- MIDAS -
I snart 40 år har Sønderjyllands Symfoniorkester rejst tusindvis af kilomenter til over 150 skoler både nord og syd for grænsen for at spille skolekoncerter. Orkestret er i kontakt med langt over 100.000 børn hvert år. I Flensborg foregår det den 16. maj i Idrætshallen.

I snart 40 år har Sønderjyllands Symfoniorkester rejst tusindvis af kilomenter til over 150 skoler både nord og syd for grænsen for at spille skolekoncerter. Orkestret er i kontakt med langt over 100.000 børn hvert år. I Flensborg foregår det den 16. maj i Idrætshallen. (Foto: Patricio Soto)

- Annonce / Anzeige -

 - Annonce / Anzeige -

Skolebørn til symfonikoncerter

Elevkoncerter

Sønderjyllands Symfoniorkester går i barndom og spiller musik med fjerde klasse i Sønderborg, Flensborg og Tønder.

Hans Christian Davidsen (hcd@fla.de)

tor, 16. maj 2013, 09:50

SØNDERBORG. Sønderjyllands Symfoniorkester åbner den 15. maj dørene for fjerde klasses skolebørn fra det dansk-tyske grænseland.

Det sker, når den første af seks skolekoncerter opføres i Koncertsalen Alsion klokken 10.15. 700 børn er indbudt.

- Børnene kan glæde sig til Carl Nielsens mystiske og spændende musik fra hans Aladdin-suite, iblandet en masse anden sjov og spændende musik og to fællessange, siger Dorthea Dittmer, kommunikationschef i Sønderjyllands Symfoniorkester.

I snart 40 år har Sønderjyllands Symfoniorkester rejst tusindvis af kilometer til over 150 skoler både nord og syd for grænsen for at spille skolekoncerter.

Orkestret er i kontakt med langt over 100.000 børn hvert år og giver dem en interaktiv musikalsk oplevelse.

Dette har kunnet lade sig gøre gennem Sønderjyllands Symfoniorkesters mangeårige samarbejde med landsdelens musik­lærere i fjerde klasserne om at give børnene dette unikke musikalske fundament.

Foregangsorkester

Sønderjyllands Symfoniorkester var det første orkester, der så behovet for at komme endnu tættere på børnene for derigennem at skabe den nødvendige ejerskabsfølelse over for musikken. Derfor skabte man små grupper af musikere, som selv sammensatte programmet samt fandt eventyr til at ledsage musikken for også at indføre et fortællende element.

- De mindre orkesterensembler har allerede besøgt skolerne i hele landsdelen og givet dem mulighed for på tætteste hold at møde musikerne og se deres instrumenter. Nu er det så tid til en rigtig koncert for samtlige fjerde klasseselever med hele orkestret, siger Dorthea Dittmer.

Nye musikalske horisonter

Konceptet omkring skolekoncerterne er i konstant udvikling for hele tiden at følge med børnene og højne niveauet. Men grundstenen er stadig at involvere børnene og skabe den nødvendige interaktion mellem dem og musikerne, for derigennem at sikre den bedste og mest positive oplevelse hver gang.

- Børnene lærer, at netop klassisk musik indeholder spændende nye kvaliteter, og derved inspireres de til at udvide deres musikalske horisont. Børnene får et unikt kulturtilbud på en interaktiv måde, og samtidig lærer de på en sjov måde om den europæiske musiktradition, siger Dorthea Dittmer.

Konferencier til koncerterne er Jesper Buhl og dirigent Maria Badstue

Ud over koncerten i Sønderborg er der også koncerter i Idrætshallen i Flensborg den 16. maj klokken 10.30-11.15 og 11.45-12.30 samt i Tønderhallerne den 17. maj 10.45-11.30 og 12.00-12.45.