- MIDAS -

tirsdag, 13.12. 2016 10:13, mof (red@fla.de)

(Arkivfoto)

Femern-byggeriet forsinkes igen

Danskerne skal væbne sig med tålmodighed i forbindelse med bygningen af en fast forbindelse over Femern-bælt. Det er resultatet af et møde mellem den danske og den slesvig-holstenske trafikminister mandag.

Infrastruktur

Femern-byggeriet bliver endnu engang udskudt. Det blev slået fast, da den nye danske trafikminister Ole Birk Olesen (LA) mødtes med sin slesvig-holstenske kollega Reinhard Meyer (SPD) i Kiel mandag. Den endelig beslutning om begyndelsen af byggeriet udskydes med et halvt år, så den først kommer i midten af 2018. Ifølge Reinhard Meyer er det de mange indvendinger og klager, der er kommet fra tysk side, der er årsagen til forsinkelsen. Der er kommet ikke mindre end 12.600 fra tysk side alene, og de skal alle behandles, før der kan fremlægges en tidsplan for byggeriet. Reinhard Meyer understreger dog, at regeringen i Kiel stadig er fast besluttet på at gennemføre projektet, selv om byggeriet tidligst kan starte i 2020 og stå færdigt i 2030.

Ole Birk Olesen udtrykker forståelse for den tyske grundighed, men tilføjer, at man naturligvis gerne vil bygge forbindelsen så hurtigt som muligt