- MIDAS -
Thomas L. Fagerlund, Søren B. Corneliussen og Hasse Mydtskov udgør Kissaway trail efter, at bandet er blevet reduceret fra en kvartet til en trio. (Foto: FlA)

Kissaway Trail får comeback

Koncert

Det danske rockorkester er klar til en tur rundt i det danske land. Aabenraa og Sønderborg bliver to af koncertstederne.

Hans Christian Davidsen (hcd@fla.de)

tirsdag, 18.02. 2014 16:15

AABENRAA. Kissaway Trail er tilbage som en trio med deres tredje album, et »The« og to bandmedlemmer fattigere. Det omtumlede rockband blev for fem-seks år siden spået en kometkarriere, men er siden hen blevet reduceret, da nedturen ramte, og spådommen aldrig helt blev indfriet trods intensiv turnévirksomhed i ind- og udland.

Bandet har dog fundet melodien igen og drager i denne måned ud på en længere Danmarkstour. Albummet "Breach" er gruppens første siden "Sleep Mountain" fra 2010, og det seneste udspil. Den 27. februar klokken 20 kommer Kissaway Trail til Sønderborghus, og den 28. februar giver bandet koncert i NygadeHuset i Aabenraa. Koncerten begynder klokken 21, og dørene åbnes en halv time før.