- MIDAS -

fredag, 24.04. 2015 16:38, Tobias Dinnesen (tdi@fla.de)

Haderslev Kommune besluttede som den første danske at indføre et byskilt på dansk og tysk. Men Tønder har valgt ikke at følge trop.

Haderslev Kommune besluttede som den første danske at indføre et byskilt på dansk og tysk. Men Tønder har valgt ikke at følge trop. (Foto: Foto: Harro Hallmann, Der Nordschleswiger)

Tønder siger nej til to-sprogede byskilte

Tønder Kommune følger ikke trop på Haderslevs beslutning om at sætte et to-sproget byskilt op. Torsdag sagde et enigt økonomiudvalg nej til et lignende tiltag med to-sproget skiltning i kommunen.

Afstemning

Tønder. Et enstemmigt økonomiudvalg i Tønder Kommune besluttede torsdag at sige nej til at få to-sprogede skilte på både dansk og tysk i kommunen.

- Økonomiudvalget har enstemmigt besluttet at henlægge sagen. Man ønsker ikke at fremme sagen om tyske byskilte, siger borgmester Laurids Rudebeck (V) til Flensborg Avis.

Han understreger, at det har været vigtigt, at en eventuel beslutning om at indføre skiltning på både dansk og tysk havde et stort flertal bag sig. I stedet endte det med slet ingen stemmer at få. Men han glæder sig over, at kommunen nu har drøftet det politisk.

- Jeg vurderer det sådan, at tiden ikke har været moden til det på nuværende tidspunkt, siger borgmesteren.

Han har selv tidligere udtalt, at to-sprogede skilte »vil være en fordel i vores område, da vi har mange turister«. Men i sidste ende er han også selv endt med at stemme nej til forslaget. Men han forklarer, at han »redegjorde« for sine synspunkter på mødet.

- Nu ligger der en enig indstilling fra økonomiudvalget, og så har jeg ikke mere at sige på nuværende tidspunkt, siger han.

Haderslev fik for nylig Danmarks første to-sprogede skilt på både dansk og tysk, da borgmester H.P. Geil (V) nærmest egenhændigt havde besluttet at sætte et skilt op som et forsøg.

Læs mere:

Stemmer om tosprogede skilte

Tyske navne på byskilte vil koste Tønder 505.000 kroner

Sønderjylland får sit første tosprogede byskilt

DEBAT: Meningsløst krav om tosprogede skilte

Jens Kring
#1 tor 23.04.2015 - 21:28
Tilhører du et nationalt mindretal, så er du andenrangs borger!
Venlig hilsen
Tønder Kommune