Meget “hjemmetid” om vinteren kan øge boliginteressen
Boliginteressen er fortsat højere, end den var før pandemien, skriver Home.

København. Boliginteressen er højere nu, end den var før pandemien, og det ser ud til, den store interesse er kommet for at blive. Antallet af fremviste huse var stort set uændret i november sammenlignet med oktober.
Det viser nye tal fra ejendomsmæglerkæden Home og Danske Bank, der udsender “Boligbrief” med de tre vigtige tal for boligmarkedet, nemlig fremvisninger, handler og priser.
Senioranalytiker Bjørn Tangaa Silleman i Danske Bank konkluderer efter månedens tal:
- Oven på genåbningen af samfundet så vi en korrektion af boliginteressen, men med dagens tal har vi endnu et bevis på, at interessen har stabiliseret sig på et betydeligt højere niveau end før pandemien. Det afspejler, at folk er blevet mere opmærksomme på deres boligbehov – formentlig præget af at mange stadig bruger mere tid i hjemmet, end de gjorde før pandemien, blandt andet som følge af mere hjemmearbejde. Udviklingen er ens i det meste af landet, men boliginteressen er faktisk fortsat med at falde i Region Sjælland i november. Antallet af fremvisninger er den første indikation, vi har af, hvor markedet er på vej hen, og stabiliseringen i boliginteressen indikerer, at vi ikke skal forvente et dyk i boligpriserne den kommende tid.
Meget hjemmetid giver boligtid
- Vi alle går nogle mørke måneder i møde, hvor der ikke bliver de store muligheder for at undslippe vinteren herhjemme. Det kommer til at give meget hjemmetid, hvilket formentlig vil understøtte boliginteressen den kommende tid. Så længe økonomien i vid udstrækning forbliver åben, så skal vi dog ikke regne med at se boliginteressen nærme sig niveauet fra sidste vinter, siger Bjørn Tangaa Silleman.
ins
inga@fla.de
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce