- MIDAS -

Grænseforeningen foretrækker at gøre noget frem for at bygge noget

Læserbrev

søndag, 17.02. 2019 17:30

Læs mere

Knud Erik Therkelsen, generalsekretær i Grænseforeningen

Mindretallenes Hus spøger stadig i Der Nordschleswigers og Flensborg Avis’ spalter, senest i et interview med Stephan Kleinschmidt, der er rådmand for projektkoordinering i Flensborg Kommune og samtidig viceborgmester i Sønderborg Kommune. Kleinschmidt taler for et mellemfolkeligt mødested, men under den præmis, at der skal opføres eller indrettes et hus til denne aktivitet, og at dette skal finansieres.

I Grænseforeningen har vi trang til at gøre noget frem for at bygge noget. Derfor har foreningen afsat to mio. kr. til at gennemføre projekt Minority Changemaker Programme i foråret 2020.

Vi inviterer op til 50 unge fra nationale mindretal i hele Europa til tre måneders undervisning og samvær på Jaruplund Højskole fra 1. april til 30. juni. Ikke så meget for at holde festtaler om vores eget grænseland, men for at bruge de rammer og frihedsgrader, som allerede eksisterer her til over tre måneder at give disse unge mulighed for at diskutere deres fælles fremtid i et Europa, som netop nu udvikler sig den forkerte vej.

Vi regner det for afgørende, at talentfulde og veluddannede unge fra de europæiske mindretal får lejlighed til at møde kvalificeret undervisning og samvær, som bringer dem i stand til at bygge bro over nutidens mere og mere nationalistiske tendenser ind i en fredeligere fremtid.

Det europæiske projekt havde medvind i forbindelse med udvidelsen af EU i 2001 og de dertil hørende Københavner-kriterier, som stillede krav til de nye medlemsstaters mindretalsbeskyttelse og respekt for mindretal.

Siden har vi i EU kunnet registrere en bevægelse den helt forkerte vej, som det f.eks. blev tydeliggjort i EU-Kommissionens forsøg på at forhindre det europæiske borgerinitiativ Minority Safepack, der havde til formål at påvirke EU-Kommissionen til at arbejde for mindretalsrettigheder og støtte mindretallenes bestræbelser for at fastholde identitet, kulturer og sprog i et samarbejdende EU. Underskriftindsamlingen blev først realiseret efter en retssag ved EF-domstolen, hvor EU-kommissionen blev dømt til at tillade borgerinitiativet.

Der kan nævnes talrige andre eksempler på en forkert udvikling i forhold til nationalstaters beskyttelse af nationale mindretal. Se blot på hvad der skete på Balkan i 1990erne, og hvad der lige nu sker i f.eks. Rumænien og Ungarn, for ikke at tale om Rusland.

Vi vil gerne give de unge fra nationale mindretal mulighed for at diskutere, hvordan de har tænkt sig at håndtere et på den ene side mangfoldigt Europa med snesevis af mindretal i forhold til nødvendigheden af et samarbejdende Europa, som viser respekt for de nationale mindretal.

Hvordan får vi en ny EU-Kommission til at respektere borgerinitiativet, hvor der faktisk blev indsamlet en million underskrifter? Hvordan får vi EU til at tage ansvar, så den nærmeste fortids katastrofer ikke gentager sig? Hvordan får vi nationalstater til at respektere deres mindretal?

Vi tror, de unge er langt mere motiverede for at arbejde med disse spørgsmål end den ældre generation. Vi i den ældre generation vil åbenbart gerne bygge huse, og vi bruger år på at diskutere det. Lad os flytte fokus og tilbyde de unge noget andet end de meget få, små og skrøbelige platforme, de har til den fælles dialog.Derfor Minority Changemaker Programme.

Og naturligvis bør det foregå i vores grænseland, ikke fordi vi har svarene, men fordi vi allerede har rammerne i form af højskoler, akademier, universiteter og institutter, som har fingeren på den europæiske puls, og som kan give de unge nutidige redskaber at arbejde videre med. Men det afgørende redskab er det mellemfolkelige mødested, som Kleinschmidt gør opmærksom på.

Vi har i Grænseforeningen tænkt os at bruge 100-året for grænsedragningen mellem Danmark og Tyskland til at skabe dette møde på Jaruplund Højskole. Vi drømmer om at kunne gentage det i årene fremover og dermed udvikle generationer af mindretalsunge i Europa, som kan håndtere mangfoldighed og fællesskab konstruktivt. Derfor håber vi, at andre vil være med i projektet og give det en fremtid ud over 2020.

Hafen-Prozess braucht mehr Zeit

Læserbrev

fredag, 15.02. 2019 17:25

Læs mere

Ulrich Ragotzky, Flensburg

Im März 2016 wurde der Sanierungsträger nach Beschluss durch die Flensburger Ratsversammlung (RV 23/2015) beauftragt gem. § 141 Baugesetzbuch (BauGB) eine Einleitung vorbereitender Untersuchungen hinsichtlich der Festlegung eines Sanierungsgebietes Hafen-Ost durchzuführen.

Im Rahmen dieser Untersuchung sind u.a »die sozialen, strukturellen und städtebaulichen Verhältnisse und Zusammenhänge darzustellen. Auch sollen nachteilige Auswirkungen, die sich bei der Sanierung für unmittelbar Betroffene in persönlichen Lebensumständen oder im wirtschaftlichen oder sozialen Bereich ergeben, aufgezeigt werden«. Diese Voruntersuchung sollte die Grundlage über die anschließende politische Entscheidung über die Planungsziele bilden.

Mit den Voruntersuchungen sollte eine »frühzeitige und umfassende Öffent­lichkeit­sbeteiligung verbunden« sein. Ein transparenter und demokratischer Prozess sollte man annehmen.

Oktober 2016: Auftaktveranstaltung mit Beteiligung der Öffentlichkeit, es folgt unmittelbar ein Experten-Workshop.

März 2017: es wird ein Workshop mit Vertretern der Fraktionen durchgeführt.

Öffentlichkeitsveranstaltung Juni 2017: wie geht es mit den Speichern weiter und was sagt das TÜV-Gutachten hinsichtlich der Lärm-, Staub- und Geruchsbelästigung aus? Und immer wird der Wirtschaftshafen am Ostufer gesehen. Dann allerdings, mehr als 18 Monate später, wird die Öffentlichkeit am 16.01.2019 mit dem Ergebnis der Voruntersuchung vertraut gemacht.

Falsch, es ist nicht das Ergebnis der Voruntersuchung, sondern es wird ein entsprechendes Konzept mit einem eng gestrickten Fahrplan bis zur Beschlussfassung am 21.02.2019 durch die Ratsversammlung vorgestellt. Und zwar ist der Fahrplan so eng, dass eine umfassende öffentliche Diskussion über die Voruntersuchungsergebnisse, über die Alternativen, über das was gewünscht war, was gefordert war und was nun überhaupt machbar wäre, über die Finanzierung, über die Kosten der Verlegung des Hafen auf die Westseite, über die vermeintliche Wertsteigerung der Grundstücke auf der östlichen Seite am Ballastkai und am Kielseng, darüber diese Wertsteigerung gegenüber der Stadt bezahlen zu müssen, über Quoten des sozialen Wohnungsbau usw., über all diese Dinge kann eine Diskussion wegen eines vermeintlichen Termins, das Einhalten der Vorlage des Antrages zur Städtebauförderung, nicht stattfinden.

Mit den Worten der Oberbürgermeisterin »Flensburg wartet auf eine Entscheidung« als Rückendeckung werden die Fraktionen mit Fragen und Bedenken in die Ecke der »Verhinderer« gestellt. Die Befürworter sehen sich als »Macher« und »Gestalter«. Und gerade einer dieser »Macher« behauptet seit 21.01.2019 auf der Homepage der entsprechenden Partei: »Mit 70 Millionen Euro Fördermitteln von Bund und Land aktivieren wir eine halbe Milliarde Euro Investitionen in unserer Stadt. Diesen Schritt nicht zu gehen, wäre verantwortungslos für künftige Generationen«, so Rüstemeier abschließend.

Wenn die CDU die 4 Seiten der Kosten- und Finanzierungsplanung in den über 1000 Seiten richtig gelesen hätte, wüsste sie, dass es sich nur um ca. 15 Millionen Euro Förderungsmittel handelt. Ein Beweis dafür, dass man vielleicht doch noch etwas mehr Zeit zum Lesen, Nachfragen und Verstehen benötigt?

Dobbelt kultur-radikale partier

Læserbrev

fredag, 15.02. 2019 17:25

Læs mere

Niels Erik Søndergård, Odense SV

Både Slesvigsk Parti i Sønderjylland og SSW i Sydslesvig er kulturradikale partier, der nedbryder de nationale og kulturelle værdier.

Begge partier er dobbelt illoyale både over for det dansk nationale og over for det tysk nationale.

Atomkraft keine Brücke zum Klimaschutz!

Læserbrev

fredag, 15.02. 2019 17:25

Læs mere

Helmreich Eberlein, Flensburg

Donnerstag den 14.2. brachte Flensborg Avis einen Leitartikel, in dem behauptet wurde, dass man in Deutschland den Atomausstieg bremsen müsste, um schneller aus der Kohleverstromung aussteigen zu können. Das ist die alte Lüge von der angeblichen »Brückentechnologie Atomkraft« für den Klimaschutz – sie hat noch nie gestimmt, und sie wird nicht richtiger, wenn man sie jetzt wieder aus dem Müll zieht.

Atomenergie ist als Lückenfüller bis zum vollständigen Ersatz der Kohlekraftwerke völlig ungeeignet. Nicht nur, weil Atomkraftwerke bei verlängerten Laufzeiten immer gefährlicher werden. Wind- und Sonnenstrom fallen in stark schwankenden Mengen an; wenn diese einen Großteil der Energieproduktion ausmachen, kann der Rest niemals aus Kraftwerken kommen, die sich einem schwankenden Bedarf nicht anpassen können. Genau das ist aber das Problem der Atomkraftwerke: sie sind dafür konzipiert, 8000 Std. im Jahr auf Volllast zu fahren. Muss eines wegen reichlich Windstrom abgeschaltet werden, dann dauert es etwa 50 Stunden, es wieder hochzufahren – es steht also für lange Zeit nicht zur Verfügung. Deshalb wird man nicht das Atomkraftwerk, sondern Windkraftwerke abschalten – so wie das heute schon in großem Stil passiert. Damit ist Atomkraft aber keine Brücke während des Aufbaus einer voll erneuerbaren Energieversorgung, sondern eine Verhinderungs-Technologie und ein Netzverstopfer!

Deshalb kann die Brückentechnologie nur aus Gaskraftwerken bestehen, die sehr schnell regelbar sind, deutlich weniger CO2-ausstoßen als Kohlekraftwerke und darüber hinaus ebenso gut mit Gas betrieben werden können, das aus überschüssigem Ökostrom hergestellt wurde und damit klimaneutral ist. Wir brauchen keine rückwärtsgerichtete Harakiri-Strategie, sondern eine entschlossene Energiewende, die das Speicherproblem löst, z. B. mit großtechnischer Nutzung von Power-to-Gas- Lösungen. Vor 20 Jahren galten Windstrom-Befürworter als weltfremde Spinner, Windstrom könne nie mehr als 1% des Strombedarfs decken. Heute behaupten die Leute, die an Kohle und Atom festhalten wollen, dasselbe über Windgas. Ein durchsichtiges Manöver.

Was wir bräuchten, wäre eine Förderung für Windgas, die Beseitigung von rechtlichen Hindernissen und der Abgaben auf Speicherstrom. Und das endgültige Begraben der Märchen von der „Brückentechnologie Atomkraft“.

Auch im Weltmaßstab: Uran ist ein endlicher Rohstoff und heute schon viel zu knapp, um alle vorhandenen Atomkraftwerke zu versorgen (sie laufen aus sich erschöpfenden Lagerbeständen). Selbst China und Frankreich werden in absehbarer Zeit aus der Atomkraft aussteigen müssen. Eine Lösung der Klimakrise bietet die Atomenergie nirgends.

Uværdig omgang med persondata

Læserbrev

torsdag, 14.02. 2019 17:31

Læs mere

Nis Hansen, medarbejder siden 1959 og kasserer siden 1988 i Fælleslandboforeningen for Sydslesvig e.V.

Er man ved at smadre en hel familie og ødelægge den ældste forening i Sydslesvig? Artiklen i Flensborg Avis fra 13.02.2019 (Landboforeningens ansatte sprængte lønrammen) er en frækhed uden lige. Hvor er vi henne, når persondata må offentliggøres og kommenteres i den form, det er sket. Uden hensyn til vores meget få og navngivne medarbejdere er disses lønsedler nu offentligt lagt frem i avisen.Man kan sagtens komme frem til så store procentoverskridelser, når de udregnes på forkerte basistal.

BDOs revisors revisionsberetning er efter min mening fejlbehæftet.

Det er også almindelig praksis og god forvaltningsskik, at man får en revisionsberetning at læse, inden den bliver færdiggjort og udleveret til ordregiveren. Det er ikke sket. Bestyrelsen fik ingen mulighed for at få rettet fejl i beretningen. Faktisk måtte vi selv henvende os for at gøre opmærksom på, at der var fejl i den.

I øvrigt havde revisoren lovet at give os et læseeksemplar inden udleveringen til Sydslesvigudvalget. Det er ikke sket, vi ved ikke hvorfor.

Bestyrelsen har flere gange over for Sydslesvigudvalget prøvet på at rette op på de fremførte påstande, men har på vores breve og redegørelser aldrig fået et skriftligt svar. Nok har vi selv kunnet invitere os til en times høring på Christiansborg, hvor man dog ej heller tog imod vores argumenter.

På generalforsamlingen den 20. februar vil bestyrelsen komme med en korrekt og dokumenteret fremstilling af aflønning for vores universitetsuddannede agraringeniører samt forholdene omkring Fælleslandboforeningens værdifulde arbejde for landbruget og mindretallet i Sydslesvig. Vi vil fremlægge dokumentation for både danske og tyske lønninger for agraringeniører, som ligger næsten på samme niveau.

Vi er endvidere blevet kritiseret for, at der ikke findes en skriftlig udstedt retningslinje for, hvorledes vores (hele tre) medarbejdere skal notere deres kørselsafregning. Der er samlet udbetalt ca. 6000 euro hvilket dækker ca. 20.000 kilometer om året. Vi anerkender, at dokumentationen ikke angiver formål med kørslen og ikke angiver adressen på »til«-destinationen i fuldt omfang. Vi anerkender, at skattemyndigheder med dette afsæt kan tilsidesætte dokumentationen som værende utilstrækkelig. Når vi dog samtidig skal skydes i skoene, at der har været fri adgang til at få kørselsgodtgørelse, og der ikke finder nogen kontrol sted, forsvinder vores forståelse. Alle kørselsafregninger godkendes af ikke mindre end to bestyrelsesmedlemmer i foreningen, inden de udbetales. Dette argument er ligeledes blevet ignoreret, og det fremføres i medierne, at der er skødesløs omgang med kørselsgodtgørelsen.

Styrelsen kritiserer, at vores konsulenter ikke fører tidsregistrering og laver daglige aktivitetsrapporter. Hertil tager vi også stilling den 20.02.19. Her vil jeg kun sige, at vi følger resultataftalen.

Bestyrelsen vil ikke udelukke, at der er lavet fejl undervejs. Vi har alene fulgt tysk ret og derfor kun udstedt ansættelsesbeviser til de medarbejdere, der har anmodet herom. Vores dokumentation for kørselsgodtgørelse har ikke været god nok, og sidst men ikke mindst er det en stor fejl, at vi i begyndelsen af 2018 ikke slog en stilling offentligt op.

Spørgsmålet er, om de fejl er store nok til at udløse en så hård beslutning, som er truffet. Det må andre bedømme. Det hele føles fra starten af som en sammensværgelse (»Verschwörung«) mod vor forening og den nuværende bestyrelse.

Som medlem af Fælleslandforeningens bestyrelse føler jeg mig forpligtet til at beskytte vores medarbejdere mod uforsvarlige angreb. Vore medarbejdere har på intet tidspunkt foretaget ulovlige eller kriminelle handlinger (de har ikke haft fingrene i kassen, som TV Syd har skrevet) og har altid handlet og udført deres arbejde i henhold til beslutninger, som hele bestyrelsen og »Beirat« har vedtaget – også i den tid, da Fælleslandboforeningen for Sydslesvig e.V. havde en anden formand. Jeg står i hvert fald ved de enstemmige beslutninger, der er blevet truffet af bestyrelsen. Jeg beklager dybt, at vores medarbejdere skal mødes af en så grov kritik og skal læse deres lønsedler i avisen. Det er for mig ganske enkelt ikke en værdig omgang med personfølsomme data.

Bæredygtighed i Skoleforeningen

Læserbrev

torsdag, 14.02. 2019 17:31

Læs mere

Christoph Lemke-Pensel, Flensborg

Bæredygtighed er et centralt argument bag Skoleforeningens strukturudviklingsplan. Der er fremlagt et omkostningstungt alternativ til den nuværende institutionsstruktur, idet der er planlagt store investeringer på sigt. Investeringer, hvor det er uklart, hvorvidt de respektive kommuner vil give tilskud til disse forehavender.

En af grundene til disse anbefalinger er at sænke driftsomkostningerne på skoleområdet. Argumentet bag dette er, at skoleområdet »bruger« en stor del af de tilskudsmidler, som gives fra dansk side. Tilskud, som netop gives fra dansk side for at kunne opretholde et nationalt mindretal i Sydslesvig, da skolerne qua deres størrelse er dyrere i drift.

Men bæredygtighed kan defineres på mange måder.

Vidste du, ...

- at en ufaglært lærervikar i Skoleforeningen tjener 38 euro i timen, mens for eksempel en psykologkandidat på højeste løntrin og med kvalifikationstillæg kommer op på lidt over halvdelen af dette i det offentlige system i Danmark?

- og at en kandidatuddannet økonom i Flensborg typisk tjener en tredjedel af dette? ... ja, denne vikarløn er forhandlet af Dansk Lærerforening i Sydslesvig, men er det en bæredygtig aftale? Alene vikarpuljen hos Skoleforeningen er på cirka fem millioner euro årligt.

- at man på Gustav Johannsen-Skolen har oprettet en viceskoleinspektør-stilling nr. to (hvilket ikke er kutyme i Skoleforeningen) og besat denne uden forudgående stillingsopslag?

- at en tredjedel af beslutningskompetencen (to ud af seks) i Skoleforeningens direktion ligger i hænderne på et ægtepar?

- at man fra Harreslev Kommunes side gav tilskud til at bygge Harreslevløkke daginstitution. Men i samme åndedrag pointerede kommunen, at pengene gives til at udvide institutionslandskabet, og man ikke ønsker at give tilskud, hvis det er meningen at lukke Harreslevmark børnehave – som nu anbefales »fusioneret« på Søndergade børnehaves matrikel.

- at Skoleforeningens egen revision påpeger, at en tilpasning af lærernes arbejdsforhold til danske forhold ville medføre en besparelse på fire-otte millioner euro årligt?

Er det bæredygtigt at ønske rosinen i pølseenden hver gang?

Skoleforeningens medarbejdere er pålagt fortrolighed og loyalitet over for deres arbejdsgiver. Jeg kan følge det, når det drejer sig om personfølsomme oplysninger. Men samtidig kunne jeg godt tænke mig at spørge, hvad er det i øvrigt, foreningens medlemmer ikke skal vide?

I Himmeriget er lønnen den samme

Læserbrev

onsdag, 13.02. 2019 17:43

Læs mere

Trine Savannah Parbo,

præst i Aventoft

Søndagsordet

Septuagesima 2019

Arbejderne, der har arbejdet hele dagen, synes, det er uretfærdigt! »Vi skulle have haft mere i løn end de sidst ansatte«, protesterer de. Og vi er tilbøjelige til at give dem ret. Er der ingen retfærdighed i Himmeriget?

Men forestil dig nu: Du er arbejdsløs og ved ikke, hvor det næste måltid skal komme fra. Du har tre små sultne børn derhjemme. De regner med dig! Men du ved ikke, hvor du skal få det næste måltid fra. Finder du ikke en vej, ved du, at dine børn må gå sultne i seng. Igen.

Du lever i den største armod, og dagligt skal du ud og søge arbejde. Det sidste, du kunne finde på, var at sidde hjemme og se realityshows eller kigge i illustrerede blade hele formiddagen, før du dovent strækker din krop og så ret ugideligt bevæger dig ud ad døren - ud for at se, om du kan slippe af sted med kun at arbejde en enkelt time for en hel dagsløn.

Nej, sådan er du ikke, for du gruer for dine børns blanke øjne, når de ulykkeligt kigger på dig med skrigende maver: far? Du gruer så meget, at du søger arbejde de forkerte steder. Og din desperation gør dig uattraktiv. Der den sidste time, inden alle arbejdere sendes hjem, er du mere desperat, end du kan bære.

Men så er det, at vingårdsejeren får øje på dig! Gud ser dig i din nød.

Sådan er Himmeriget. Og heldigvis!! For det er ingen fordel at stå arbejdsløs til 11. time.

Tværtimod. Og det er ingen fordel ikke at gå med Gud i det liv, vi lever. At gå rundt i livet uden noget at holde fast i. Uden troens tillid til at alting nok skal gå, selv når det ikke går. Uden en Gud at henvende os til. Uden tillid til, at der er en, der ser os og elsker os, selv når vi fejler og ikke ser og elsker tilbage.

Det er som at være arbejderen, der blev ansat i ellevte time. Og det er ingen fordel. Og derfor kan vi prise os lykkelige: i Himmeriget er lønnen den samme. Amen

Præsidentens største bekymring

Læserbrev

onsdag, 13.02. 2019 17:43

Læs mere

Carsten Reyhe, Slesvig

Skulle det lykkes at knytte »De Gule Veste« til en kommende politisk bevægelse eller parti og samtidig formå at stille op til det kommende EU Parlamentsvalg her til maj, er muligheden tilstede for at skabe et »tredje« standpunkt i Frankrig.

Det lykkedes Macron i valgkampen om præsidentposten i 2017 at samle skårene op efter en række korruptionsskandaler og politiske sammenbrud for de etablerede franske partier og skabe sin eget »En Marche« bevægelse. »Et centristisk liberalt socialist-liberal parti«. (Noget af en præstation, som minder mig om revysangen Admiralens Vise med Jørgen Reenberg: »Politisk set var jeg liberal, socialistisk - højresindet - radikal«.)

En Marche blev dog opfattet som et troværdigt alternativ, ikke kun overfor de decimerede socialister og ditto borgerlige partier, men så sandelig også til Marine LePen og hendes Front National.

Her var så en kandidat (Macron) som absolut var mere »spiselig« for den almindelige franske vælger, og ligesom i flere af de forrige præsidentvalg blev det vælgernes fravalg af Front National, som sikrede ham sejren. Mere end hans egne politiske standpunkter.

Nu kunne en bevægelse »De Gule Veste«, som ikke er belastet af nazisympatier og racisme, udgøre en alvorlig trussel for Macron. Og samtidig overflødiggøre LePen.

En mulighed, sikkert mange franske vil se med glæde.

Dog burde det være præsidentens største politiske bekymring i øjeblikket. Langt mere end prisforhøjelser og venskaber med det store udland.

Nu er det op til forældrene

Læserbrev

onsdag, 13.02. 2019 17:43

Læs mere

Regina Schmidt, Kobbermølle

Året 2018 sluttede med mange debatter, diskussioner, tanker, bekymringer og ideer, efter at Skoleforeningen varslede skolelukninger i landdistrikterne. I lyset heraf er det et positivt signal, at Skoleforeningen vier årets første fællesrådsmøde til to væsentlige emner, som har relation til denne debat.

Det er nu op til Fællesrådets medlemmer at stemme for en detaljeret ekstern analyse af Skoleforeningens underskud ved fællesrådsmødet d. 19.2. En analyse, som er udtryk for manges ønske om at fremtidssikre Skoleforeningen og give den et bæredygtigt fundament.

Hvordan kan fremtidige økonomiske udfordringer håndteres, og hvordan kan vi opretholde en stabil basis for den videre udvikling af mindretallet?

I denne sammenhæng er det rigtigt og vigtigt også at diskutere den overordnede organisationsstruktur for hele mindretallet - sænke omkostningerne og samarbejde om fremtiden.

Kære fælledsrådsmedlemmer, vi håber at I ligesom vi ser nysgerrige, glade og med mange tanker og ideer på mødet d. 19.2. Det er op til jer at tilvejebringe omfattende og nødvendige forandringer. Den slags forandringer, som sikrer mindretallets traditioner og værdier. Den slags forandringer, som fastholder de valgmuligheder for vores børn, som vi ønsker for dem.

1000 elever råbte politikerne op

Læserbrev

onsdag, 13.02. 2019 17:43

Læs mere

Claus Kühne, Flensburg

Eine großartige Aktion der jungen Menschen, die diesmal sogar auch im Rathaus gehört wurde, sodass Frau Oberbürgermeisterin Simone Lange das Megafon ergriff und rief: »I har ordet, I er seje og skal råbe endnu højere!« Jubelnd begrüßt wurde die Aussage unserer Oberbürgermeisterin: »Alle, der ikke har fået godkendt fraværet fra skolen, skal komme hen til mig, så skriver jeg en seddel til jer.«

Auch Rasmus Andresen von den Grünen sagte Unterstützung zu. Damit hat sich der Kreis derjenigen erkennbar erweitert, der sich neben dem NABU, BUND, Greepeace, SSW, Linke, WiF, Flensburg wählen und unzähliger Bürger für der Erhalt der Umwelt und Natur in Flensburg, damit gegen eine Vernichtung unseres innerstädtischen Habitatwaldes zugunsten eines überflüssigen Parkhauses und monströsen Hotels, einsetzt.

Nicht nur die im Wäldchen beheimateten Fledermäuse können aufatmen, ihr Zuhause behalten.

Uviljen til åbenhed

Læserbrev

mandag, 11.02. 2019 17:34

Læs mere

Det sydslesvigske foreningssamfunds øverste ledelser er alt for lemfældig i omgangen med, hvad der placeres på en lukket og en åben dagsorden.

Et samfunds evne til at fungere demokratisk skal ikke mindst måles på viljen til åbenhed. Lidt forenklet sagt: Lukkethed afspejler beslutningstagernes frygt for at blive kigget i kortene. En høj grad af åbenhed afspejler en vilje til at blive kigget i kortene. Det sidste er en logisk slutning af at være folkevalgt og dermed agere på vegne af folket, vælgerne eller medlemmerne. Dels er det som oftest borgernes penge, ledelserne forvalter, dels skal borgerne kunne vurdere, om den valgte person lever op til sine valgløfter og gennem åbenheden kunne vurdere, om personen gennem sine handlinger i medlemmernes øjne gør sig fortjent til at blive genvalgt.

Det sydslesvigske foreningssamfunds øverste ledelser er alt for lemfældig i omgangen med, hvad der placeres på en lukket og en åben dagsorden. Ofte lukkes et ellers offentligt møde med begrundelsen »der var så lidt på dagsordenen til den åbne del, at vi valgte at lukke hele mødet«.

Men hvad er det, der tales om og besluttes bag lukkede døre? Når der er om sager, der inddrager personlige oplysninger, eller der er tale om forhold, der omhandler køb eller salg af ejendom eller større byggeprocesser, er der god grund til at lukke dørene. Hvis information om, at der er planer om større offentligt byggeri, slipper ud for tidligt, kan det påvirke prisen i opadgående retning. Alle andre forhold bør kunne drøftes på åbne møder. I det mindste bør det være praksis, at det nøje vurderes, hvilken del af en given sag der kan befinde sig på henholdsvis den åbne og den lukkede del af mødet.Et ofte hørt argument for at lukke møder er, at frivillige i en forening ikke er så professionelle, at deres argumenter kan tåle at blive sagt i åbenhed. De vil holde sig tilbage, hvis deres meninger kommer frem i medierne. Det ræsoneres, at der er behov for at kunne sende prøveballoner op i et lukket forum for at kunne få vurderet, om der er gas nok i argumenterne til at holde ballonen i luften. Men det er et misforstået hensyn. Der er oceaner af tid til at få sine argumenters holdbarhed tjekket inden et offentligt møde. Desuden: Hvad har folk at skamme sig over, hvis der ikke er flertal for afsenderens synspunkt? Intet. Absolut intet.

Tværtimod må man kunne forvente, at de folkevalgte er i stand til at træde så meget ud af egen forfængelighed, at de kan tåle at blive modsagt i offentligheden. Det er et spørgsmål om vilje og tilvænning - og om holdninger til, at høj åbenhed er et kendemærke for et velfungerende demokrati.

En fin anerkendelse

Læserbrev

mandag, 11.02. 2019 17:33

Læs mere

Nils Vollertsen, Slesvig

Tak til Anne Sophie Høegh-Omdal for fine mindeord om den flensborgske plakatsamler Hans Harald Diercksen.

Jeg kan oplyse, at jeg i 2011-13 sikrede og sigtede hans store plakatsamling og i 2014 afleverede så langt størstedelen af hans samling til Designmuseum Danmark i København. I 2014-15 lavede jeg sammen med museumsleder Sabine Behrens på Künstlermuseum Heikendorf udstillingsrækken »Einblicke in die deutsch-dänische Plakatsammlung von Hans Harald Diercksen« og i 2018 sammen med Sabine Behrens udstillingen »Plakatsammlung Hans Harald Diercksen« på museet.

I 2018 tillige vistes nogle af hans bedste plakater i bibliotekets to udstillingssale i Flensborg i Sydslesvigs danske Kunstforenings regi. I alle tre tilfælde var der tale om fine udstillinger, der viste hans samlings høje kvalitet. Fra designmuseets side var man begejstret for så langt de fleste af hans plakater. Det er om noget en fin anerkendelse at få. Efter udstillingen i Flensborg afleverede jeg hele resten af hans plakatsamling til designmuseet i København.

Hans kunstbogsamling skænkede han (ved mit mellemværende) til Künstlermuseum Heikendorf, i hvis kunstbibliotek den nu indgår. Hans signerede kunstnerbøger, blandt andet bøger af Per Kirkeby, gik til designmuseet i København.

Han døde ifølge Anne Sophie Høegh-Omdal den 5.2.2019. Jeg ringede til plejehjemmet Friederikenhof i Flensborg, der henviste mig til Haus des Abschieds, der oplyste mig, at Ordnungsamt tog sig af sagen. Han brændes, men der bliver ingen sørgehøjtidelighed, da der ingen familie er. Eller rettere: Der var familie i form af en bror, men allerede, da jeg cirka 2013 en kort tid var hans værge, havde de to i utallige år været i strid og uden nogensomhelst kontakt til hinanden.

Jeg kan kun tage hatten af for ham for den fine plakatsamling, han skabte; men i 2018 var han åndeligt uden for rækkevidde, så det var desværre ikke muligt at vise ham de to udstillinger, dels i en dansk, dels i en tysk sammenhæng, der var en velfortjent anerkendelse af den plakatsamling, han skabte sig, ligesom også designmuseets ja til at modtage samlingen var det. Æret være hans minde.