- MIDAS -
Kvartetten Devienne er fra venstre Katarina Skliarevski, cello, Johann Korsfeldt, bratsch, Birgit Bauer, violin og Catarina Zeh, fagot.

Kvartetten Devienne er fra venstre Katarina Skliarevski, cello, Johann Korsfeldt, bratsch, Birgit Bauer, violin og Catarina Zeh, fagot. (Foto: FlA)

- Annonce / Anzeige -

 - Annonce / Anzeige -

ProMusica i Alsion

Koncert

Musikere fra Sønderjyllands Symfoniorkester spiller i små ensemler i Alsion i Sønderborg.

Hans Christian Davidsen (hcd@fla.de)

ons, 26. dec 2012, 18:18

SØNDERBORG. Sønderjyllands Symfoniorkester tilbyder regelmæssigt gratis koncerter med små ensembler af musikere fra orkestret.

ProMusica er overskriften på koncertrækken. Den første ProMucisa i det ny år er den 13. januar i Alsion i Sønderborg. Her spilles spilles Igor Stravinskys Pulcinella suite bearbejdet for kammerensemble og solocello af Vladimir Skliarevski.

Vladimir Skliarevski er far til Nikolai Skliarevski, der til daglig spiller cello i Sønderjyllands Symfoniorkester og svigerfar til stykkets solist, Katarina Skliarevski.

Kammerensemblet består af Carmen Rosu-Niculescu, Birgit Bauer og Peter Fievé - alle violinister i orkestret, Johann Korsfeldt - bratsch, Nikolai Skliarevski - cello, Peder Linneberg - bas, Bettina Zielke Jørgensen - fløjte, Simona Sindrestean - obo og Catarina Zeh - fagot.

En anden specialitet er en Sonatina af Marcel Tournier for Harpe solo, som bliver spillet af Vicky Lester.

Marcel Tournier (1879-1951) var harpenist fra Frankrig - en kendt solist, som selv komponerede et stort alsidigt repertoire for harpe. Desuden har han haft indflydelse på fremtidens harpenister gennem sit professorat i Paris.

Desuden spilles Kvartet g-mol af François Devienne for fagot, violin, bratsch og violoncello af musikerne Catarina Zeh, Birgit Bauer, Johan Korsfeldt og Katarina Skliarevski.