentre i flere byer, hvor der findes en høj smitteprocent. Det siger Jørgen Mieritz, der er ambulancedirektør i Falck.
- Vi kan se, at der stadig er høje smitteprocenter i mange byer. Esbjerg ligger på 4,7 procent, Randers på 4,4 procent og Slagelse på 3,8 procent, siger han.
Det anbefales, at man ikke får lavet en lyntest, hvis man symptomer på covid-19. I stedet anbefales en pcr-test, som er dem, der bruges i det offentlige testsystem.
Det skyldes, at lyntest ikke er lige så pålidelige til at påvise, om man er smittet med coronavirus som pcr-test.
Lyntest fandt 215 smittede tirsdag
13.01.2021 09:22
København. Der blev tirsdag fundet 215 smittede i 14.536 lyntest, viser tal fra fire private udbydere onsdag morgen.
Det er syvende dag i træk med færre end 300 smittede.
De 14.536 lyntest, der tirsdag blev foretaget, fandt 215 positive tilfælde.
Det giver en positivprocent på 1,48 procent, viser tal fra de fire private udbydere, som har kontrakt med staten.
Dermed har positivprocenten ligget på under 2 procent 10 dage i træk.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Flere end 1000 nye er døde i Tyskland
13.01.2020 07:45
Berlin. De lokale sundhedsmyndigheder har i løbet af 24 timer indberettet 19.600 nye tilfælde af coronavirus i Tyskland til Robert Koch Instituttet. Desuden er der registreret 1060 dødsfald på 24 timer. Det oplyser instituttet onsdag morgen.
Dødstallet satte rekord fredag, hvor 1188 havde mistet livet. Flest nye smittede var der den 18 december med 33.777 inficerede.
Endnu er tallene usikre på grund af juleferien, hvor der blev registreret og indberettet med forsinkelse.
På syv døgn er der fundet 155 nye smittede per 100.000 indbyggere. Værdien toppede den 22. december med 197,6. Forskellen mellem delstaterne er dog enorm med 324,2 i Thüringen og 304,4 i Sachsen. Lavest er tallet i Bremen med 83,7.
- Helligdagenes tilbagegang i smittespredningen fortsætter ikke. I stedet bliver der observeret tydelige stigninger i alle aldersgrupper, men specielt blandt de yngre mellem 15 og 39 år, oplyser Robert Koch Instituttet,
Siden epidemiens begyndelse er 1.953.426 testet positive. 42.637 er døde med eller af coronavirus siden foråret.
Omkring 1.596.600 menes at være raske igen.
Kontakttallet ligger på 1,07, så hver inficeret i gennemsnit giver virussen videre til 1,07 andre. Ligger værdien i længere tid under 1,0 aftager antallet af nye tilfælde.
Sydslesvig er fortsat kraftigt ramt af coronasmitte
12.01.2021 23:10
Flensborg. Antallet af nye smittede er fortsat højt i Sydslesvig. I Flensborg Kommune er der yderligere 21 nye tilfælde på et døgn, i Nordfrisland hele 24 og i Rendsborg-Egernførde Amt 26. Slesvig-Flensborg Amt melder om 13.
I alt har der været 408 nye inficerede i Slesvig-Holsten, oplyser delstatens regering tirsdag aften.
Værst ser det ud i Pinneberg nord for Hamborg, hvor yderligere 111 er testet positive.
Kiel har 20 nye smittede.
I det forløbne døgn er 25 smittede døde. Tre har mistet livet i Slesvig-Flensborg Amt og en i Flensborg Kommune.
De øvrige dødsfald er indtruffet i det centrale og sydlige Slesvig-Holsten. I alt har 594 efterhånden mistet livet.
Flensborg Kommune er fortsat det område i delstaten, hvor smittespredningen er næstværst. Her har der været 125,3 nye tilfælde per 100.000 indbyggere på syv døgn. I Slesvig-Flensborg Amt er værdien 91,0, i Nordfrisland 89,2 og i Rendsborg-Egernförde Amt 66,8.
I løbet af et døgn er 408 nye testet positive i delstaten, hvor der efterhånden er konstateret 29.235 inficerede siden epidemiens begyndelse. 22.400 af dem menes at være raske igen.
For øjeblikket er 362 smittede indlagt. 74 får intensiv behandling. Af dem har 49 behov for at trække vejret.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce