- MIDAS -
Enstedværkets profil har været en del af udsigten over Aabenraa Fjord siden 1958. (Foto: fra udstillingen)

Det elektriske Sønderjylland

Udstilling

Industrimuseet Cathrinesminde på Broagerland viser en udstilling om Enstedværket og den sønderjyske elforsyning fra 1920 til 2000.

Hans Christian Davidsen (hcd@fla.de)

torsdag, 03.10. 2013 14:14

BROAGERLAND. Enstedværkets store blok tre blev lukket i januar, og elektricitetsproduktionen er indstillet. Fjernvarmeproduktionen på biobrændselsblokken, blok to, hører også op. Den store blok tre, med de karakteristiske røde »ører« er opført i 1979 og kan yde en effekt på 650 megawatt svarende til en sjettedel af Danmarks elbehov. Denne sidste kraftværksblok på Enstedværket er opført i 1979. Oliekrisen i 1973 var medvirkende til, at værket blev kulfyret, og kulfyringen er nu en medvirkende grund til, at værket er lukket.

Enstedværkets lukning giver anledning til, at Cathrinesminde Teglværk finder særudstillingen om den sønderjyske elforsyning frem fra gemmerne. Den vil i lidt beskåret form kunne ses, til museet lukker sæsonen sammen med sommertiden 27. oktober.

Nationalpolitisk sag

Udstillingen fortæller om elforsyningen fra genforeningen og frem til slutningen af det 20. århundrede. Hovedvægten ligger på direktør Jes Christiansens tid, hvor opbygningen af den sønderjyske elforsyning var en nationalpolitisk sag for Sønderjyllands skyld. I dag er Enstedværket en del af energiselskabet Dong, som ikke driver elværker af hensyn til de landsdele, som de ligger i.

Sønderjylland var engang førende på elforsyningsområdet med et højspændingsnet, der dækkede hele landsdelen, og som leverede landets billigste strøm.

Både værket og dets første direktør fik stor betydning for erhvervsudviklingen i Sønderjylland ved at sikre energiforsyningen, ved at støtte oprettelsen af nye virksomheden og institutioner, og ved at højspændingsværket stod fadder til Sønderjyllands Maskinfabrik, DSSM, en af landsdelen store virksomheder i dag. Også Sydenergi har sin baggrund hos elektricitetsforkæmperne fra genforeningstiden.

Museet udgav i 2009 en lille bog om højspændingsværket, »Ånden på værket«, som stadig kan fås.