- MIDAS -
The Rumour Said Fire er lig med Jesper Lidang, Christian Rindorf, Søren Lilholt og Kasper Nissen

The Rumour Said Fire er lig med Jesper Lidang, Christian Rindorf, Søren Lilholt og Kasper Nissen (Foto: FlA)

- Annonce / Anzeige -

 - Annonce / Anzeige -

En uundgåelig i Volksbad

Koncert

The Rumour Said Fire giver koncert i Flensborg den 18. april.

Hans Christian Davidsen (hcd@fla.de)

tir, 19. feb 2013, 15:29

FLENSBORG. Alt imens verden (eller Danmark i hvert fald) gik og håbede på mere jordfarvet pop af samme slags, valgte The Rumour Said Fire at kigge frem, ikke tilbage.

Da kvartettens debut udkom i oktober 2010, et års tid efter at »The Balcony« satte sig fast i danskernes øregange, var det uden kæmpehittet.

Og da The Rumour Said Fire sidste år udgav sin toer, »Dead Ends«, sprang bandet igen på hovedet ud i det ukendte med en plade, der lød mere af tidlig The Cure end flerstemmig folk.

The Rumour Said Fire annoncerer nu til foråret en Tysklands-turne, der også kaster en koncert i Flensborg af sig. Torsdag den 18. april giver gruppen en koncert i Volksbad, og billetsalget er netop begyndt i Flensborghus, Aktivitetshuset i Flensborg og på mittendrin-gmbh.de. Prisen er 14 euro.

The Rumour Said Fire blev dannet i 2008 af sanger, sangskriver og guitarist Jesper Lidang. Gruppen optrådte for første gang sammen i maj 2008 og har i 2009 varmet op for det amerikanske band Passion Pit i Vega i København.

The Rumour Said Fire har vundet P3 Guld prisen i kategorien P3 talentet 2009. I 2010 udgav The Rumour Said Fire singlen Sentimentally Falling, fra deres andet album, The Arrogant, som udkom samme år. Singlen blev en af P3's Uundgåelige.