- MIDAS -

Pust nyt liv i gamle aviser!


Pust nyt liv i gamle aviser!

Velkommen til Flensborg Avis - grænselandsnyheder siden 1869. Nu er det store digitale arkiv med næsten en halv million avissider fra de seneste 145 år online. Det betyder, at du kan logge dig ind og søge i de gamle aviser helt tilbage fra 1869. Alle artikler, billedtekster og annoncer gennem tiden er tilgængelige via fritekstsøgning, og du kan endda gemme udklip af sider.

Til arkivet
 

Arkivet er åbent for alle fra 1869 og frem til for to år siden, mens de seneste to års aviser er forbeholdt avisens abonnenter.

Det store Flensborg Avis-arkiv er med øjeblikkelig virkning åben for alle, der i forvejen har et login til avisens hjemmeside. Det gælder først og fremmest de abonnenter, der har abonnement på e-paper til computer og smartphones. Alle øvrige abonnenter har modtaget et brev med vejledning til at oprette login*.

Alle andre, der vil kigge i de gamle aviser, skal blot oprette en konto.

*Abonnenter, som har modtaget deres personlige aktiveringskode, er velkomne til selv at oprette deres konto med det samme: https://www.fla.de/aktiver.

Du kan oprette en konto på https://www.fla.de/opret og følge proceduren. Når login er oprettet og aktiveret via en mailbekræftelse, er der fri adgang til arkivet. Man logger sig på med sit brugernavn, som er identisk med mailadressen, samt det password, man selv har valgt.

Når du er logget ind, bliver du budt velkommen i øverste højre hjørne af avisens hjemmeside, og tilbage er blot at klikke på e-paper-symbolet med den bladrende avis. Så kan du frit gå ind og læse enkelte aviser ud fra den store oversigtskalender eller grave dig dybere ned i arkivet via søgefunktionen.

Søgefunktionen byder på mange triks og kneb. Du kan fx sætte en række ord i anførselstegn for at søge efter en nøjagtig ordfølge, eller sætte minustegn foran et ord for at udelukke resultater der indeholder ordet.

Hvis du ønsker at gemme et udklip til private eller forsknings- og undervisnings-formål, kan du med det særlige udklipsværktøj markere den del af avissiden, du vil gemme, og arkivere det som en PDF-fil på din egen computer eller sende det som mail.