Uforskammet bemærkning

Læserbrev

tirsdag, 19.06. 2018 17:30

Læs mere

Danny Hansen, Flensborg

Under en meningsudveksling på Folkemødet på Bornholm giver Martin Henriksen (DF), medlem af Folketingets Sydslesvigudvalg, udtryk for, at projektet Mindretallenes hus har fjernet SSF-ledelsens fokus på SSFs kerneopgaver. SSFs formand, Jon Hardon Hansen, parerer med flg. bemærkning: »Hvis du giver flere penge, skal vi nok styrke dansk sprog og kultur endnu mere«. En bemærkning, der i sin fjendtlighed, bøvethed og uforskammethed giver anledning til at tvivle på, om SSF kan forsvare at lade sig repræsentere af formanden.

I den seneste tid er det ved flere lejligheder blevet demonstreret, at medlemmerne ikke kan gå ud fra, at formanden mestrer situationer, hvor han støder på kritik og modstand. Det kræver særlige egenskaber at være formand for SSFs ca. 15.000 medlemmer. Kun ganske få bør påtage sig den opgave.

Peter Hubers Animositäten

Læserbrev

tirsdag, 19.06. 2018 17:29

Læs mere

Thede Boysen, Flensburg

Peter Huber weist in seinem Leserbrief vom 14.06.208 nach, dass Johannes Oldsen 1924 eine anti-semitische Äußerung getan hat. Ferner hält Huber Oldsen vor, dass dieser zusammen mit führenden Südschleswigern 1946 durch die Gründung des SSF 60 Minderheitenorganisationen »liquidiert« hat.

Huber erwähnt, dass der SSF seine eigene Entnazifizierungsbehörde für die (neu-)dänische Bewegung war und unterfüttert es mit für die damalige Zeit nicht unüblichen biologistischen Zitaten. Er schließt daraus, dass die friesische Sprache daher wohl keine so große Rolle gespielt hätte. Eine durchaus steile These, dabei lässt uns Huber leider im Ungewissen darüber, in wie weit seine dänische Muttersprache für ihn und sein Minderheitenengagement bzw. für seine politische Agitation nach außen eine Rolle gespielt hat.

Dass Mitglieder der national-friesischen Vereinigung (heute unter dem Namen Friisk Foriining) keine Mitgliedsbeiträge bezahlen würden, streut Huber im Übrigen so en passant hinein, ohne Belege für diese unwahre Behauptung anzuführen.

Huber hat durchaus gute Argumente auf seiner Seite, wenn er 1945/46 als Geburtsstunde der heutigen dänischen Minderheit ausmacht und nicht 1920. Er irrt jedoch völlig, wenn er die »Entstehung« der friesischen Volksgruppe auf das Jahr 1945 datiert. Seine Abrechnung mit Johannes Oldsen ist trotz der Zitate ahistorisch und leicht skurril. Johannes Oldsen war durchaus ein Querdenker- und –kopf, aber immer auch ein Kind seiner Zeit. Dies muss, erst recht bei einer solch wertenden Beurteilung wie von Huber, auch berücksichtigt werden. Oldsen beherrschte den Degen besser als das Florett und machte sich, um sein Ziel zu erreichen, die gängigen Vorstellungen und Vorurteile in seinen politischen Kampf zunutze. Das muss genannt und kritisiert werden. Ist jedoch bei uns Friesen auch kein Geheimnis. Man darf in diesem Kontext jedoch nicht unberücksichtigt lassen, dass Oldsen selber auch schärfsten Anfeindungen der Deutsch-Nationalen und später der Nationalsozialisten ausgesetzt war. Huber erwähnt tendenziös nur Oldsens Rhetorik und nicht die, auf die er reagiert. Bei aller Flüchtlingsfeindlichkeit nach 1945 so muss man auch anerkennen, dass Oldsen der einzige Kreistagsabgeordnete war, der sich nach 1933 gegen die Gleichschaltung und die damit verbundene Entmachtung des Kreistages öffentlich wehrte.

Er hatte also den Mut auch nach 1933 offen in Opposition zu den Nazis zu stehen. Oldsen 70 Jahre später auf Flüchtlingsfeindlichkeit und biologistische Ideologieelemente zu reduzieren wird also weder der Person und erst recht nicht der Zeit gerecht. Hubers wirre Kritik gegen die Friesen und insbesondere gegen Oldsen ist zum einen wohlfeil, zum anderen ahistorisch und letztlich von einer moralistischen Position herab, die Huber durch nichts rechtfertigt.

Richterschelte: Die Gedanken sind frei

Læserbrev

tirsdag, 19.06. 2018 17:29

Læs mere

Uwe Heldt, Flensburg

Die Beurteilung des Landtagspräsidenten von richterlichen Urteilen ist vom Tisch. Die Reaktionen der Amtsträger der Richtervereinigung sind vom Tisch. Das Gefecht ist beendet. Alles Wichtige ist Pro und Contra abgehandelt worden.

Es bleibt offen, wer der Streitenden über das Ziel hinaus geschossen hat, Gewinner oder Verlierer ist. Das Prinzip der Freiheit von Wort und Schrift ist durchgespielt worden. Zur Erinnerung: Klaus Schlie hatte das Urteil des Amtsgerichts Kiel von September 2017 unter die Lupe genommen. Der Täter hatte mit Waffengewalt einen Polizeibeamten angegriffen, der mit schweren Verletzungen ins Krankenhaus musste. Der Vorsitzende Richter: Das Urteil sei durchdacht, die auferlegte Strafe für den 16jährigen Täter angemessen. Klaus Schlie: »Arbeitsweisen des Gerichts sind kritisch zu sehen. Das Urteil ist zu milde ausgefallen und kaum nachvollziehbar, lächerlich«.

Nach der Kritik durch die beteiligten Richter verschärfte der LT-Präsident seine Meinungen und Positionen: »Ich stehe zu meinen Aussagen. Wo kommen wir denn hin, wenn Bürger nicht mehr über Urteile diskutieren dürfen?«

Diese Richterschelte muss tiefer bewertet werden. Es ist ein Appell an die Richter, Urteilsfindung und verhängte Urteile zu überdenken. Der mutige Landtagspräsident hatte im politischen Schleswig-Holstein ein Beben ausgelöst. Im Rückblick: Richter und die Richtervereinigung gingen auf die Barrikaden. Der Landtagspräsident unterliege bei öffentlichen Äußerungen dem Gebot der Mäßigung. Die Verteidigung gipfelte in der Klarheit, dass nur das Gericht Strafen verhänge. Das diskutierte Urteil zeigt, dass der Richter in der Urteilsbegründung auch psychologische und erzieherische Aspekte eingebracht hat, die einen Beitrag zur Persönlichkeitsentwicklung des jungen Täters leisten. Die Juristen stellten klar, dass Laien, wie etwa Klaus Schlie, keine juristischen Kompetenzen hätten. Böser Blick. Damit wurde Klaus Schlie wie ein Teufel an die Wand gestellt. Die juristische Argumentation läßt die Folgerung zu, den Landtagspräsidenten an die Kette zu legen und einen Maulkorb zu verhängen. Diese Herabwürdigung hat Klaus Schlie nicht hingenommen. Fest im Sattel konterte er selbstbewusst, wehrhaft und standfest. Ob fair oder aggressiv, das kritische Vorgehen der Juristen entspricht der gesetzlich gesicherten Meinungsfreiheit in Wort und Schrift. Klaus Schlie: Für den Täter gäbe es keine abschreckenden Folgen. Die auferlegte Strafe werde kaum abgearbeitet. Bürger und Wähler brachten zum Ausdruck, dass Urteil und Rechtsempfinden nicht zueinander passten. Wenn Klaus Schlie als Bürger, als Landtagsabgeordneter, als Landtagspräsident sagt, was er denkt und öffentlich verbreitet, dann ist seine Kritik und die davon abgeleitete der Richterschelte abgesichert durch das Grundgesetz. Meinungsfreiheit in Wort und Schrift. Attacken der Gegner helfen nicht weiter. Die weittragende Meinung des „Angeklagten“ muss respektiert werden. Es bleibet dabei, die Gedanken sind frei !

Gør Danmark lidt større

Læserbrev

mandag, 18.06. 2018 17:42

Læs mere

Jan Thomsen, Holbøl

I Flensborg Avis den 13. juni kan man læse en kronik af Martin Lorenzen, SSW. Partiets landssekretær, som i lidt forblommede vendinger advarer mod Jørgen Kühls undersøgelse om, at det danske mindretal kun rummer en befolkning på 15.000 i modsætning til den meget populære påstand om et dansk mindretal på 50.000.

Tal er taknemlige, og som man spørger i skoven, kan man få svar. Men med sine stringente spørgsmål og undersøgelser over forældrekredsens tilknytning til det danske munder Kühls undersøgelse altså ud i, »…at næsten 70 procent af forældrene til hans elever i en bestemt årgang har udelukkende en tysk baggrund. I nogle grundskoler i Sydslesvig skulle det angivelig endda være 90 procent.«

Har man været beskæftiget som lærer ved mindretallet i en lang årrække, kommer undersøgelsens resultat næppe som en bombe. Brugen af det danske sprog er jo specielt for forældrenes vedkommende ringe.

Jørgen Kühls undersøgelser er interessante og vigtige for mindretallets selvforståelse, men Martin Lorenzen behøver næppe at frygte for den danske stats bevillinger til Sydslesvig. Netop de afholdte årsmøder tegner jo et billede af danske politikeres store eufori for Sydslesvig. Intet parti i Danmark er imod den godt halve milliard, der sendes årligt til Sydslesvig.

Politikerne er stolte over »en dansker-koloni« på den anden side af grænsen. Den gør jo Danmark lidt større. Så, kære sydslesvigere, alt er ved det gamle. Og til næste års store årsmøder anbefaler jeg som slogan: Vi gør Danmark lidt større.

Frivillige hjælper ved indkøb

Læserbrev

mandag, 18.06. 2018 17:41

Læs mere

Jette Lyk, Egernsund

Der er mange forskellige grunde til, at man melder sig som frivillig hjælper. De fleste har for mange ledige timer i daglig dagen hvor de ikke kan få tiden til at gå. Og melder sig så som frivillig, så er den tid da gået med noget fornuftigt.

Jeg kan sagtens få mine dagtimer til at gå, jeg elsker bare at hjælpe andre mennesker, nok især dem som ikke kan klare hverdagen lige så let som vi andre.

Tirsdag formiddag står jeg klar ovre ved Brugsen i Gråsten og venter på, at indkøbsbussen kommer med de personer, som har brug for min hjælp. »Gad vide, hvor mange vi er i dag« - vi plejer at være fire brugere og en hjælper til hver.

Så futter vi af ind i Brugsen, når alle er kommet og har fundet deres indkøbsliste frem. Brugerne ved efterhånden, hvor tingene ligger, og jeg synes, det er rigtig hyggeligt, når vi kommer kørende ind mellem hylderne, og der så pludselig bliver sagt »stop«: Vi skal lige til bager og have en sandkage med til kaffen.

Det er en fornøjelse at se brugerne kikke på hylderne og finde ting, som de måske ikke plejer at købe, men lige har lyst til. Der bliver skam også tjekket dato på varerne, de ved jo godt, at holdbarheden i hvert fald skal række mindst en uge. Når vi så er færdige med at handle, kommer det mest hyggelige: Vi får kaffe, som er sponsoreret af Brugsen - og kage, som Lagkagehuset sponsorerer.

Der bliver snakket godt over kaffen, vi fortæller lidt om vores børn, og brugerne fortæller lidt om deres. Der bliver fortalt vitser, og jeg nyder, når det er brugerne, der kommer med en lille vits og se dem grine over hele hovedet, og kan se, de virkelig nyder turen.

Hvis du læser dette her og har lyst til at komme med ud at handle, så kontakter du bare Svend Schütt 61 71 46 07 eller Ragnhild Nissen 25 13 51 06. I vil ikke komme til at fortryde det. Vi hjælpere skal nok sørge for, at I får et hyggeligt indkøb.

Pharisäer in grün

Læserbrev

mandag, 18.06. 2018 17:41

Læs mere

Marc Paysen, Flensburg

Die Moral grüner (Partei-)Gläubiger zur 8. Ratsfraktion zu lesen tut weh, wenn man um das freie Mandat unserer Verfassung und grüne Partei-Geschichte weiß.

Seit ihrer Gründung 1980 haben die inzwischen Oliv-Grünen alle ihre Ideale entsorgt, aber werfen jetzt anderen fehlende Moral vor. Trunken vom Wahlerfolg können grüne Pharisäer nicht erkennen, wie ohne neue 8. Ratsfraktion die erweiterten 15er Ausschüsse das Wahlergebnis bzw. die Sitzverteilung verfälscht hätten.

Heuchelei ist grüne Tugend: Bei der Aufstellung einer Fake-Kandidatin, die ohne ernste kommunalpolitische Absicht den Wahlkreis 12 gewonnen, aber ihr Ratsmandat ausgeschlagen hat; bei (laut shz) verdreifachter Bezahlung der Wahlkreismitarbeiter auch ihrer Landtagsabgeordneten; und bei den noch nicht erledigten Plänen Habecks, möglicherweise verstrahltes Material im Land verteilt zu deponieren: Vielleicht auch in Harrislee und Flensburg.

Danmark går enegang med nye køreledninger til el-tog

Læserbrev

søndag, 17.06. 2018 17:06

Læs mere

Ingeniøren

København. De danske togpassagerer er igen forsøgskaniner for ny teknologi, som ingen andre lande i verden har turdet binde an med, skriver Ingeniøren. Og igen fører det til aflysninger og forsinkelser.

Denne gang er der tale om den elektrificering, der skal sætte køreledninger og strøm til de danske tog. Danmark har til i alt 1.300 km jernbane valgt et system fra Siemens med meget længere mellem masterne end normalt op til 110 meter. Både herhjemme og i udlandet er der på hovedparten af strækningerne højst 60 meter mellem masterne.

Systemet er hidtil kun sat op på fire km teststrækning på en enkeltsporet ungarsk jernbane.

Nu er det så gået galt på den første strækning, som det nye system benyttes på herhjemme, Esbjerg-Lunderskov. Først faldt en køreledning ned i april, og da samme fejl skete på den uåbnede bane mellem København og Ringsted 11. maj, lukkede Banedanmark den vestjyske bane for eltog.

Nu skal der foreløbig skiftes 320 tovhjul, som kablerne kører på, og som ifølge Siemens har været ramt af en produktionsfejl.

Flere eksperter, som Ingeniøren har talt med, forventer, at der kommer yderligere fejl på det uprøvede system. En af dem er Tommy Jensen, som tidligere har undervist i kørestrøm på DTUs jernbaneuddannelse og er redaktør af tidsskriftet Jernbanen.

Forsøgsland

- Danmark bliver et testland for Siemens' nye køreledningsanlæg. Det er fair nok at forsøge med et anlæg til en billigere pris på strækninger, hvor business casen vakler og at teste ny teknik på én udvalgt strækning. Men at forsøge at løse alle opgaver på jernbanens hovednet med det, forstår jeg simpelthen ikke, siger han.

Direktøren for elektrificeringsprogrammet, Klaus Bergman, afviser dog udtrykket »ny teknologi«.

- Der er tale om teknologi, der er modificeret på en måde, så man kan have længere mellem masterne. Vi anser os ikke for at være et forsøgsland, siger han og tilføjer, at »Siemens ikke er en hvilken som helst leverandør«.

På Christiansborg er transportordførerne ikke informeret om, at Danmark er blevet forsøgskanin for kørestrøm:

- Det er helt vildt kritisabelt og især grotesk, fordi vi i flere år har talt om, at den danske jernbane ikke skal udsættes for flere eksperimenter, siger Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested, og Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen, finder bandeordene frem.

- Det kommer sgu meget bag på mig, at vi igen er ude at lave eksperimenter, men desværre ikke, at Banedanmark ikke kan få tingene til at spille. Jeg er græskkatolsk over for, hvordan de hænger de ledninger op, bare lortet virker. Det virker, som om der sidder nogle, som skal prøve en masse ting for skatteydernes penge, siger han til Ingeniøren.

So darf es nicht weitergehen

Læserbrev

torsdag, 14.06. 2018 17:14

Læs mere

Jörg Pepmeyer, Flensburg

Betr. Artikel »Havneanalysen er krystalklar« in Flensborg Avis am 13.06.2018

Eine Ohrfeige für die Immobilien­spekulanten und ihre Helfershelfer!Mit Vehemenz wurde von unterschiedlichen Akteuren der Flensburger Kommunalpolitik, Verwaltung und Immobilienwirtschaft seit Jahren die Zukunft des Flensburger Wirtschaftshafens in düsteren Farben gemalt und der Hafen systematisch schlecht geredet. Offensichtlich aus ziemlich durchsichtigen Motiven. Denn die neue Analyse gibt auch nicht andeutungsweise Anlass Schlimmstes für den Hafen anzunehmen, wenn die enormen Chancen konsequent genutzt werden.

Aber wirklich Mühe, den Wirtschaftshafen zu erhalten, machten sich gerade mal zwei bis drei Fraktionen in der Flensburger Ratsversammlung. Der mehrheitliche Rest war offensichtlich d'accord mit den Interessen der Immobilienlobby und fungierte bisher mehr oder weniger absichtlich als Helfershelfer für eben diese zum Teil stadtbekannten Akteure.

Ich finde es zudem außerordentlich bedenklich, dass Entscheidungen in der Ratsversammlung wie beim Hafen ohne ausreichende Expertise getroffen werden. Noch deutlicher, es ist offensichtlich gewollt, genau diese Expertisen nicht einzuholen, weil bestimmte Interessengruppen ein Auge auf das Hafengelände geworfen haben und politisch gut vernetzt sind. Da wird dann vorauseilend alles getan, um diesen Leuten zu gefallen, selbst in dem man Daten und Argumente präsentiert, die der Wirklichkeit nicht standhalten.

So darf es nicht weitergehen! Alle Fakten und Alternativen müssen jetzt auf den Tisch, die betroffenen Betriebe, aber auch die interessierte Öffentlichkeit, die Stadteilforen, die IG Ostufer müssen ernsthaft eingebunden werden in einen transparenten Diskussionsprozess zur Zukunftssicherung des Flensburger Hafens. Die Kernforderung muss zudem lauten: Rücknahme des Beschlusses der Ratsversammlung RV-160/2017 vom 07.12.2017, kein Moratorium für den Flensburger Hafen, sondern eine klare Ansage der Politik zum dauerhaften Erhalt und Ausbau des Flensburger Wirtschaftshafens!

Fri hash udrydder ikke banderne

Læserbrev

torsdag, 14.06. 2018 17:14

Læs mere

Peter Kofod Poulsen(DF), retsordfører

De politikere, der ønsker at legalisere hash, påstår ofte, at det vil tage levebrødet ud af munden på banderne. Jeg tror dem ikke over en dørtærskel.

Hvis man påstår, at legalisering af hash vil dræbe banderne, så svarer det jo til at tro, at dybt kriminelle og forråede bandemedlemmer fra den ene dag til den anden skulle stoppe med at begå kriminalitet og blive lovlydige borgere. Man skulle mene, at tilhængerne selv kunne høre, hvor naivt det lyder.

Selv hvis man legaliserede hash, vil banderne utvivlsomt stadig sætte sig på en del af markedet. De ville ganske enkelt gå i priskrig med staten for at blive på markedet – og i øvrigt finde nye måder at tjene penge på.

I Europa er Holland nok det mest oplagte eksempel på et land, der har valgt en liberal tilgang til hash. Har det været nogen succes? Svaret er et rungende nej! I begyndelsen af 2018 udsendte hollandsk politi en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at landet »opfylder mange af de kriterier, der gælder for en narkostat«. Ifølge den hollandske avis, De Telegraaf, er konklusionen i rapporten, at politiet »kun kan håndtere en ud af ni kriminelle grupperinger med det nuværende personale og ressourcer«.

Hollands liberale kurs på narkotikaområdet har altså ikke skabt kontrol, men snarere kaos. Det er ikke en vej for Danmark at gå. Derfor skal vi i Danmark fastholde en klar kurs imod hash og andre typer af narkotika.

Bevar færøsk og islandsk – Nordens latin

Læserbrev

torsdag, 14.06. 2018 17:14

Læs mere

Anette Jensen, sognepræst Løjt-Genner

De nordiske sprog færøsk, islandsk og oldislandsk skal nedlægges på Københavns Universitet – af sparehensyn. Det er ikke nogen klog beslutning. Det kan ikke passe, at der ikke skulle være råd til at opretholde de sprog, som vort eget sprog er udviklet fra. I vikingetiden talte vi alle islandsk! Det er derfor islandsk kaldes Nordens latin.

Enhver, som har rejst på Færøerne og Island, bliver slået af landenes høje kulturniveau. Færøerne har med sine 48.000 indbyggere usædvanligt mange kunstnere, Island er kendt ude i verden for sit bidrag til den moderne litteratur. Islandske forfattere er jævnligt modtagere af nordiske og internationale litteraturpriser. Med sine godt 330.000 indbyggere er Island i øvrigt det land i verden, som har den største bogproduktion målt på indbyggertal.

Der er i forvejen ikke mange danskere, der behersker de to sprog, men nedlægges fagene, vil der om en generation eller to ikke være nogle til at oversætte bøger fra de to sprog, endsige læse eller oversætte sagaerne, der betragtes som verdenslitteratur. Deres værdi er i dag af Unesco anerkendt som en del af »verdens hukommelse«. Forskning i sagaerne kan sagtens klares af andre lande, men hvorfor i al verden give den færdighed og viden fra sig? Og hvilken fallit, hvis vi skal læse islandske og færøske forfattere på engelsk, tysk eller fransk! Ikke mindst islandske romaner oversættes nemlig i stort tal til de sprog.

Der har måske været en vis mening i at nedlægge f.eks. tibetologi og indologi, som det skete for to år siden. I sidste øjeblik blev eskimologi bevaret. Det ville også have været usædvanligt uklogt andet – ikke mindst rigsfælleskabet taget i betragtning.

Når det drejer sig om færøsk, islandsk og oldislandsk, er det sprog, som er en vigtig del af vores kulturarv. Og den kultur, som kommer fra de lande, er i høj grad med til at berige os. Vi må appellere til, at der er folk med indflydelse, som vil besinde sig og sørge for, at sprogene bevares, lige som eskimologi ved Københavns Universitet blev reddet på målstregen for et par år siden.

Udlændinge øverst på danskernes dagsorden

Læserbrev

torsdag, 14.06. 2018 17:13

Læs mere

Berlingske

København. Billederne af vandrende flygtninge på de danske motorveje er næsten tre år gamle, politikerne har siden det seneste folketingsvalg vedtaget 89 stramninger af udlændingepolitikken, og Danmark ventes i år at modtage det laveste antal asylansøgere i en årrække.

Alligevel vægter et flertal af danskerne netop håndteringen af flygtninge- og indvandrerpolitikken som afgørende for deres stemme ved det kommende folketingsvalg, viser en ny meningsmåling foretaget af Kantar Gallup for Berlingske, som kommer på dagen for åbningen af Folkemødet på Bornholm.

I målingen peger 51 pct. af de adspurgte vælgere på flygtninge- og indvandrerpolitikken, når de bliver bedt om at nævne de tre vigtigste områder for den næste regering.

Avisens undersøgelse af frisernes animositeter

Læserbrev

onsdag, 13.06. 2018 17:39

Læs mere

Peter Huber, Brackel

Flensborg Avis skriver den 11. juni 2018: »Man kan ikke sige, at det frisiske og det danske mindretal har de store problemer. Men Skoleforeningen er altid det store problem…«

Den Frisisk-Slesvigske Forening blev bl.a. stiftet af friseren Johannes Oldsen i 1923. Fra 1924 kendes en udtalelse af Oldsen, som citeres af Martin Klatt i hans bog »Flygtninge og Sydslesvigs danske bevægelse. 1945-1955.«»at friserne også burde orientere sig mod nord på grund af jødespørgsmålet, fordi ægte »Germanertum« kun eksisterede i Norden.Den slesvigsk-frisiske Forening ville således kæmpe for en national frisisk vækkelse i forbindelse med en orientering mod Danmark….«

Det frisiske ikon, landmand Johannes Oldsen, Lindholm, var kort før den 1. april 1946 med til at lik­videre 60 mindretalsforeninger ved Amtsgericht Flensborgs Vereinregister. Hans syv follower var skoledirektør Svend Johannsen, Slesvig, chefredaktør L.P. Christensen, Flensborg, redaktør J. Kronika, Flensborg, kreaturhandler Louis Jacobs, Husum, landmand Chr. Mahler, Haurup, landmand Johann Carl Nissen, Ladelund og smedemester Samuel Münchow, Flensborg.

Med en overgangsperiode indtil 28. september 1946 kunne man demonstrere, at foreningerne virkelig var rigtig døde. På dette tidspunkt registrerede man en ny forening. »South-Schleswig Association (Sydslesvigsk Forening)«.

I § 4 Sydslesvigsk Forening er vedtaget, at den ny organisation skal varetage alle interesser og forretninger for de 60 lukkede foreninger. I §5 beskrives, at de nye medlemmer kan komme fra de gamle, slettede foreninger, men de må ikke have haft forbindelse til nazipartiet eller en af deres underafdelinger.

På den måde blev den eneste nye mindretalsorganisation sin egen afnazificeringsdomstol. Friserne blev en del af SSF, hvor de også i dag er et geografisk Kreisverband. De betaler dog ikke medlemsbidrag. SSF er derimod ikke med i Frisernes nuværende nye, eget mindretal.

Hvad var den største udfordring dengang? Det var flygtningene og pardannelse mellem mindretalsmedlemmer og flygtningene.

Klatt citerer Heimatzeitung: »Die Aufostung vollzieht sich unaufgefordert auf den Schwingen des Eros. Und in gleichem Maße mindert sich die Abwehrkraft unserer Bevölkerung gegen den fremden Griff nach ihrem Land, ihrem Recht und ihrer Freiheit. Ähnliche Vorgänge kennt die Geschichte zahlreich. Nordfrieslands Schicksal steht nur klein neben dem Untergang von Rom. An die Stelle der schlanken hohen Friesengestalten mit ihren schmalen rassigenGesichtern wird der breitgesichtige untersetzte slawische Typus treten. Das ist dasÄußere, das dem Geist entspricht, der sich den Körper baut. Wenn unsere Jugendnicht endlich sehen lernt, so ist dies ein Nekrolog.«

Det med sprog var altså ikke så vigtigt, da mindretals-fundamentet blev lagt! Egen afnazificeringskompetence var derimod en genial ide med forunderlige eksempler.

Når man i 2020 fejrer 100-året for mindretallene, og året 1946 glemmes med professorers hjælp, så er også denne episode fejet af bordet og glemt.