- MIDAS -
Mio, min Mio - fra venstre er det Winfried Gropper, Anna Hopperdietz, Daniel Ratthei, Heike Eulitz og Nicole Janze. (Foto: Henrik Matzen)

Lindgrensk lethed på Landestheater

Teateranmeldelse

Landes­theater viser »Mio, min Mio« som skole- og familieforestilling op til jul. Her overlades meget til fantasien.

Hans Christian Davidsen (hcd@fla.de)

søndag, 10.11. 2013 19:14

SLESVIG. Astrid Lindgrens børnebog »Mio min Mio« minder om »Brødrene Løvehjerte«. Den handler om kampen mellem det gode og det onde og om at turde. Om at overvinde sin egen frygt og angst og udføre en dåd, ingen andre kan eller tør, at nedkæmpe ondskaben til glæde for mange mennesker, også selv om det kan koste én livet. Udgangspunktet er en trist, grå hverdagshistorie, som afløses af en bedre anden verden - her »Landet i det fjerne«, hvor Bo Vilhelm Olsson hedder Mio, og hans far kongen elsker ham over alt andet. Med sine mange gentagelser er »Mio min Mio« et lille eventyr.

Hver gang Mio tror, at hans sidste time er kommet, vender tingene. Træer, søer og bjerge redder ham i allersidste øjeblik.

»Mio min Mio« er ren eskapisme. Men en fortrøstningsfuld flugt.

Schleswig-Holsteinisches Landestheater spiller det nervepirrende, men også poetiske stykke som årets skole- og familieforestilling op til jul. Det henvender sig til børn fra fem år og opefter og opføres godt 50 gange i teatrets tre hovedbyer Rendsborg, Slesvig og Flensborg samt som gæstespil i Nordfrisland og Ditmarsken.

Sparsomme midler

Det er en rørende opsætning. Vi følger Mios rejse til »Landet i det fjerne«, hvor han kæmper mod den onde ridder Kato (Heike Eulitz). Mio (Daniel Ratthei) er adopteret af et ældre ægtepar og leder efter sin rigtige far, som han genfinder i landets konge, Miramis (Winfried Gropper), og bliver ven med drengen Jum-Jum (Kolja Heiß).

Det foregår alt sammen med meget sparsomme midler på scenen. Hvor de forskellige bogudgaver hyppigt er illustreret med prægtige hvide heste og billeder af slotte i stil med Neuschwanstein, så er alt overladt til fantasien her på scenen.

Ridderen på den hvide madras

Ridderen på den hvide hest er ridderen på den hvide madras, og fantasiverdenen skabes med små lyd- og lyseffekter. Men at det virker, det får man bevis for, når skuespillerne peger ud på noget ude i salen: Børnene vender deres hoveder om i troen på, at det er der.

De medvirkende springer ind og ud af flere roller - Anna Hopperdietz er både spejder, sværsmed og Nonno, mens Nicole Janze når at være væver, spejder, Lolli, Jali og tante Lundin.

Det går alt sammen derudad med en lind­grensk lethed.

Schleswig-Holsteinisches Landestheater: Mio, mein Mio - af Astrid Lindgren. Instruktion: Rebecca S. Seiler. Familieforestilling + fem år. Vises i Slesvighus, Flensborg Teater, Rendsborg Teater, Husumhus og Stadthalle i Nibøl. Sidste spilledag: Anden juledag.