Egernførde UFs 99er-hold kom hjem fra Danmark med en sølvmedalje.

Egernførde UFs 99er-hold kom hjem fra Danmark med en sølvmedalje.

- Annonce / Anzeige -

 - Annonce / Anzeige -

Dansk U14-vicemester
kommer fra Egernførde

Fodbold

EUF-talenter opnåede i nærheden af København igen en fin pladsering.

(FlA) (red@fla.de)

man, 03. sep 2012, 18:15

GREVE. Drengene fra Egernførde UFs 99er har taget sølvmedaljen med hjem fra det danske fodboldlandsmesterskab i Greve, der ligger 10 km fra København. På stævnet, der fandt sted den 25. og 26. august 2012, blev kampene spillet på 15 nye og store fodboldbaner, og vejret syntes ­også godt om fodboldspillernes indsats - der var næsten ingen regn.

Det hele startede med en nyformering af holdet fra SdU, fordi der var nogle skadede spillere, der ikke kunne deltage i kampene. Det kom til udtryk i den første match, hvor UF99erne ikke rigtig kom i gang og derfor ikke ud over et 1:1 (1:0) efter 40 minutter mod mesteren fra Nordsjælland. Selve kampen var også præget af utilfredshed med dommeren, der ikke havde straffet et foul mod målmanden Max Gauglitz lige foran målet.

Næste kamp i deres pulje, der var gruppen omkring 6. klasses-drengene, gik i gang mod mesteren fra Roskilde amt, der senere blev turneringsvinder. Begge hold spillede en god kamp med mange chancer på begge sider. Roskilde fik den første bold i nettet, men Egernførde UF kunne følge efter og udligne til 1:1.

Herefter var EUF meget tætte på at føre med 2:1, men kunne ikke få deres chancer omsat til mål. Lidt senere overtog Roskilde så føringen efter, som UF-99erne mener, åbenlyst at have spillet ureglementeret, men igen uden en straf fra dommerens side.

Mere i den trykte avis tirsdag