Ny uddannelsesmulighed på Erhvervsakademi i Esbjerg

Smart Academy – en del af Erhvervsakademi SydVest – tilbyder nu akademiuddannelsen i finansiel rådgivning i Esbjerg.

Den nye uddannelsesmulighed på EASV i Esbjerg er et kæmpestort plus for byen, mener lokale virksomhedsejere. Foto:
Den nye uddannelsesmulighed på EASV i Esbjerg er et kæmpestort plus for byen, mener lokale virksomhedsejere. Foto: EASV

ins

inga@fla.de

lørdag d. 3. september 2022 kl. 12:33

Esbjerg. Kolding eller Odense har hidtil været de nærmeste steder, hvor studerende fra grænselandet kunne tage en efter- eller videreuddannelse i finansiel rådgivning. Det bliver der nu lavet om på.

Smart Academy, der er den del af EASV, har netop oprettet deltidsuddannelsen, der bl.a. giver mulighed for at arbejde som ejendomsmægler.

- Hos Smart Academy er vi stolte over at kunne bringe denne uddannelse til Esbjerg, fordi det er med til at styrke profilen som studieby. Samtidig foregår undervisningen i et tæt samspil med lokale virksomheder, og det er netop vores ambition; at være helt tæt på virkeligheden, siger Bo Reinholdt Glerup, der er chef for Smart Academy ved EASV. 

Akademiuddannelsen i finansiel rådgivning starter i efteråret 2022, og det er muligt at søge om optagelse via www.finanstilmelding.dk.