Ny ingeniøruddannelse i Sønderborg vækker glæde hos politikere

Ingeniør i Software Engineering åbner på Syddansk Universitet i Sønderborg.

Efter sommerferien kan man begynde at læse Software Engineering på Syddansk Universitet i Sønderborg.
Efter sommerferien kan man begynde at læse Software Engineering på Syddansk Universitet i Sønderborg. Foto: Pressefoto/JydskeVestkysten
inga@fla.de
fredag d. 27. januar 2023, kl. 11.59

Resümee

Nach den Sommerferien bietet die Süddänische Universität in Sonderburg einen neuen Ingenieur-Studiengang an. Zunächst startet die dreijährige Bachelorausbildung "Software Engineering" und von 2024 an, kann man an den Bachelorstudiengang dann auch noch eine zweijährige Kandidatausbildung machen.

"Für uns als Stadt und Bildungsstandort sind das fantastische Neuigkeiten. Der neue Ingenieurstudiengang ist eine tollte Ergänzung zum bisherigen Studienangebot an der Syddansk Universitet", freute sich Sonderburgs Bürgermeister Erik Lauritzen.

Sønderborg. Efter sommerferien kan man begynde at læse Software Engineering på Syddansk Universitet i Sønderborg. I første omgang åbner bacheloruddannelsen i Software Engineering, og fra 2024 kan man læse kandidatuddannelsen på Alsion.

Meldingen begejstrer Sønderborg Kommunes borgmester, Erik Lauritzen.

- Det er et fantastisk supplement til de allerede eksisterende uddannelser i Sønderborg inden for fagområder, hvor kommunens virksomheder er verdensførende på blandt andet automation, e-mobilitet og energieffektivitet. Samtidig er det første skridt i Center for Industriel Software, som matcher det lokale erhvervslivs styrkepositioner og understøtter et stærkt erhvervsliv samt tiltrække og fastholde relevant arbejdskraft i kommunen, siger han. 

En uddannelse i Software Engineering giver kompetencer til at kunne udvikle fremtidens softwareløsninger, og karrieremulighederne som civilingeniør i Software Engineering dækker over job som softwareudvikler, mobilapplikationsudvikler, systemudvikler, systemkonsulent og lignende.

Uddannelsen til ingeniør i Software Engineering findes allerede på SDU i Odense. Bacheloruddannelsen varer tre år, hvorefter man tager den toårige kandidatuddannelse for at blive civilingeniør.

Center for Industriel Software i Sønderborg er et partnerskab mellem Sønderborg Kommune, Syddansk Universitet, Linak Holding A/S og Bitten & Mads Clausen Fond. Center for Industriel Software skal styrke softwareområdet med nye diplom- og civilingeniøruddannelser inden for Software Engineering og softwareteknologi.