Misforstået brug af ordet »symbol«

Læserbrev

søndag, 09.09. 2018 16:46

Britt Tryde Haarløv, Tønder

Det gode, gamle ord symbol lader til at være blevet et politisk skældsord – »symbol-politik« er noget skidt – det er noget uden indhold, uden substans, overflade, noget letkøbt – sådan siger en hel del debattører, deriblandt de markante »vesteregns«-borgmestre.

Aktuelt bruges symbolpolitik negativt i forbindelse med håndtrykket ved modtagelsen af statsborgerskab. Det er helt korrekt, at håndtrykket er udtryk for symbolpolitik, men ordet symbol bør forstås rigtigt: Som så mange andre ord inden for vores begrebsapparat stammer ordet fra Grækenland. Det betegner noget meget afgørende, indholdstungt og betydningsfuldt, nemlig et kendetegn, et mærke, et aftalt tegn, hvorved tilkendegives, at to halvdele hører sammen.

Det kan ovenikøbet for cirka 2500 år siden betyde et slags pas eller legitimationstegn for fremmede. Ordet bruges i forbindelse med indgåelse af en kontrakt – også ved at række hinanden hånden. Romerne for ca. 2000 år siden brugte håndtrykssymbolet i forbindelse med indgåelse af en meget betydningsfuld kontrakt, nemlig ægteskabet. På romerske relieffer er to personer symbolsk karakteriseret som ægtepar netop ved at de, kvinde og mand, trykker hinandens højre hånd – med en formel på latin »dextrarum junctio« (foreningen af højrehænder). I vores ægteskabsritual siges netop også efter tilspørgslen, når begge parter har sagt ja, »så giv hinanden hånd derpå«!

Det korte af det lange: Håndtrykket er et meget gammelt, meget betydningsfuldt symbol. Et symbol er ikke overflade, men et tegn, som tilkendegiver en stor indholdsmættet underliggende realitet. Tænk blot på vore nationalsymboler og utallige symboler historien igennem.

Login


Kære læser

For at kunne se dette indhold, kræver det, at du har et aktivt abonnement, og at du er logget på.
(Brugernavn og adgangskode er identiske med logindata for e-avisen)

Køb abonnement Login



Liebe(r) Leser(in),

um diesen Inhalt sehen zu können, müssen Sie über ein aktives Abonnement verfügen und eingeloggt sein.
(Benutzernamen und Passwort sind identisch mit den Login-Daten für das E-Paper)

Abo kaufen Login