- MIDAS -

onsdag, 22.04. 2015 09:58, (FlA) (red@fla.de)

Tyske navne på byskilte vil koste Tønder 505.000 kroner

Økonomiudvalget i Tønder Kommune skal onsdag diskutere, om der skal sættes dobbelt-sprogede byskilte op i grænse-kommunen. Et overslag viser, at en konsekvent skiltning med bynavne på både dansk og tysk overalt i kommunen vil koste 510.000 kroner i etablering. Det fortæller TV SYD.

Tysk mindretal

Tønder. Danmarks første to-sprogede skilt er netop sat op i Haderslev - og nu tager Tønder byråd også emnet op. Det er Tønders borgmester Laurids Rudebeck (V), der har taget initiativ til at drøfte forslag om tosproget skiltning i Tønder Kommune til politisk behandling.

Spørgsmålet har i flere omgange været rejst af både det tyske mindretal i Sønderjylland og det danske mindretal i Sydslesvig, da mindretallene ønsker denne markering af grænselandet som et to-kulturelt område. Mindretallene henviser også til Rammekonventionen for beskyttelse af nationale mindretal og Europarådets Sprogpagt.

Pengene skal komme fra markedsføringskassen

Tønder Kommune har undersøgt tre forskellige modeller for en sådan skiltning, der alle vedrører skiltning ved indfaldsvejene - de velkendte hvide byskilte.

Økonomiudvalget skal onsdag principielt drøfte om der skal indføres tosproget skiltning (dansk og tysk) på de hvide byskilte i Tønder Kommune, og i givet fald tage stilling til omfanget af skiltningen, der i fuld skala vil løbe op i 505.000 kroner at gennemføre. Omkostningerne skal dækkes af kommunens markedsføringskonto, fortæller TV SYD.

Læs også:

Stemmer om tosprogede skilte

Tønder siger nej til tosprogede skilte

Tønder siger nej til tosprogede byskilte

Byskilte kan billigt gøres tosprogede

LEDER: Übergeil

Ivar Rasmussen
#1 ons 22.04.2015 - 17:44
Sønderjyllands 1000 årige historie er dansk, de 56 år efter en tysk angrebskrig og efterfølgende tysk herredømme beretter ikke til tosprogede by-skilte i de Sønderjyske provinsbyer, det er meningsløst, og viser at det tyske mindretal, trods ligeværdighed med flertallet, bliver ved med at være utilfreds.
M.v.h. Ivar Rasmussen