- MIDAS -
Povl Dissing, Rasmus og Jonas Dissing samt Las Nissen har gennem mange år givet en både forfriskende og ungdommelig vitaminindsprøjtning til musik skabt på tværs af generationer.

Povl Dissing, Rasmus og Jonas Dissing samt Las Nissen har gennem mange år givet en både forfriskende og ungdommelig vitaminindsprøjtning til musik skabt på tværs af generationer. (Foto: FlA)

- Annonce / Anzeige -

 - Annonce / Anzeige -

Dissing kommer uden bodyguard

Koncert

Engang blev han truet med øretæver. Nu bliver han hyldet. Povl Dissing giver koncert i godt selskab i Flensborghus.

Hans Christian Davidsen (hcd@fla.de)

tor, 19. sep 2013, 14:15

FLENSBORG. Han fyldte 75 i januar, men Povl Dissing har ingen alder. Eller også har han alle aldre. Povl Dissing er noget af det nærmeste, man kan komme den nationale stemme, for få er deres danskhed så bevidst i deres kunst og udtryk som ham.

Han begyndte at optræde i 1960erne og dengang måtte have en bodyguard med på job – af frygt for at få øretæver af publikum, som troede, at han tog pis på det nationale arvesølv, når han fortolkede gamle danske sange som »Lille Anna« og »Gi’ mig en hest, mor«.

Lørdag den 21. september klokken 20 giver Povl Dissing i Flensborghus koncert med sønnerne Jonas og Rasmus Dissing samt Las Nissen.

I april udsendte Povl Dissing CD’en »25 min. endnu« med live-optagelser af klassikerne fra 1960erne og 1970erne i helt nye arrangementer. Anmelderne var helt oppe og ringe. Efterfølgende var Povl Dissingpå tur med band og sangene og igen var anmelderne gavmilde med såvel stjerner som store ord.

Gennem mere end ti år har Povl Dissing og sønner (samt Las Nissen) spillet koncerter og skabt album sammen. På tværs af generationer har de fire musikere sammen skabt fornem dansksproget vise- og folkemusik med blues og rockreferencer. Nu har kvartetten også taget Povls gamle sange på repertoiret.

Koncerten i Flensborghus er afslutningen på den grænseoverskridende litteraturfestival Litteraturfest.nu