- MIDAS -
Tysk er et fremmedsprog på retur, og mange tror i dag, at de kan klare sig i verden med engelsk. På den baggrund vurderer professor Detlef Siegfried, at det danske niveau med hensyn til tysk stadig er højt.

Tysk er et fremmedsprog på retur, og mange tror i dag, at de kan klare sig i verden med engelsk. På den baggrund vurderer professor Detlef Siegfried, at det danske niveau med hensyn til tysk stadig er højt. (Foto: FlA)

- Annonce / Anzeige -

 - Annonce / Anzeige -

Knap halvdelen af danskerne: Jeg taler tysk

Sprogundersøgelse

Danskerne har stor selvtillid i en ny sprog-undersøgelse fra Eurobarometer. Men det svarer ikke nødvendigvis til virkeligheden, mener tyskprofessor i København.

Jens Nygaard (jn@fla.de)

tor, 05. jul 2012, 22:15

BRUXELLES. EUs Eurobarometer har netop barslet med en ny rapport, som undersøger, hvordan det ser ud med europæernes sprogkundskaber.

Det er første gang siden 2005, der bliver lavet en sådan undersøgelse, og tallene for Danmark er interessante.

Lidt over 1000 danskere er blevet spurgt om deres sprogkundskaber, og 47 procent af dem siger, at de kan tysk nok »til at føre en samtale på sproget«.

I 2005 var det 54 procent, der sagde, at de kunne tysk nok til at føre en samtale.

- For mig er det positivt. Der er stadig et ret godt kendskab til tysk i Danmark, siger Detlef Siegfried, der er professor i tysk og europæisk historie ved Københavns Universitet.

Høj selvopfattelse

Han gør dog opmærksom på, at der ikke er tale om en objektiv måling. Den er baseret på folks egen bedømmelse af deres sprogkundskaber.

- Det viser, at der er en ret høj selvopfattelse i Danmark, når det drejer sig om for eksempel at kunne tale tysk. Det behøves selvfølgelig ikke at svare til virkeligheden, siger Detlef Siegfried. Hans personlige opfattelse er, at virkeligheden ser noget anderledes ud.

Danskere bedre end tyskere på engelsk

For øvrigt også når det drejer sig om danskernes engelskkundskaber. 86 procent siger i undersøgelsen, at de kan føre en samtale på engelsk.

Tyskerne er også blevet spurgt. 56 procent af dem siger, at de taler engelsk rimeligt godt.

-----

Læs mere i den trykte avis fredag.