- MIDAS -
Efter tidligere at have været præget af konflikt, er det nu nærmere en følelse af samhørighed, der er typisk for det dansk-tyske grænseland, fortæller den ny rapport.

Efter tidligere at have været præget af konflikt, er det nu nærmere en følelse af samhørighed, der er typisk for det dansk-tyske grænseland, fortæller den ny rapport.

- Annonce / Anzeige -

 - Annonce / Anzeige -

Grænselandet er forenet
i en fælles mentalitet

Rapport

Ny rapport viser, at der er en stor samhørighedsfølelse og oplevelse af fælles mentalitet på både den danske og den tyske side i grænselandet.

(FlA) (red@fla.de)

man, 19. nov 2012, 16:13

FLENSBORG. Det dansk-tyske grænseland har været slagmark for to blodige krige i 1848-50 og i 1864. Men når man spørger ganske almindelige danske sønderjyder og tyske slesvigere, hvad der er vigtigt i tilværelsen, viser det sig, at de har mere til fælles med hinanden end med de øvrige borgere i Danmark og Tyskland. Det viser en ny undersøgelse, som Region Syddanmark offentliggør i næste måned.

Undersøgelsen bygger dels på resultater fra den store europæiske værdiundersøgelse, som blev gennemført i Danmark og Tyskland i 2008, dels på helt nye svar fra regionens eget "grænsepanel", som består af godt 1000 personer syd og nord for grænsen. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Undersøgelsen viser tydeligt, at selvom kun hver fjerde borger i grænselandet har familie og venner på den anden side af grænsen, er der en stor samhørighedsfølelse og oplevelse af fælles mentalitet i hele området. Fælles for de i alt 700.000 sønderjyder og tyske slesvigere er blandt andet, at de anser arbejde, familie, politik og religion for vigtigere end andre danskere og tyskere. 20 procent af sønderjyderne og 25 procent af de tyske slesvigere finder politik meget vigtigt mod 12 procent af alle danskere og 7 procent af alle tyskere. Religion vurderes i grænselandet som meget vigtigt af 12 og 14 procent, mens gennemsnittet i begge nationalstater kun er 9 procent.

- Der har været kæmpet hårdt om grænsen, og sprog og nationalitet skiller. Men både mentalitetsmæssigt og på det praktiske plan i form af handel, jobudbud og uddannelse betragter mennesker i grænselandet sig som underlagt fælles vilkår og muligheder. Meget tyder på, at netop fordi grænsen gennem tiden er blevet trukket flere forskellige steder i området, har der udviklet sig en forståelse hen over den, siger Johanna Lundstöm, chef-analytiker i Region Syddanmark.

Finn Slumstrup, formand for Grænseforeningen, ser grænselandets særlige historie som årsag til, at befolkningen her lægger flere følelser i traditioner og politik end andre danskere og tyskere.

- I Danmark plejer man at omtale det, der skete i 1920, som Genforeningen. Men man kunne lige så godt sige, at ved den lejlighed blev det århundredgamle hertugdømme Slesvig skåret midt over. I dag, hvor der er mindre fokus på de nationale modsætninger, træder bevidstheden om de fælles vilkår tydeligere frem. Man kunne kalde det en genforening af Slesvig, siger Finn Slumstrup.

Han tilføjer, at Grænseforeningen har planer om et projekt kaldet "Generation Slesvig", som fokuserer på, at mange unge i området hverken ser sig som danske eller tyske, men står med et mentalt ben i hver lejr. På regionsniveau er der ifølge Finn Slumstrup meget vundet for både den tyske delstat Slesvig-Holsten og Region Syddanmark ved at samarbejde over grænsen. For eksempel kan man modvirke at blive anset for en udkant i begge lande.

Erla Hallsteinsdottir er dr.phil. og leder ved Syddansk Universitet et forskningsprojekt om de fordomme, som ofte præger kommunikationen mellem danskere og tyskere. Det kunne være danskeres opfattelse af tyskere som ordensvanvittige, humorforladte arbejdsnarkomaner i store biler eller tyskeres syn på danskere som slappe og smådumme hyggedyr. Hun mener, at det tætte mentalitetsfællesskab i grænselandet kan bruges til at nedbryde og nuancere sådanne fordomme:

- Det er oplagt, at hvor kulturerne møder hinanden, vil man kunne finde flere mennesker, som vil kunne bidrage til, at vi bedre kan forstå hinandens måde at tænke på i stedet for at fastholde negative stereotypier, som ikke passer, siger Erla Hallsteinsdottir.