Simone Lange - denkwürdiger Auftritt

Læserbrev

tirsdag, 24.04. 2018 17:16

Læs mere

Uwe Heldt, Flensburg

Simone Lange hat gewusst, dass sie die Wahl zur SPD-Vorsitzenden nicht gewinnen kann. Die Führungs-Riege der SPD hatte vorab festgelegt, dass Andrea Nahles die neue SPD-Chefin wird.

Bei der Wahl haben die SPD-Delegierten Geschlossenheit demonstriert. Oberbürgermeisterin Simone Lange ging dennoch furchtlos und selbstbewusst in die Wahl-Arena. »Ich ziehe meine Kandidatur nicht zurück«! Die inhaltlich durchdachte Bewerbungsrede glänzte durch wohlgesetzte Worte und guter persönlicher Ausstrahlung.

Den detaillierten Inhalten, Forderungen und Appellen haben die Delegierten der Kandidatin reichlich Respekt gezollt. Ein nicht erwarteter Stimmungsumschwung zeigte sich im Wahlergebnis. Die mutige und tapfere Kämpferin Simone Lange erhielt 172 von 400 Delegierten-Stimmen. Das sind beachtliche 27,5 Prozent. Wären es mehr gewesen, hätte der historische Erfolg im politischen Berlin ein Beben ausgelöst. Die wortgewaltige und reichlich umstrittene Favoritin Andrea Nahles blieb in der bekannten Spur der SPD-Programme. Der dramatisierte Aufruf zum Neubeginn der Partei der Genossen gipfelte in der Aufforderung, die mageren Umfragewerte zu steigern. Weil die der Traditions-Partei mehr Zuspruch und Macht verleihen. Die Rede brachte mehr Schatten als Licht in das Befähigungsprofil der Genossin aus der SPD-Führungsetage. Die zeigte selbstbewusst, dass sie längst fest im Sattel saß. Die Quittung: Von 600 Stimmen der Delegierten konnte die linientreue Kandidatin unerwartete 414 Stimmen (66,35 %) für sich einbuchen. Das Wahlergebnis zeigte dann auch ein geteiltes Echo. Für Andrea Nahles kommt das nicht kalkulierte Wahlergebnis einer Ohrfeige gleich. Bei den SPD-Delegierten machten sich Ernüchterung breit. Die Zerissenheit der Partei war nicht ausgeräumt: Hat die neue Partei-Chefin eine erfolgreiche Zukunft und ist sie die Richtige? Der denkwürdige Auftritt der Kandidatin Simone Lange wurde von allen Printmedien und Fernsehstationen vermittelt und diskutiert. Die SPD-Politikerin (41) feierte mit Parteigenossen und Freunden ihren Triumph. Simone Lange konnte mit geschwellter Brust und Stärke nach Flensburg zurück kommen!

Der CDU gehen die Argumente aus!

Læserbrev

fredag, 20.04. 2018 17:30

Læs mere

Frank Hamann, bürgerschaftliches Aus­schuss-Mitglied für die Linke­

Es ging hoch her im Planungsausschuss am 17.04.! Es ging um nicht weniger, als einem Investor für Wohnungsbau die Genehmigung zu verweigern. Das konnte die CDU, allen voran Arne Rüstemeier nicht auf sich sitzen lassen…

Ein Heulen und Zähneklappern setzte an: »Der Bau von gefördertem Wohnraum verteuert die Wohnungsmieten für alle anderen«, hieß es.

Was für ein perfides, zynisches Argument soll das denn sein? Hier werden zwei Gruppen Wohnungssuchender gegeneinander ausgespielt. Es stimmt auch nicht! Wie der Name »Geförderter Wohnungsbau« schon sagt, erhält der Investor großzügige Förderungen, um finanzielle Verluste gegenüber dem reinen Rendite orientierten Wohnungsbau auszugleichen.

Das zweite Argument lautete: »Durch den Neuwohnungsbau werden günstigere Wohnungen frei.«

Das stimmt aus zweierlei Gründen auch nicht! Erstens: Günstiger wird dadurch gar nichts, wie z.B. in einem Interview in der »Frankfurter Rundschau« mit Andrej Holm, der an der Humboldt-Universität in Berlin zu Stadterneuerung, Gentrifizierung und Wohnungspolitik forscht nachzulesen war: »Das wird seit Jahrzehnten behauptet, aber es ist bisher nie wissenschaftlich nachgewiesen worden.

Wo die Mieten steigen, wird es auch bei der Neuvermietung freigewordener Wohnungen teurer.

Neubau bedeutet also häufig, dass es am Ende zwei teure Wohnungen gibt: die neu gebaute und diejenige, die zu einem höheren Preis als bisher wieder vermietet wird. Klar, Neubau bedeutet mehr Wohnungen. Aber der behauptete Preiseffekt findet nicht statt.«

Zweitens wird auch nichts frei. Wie ebenfalls seit Jahrzehnten bekannt ist, haben auf einem überhitzten Mietmarkt wie in Flensburg keine Bestandsmieter - in die Chance eine neue Wohnung zu ergattern, denn die ist vermietet bevor er oder sie die alte überhaupt gekündigt hat!

Damit blieb Hr. Rüstemeier wieder einmal nur der Plan B: Pöbeln und diffamieren: Mit die Linke säßen »Linksradikale« im Rathaus. Und im Übrigen würde die Linke ständig gegen den dringend benötigten Wohnungsbau stimmen.

Also in einem hat er irgendwie Recht. Die Linke stimmt tatsächlich gegen Bauprojekte, die rein Rendite orientiert sind und am tatsächlichen Bedarf am bezahlbarem Wohnraum vorbei gehen. Denn wir sind der festen Überzeugung, dass die letzten Chancen die wir hier in der Stadt dazu haben nicht leichtfertig vertan werden dürfen. Und mit dem Vorwurf wir wären »linksradikal«, nur weil wir uns konsequent für die große Mehrheit der Einwohner/-innen in unserer Stadt einsetzen kann ich dann auch leben.

Einerseits, weil mir das »Urteil« von Hr. Rüstemeier in dem Zusammenhang reichlich egal ist. Andererseits beweist seine Hilflosigkeit doch eindrucksvoll, dass die Linke in Flensburg vieles richtig gemacht hat und macht.

Vielmehr sollte sich die CDU fragen, ob nach z.B. Grundsteuererhöhung und Bauer Knoop Enteignung solche Pöbeleien und ein gebügelter Konfirmationsanzug die richtige Strategie sind um die Wähler/-innen von CDU Positionen zu überzeugen.

Die Wähler/-innen können nämlich durchaus Fakten von »Fake News« unterscheiden und sind auch bestens in der Lage die Versprechen der letzten Wahlprogramme mit den Ergebnissen der letzten Jahre Parteiarbeit zu vergleichen…

Vildsvin og andre dumme svin…

Læserbrev

torsdag, 19.04. 2018 17:31

Læs mere

Svend H. Pedersen, Krusaa

Havde EU rettidigt været på banen og fået de ydre grænser under kontrol - grænsehegn, gendarmdroner, fysisk tilstedeværelse m.v. - ville vildsvineproblemet ikke have taget det nuværende omfang!

Og nu sidder vi så med svineriet!

En nærliggende mulighed til afskaffelse af vildsvineproblemet må være at få alle EUs jægere samlet og derpå få iscenesat en EU-omfattende nedskydning af ursvinene; skulle en enkelt ulv falde under bestræbelserne, vil det være en kær sidegevinst.

EU-politikerne bør stille kaffekopperne til side for en stund og vise, at de er i stand til at imødegå og tackle vildsvinetruslen!

Ekstern hjælp til strukturanalyse?

Læserbrev

torsdag, 19.04. 2018 17:30

Læs mere

Peter Huber, Brackel

Chefredaktør Jørgen Møllekær skriver: »Samrådet for de sydslesvigske organisationer skal roses for en dybt engageret, ganske konstruktiv og langvarig debat mandag aften om, hvorvidt den måde, vi har indrettet det danske mindretal på, er tidssvarende. Men: Man sad alligevel tilbage med en nagende usikkerhed om det nu - igen - ender i det rene ingenting.«

Det danske mindretal er ikke indrettet! Det danske mindretal eksisterer ikke som juridisk person! Over for Amtgericht Winsen kunne man ikke bevise, at man ejer navnet »Det danske Mindretal i Sydslesvig«! Over for Landgericht Lüneburg bekræftede Samrådets klagende hovedorganisationer for snart 17 år siden, at de ikke ville overtage foreningsnavnet, »DDMS, Det Danske Mindretal i Sydslesvig e.V.« hvis de skulle følge demokratikravene, som tysk lov kræver.

» - Nach der Rechtssprechung des Reichsgerichts ist ein Verein ein auf eine gewisse Dauer angelegter, körperschaftlich organisierter Zusammenschluß einer Anzahl von Personen, die ein gemeinschaftliches Ziel verfolgen, einen Gesamtnamen führen, durch einen gemeinsam, demokratisch gewählten Vorstand vertreten werden und ihren Willen grundsätzlich nach Stimmenmehrheit äußern.«

Et overordnet, identitetsstiftende, fælles mål som dansksindet sydslesviger har man desværre endnu ikke siden 1920 evnet at formulere. I dag, i en globaliseret verden, bør man endda helst favne flere mindretal. Enhver definerer derfor »fællesmålet« selv ved det sydslesvigske tagselvbord. Under antal personer forstås naturlige og juridiske personer. Dermed kan de bestående sydslesvigske foreninger, hvis de er registreret (eingetragene Vereine) forblive uforandret i deres nuværende struktur.

Måske kan vores tidligere slesvig-holstenske justitsminister droppe sit mindretalsskadelige engagement med juridiske løsrivelsesplaner for Europas mindretal og i stedet for engagere sig konstruktivt for hjemstavnen. Grænseforeningen kan sikkert være behjælpelig med at forære faglitteratur til samrådsmedlemmerne. Sauter/Schweyer »Der Eingetragene Verein« , Verlag C.H.Beck. Pris 35,00 euro.

Tyskland havde i 2014 i alt 620.143 registrerede foreninger. Flertallet har klaret registreringen uden juridisk hjælp. DDMS havde heller ikke fremmed hjælp. Selv retssagen ved domstolene i Winsen og Lüneburg klarede vi uden advokathjælp, takket være Sauter/Schweyer.

Sådan var det

Læserbrev

torsdag, 19.04. 2018 17:30

Læs mere

Christine Harttung, Flensborg

Som svar på Hr. Torp Pedersens kommentar i Flensborg Avis d. 17. april til min kronik af 9. april kan siges: Hvad jeg har skrevet, har jeg skrevet, fordi sådan var det.

Det er ganske pudsigt, at det kaldes »fordrejet«, ligeså snart man ser Palæstina-konflikten fra den anden side.

Jeg synes blot, man skal yde begge parter retfærdighed, og jeg kan kun anbefale, at man læser ikke blot Ilan Pappé's »Den etniske Udrensning«, men også Birgitte Rahbek: »En stat for enhver pris«. Man kan jo altid lære noget.

Og nej, Israel er ikke en demokratisk stat i dansk forstand. For i en sådan har alle borgere samme ret til uddannelse, sundhed, byggetilladelser, til at oprette politiske partier, og alle borgere kører rundt med de samme nummerplader.

Det er ikke tilfældet i Israel.

Desuden: Få demokratier har så mange politiske fanger i deres fængsler - og slet ikke børn.

Men det var ikke det, min kronik handlede om. Den handlede om nogle af de massakrer (uden gåseøjne, vel at mærke, som det også står i World History Project, som Toft Pedersen nævner) som fandt sted i Palæstina/Israel fra december 1947 til januar 1949.

Og de fandt sted, det er ikke noget, jeg har fundet på.

Vores børn skal have det bedste

Læserbrev

torsdag, 19.04. 2018 17:30

Læs mere

Claus Rosenkrands Olsen, uddannelseschef i Dansk Erhverv

Digitalisering og IT er over os. Ingen tvivl om den sag. Vores dagligdag er i dén grad blevet forandret af internet, smartphones, tablets og meget mere. Og det endda på meget kort tid. Naturligvis er det ikke kun vores fritid, som undergår kraftige forandringer i disse år. Det gælder også vores arbejdsliv.

Næsten uanset hvad man beskæftiger sig med eller kommer til at beskæftige sig med, har det et element af it. Derfor er der umanerligt klogt, at vi tager digitaliseringen dybt alvorligt og sikrer, at vores børn bliver klædt digitalt på til fremtiden. Regeringen har lanceret et fireårigt forsøgsprogram, som skal afprøve forskellige modeller for, hvordan vi sikrer, at teknologiforståelse bliver en obligatorisk del af folkeskolen. For mange af fremtidens job kommer til at kræve langt flere it-kompetencer end blot at være i stand til at swipe på en tablet. Vi ser allerede, at en række skoler landet over med ildsjæle i spidsen er i gang med at fremme elevernes innovative tilgang til it. Det er rent ud sagt supergodt.

Men vi glæder os til, at vi får en formaliseret form, som sikrer, at alle landets skoler sikrer, at kreativ og skabende it står stærkt til gavn for eleverne. Forhåbentlig skal vi ikke vente fire år på at det sker – fire år er lang tid at vente på noget, der udvikler sig så hurtigt.

Hvis man forstår digitalisering og mestrer det digitale sprog, så åbner der sig nogle helt nye muligheder, som er meget væsentlige ikke bare i fremtiden men også på det nuværende arbejdsmarked. Vores børn skal have det bedste, og det bedste er at klæde dem solidt digitalt på, så de er klar til at gribe alle de muligheder, som it uvægerligt kommer til at give dem.

SSW og en forskers mavefornemmelse

Læserbrev

onsdag, 18.04. 2018 17:51

Læs mere

Daniel Dürkop, SSW-byrådskandidat i Flensborg

Jeg har læst rigtigt mange spændende artikler om kommunalvalget og især SSW i Flensborg Avis i de seneste uger. Nu starter den hede fase i valgkampen, og derfor er det rigtig ærgerligt, at Flensborg Avis lige nu vælger at bringe en så konstrueret historie, som den med politisk forsker Michael Ruck. Han tror, at SSW vil fortsætte med at gå tilbage ved det kommende kommunalvalg. Sådan et udsagn er selvfølgelig demotiverende for de mange flittige valgkæmpere, som lige nu har brug for deres kampgejst. Jeg kan kun appellere til alle SSWere om ikke at tage snakken alvorligt.

Det er en dårlig historie, fordi den mangler evidens. Den tager et menneskes personlige meninger og gør den til ekspertviden, fordi han er politisk forsker. Det eneste talværk i artiklen er en graf, der viser SSWs valgresultater i Flensborg siden 1946. Her kan man se, at partiet mellem 1970 og 1993 har opnået mellem 19 og 21 procent til kommunalvalg. i 1994 går vi så frem til 26 procent. I 2008 mister vi stemmer, og det gør vi også i 2013, tilbage til 19 procent, altså hen til, hvor vi har ligget mellem 1970 og 1993.

Hvordan Michael Ruck kan læse SSWs kommende nedgang ud af denne graf, aner jeg ikke, og at han pynter sine udsagn med nogle af de udfordringer, SSW selv har identificeret efter landdagsvalget, gør ikke artiklen mere læseværdig. Alle er velkomne til at tage det, SSW står for politisk, op i en kritisk debat, men det kan ikke være på basis af en professors mavefornemmelse.

Eksperternes mangel på ekspertise

Læserbrev

onsdag, 18.04. 2018 17:48

Læs mere

Helge Poulsen, Kolding

Artiklen om SSW på forsiden af Flensborg Avis den 16. april er et typisk eksempel på, hvorledes tyske politikere og alskens »eksperter« på stribe betragter Danmark uden at fatte ret meget af danske forhold.

Selv en professor ved det fornemt lydende »Europa-Universitet« i Flensborg gør ingen undtagelse i så henseende. Den pågældende professor opfatter nærmest SSW som et parti, der kunne sidde i Folketinget. Begrebsforvirringen er total. SSW er da ikke et »danskerparti«, men derimod et mindretalsparti med fokus på det dansksindede og ergo ikke en tro kopi af noget rigsdansk. SSW har naturligvis heller ikke skygge af ansvar for dansk indenrigspolitik, som professoren selvfølgelig ikke kan lide.

Der går jo ikke en dag, uden at man i avisen og andre steder skal høre på de tyske politikeres enerverende belæringer og kommentarer om, hvor forfærdeligt der angiveligt er i Danmark. De sukker nærmest efter, at alt skal være som i Tyskland og bliver småfornærmede over, at danskerne knap nok tager notits af dem og blot trækker på smilebåndet, hver gang de kæfter op.

Ifølge professoren har danskerne totalt isoleret sig og er ikke længere stuerene. Jamen dog. Fy fy, skamme sig!

Alle disse moraliserende belæringer og bekymringer om Danmarks image kommer pudsigt nok fra en nation, der efterhånden på grund af en vanvittig politik og mangel på empati over for andre nationer har fået sig et utal af uvenner og derfor burde feje for egen dør. De har kontroverser med,bl.a. Grækenland, Polen, Ungarn, Tyrkiet, Rusland og USA samt et tåleligt forhold til de slaviske lande. Det er godt nok meget på en gang, må man sige. Måske var det så småt på tide med lidt selvransagelse hos professoren og mange andre, der konstant optræder i rollen som åndelige vejledere over for andre lande uden at have detailkendskab og baseret på stereotype indtryk.

Die bekannten Flensburger Ursachen

Læserbrev

tirsdag, 17.04. 2018 17:38

Læs mere

Henrik Vestergaard, Harreslev

Weihnachts- und Wochenmarkt-„Kalamitäten“. Oder über die bekannten Flensburger Ursachen…..

Plötzlich soll es doch klappen, Ende des Jahres 2018, was 2017 gar nicht ging: das gedeihliche Zusammenleben von Wochenmarkt (seit 700 Jahren) und Weihnachtsmarkt (seit der letzten Jahrtausendwende).

Die temporäre Ausweitung der Marktfläche auch in die Untere Angelburger Straße, damit diese zur echten Fußgängerzone und natürliche Erweiterung der »Einkaufs(see)meile« in Richtung Osten - wie ein großes Hufeisen von der Schiffbrückstraße/Nordermarkt, stand einen kurzen Moment zur Debatte. Die »Punsch-Meile« eben – sogar mit Schwung!

Nur: ging/geht nicht! – Da kamen die Aktiva von Aktiv Bus in Bedrängnis. Die Untere Angelburger Straße ist ja gar keine Fußgängerzone, sondern eben Bus-Durchfahrtsstraße Richtung Südermarkt/Dr. Todsen Straße, wo dann die Haltestellen sind. Wo gibt es das sonst, dass eine verkehrsberuhigte Straße eine Durchfahrtsstraße für Busse – ohne Haltestelle! – ist?!

Warum nicht (wie schon vor Jahren angedacht, aber wegen »allgemeiner Änderung der Gewohnheiten« verworfen) den Busverkehr von der Haltestelle Galerie um den Block mit C & A entlang der Friedrich-Ebert-Straße weiterzuleiten?

Mit einer neu errichteten Haltestelle am Parkplatz gegenüber dem NDR-Gebäude für die in Richtung Bahnhof etc. führenden Buslinien – und die übrigen Buslinien in die Dr.-Todsen Straße zu leiten, die dann – wie gehabt! – am Südermarkt halten können, um in Richtung Friesische Straße bergauf gen Westen zu fahren.

Gewonnen wäre eine Erweiterung der Fußgängerzone, mit – in ein-zwei Jahren – einem größeren „edlen“ Einrichtungshaus Sinnerup, dass nicht alle 10 Minuten einen mehr oder weniger leisen Riesenbus bei der Vorbeifahrt »erleben« muss. Gewonnen wäre dann auch Platz für einen größeren Wochen-/Weihnachtsmarkt, viel mehr Ruhe in der »verkehrsberuhigten« Busdurchfahrtsstraße einkehren kann. (Auch wenn die E-Busse mit Fahrradklingeln die Leute nicht erschrecken wollen!). Das gäbe einen besseren Busverkehr für den ganzen südlichen Altstadtbereich.

Und vielleicht kann man dann »beherzt« den Rest-Teil des Südermarkts auf Vordermann bringen, der ja immer noch aussieht wie im »Gründungsjahr« der Meile im Jahre 1976, mit seiner altgedienten, offensichtlich gewollten »Bruchstelle« am Südermarkt.

Der Lieferverkehr ist kein entscheidendes Problem – so wie in der übrigen Fußgängerzone. Der wird vormittags abgewickelt, wie gehabt. . Und der Verkehr bergab von der Friesischen Str. ändert sich sowieso nicht….

Dasselbe gilt wohl dann auch für die aktuellen Bahnpläne - was wäre nicht gewonnen, wenn vom ZOB eine »Letbane« (Leicht-Zug) auf Strombasis einen neuen Haupt- und Grenzbahnhof an der B 199 anfahren könnte – mit Haltestellen am Neumarkt, An der Exe und in Weiche. Die alte »Schleife« könnte abgeschafft werden, Parkplätze für PKWs én Masse am Ochsenweg und, und, und…

Aber: „So haben wir das ja nie gemacht – wo kommen wir denn da hin!“ – ist das die wahre »Flensburger Ursache«?

Glædelig udvikling i grænselandet

Læserbrev

tirsdag, 17.04. 2018 17:38

Læs mere

Peter Gramlederskribent i JydskeVestkysten

Økonomien tvinger den danske skoleforening syd for grænsen til at sammenlægge uddannelsesinstitutioner. Det er naturligvis beklageligt. Til gengæld er lokalsamfundets reaktion glædelig. For udsigten til at miste byens danske undervisningssted fik kommunalbestyrelsen i Store Vi sydvest for Flensborg til at kaste sig ud i kampen for at bevare det, de kalder »vores danske skole«.

Store Vis borgmester er konservativ, og hendes CDU udgør kommunalbestyrelsens største fraktion. Tidligere har forholdet mellem mindretallet og Slesvig-Holstens borgerlige været køligt.

Det er kun otte år siden, den daværende regering bestående af CDU og det liberale FDP vedtog hårde nedskæringer på de danske skoler.

To år senere satte de samme partier spørgsmålstegn ved, om danske SSW overhovedet havde ret til medbestemmelse, når der skulle dannes regering i Slesvig-Holsten. Og hvor danske er mindretallets medlemmer overhovedet, lød spørgsmålet.

Fjendtligheden gav bagslag. Ikke kun mindretallet protesterende. Uanset politisk overbevisning var forargelsen betydelig i flertalsbefolkningen i det nordligste Slesvig-Holsten. Her var de dansksindede hverken fjender eller fremmedelementer, men naboer, venner og kolleger.

Herefter vendte stemningen 180 grader. Den nuværende regerings støtte til mindretallet er uforbeholden. Det samme gælder også i stort set alle lokale sammenhænge.

Forklaringen er blandt andet, at nationalitetsgrænserne er flydende i Sydslesvig.

Ikke så få tyske beslutningstagere behøver blot at gå ind i børneværelset for at møde personer med tæt kontakt til mindretallet. Temmelig mange politikere også på højt niveau har benyttet eller benytter fortsat det danske skolevæsen som rammen om deres børns uddannelse.

Mens fordrageligheden breder sig syd for grænsen, er eftertanke måske på sin plads hos os selv. Her støder vi desværre fortsat på fordomme og hadske udtalelser om vores tyske mindretal.

Historien om Israel fordrejet – igen

Læserbrev

mandag, 16.04. 2018 17:45

Læs mere

Bo Torp Pedersen, København

Jeg vil ikke anfægte Christine Harttungs ret til at ytre sig som i FLAs kronik »Deir Yassin den 9. april 1948«, men ret beset er kronikken et forsøg på at fordreje historieskrivningen.

Den omtalte »massakre« på landsbyen Deir Yassin 9. april 1948 var en del af borgerkrigen under det britiske mandatstyre – og skete altså inden det moderne Israels etablering og inden nabolandenes overfald på den nye stat.

Det er rigtigt, at der døde kvinder og børn i landsbyen, men det var på ingen måde hensigten og blev beklaget af Haganah-ledelsen, der stod i et modsætningsforhold til Irgun-bevægelsen.

Det, der skete, er heller ikke så éntydigt, som Harttung vil have læserne til at tro. Dette fremgår af World History Project og af den forskning, som historikerne Eliezer Tauber, Yoav Gelber m.fl. har gennemført. Deir Yassin var ikke befolket af lutter uskyldige, fredelige borgere.

Krig og had er altid sørgeligt – og kræver unødvendige ofre – men bliver ikke mindre tragisk ved at forenkle forholdene, som Christine Harttung og mange andre desværre gør. Israel er den eneste demokratiske stat i Mellemøsten, men det betyder intet for mange debattører og politikere.

Har det ikke en vis betydning, at den moderne israelske stat blev til på baggrund af århundreders jødeforfølgelser og holocaust, og at statens Israel gendannedes med godkendelse af et flertal af FNs medlemslande, inklusive Sovjetunionen? (I løbet af den kolde krig skiftede Sovjetunionen desværre side i Mellemøsten-politikken.)

I udgangspunktet ønskede de ledende jødiske statsmænd og politikere, at jøder og andre skulle leve sammen i den nye israelske stat, men Israel blev inden for få dage angrebet af nabostaterne og palæstinensiske grupper. Det var en krig, som Israel ikke havde begyndt. Det var en national overlevelseskrig, som den ny stat var nødt til at udkæmpe mod alle fjender, også tidligere gode naboer som fra den ene dag til den anden blev blodige fjender (jf. Ex-Jugoslavien). Hvorfor er det blevet moderne på vrængende måde at angribe en demokratisk stat med en svær historie? Israelerne får i dag al den dårlige omtale – ofte på bekostning af sandheden – mens palæstinenseres højlydte ‘klagesange’ og provokationer, herunder voldsmændenes evne til at gemme sig bag kvinder og børn, passerer upåtalt.

Det antirussiske mediehysteri

Læserbrev

mandag, 16.04. 2018 17:45

Læs mere

Helge Poulsen, Kolding

I Flensborg Avis den 14. april giver Herman Soldan en rammende beskrivelse af det igangværende mediehysteri rettet mod Rusland og især Putin.

Jeg er helt enig og synes, at det er helt ude af proportioner og meget ensidigt. Soldan fremhæver med rette chefredaktør Jørgen Møllekær som et eksempel på, hvorledes redaktører på stribe og mediefolk i hobetal helt uden at reflektere fortsætter deres skingre antirussiske kampagne. Putin har pr. definition nærmest skylden for alt mellem himmel og jord, hvilket er grotesk, da de allierede om nogen selv har været med til at skabe kaos i Syrien og andre steder.

Det er efterhånden kommet dertil, at amerikanerne tror, de ejer verden. Samtidig tror eurokraterne i Bruxelles flittigt assisteret af diverse statsledere, at de ejer Europa. Hele aktionen og de meningsløse bombeangreb har det naive formål at vælte Assad, selv om enhver kan sige sig selv, at det ikke alene er en garanti for fred i området.

Heller ikke giftangrebet i England går ram forbi med hensyn til den hysteriske mediedækning. Hvorfra ved alle statsledere i grunden, hvad der helt nøjagtigt er foregået, og hvem gerningsmændene er? Der er da logisk set flere muligheder. Helt absurd bliver det, når de russiske myndigheder ikke en gang kan få lov at deltage i undersøgelse og opklaring af hele sagen. Dette udstiller da kun briternes egen troværdighed. Og som Soldan rigtigt påpeger, kværner medierne og de fleste politikere bare løs med deres fordummende reportager, som til dato ikke har kunnet producere noget bevismateriale.Heldigvis har de to ofre overlevet, hvilket er lidt spøjst, eftersom nervegas da normalt er dødbringende.

Skal vi virkelig i gang med en ny konfrontation mellem stormagterne? Jeg troede da, at det var et overstået kapitel. Men nej. Den hjernedøde og perspektivløse hetz fortsætter desværre for fuld hammer. Det kan kun ende galt.