- MIDAS -
Sopran Stine Elbæk synger opera ved kassen i Poetzsch i Harreslev iført ganske almindeligt tøj.

Sopran Stine Elbæk synger opera ved kassen i Poetzsch i Harreslev iført ganske almindeligt tøj. (Foto: FlA)

- Annonce / Anzeige -

 - Annonce / Anzeige -

Operasang i grænsebutik

Musik

Den ny »Opera på Grænsen« gør reklame for sig selv på de mest uventede steder. Senest var det i Poetzsch-butikken i Harreslev.

Hans Christian Davidsen (hcd@fla.de)

ons, 24. jul 2013, 15:48

HARRESLEV. De handlende fik mere en bare dåseøl, da »Opera på Grænsen« opførte en varm kærlighedsduet fra Mozarts Don Juan.

Det skete midt mellem vogne fyldt med slik og øldåser - og senere i Poetzsch  cafeteria i Harreslev.

Med Andreas Winther (baryton) forklædt som Poetzsch-medarbejder og Stine Elbæk (sopran) som almindelig handlende var der ikke mange, der nåede at ane uråd, før­end ghetto-blasteren med klaversporet kørte, og amorinerne fik frit løb i duetten »Ræk mig din hånd, du kære«.

Pludselig var Poetzsch scene for en hed forførelse, der fik mange af de tilstedeværende til at standse op og lade sig rive med.

Begivenheden i Poetzsch var nummer to i en række af fire events, hvis formål det er at gøre opmærksom på Syd- og Sønderjyllands nye opera, som med hjemsted i Aabenraa vil give syddanskerne store oplevelser.

Debut i Tinglev

»Opera på Grænsen« har sin officielle debutkoncert i Byskoven i Tinglev den 18. august klokken 18.

De resterende to events er planlagt, men »Opera på Grænsen« løfter ikke sløret for, hvor de finder sted, så det altid vil være en overraskelse. Videoer vil efterfølgende være at finde på operaens hjemmeside og på facebook.com/operapaagraensen

Man kan se en video fra begivenheden på www.operapågrænsen.dk