- MIDAS -

tirsdag, 03.05. 2016 16:44, Hans Chr. Davidsen (hcd@fla.de)

FolkBaltica kunne melde udsolgt til flere koncerter. Der var næsten fuldt hus til afslutningskoncerten i Marienkirche i Flensborg søndag aften, hvorfra dette foto stammer. 															      (Fotos: Lars Salomonsen)

FolkBaltica kunne melde udsolgt til flere koncerter. Der var næsten fuldt hus til afslutningskoncerten i Marienkirche i Flensborg søndag aften, hvorfra dette foto stammer. (Fotos: Lars Salomonsen)

FolkBaltica overgik egne forventninger

Musikfestivalen i det dansk-tyske grænseland solgte 1000 flere billetter end sidste år. Alene åbningskoncerten i Sønderborg trak over 700 mennesker.

Besøgsrekord

Flensborg. Musikfestivalen FolkBaltica solgte godt 6000 billetter til koncerterne i Sønderjylland og Slesvig-Holsten. Det er 1000 flere end sidste år og besøgsrekord i de 12 år, festivalen har eksisteret.

Succesen tilskriver arrangørerne blandt andet det ny format, som FolkBaltica fik i år. Festivalen blev skudt i gang med to optaktskoncerter i forrige weekend i Husum og på vadehavsøen Før før den officielle åbningskoncert i Alsion i Sønderborg onsdag aften. Koncerten i Alsion trak alene 718 tilhørere. Fra den 23. april til den 1. maj blev der spillet 31 koncerter på 29 scener i 18 byer nord og syd for grænsen.

Koncerter blev udsolgt på stribe. Det gælder blandt andet koncerterne i Husum, Kiel, Kappel, Aabenraa og vokalkoncerten med lettiske Latvian Voices og islandske Árstídir i St. Jürgen Kirche i Flensborg fredag aften. Denne vokalkoncert var udsolgt flere uger i forvejen, oplyser FolkBalticas forretningsfører, Juliana Thun.

- Vore prognoser blev overgået mangefold, siger hun.

Festivalens budget er på 270.000 euro. I den kommende tid skal det endelige resultat gøres op.

Juliana Thun mener, at festivalens nye spillesteder overbeviste med deres akustik. De nye spillesteder var Stadttheater i Flensborg, St. Laurentii Kirche på Før, Christuskirche i Nibøl, NordseeCongress­Centrum i Husum og Peter Paul Kirche i Bad Oldesloe.

Datoen for næste års FolkBaltica er allerede plottet i kalenderen. Det bliver fra den 13. til den 21. maj.

RESÜMEE

FolkBaltica feiert Besucherrerkord

Mit dem Gemeinschaftskonzert ging Sonntag Abend das 12. Festival Folk-Baltica in der Flensburger Marienkirche mit einem rekord zu Ende. Die Geschäftsführeren Juliana Thun zieht ein mehr als zufrieden stellendes Resümee. Denn es gab einen Besucherzuwachs von zehn Prozent gegenüber dem Vorjahr (5400 Gäste).

»Die vorherige Prognose wurde beit weitem übertroffen«, so Juliana Thun.

Vom 23. April bis 1. Mai veranstaltete der FolkBaltiva das diesjährige Festival mit einem Budget von gut 270.000 Euro. In diesem Zeitraum fanden 31 Konzerte in 18 verschiedenen Orten und in 29 Spielstätten in Schleswig-Holstein und Sønderjylland statt.