- MIDAS -
Holger Johannsen hj@fla.de

Holger Johannsen hj@fla.de (Foto: Martina Metzger)

Hold op med at stirre huller i luften

PÅ tværs

Holger Johannsen (hj@fla.de)

torsdag, 30. maj 2013

Hvor mange sprog skal vi egentlig værne om i vores hjemstavn? Er det ikke nok med dansk, tysk, plattysk, sønderjysk og nordfrisisk med alle dens vildt forskellige dialekter på øerne og på fastlandet?

Nogle vil have, at vi også hylder vores helt egen version af det danske modersmål: Sydslesvigsk. Det skulle være en enestående dialekt, måske endda en vigtig sproglig bro på tværs af grænsen. Et nødvendigt specialsprog - skræddersyet til grænselandet.

Men jeg siger nej. Stop det pjat! Sydslesvigsk er ikke et bevaringsværdigt sprog. Det er bare cirkusdansk, et pinligt udtryk for sproglig forvirring. Jeg er bestemt ikke fri for germanismer selv. Og disse sproglige fejltagelser kan jeg godt undvære. Det er ikke charmerende at udstille sig selv med et i grunden latterligt og sindsforstyrrende sprogbrug.

Der var engang en kvindelig lærer på Uffe-Skolen i Tønning. Midt i timen klatrede hun op på en stol for at ordne noget på tavlen. Eleverne skulle løse et regnestykke imens. Da lovede en af hendes elever på klingende sydslesvigsk: »Jeg skal være færdig med mine opgaver, inden De nedkommer«.

Ingen af de andre elever lo, de sad bare og »stirrede huller i luften«, som det hedder på sydslesvigsk, når man keder sig..

Nej, lærerinden var ikke gravid, og derfor skulle hun heller ikke nedkomme. Men jeg håber, at hun kom efter eleven og lærte ham noget ordentligt dansk.

Hvorfor taler børn og voksne så underligt dansk i Sydslesvig? Pædagoger og lærere gør sikkert en ihærdig indsats for også at forberede dem sprogligt på det virkelige liv. Men der sniger sig alt for mange germanismer ind i sproget. Selv de såkaldte rigsdanske børn skal bare have boet længe nok syd for grænsen, så begynder de også »at trykke sig underligt ud«.

Når en sydslesvigsk elev har brug for noget at skrive på, så siger han gerne til læreren: »Kan du ikke besørge mig noget papir?« Men det er næppe toiletpapir, han mener.

" " "

Nogle gange har sydslesvigske elever sikkert bare »næsen fuld« af de ustandselige belæringer. De gider ikke høre mere vrøvl. De har »slået skolebøgerne ind«, uden at de gik i stykker af den grund. De er holdt op med »at stride sig« højlydt i timerne. Og så kommer læreren, er stadig utilfreds og »kaster en for«, at man ikke er en god nok elev.

Møder en vaskeægte sydslesviger en lige så ægte dansker, så skal begge gøre sig »store bemøjelser« for ikke at misforstå hinanden. Igen og igen »underløber« os sydslesvigere sproglige fejl.

Når vi kommer nordpå og vil vise vore danske værter, at vi godt kan magte modersmålet, så går det nogle gange »bagpå løs« - altså i kage.

Så må man sige undskyld og spørge pænt - mens danskeren formentlig smiler overbærende:

»Kan du tilgive mig min opførelse?«

Det kan man sikkert som dansker. Men det vil nu være bedre, hvis sydslesvigerne prøvede mere ihærdigt at tale ordentlig dansk i stedet for bare at oversætte det, man gerne vil sige, ord for ord, uden hensyn til dansk grammatik og sprogbrug.

Nej, sydslesvigsk er ikke et bevaringsværdigt sprog. Vi udstiller os bare som cirkusdanskere, når vi hævder, at vi ikke taler forkert, men bare bruger vores egen dialekt - og kalder den ovenikøbet bevaringsværdig.

Hvis Storm P, den legendariske danske sprogkunstner og hverdagsfilosof, levede endnu, vil han måske sige:

Danske blomster går ud, mens sydslesvigske blomster går ind. Og sådan er det hele vejen igennem.

Ak ja. Jeg betakker mig for jeres opmærksomhed.