- MIDAS -
Peder Linneberg savner modstykket til musik - stilheden. Her modtager han bifald i St. Nikolai Kirche i Egernførde. (Foto: Hans Christian Davidsen)

Bassist med tinnitus

Koncertanmeldelse

For seks år siden fik Peder Linneberg en permanent hyletone i øret. Musikeren optrådte solo med Sønderjyllands Symfoniorkester i Egernførde.

Hans Christian Davidsen (hcd@fla.de)

lørdag, 18.01. 2014 09:00

EGERNFØRDE. Den er der altid. Hyletonen i Peder Linnebergs ører. Bassisten i Sønderjyllands Symfoniorkester har tinnitus og må konstant lægge øren til en tone, hvis lyd minder om en af de højeste piber på et kirkeorgel.

Men det gik hen over hovedet på publikum, da Sønderjyllands Symfoniorkester torsdag aften gav koncert i den stemningsfyldte St. Nikolai Kirche i Egernførde. Her var Peder Linneberg solist i to stykker musik, og det med sit eget lydbillede, der er ledsaget af et indre soundtrack.

Det er snart seks år siden, Peder Linneberg sidst kunne falde i søvn uden at høre pibelyden

- Jeg savner stilheden. Den har jeg ikke mere. Rent filosofisk starter musik vel med stilhed, siger han.

Peder Linneberg fik en mulighed af de sjældnere ved at træde frem som solist i Lars-Erik Larssons melankolske og traditionelle concertino for kontrabas og strygeorkester. Og fortsatte efter en kort pause med Paul Hindemiths Trauermusik, lidt tungt, og i fire korte satser.

Det var efter generalprøven på Wagner-operaen »Ragnarok« i 2008, den fjerde del af Nibelungens Ring, at den pibende sinustone kom snigende. Hyletonen havde Peder Linneberg hørt før efter koncerter, men denne gang gik den ikke væk igen, som den plejede. Dirigenten dengang magtede ikke at sætte et niveau, der var acceptabelt for ørerne.

- Det betød i praksis, at orkestret spillede alt for kraftigt. Det svarer til, at en håndværksmester ikke forlanger, at lærlingene skal tage høreværn på, når han beder dem om at bruge vinkelsliberen, forklarer Peder Linneberg.

Handicappet med hørelsen skader dog tilsyneladende ikke hans musikalske indsats. I St. Nikolai Kirche i Egernførde fik han et stort bifald for sin solo-indsats.

Lys og klar

Sønderjyllands Symfoniorkester åbnede koncerten med en charmerende symfoni af Haydn, hvor den alternerende koncertmester, Karsten Dalsgaard Madsen, kunne træde ind i sangerens rolle - som soloviolinist.

Da Haydn i 1761 blev udnævnt som vicekapelmester hos en af Europas rigeste adelsslægter, Esterházy i Østrig, kvitterede han for udnævnelsen ved at komponere tre symfonier: Le Matin, Le Midi og Le Soir. Hvor Morgen- og Aften-symfonierne er i henholdsvis D- og G-Dur er den middagen komponeret med tone C som grundtone i durskalaen. Lys, klar og til tider festlig.

Hans orkester i Eisenstadt havde et højt niveau, og selv var Haydn i 1761 stærkt udviklet i sine kompositoriske færdigheder, så der er ikke sparet på noget i denne symfoni. Soloviolinen har sammen med solocelloen - spillet af Anna Kristina Hindø - nogle næsten arie-agtige passager i andensatsen. Symfonien tog violinisterne og viola-gruppen stående.

Styr på balance og dynamik

Stravinskij skrev ofte musik for små orkestre og deciderede kammerorkestre. Et af dem er hans Suite nr. 1 med blandt andet små dansesatser, hvor den unge engelske gæstedirigent Benjamin Wallfish - hvis ikke allerede i Haydn - viste, at hans samarbejde med Sønderjyllands Symfoniorkester fungerede fremragende. Wallfish havde solidt styr på både balance og dynamik.

Oven på Lars-Erik Larssons concertino og Hindemiths Trauermusik sluttede koncerten af med en herlig kontrast til det foregående: Mozarts Symfoni nr. 29 i A-dur - elegant og levende fremført af orkester og dirigent. Med Mozart bliver en grå og våd januar lidt lettere at komme igennem. I aftes kunne koncerten høres i Brødremenighendes Kirke i Christiansfeld.

Koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester i St. Nikolai Kirche i Egernførde torsdag den 16. januar. Dirigent: Benjamin Walfish. Solist: Peder Linneberg, kontrabas. Arrangør: Sydslesvigsk Forening.