- MIDAS -
Brigitte Rosinski: - Jeg kunne sagtens skrive en ekstra bog ud fra min re­search, men ved at holde det lidt kortere håber jeg at kunne appellere til læsere, i hvis dagligdag teater måske næppe spiller den store rolle. (Foto: Foto : Martina Metzger)

Flensborg bag kulisserne

Teaterhistorie

For første gang kan man læse en samlet fremstilling om Flensborgs spraglede teaterlandskab.

Hans Christian Davidsen (hcd@fla.de)

tirsdag, 19.11. 2013 14:47

FLENSBORG. Det er ikke kun på scenen, at det kan gå lige lovlig lystigt for sig. I en ny bog om teaterlivet i Flensborg kan man læse om en teatergarderobe, der bliver ædt op af møl og om en teaterinstruktør, der af mangel på penge til en plakatmand selv måtte cykle rundt i byen og klistre plakater op. Han endte med at selv at blive til en omvandrende limstift. »Vorhang auf!« hedder bogen, som den pensionerede journalist Brigitte Rosinski har udsendt i samarbejde med historikeren Dieter Pust. Bogen er udsendt af Gesellschaft für Flensburger Stadtgeschichte, som de begge er aktive medlemmer af.

Det er første gang, at der foreligger en monografi om denne levende del af kulturlivet i Flensborg. Og her er næsten intet glemt. Den største rolle i byen og i bogen spiller naturligvis Flensborg Teater, der indtil 1974 var et byteater, og som derefter blev fusioneret med byteatrene i Slesvig og Rendsborg til Tysklands største landsdelsscene, Schleswig-Holsteinisches Landestheater.

Et broget landskab

Teaterlandskabet i byen er et kludetæppe. Her er plattysk teater på Niederdeutsche Bühne. Dansk amatørteater på Det Lille Teater. Med udvandringen af Volga-tyskere fra Rusland - de såkaldte Spätaussiedler - er der også kommet et tysk-russisk amatørteater. På Orpheus Theater opføres primært kabaret og varieté som gæstespil og det med nogle af Tysklands største kunstnere inden for den genre, man kalder klejnkunst. Der er eksperimenterende teater på den østlige side af inderfjorden i teaterværkstedet Pilkentafel.

Der er alternative gæstespil i kulturværkstedet Kühlhaus i den nedlagte godsbanegård. Der er improvisationsteater med gruppen Improgramm, som holder til i Theaterschule Flensburg - en skole, der for en halv snes år siden blev oprettet i den tidligere biograf i Mørvig med penge fra en fond. Her er dukketeater og skoleteater, teaterforeninger og et nyt teaterkompagni bestående af ikke-professionelle, der dog i kvalitet kan tangere mange professionelle: Nemlig Broschmann & Finke, der med Michael Wempner i spidsen groede frem på Niederdeutsche Bühne, som gruppen senere brød med og derefter primært rykkede til Harreslev, hvor det spiller i Bürgerhaus.

Kun en enkelt lille niche er forbigået forfatterens opmærksomhed - nemlig de danske gæstespil, som Sydslesvigsk Forening arrangerer i Flensborg Teater.

Bogen er ikke kun historie, men også nutidshistorie. Forfatteren har interviewet nogle af de personer, der lige nu sætter deres præg på teaterlivet i byen - blandt andre Landestheaters generaldirektør, Peter Grisebach, balletchef Katharina Torwesten, Elisabeth Bohde fra Pilkentafel, Conny Meesenburg fra Orpheus og Klaus Esch fra Theaterschule Flensburg.

- Mit mål har også været, at bogen skal underholde. Jeg kunne sagtens skrive en ekstra bog ud fra min re­search, men ved at holde det lidt kortere håber jeg at kunne appellere til læsere, i hvis dagligdag teater måske næppe spiller den store rolle, siger Brigitte Rosinski, der er tidligere reporter på Flensburger Tageblatt.

Især livet bag kulisserne har haft hendes bevågenhed, tilføjer hun.

Tilladelse hos politiet

Dieter Pust har som historiker gravet i annalerne og beretter i det historiske kapitel i bogen blandt andet om de tre Tivoli-scener, der har været i Flensborg gennem historien. Forbilledet var Tivoli i København, og genren var traditionel taleteater med to personer i en jævn restaurant- Tivoli-teatrene lå flere steder. Blandt andet i det tidligere Raschs Hotel ved Nordermarkt og dér, hvor den nu nedlagte Christian Paulsen-Skole ligger.

- Dengang kunne man ikke blot opføre teater, som man havde lyst til. Man skulle have en tilladelse, beretter Dieter Pust.

- Det begyndte med den danske konge, der krævede en såkaldt »øvrighedens koncession«, og det fortsatte i preussisk tid. Manuskripter skulle indleveres til gennemlæsning hos politiet, som derefter godkendte eller afviste dem. Dette fænomen spillede især en stærk rolle i Köller-tiden, hvor der blev holdt et vågent øje med især dansk kultur, fortæller Dieter Pust.

Köller-perioden fra 1898 til 1905 var opkaldt efter overpræsident Ernst von Köller, der forsøgte at knække danskheden ved mødeforbud, masseudvisninger og fængselsstraffe.