- MIDAS -

Tid til at sikre byer og havne

Læserbrev

torsdag, 13.12. 2018 17:15

Læs mere

Carsten Reyhe, Slesvig

»Klimatruslen har aldrig været større. Det siger FNs klimachef, som søndag var med til at åbne den store klimakonference COP24 i den polske by Katowice.«

»Vi har brug for dybtgående omlægninger af vores økonomier og samfund.«

Det var den 2. december (DR.DK)

»Den fornyede globale vækst driver CO2-udledningerne til faretruende højder.«

Det var den 6. december (DR.DK)

»Uanset hvad vi gør, smelter indlandsisen altså. Lige nu stiger verdens samlede CO2-udledning, men selv hvis udledningerne faldt drastisk fra i morgen, er løbet kørt.«

Det var den 12. december. (DR.DK)

Verdensklimaet er således på vej mod +3 graders temperaturstigning - eller mere. Med blandt andet stigende global vandstand som følge. Nogle har vidst det længe, andre har sagt det længe. Få har hørt det.

I Katowice på COP 24 sker der i øjeblikket meget lidt positivt. De lande der forberedte klimamødet, Østrig og Schweiz, er slet ikke til stede. USA, Rusland og Saudi Arabien har i realiteten meldt sig ud. De afviser rapporten fra FNs klimapanel, IPCC, som understreger vigtigheden af at holde den globale opvarmning under 1,5 grad.

De resterende lande arbejder med Talanoa-Dialog. En eksotisk blanding af rundbordspædagogik og dialogkaffe.

Polen, som er værtsnation og samtidig ivrig fortaler for videre udbygning af kulkraft, synes ikke at udvikle de store visioner for en grøn udvikling.

Det ser således umiddelbart ud til, at vi må indstille os på alvorlige klimaforandringer med stigende vandstand, storme, voldsomme regnmængder afvekslende med langvarige tørkeperioder og ekstreme skovbrande. At vi måske kan afbøde nogle få af de mest dramatiske hændelser, men ikke grundlæggende ændre udviklingen.

Ville det så ikke være rettidig omhu, allerede nu at begynde sikring af byer, havne og udsatte kyststrækninger. Udvikle afløb og kloakker, anlægge vandreservoirer og cisterner, etablere højteknologisk brandværn? Det behøver jo ikke at betyde, at vi straks skal glemme alt om flyrejser, kulkraftværker og røde bøffer.

Er mit liv spildt?

Læserbrev

Flensborg

onsdag, 12.12. 2018 16:53

Læs mere

Søndagsordet

Søndagsordet til 3. søndag i advent, Matt 11, 2-10

Johannes Døberen er kommet i tvivl, alvorlig tvivl. Han har brugt sit liv til at prædike og profetere om, at der skal komme en anden, der er langt stærkere end han selv. Og Jesus kom, og Johannes døbte ham. Men nu er Johannes kastet i fængsel og har tid til at tænke, og han spørger sig selv: Har han brugt sit liv rigtigt? Er Jesus virkelig den profet, han så begejstret havde fortalt om? Eller har han taget fejl, så hans liv er spildt?

Vi er altså i prominent selskab, hvis vi tvivler. Vi har svært ved at se de undere, som Jesus opremser som svar til Johannes. Vi er forargede. Verden er ikke, som vi gerne vil have, at den skal være, altså kan vi ikke tro. Fælden er klappet i bag os. Det er nemlig, hvad der ligger bag ordet forargelse. Det betyder egentlig den pind, der, når den bliver berørt, får fælden til at klappe sammen.

Det kan se ud, som om nogle får mere lykke end andre. Men de grundlæggende vilkår er de samme for alle, vi fødes og vi dør. Livet kan være en kamp mellem tvivl og tro, men troen kan blive større, hvis vi ser os om i verden efter tegn på, at Guds Rige trods alt er nær.

Hvis vi har svært ved at se tegnene, må vi bede Helligånden om at åbne vores øjne og hjerter. Og så kan vi selv være med til at sætte tegn: en blind kan komme til at se, hvis du er hans øjne og fortæller ham, hvad du kan se. En lam kan komme til at gå, hvis du skubber kørestolen eller styrer bilen ud i det blå. En næsten død kan stå op, hvis du hjælper hende tilbage til livet ved ikke bare at gå forbi og lade som ingenting, når alt bryder sammen. Guds Rige er her endnu ikke i sin fulde glans. Men vi kan hjælpe hinanden med at pege på tegnene. Johannes levede ikke forgæves, det skal vi heller ikke.

Ea Dal, Sct. Hans og Adelby danske Menighed,

Flere fejlprojekter

Læserbrev

onsdag, 12.12. 2018 16:53

Læs mere

Andreas Brandenhoff, Bolderslev

Er den gode gamle Grænseforening ved at blive kørt ud på et sidespor?

At give mulighed for, at unge kan komme på efterskole/højskole er da udmærket, men da ikke når det drejer sig om unge fra Rumænien (og andre steder i Europa), som skal på et højskoleophold på Jaruplund Højskole - og det til et beløb på over 2,2 millioner.

Kulturmødeambassadørerne er et andet fejlprojekt, hvor ca. 25 unge tager rundt i landet for at fortælle om, hvordan vi danskere kan lære om, hvordan integrationen bør foregå med Sydslesvig som eksempel. Det koster over 1,2 millioner kr.

Burde vi i stedet ikke tilbage til kerneværdierne og styrke lokalforeningerne i deres bestræbelser på deres samarbejde med det danske mindretal i Sydslesvig?

Hvis lokalforeningerne fik disse beløb, kunne der virkelig komme gang i foreningen igen også med flere medlemmer.

Endelig må danskerne eje peberspray

Læserbrev

onsdag, 12.12. 2018 16:53

Læs mere

Peter Kofod (DF), retsordfører

Et flertal i Folketinget - hvor Dansk Folkeparti er iblandt - har nu vedtaget en delvis legalisering af peberspray.

Det betyder, at man i fremtiden må eje en peberspray, som man må bruge til selvforsvar i sit hjem, hvis en hjemmerøver eller indbrudstyv måtte forsøge at tiltvinge sig adgang.

I Dansk Folkeparti er vi glade over, at danskernes muligheder for at forsvare sig selv bliver bedre. Vi håber samtidig på, at det vil gøre danskerne tryggere. Men kritikerne er naturligvis også på banen. Vil det ikke være en unødig optrapning, spørger de? Nej - tværtimod så er en peberspray mindre farlig end de nuværende alternativer, som danskerne allerede har i hjemmet f.eks. køkkenknive.

Samtidig skærper vi straffene for at bruge den ulovligt - og det er godt. Sagen er, at de »forkerte« mennesker i vores samfund allerede har en peberspray. De straffes nu hårdere.

I Dansk Folkeparti vil vi gerne gå endnu et skridt, så man må medbringe en peberspray i det offentlige rum. Men den aktuelle lovændring er dog et stort skridt i den rigtige retning.

Christianslyst – fælles ansvar – fælles opgave

Læserbrev

onsdag, 12.12. 2018 16:52

Læs mere

Jan Uwe Petersen, Faaborg, på vegne af Christianslysts Venner

Det er efterhånden blevet ganske klart, at mindretallet ikke kan undvære Christianslyst som »gæsteværelse«, hvis man vil bevare den gode kontakt til kredse i Danmark, som støtter mindretallets opgaver i Sydslesvig samt udbredelsen af kendskabet til mindretallet.

Støtteforeningen »Christianslysts Venner« betragter Slesvigsk Forenings pris på kr. 100.000 som en stor anerkendelse af arbejdet med at bevare Christianslyst som mindretallets »gæsteværelse«. Dette er en stor opgave for en enkelt forening at løfte, hvorfor »Christianslysts Venner« gerne vil udtale sin fulde støtte til Kirstin Asmussens opfordring til medlemmerne af Det sydslesvigske Samråd om at fremkomme med en positiv opbakning til bevarelsen af Christianslyst efter 2019.

Alle foreninger under Det sydslesvigske Samråd nyder godt af Christianslysts fine faciliteter til at byde velkommen til mindretallets gæster. Christianslyst har et fantastisk godt ry som lejrskole- og kursussted blandt skoler og foreninger nord for grænsen.

»Christianslyst Venner« har meget svært ved at forestille sig, hvordan Christianslyst kan erstattes, hvis stedet afhændes og lukkes som mindretallets sted.

Derfor vil »Christianslysts Venner« opfordre hver enkelt forening under Det sydslesvigske Samråd til at løfte sit ansvar ved at påtage sig opgaven med at sikre Christianslyst økonomisk, således at SdU ikke står alene med denne store og særdeles vigtige opgave.

Vi håber, at samrådets medlemmer vil gå tilbage til deres bagland og gøre det klokkeklart, at bevarelsen af Christianslyst med de tilhørende økonomiske konsekvenser er hele det sydslesvigske mindretals ansvar og dermed fælles opgave.

Brexit-demokrati?

Læserbrev

tirsdag, 11.12. 2018 17:22

Læs mere

Svend H. Pedersen, Krusaa

Det er fantastisk og tankevækkende at være vidne til flertallet af UK-politikernes bestræbelser på at »umuliggøre« Brexits realisering.

Kommer briterne til at opleve, at UK-politikerne udskriver en folkeafstemning, som skal legalisere og bane vejen for en 2. og ny Brexit-folkeafstemning til afløsning af den 1. Brexit-folkeafstemning?

Bliver UK-politikerne ved ,lige indtil der siges nej til Brexit, og at UK hermed forbliver i EU?

Så er dette demokrati, når det er værst!

Danmark som inspirationskilde

Læserbrev

tirsdag, 11.12. 2018 17:22

Læs mere

Ronny Grünewald, Egernsund

Kære Susanne Ibsen, tak for de mange gode spørgsmål, du stiller i forbindelse med en mulig strukturændring for det danske mindretal.

Der er sikkert mange flere spørgsmål, man måtte stille, og i processen vil der helt sikkert dukke spørgsmål op, som vi for indeværende ikke engang har en idé om.

Selve Regionsmodellen er ikke andet end et oplæg til en grundig undersøgelse gennemført af en uvildig ekspertkommission. Du kan se modellen under www.regionsydslesvig.de.

Det er også langt fra sikkert, at vi skal have en kommune eller region som i Danmark. Ja, det er endda ret usandsynligt, da vi udelukkende vil kunne strukturere os ud fra en foreningsmodel.

Men helt grundlæggende er der intet galt med det lokale demokrati i Danmark, som kan være en kilde til inspiration. Lad os se på hvordan vi kan blive bedre til at sammentænke Sydslesvig og kunne træffe overordnede bindende beslutninger. Måske er den nuværende model den mindst dårlige løsning.

Men hvorfor ikke give os en chance for at se på en anden model, dens muligheder og styrker, dens svagheder og trusler, og derudfra træffe en afgørelse om, hvorvidt det er det, vi ønsker.

God ledelse og ansvarlighed handler om nysgerrighed, viljen til at undersøge for at blive klogere. Som Albert Einstein sagde: »Vi kan ikke løse vores problemer med den samme tankegang, som skabte dem.«

Mit Glück neue CDU-Partei-Chefin

Læserbrev

tirsdag, 11.12. 2018 17:22

Læs mere

Uwe Heldt, Flensburg

Leder-Kommentar 8. Dezember 2018: Jørgen Møllekær nimmt Verlauf und Ergebnis des CDU-Parteitages unter die Lupe. Da zeigt der Chefredakteur auf, wie spannend die Wahl verlaufen ist. Kritische Anmerkungen zum Auftritt der Kandidaten bleiben nicht aus. Beide seien als Vorsitzende der CDU-Partei geeignet. Die Delegiertengruppen kämpften für ihre Kandidaten.

Jørgen Møllekær: Sieg und Niederlage führten zur Spaltung der Partei. Am Ende seiner kritischen Gedanken kommt der Chefredakteur zum Ergebnis, dass sich durch die Wahl von Annegret Kramp-Karrenbauer neue Perspektiven ergeben, wenn sie Bundeskanzlerin wird.

Und dann für viele Jahre. Als Regierungs-Chefin habe dies Auswirkungen auf Europa. »En god dag og ikke kun for Tyskland«. Jørgen Møllekær entfaltet da viel Zustimmung. Kritik: Der Weitblick für die Zukunft der Gewählten ist ausgelassen worden. Keiner weiß, wie das Wahlergebnis angenommen wird. In Deutschland und den EU-Staaten. Nicht zuletzt in Dänemark.

Für die CDU-Wähler und die Öffentlichkeit ist der Name Kramp-Karrenbauer zu lang. Auch in der internationalen Politik kaum auszusprechen.

Der wurde reduziert auf AKK. »Mutti« Merkel hat gezielt mitgewirkt, dass AKK die neue Partei-Chefin wird. Friedrich Merz ging als Verlierer aus der Arena, ohne seine Souveränität zu verlieren. Zum Wahlergebnis gibt es ein geteiltes Echo. Jubel und Geschrei nach Bekanntgabe des Wahlergebnisses. Von da an kamen Zusammenhalt und Geschlossenheit der CDU auf den Prüfstand. AKK wurde auf den Thron gesetzt, der wackelig ist..

Betroffenheit und Frust bei den Delegierten, die Friedrich Merz auf den Gipfel der CDU heben wollten. Seither hat sich die CDU gespaltet in zwei Lager. Den Ausschlag gaben die Bewerber-Reden der Kandidaten.

AKK hat die Seele der Partei erreicht. Besonders bei den Frauen, die mit 34 Prozent im Delegierten-Forum vertreten waren. Das sind ein Drittel von 1001 Delegierten. Beim zweiten Wahldurchgang wurden Stimmen gefischt, die Anhänger von Jens Spahn waren. Die Mehrheit zugunsten der Kandidatin AKK war gesichert.

Gegen dieses Bündnis hatte Friedrich Merz keine Chancen auf den Wahlsieg. Ein Handicap hat den Kandidaten zusätzlich belastet: Merz hat sich als CDU-Mann der unternehmerischen Wirtschaft präsentiert.

Er forderte Aufbruch und Neubeginn in der Partei. Nach 10 Jahren wirtschaftlichen Aufschwungs und „Wohlstand für Alle“ beginnt jetzt die Phase des Abschwungs. Sinkendes Wirtschaftswachstums, Arbeitsplätze werden abgebaut. Merz: „Wer fleißig und tüchtig ist, hat Chancen auf einen Arbeitsplatz“. Trotz Verbreitung dieser Perspektiven lieferte das Wahlergebnis überraschende Daten: 51,75% der Delegierten gingen an AKK, 48,2 % an den Wahlgegner Friedrich Merz.

Umgerechnet nur 35 Stimmen mehr zugunsten der weiblichen Bewerberin. Mit nur knapp über 50 % der Stimmen der Delegierten ist das zu wenig für Zuspruch und Rückhalt.

Dieter Kempf, Vorsitzender des Bundesverbandes der Deutschen Industrie: »Die hohe Zustimmung für Friedrich Merz beweist, dass es in der CDU eine große Nachfrage nach wirtschaftspolitischen Impulsen gibt – Stichwort Steuerreform«.

Carsten Linnermann, Vorsitzender des Mittelstandes: »Das Ergebnis enttäuscht. Die Chance auf einen Neustart bleibt. Die neue Vorsitzende muss schnell eigene Akzente setzen, die verloren gegangene Wähler ansprechen«. Da hat AKK Lücken, die geschlossen werden müssen.

Wenn die Frontfrau Bundeskanzlerin wird, muss sie sich anstrengen. Auf der internationalen Bühne der Politik ist AKK Anfängerin. Wie soll das funktionieren, wenn AKK zum Beispiel mit Putin, Tramp, May, Xi und Li (China), Macron oder Erdogan verhandeln muss? AKK ist derzeit eine Politikerin, die nicht zur Elite der dominierenden Weltpolitiker zählt.

Ein CDU-Mitglied: »Ich habe genug. Die CDU schafft die Erneuerung nicht und läuft in die Straße der Verlierer«. Einige hundert Mitglieder haben ihren Austritt aus der CDU erklärt.

Es wird gesehen, dass die CDU bei kommenden Wahlen in 2019 heftige Verluste hinnehmen muss. Wenn es da keine Kehrtwende gibt, wird es keine CDU-Kanzlerin und keinen Regierungschef geben. In Presse,

Fernsehen und Radio besteht vielfach Konsens darüber, dass die CDU gute Chancen auf hohe Regierungsämter verspielt hat.

Flygtninge skal hjem - uanset demo

Læserbrev

mandag, 10.12. 2018 17:17

Læs mere

Peter Kofod (DF), retsordfører

En stor gruppe på op til 500 syrere demonstrerede ved Kruså imod det nye paradigmeskifte i udlændingepolitikken ifølge Flensborg Avis. De vil have lov at blive i Danmark permanent.

Men hvorfor skal de mennesker, der har haft råd til at betale en menneskesmugler for at komme til vesten, ikke være med til at bygge deres eget respektive fædreland op igen? Sagen er, at flygtningestatus skal være midlertidig. Når der igen er fred, så skal flygtninge hjem og bygge landet op. Dét handler vores paradigmeskifte om - at flygtninge ikke skal være migranter, der skal være her permanent.

For mange af de mennesker, der er kommet hertil, har det handlet om varigt ophold fremfor midlertidighed. Det går ikke. Flygtninge skal hjem, så snart det er muligt. Derfor udstiller demonstrationen netop dét grundlæggende problem, der har været i bores udlændingepolitik i årevis. Det vil vi gøre noget ved!

I øvrigt synes jeg, det er dybt utaknemmeligt, at nogen gæster her til lands på bannere kalder den danske udlændingepolitik for menneskefjendsk. Danmark er et godt og ordentligt land - men vi forventer naturligvis, at syrere, der midlertidigt er i Danmark, selvfølgelig vender hjem igen til Syrien, når det bliver muligt.

Jeg er også skuffet

Læserbrev

mandag, 10.12. 2018 17:17

Læs mere

Michael Rüscher, Treia

Jeg er rystet over enkelte styrelsesmedlemmer, som er så arrogante og nedladende over for andre meninger. Når de er så kloge og har forstået det hele, burde det være meget let at overbevise de dårligt forberedte fra forældrerådet. Jeg savner ved hele struktur- og pædagogikdebatten - som drejer sig først og fremmest om penge - bud på, hvordan man vil hjælpe skolerne og mindretallet i yderdistrikterne.

Jeg mangler stadigvæk informationer om, hvordan millionoverskuddet er blevet til millionunderskud.Jeg er på vagt, når andre bliver kaldt for populister, og kun deres egen mening gælder. Er Trump nu også kommet til Sydslesvig?

Sådan mister dele af styrelsen endnu mere tillid!

Et tag kan ikke holde sammen på helheden!

Læserbrev

mandag, 10.12. 2018 17:17

Læs mere

Helmut Werth, Tydal

Et hus er kun så stabilt som selve fundamentet!

Et tag kan ikke holde sammen på helheden!

En organisation, en leder, en bestyrelse er intet uden folket, uden medlemmerne!

Kære alle, som bærer et ansvar. Pas godt på vores skoler, foreninger, børne- og ungdomshuse og på alt andet som vi og vores forfædre siden 1864, især siden 1920 i fællesskab har fået bygget op, så vores børn, børnebørn, oldebørn og de mange generationer efter os kan leve deres danske kultur i vores hjemstavn Sydslesvig.

Vi kan kun forvente solidaritet udefra, hvis vi har sammenhold indadtil!

Jeg har selv siddet i mange organisationers ledelser, bestyrelser og været ansat i både det tyske system og nu i det danske. Jeg har været udsat for mobning, modvind, personlige bagtalelser. Men jeg har alligevel holdt fast i min danske identitet. Jeg har »levet« den!

Lederskab er en særlig form for overbevisende adfærd, hvor du fokuserer på at få folk til at følge den retning, som du udstikker. Og du skal gå forrest, hvis du vil være en god leder. Det er naturligt, at lederen går forrest ind i kampens hede.

Hvis du er vant til at gå forrest, så vil du sikkert også gerne løse opgaverne selv. Så ved du jo, at de er blevet løst bedst muligt. Men det går ikke i længden. Du skal kunne lede og samtidig samle trådene af gode ideer og løsningsforslag fra omverdenen. Samarbejde skal der til!

Det er en svær udfordring. Du skal finde ud af, hvordan du kan bruge løsningsforslagene til ve og vel for vores landsdel, som kommer fra vores organisationer og vores enkelte medlemmer. Det er en stor forpligtelse samtidig at holde sammen på vores fællesskab og ikke splitte den ad gennem små og korte sejrsfester over hinanden. Der skal arbejdes på fælles løsninger og beslutninger.

Når du begynder at kravle op ad organisationens rangstige, så vil du finde ud af, at jo højere oppe du sidder, jo mindre vil du måske blive konfronteret med virkeligheden i organisationens basisarbejde.

Det, der sker nede på gulvet bliver måske mindre synligt for dig. Ledere får ofte kun alt det positive at vide, fordi medarbejderne måske gerne vil bevare en god relation til ledelsen.

Den eneste måde, du kan få sandheden at vide på, det er at insistere på at få den. Her kan du passende bruge dine gode lytteevner. Lyt til din omverden! Tal med hinanden og ikke om hinanden! Skæld ikke ud på hinanden når hver især har en holdning.

Tænk på jeres medlemmer, os alle, der får en værdi ud af det arbejde du/I laver. Hvis der ikke er nogen, der får værdi af dit arbejde, hvad er så egentlig meningen med at gøre det? Lad os få glæde og nytte af jeres arbejde, og ingen masseflugt!

400 kilometer ekstra kø

Læserbrev

mandag, 10.12. 2018 17:15

Læs mere

Strejkeretten er et nødvendigt onde. Kan man ikke nå til enighed arbejdstagere og arbejdsgivere imellem har de ansatte altid muligheden for til allersidst at nedlægge arbejdet. Det gjorde de ansatte ved Deutsche Bahn eftertrykkeligt mandag morgen.

Hvor disse punktstrejker sædvanligvis udføres nogle udvalgte steder, så valgte tog-personalets fagforening at strejke i hele Tyskland på én gang. På en mandag morgen. I Nordrhein-Westfalen og i mange andre befolkningstætte områder noget nær en katastrofe. I NRW betød strejken, at folk forsøgte sig med bilen. Med det resultat, at der opstod bilkøer på 400 kilometer. Altså ikke i hele Tyskland samlet. Kun i denne ene delstat. De togansattes overenskomstkrav er givetvis berettigede. Men det kan på ingen måde stå i et rimeligt forhold til det produktionstab, som en sådan blokering af samfundsvigtig infrastruktur fører med sig. Hvad nu hvis de ansatte i forsyningsvirksomheder nedlægger arbejdet over hele Tyskland, og vi hverken kan få strøm eller varme? Nej, vel?

Den kollektive trafik er altafgørende for, at et så tætbefolket samfund som det tyske kan fungere. Selv i et land som Italien er det derfor ikke muligt for jernbanefagforeninger at gennemføre en lignende protest, der får alle tog til at stoppe på én gang i hele landet. I Italien er der altid en nød-køreplan. Befolkningen rammes af en strejke, men ikke på en måde så hele landet lægges ned på én gang.

Det kan man ikke finde ud af i Tyskland, og resultatet så vi mandag morgen. Ét er, at ingen tog kørte. Noget andet var, hvordan man informerede om togstrejken. Meningen var, at det hele skulle være overstået igen kl. 9 efter morgen-myldretidstrafikken. Men folk, der stod på banegårde kl. 8.30, kunne hverken på informationstavlerne eller online via DBs app få noget som helst at vide om, hvilke tog der kørte hvornår igen.

Som det spydigt blev bemærket: lige så upræcis DB fungerer til dagligt, lige så effektive var de mandag morgen, da det drejede sig om ikke at arbejde. Det er mærkeligt, at et i øvrigt så velorganiseret land som Tyskland ikke har nogle bedre og mere sofistikerede systemer. Det er mærkeligt, at arbejdstagere og arbejdsgivere ikke kan finde sammen om bedre måder at være uenige på. Det forekommer temmelig gammeldags at nedlægge arbejdet blot for at øge forhandlingspresset på modparten. Strejkevåbnet er vigtigt. Mandag blev det misbrugt til forhandlingstaktik.