- MIDAS -

To helt forskellige verdener

Læserbrev

fredag, 19.04. 2019 17:40

Læs mere

Carsten Reyhe, Slesvig

Hvor går du hen, United Kingdom, Great Britain eller England, som vi også kalder det?

I forventning om en snarlig kommende deltagelse i EU-parlamentsvalget i slutningen af maj forsøger den gamle ræv Nigel Farage at stille op med et nyt parti. Hans håb er mindst 16 millioner stemmer!Indvandring, arbejdsløshed og en generel følelse af at være udenfor har skabt et dybt skel mellem den brede befolkning og deres ledere. Storbritannien er et klassesamfund af en type, vi slet ikke kender, hvor eliten lever meget afsondret fra resten af befolkningen, og få har føling med, hvad der rør sig »downstairs«.

Lederne, politikerne og topembedsmændene er uddannet på Oxford eller Cambridge. Under én procent af briterne er fra disse to universiteter, mens 47 procent af regeringens medlemmer kommer herfra.Mediernes ledende journalister er for 53 procents vedkommende også fra Oxbridge, som de to læreanstalter også samlet kaldes. Det samme gælder i øvrigt for 74 procent af dommerstanden.

Disse mennesker lever i en helt anden verden end resten af landets indbyggere. Det er netop ikke deres job, der i stigende grad overtages af østarbejderne, som er dem, der plukker frugt og driver svinestalde, holder huse vedlige, ordner haven og kører taxi.

Eliten lægger vel dårligt nok mærke til, hvem der sidder bag rattet, når de køres fra velhaverkvarterene til banken - eller hvor de nu skal hen. Og de er sandsynligvis også fuldstændig ligeglade.

»Man afgiver sin stemme, men bliver ikke hørt. Vi ville ud, men det vil politikerne ikke«. Der er nu blandt englænderne en udbredt opfattelse af, at politikere og andre fra de herskende klasser ligeledes er fuldstændig ligeglade med folkeafstemninger. Det er her, omtalte Nigel Farage kunne komme ind i billedet. Som en havkat i et hyttefad. For nu at blive i billedsproget fra dyreriget.

Opgiv besættelsen af et Dannevirke

Læserbrev

fredag, 19.04. 2019 17:40

Læs mere

Rasmus Andresen (De Grønne) og Peter Westermann (SF), begge Europa-Parlamentskandidater

Torsdag var det Dybbøldag. En dag, vi begge lægger mere vægt på end de fleste. For den ene af os, Peter med det tyskklingende efternavn Westermann, men som er født og opvokset i Danmark, skyldes det en stor kærlighed til historie. For den anden af os, Rasmus med det danskklingende efternavn Andresen, skyldes det at han er vokset op i det danske mindretal i Tyskland.

Det er dog i dag de færreste, der mindes Dybbøldag i dag. Og det er vel også ganske fint, for det er trods alt 155 år siden, at skanserne blev stormet, og den håbløse situation, Danmark havde rodet sig ud i, fandt sit klimaks. Og endnu vigtigere: Fjendskabet mellem Danmark og Tyskland har i mange årtier været erstattet af venskab og samarbejde, med den Europæiske Union som rammen om solidaritet på tværs af grænsen. En union, der voksede frem i erkendelsen af, at nationalstaterne ville kunne blomstre i sikkerhed gennem samarbejde.

Det er nærmest trivielt at fastslå EU som et fredens projekt. Det har det været og skal det fortsat være. Der skal også være et nyt og mere aktuelt projekt for EU i dag. Vi stiller begge op til Europa-Parlamentet - på hver vores side af den danske grænse, men for samme parti, De Grønne. Nationalt for henholdsvis Die Grünen og Socialistisk Folkeparti. For os handler EU i dag om mere end fred og frihandel. Det handler om forpligtende samarbejde om stort set. Og om alt det vigtigste, ikke mindst klimaet, som udgør den største trussel mod vores verden i dag. Naturen er en anden sag, der bør styrkes i EU.

Her har den danske regering med sit vildsvinehegn truffet et valg, der ikke alene skader naturen, men også samarbejdet over grænsen. Flensborg byråd kan nedlægge veto mod at bygge vildsvinehegnet gennem Kollund skov. Som byrådspolitiker i Flensborg har Rasmus opfordret til at gøre det. Vildsvinehegnet er populistisk symbolpolitik og ødelægger naturen. Fra den danske side af grænsen ærgrer Peter sig over, at regeringen poster 79,5 mio. kroner i et projekt, der skader naturen og Danmarks omdømme.

Når det overhovedet kom til kampe ved Dybbøl i 1864, var det, fordi den danske hærchef, general de Meza, forinden havde opgivet Dannevirke i den korrekte opfattelse, at stillingen ikke kunne holdes. Det blev han afskediget for, fordi regeringen ikke kunne leve med prestigetabet i tilbagetoget fra det mytiske grænseforsvar. Vi håber, at den nuværende regering vil indse, at vildsvinehegnet og andre symboler på national protektionisme er håbløst: Det holder ikke vildsvin ude, men skader blot naturen i en symbolsk betryggelse.

Vi vil arbejde lokalt såvel som på europæisk plan for at styrke naturen og samarbejdet på tværs af grænsen.

Det kræver, at man opgiver besættelsen af et Dannevirke.

EU-Parlamentet giver banktilsyn større styrke

Læserbrev

tirsdag, 16.04. 2019 17:42

Læs mere

ritzau

Strasbourg. Oven på flere år, hvor den ene skandale i det finansielle system efter den anden er rullet over Europa, har EU-Parlamentet tirsdag på deres møde i Strasbourg vedtaget en opstramning af tilsynet af banker.

Det skriver EU-Parlamentet i en pressemeddelelse.

- Den nye lov styrker den europæiske bankmyndighed, EBA's, mandat og giver den til opgave at hindre, at det finansielle system bliver brugt til hvidvask af penge og terrorfinansiering.

- Specifikt vil EBA nu have retten til at implementere tiltag, der skal stoppe hvidvask og terrorfinansiering. Nationale myndigheder vil være forpligtet til at give EBA de nødvendige informationer til at identificere svagheder i det finansielle system, skriver EU-Parlamentet i pressemeddelelsen.

De nye muligheder for EBA kommer som et respons på, at en stribe sager som hvidvask af penge og lyssky transaktioner er kommet for dagens lys de seneste år.

Ikke mindst Danske Banks voldsomme sag, hvor banken lod op mod 200 milliarder euro flyde igennem sin estiske afdeling næsten uden kontrol.

Det har sat fokus på, at finanstilsyn i mindre lande kan have svært ved at håndtere de store, finansielle aktører. Samt at der kan være problemer med at få et effektivt samarbejde myndigheder imellem.

- Det er godt, at EBA er blevet styrket og kan indhente oplysninger fra nationale tilsyn, siger medlem af EU-Parlamentet for Socialdemokratiet Jeppe Kofod.

- Det et skridt i den rigtige retning. Men i et indre marked, hvor kapital har fri bevægelighed, er det afgørende, at der er en høj standard for tilsyn i alle lande.

- Så jeg ville gerne have et egentligt europæisk finanstilsyn, så vi kan stoppe svineriet med hvidvask og terrorfinansiering.

Ud over det styrkede mandat til EBA har parlamentet tirsdag vedtaget nye regler, der skal styrke det finansielle system i Europa.

De skal sikre en bedre sammenhæng mellem krav og størrelse, så mindre finansielle virksomheder ikke bliver kvalt.

Samtidig er kravene til kapital øget, så statsredninger kan undgås.

- Dette er et meget vigtigt skridt hen imod fuldførelsen af bankunionen og i nedbringelsen af risiciene i det finansielle system, skriver medlem af EU-Parlamentet Gunnar Hökmark i en pressemeddelelse.

- Den nye lov er afbalanceret, da den fastsætter krav til banker, men samtidig sikrer, at bankerne kan spille en aktiv rolle med hensyn til at finansiere investeringer og vækst.

En kold EU-dukkert venter

Læserbrev

mandag, 15.04. 2019 17:41

Læs mere

Carsten Reyhe, Slesvig

Det kommende valg til EU-Parlamentet kan blive en kold dukkert for mangen en garvet EU-politiker. Tingene er ikke helt, som de var engang, og genvalg er ikke givet på forhånd. Hverken for personer eller partier.

Antallet af fattige i Frankrig er ni millioner (ud af 67), og Frankrig regnes dog for et af Europas rige lande.

Hver femte indbygger har ikke råd til tre ordentlige måltider om dagen, og rigtig mange har hverken penge til husleje, mad eller medicin. Også selv om de har et arbejde eller eventuelt flere. Working Poor, som ellers er et begreb vi kender fra USA, har holdt sit indtog i en række sydeuropæiske lande. Herunder altså også Frankrig.

Sådan var det ikke før. Sådan var det ikke i 80erne og 90erne. I dag vokser gabet mellem rig og fattig. De rige tager deres broderdel, og de andre hænger med en vis legemsdel i vandskorpen.

59 procent af befolkningen mener, at deres økonomiske situation er blevet værre hen over de seneste årtier. Blandt andet derfor står De Gule Veste der endnu. Hver lørdag. Ikke så mange som før, men omkring 50 procent af de franske står stadig bag dem.

Det er fattigdommen og den sociale ulighed, der har skabt De Gule Veste. I sin tid fremkaldt af forargelsen over, at det var de dårligst stillede, der skulle betale klimaregningen. Benzin- og dieselskatten - om man husker så lang tid tilbage. Man er sådan set glad for, at millioner af kinesere løftes ud af fattigdommen, men mange undrer sig over, at netop de skal betale for det.

Det siges, at Macron er på vej med en løsning, efter han i de seneste måneder har rejst land og rige rundt med sit »Sociale dialog-program« (Dialogue Social).

Man kan jo håbe, han når det inden valgdagen i maj.

Forkælet lykkebegreb

Læserbrev

mandag, 15.04. 2019 17:41

Læs mere

Henrik Vestergaard, Harreslev

Ifølge Flensborg Avis har Videnskab.dk har fundet ud af, at lykkebegrebet er blevet defineret og målt forkert igennem årtier, hvorfor myten om »verdens lykkeligste folk« i De nordiske Lande netop er – en myte.

Det vidste min gamle farmor Henriette, der stammede fra Thy og sammen med sin mand Frederik drog til Jejsing ved Tønder i 1927 for med gården Solvang at vriste »den truede firkant« med de mange tyske stemmer i 1920 ud af den tyske omklamring.

Det holdt hårdt, dengang! For hun sagde altid til mig, lige fra barnsben af: »Forkælede Børn er altid utilfredse, husk det, lille Henrik!« Specielt når jeg måske viste tegn på utilfredshed med havregrøden om morgenen. Siden hen har jeg så lært at elske havregrød ...

Måske er tidens gennemgribende utilfredshed med alt og alle – også i Sydslesvig? – et tegn på netop: Forkælelse. Vi elsker jo at klynke på et nærmest urealistisk højt niveau, ikke?!

Alternative für Dänemark?

Læserbrev

mandag, 15.04. 2019 17:41

Læs mere

Svend Andersen, Astrup og Aventoft

Den 9. april kunne man i denne avis læse en bemærkelsesværdig artikel. Den handlede om Dansk Folkepartis (DF) deltagelse i et møde i Milano om dannelsen af en ny politisk bevægelse inden for EU. Foruden DFs Anders Vistisen deltog repræsentanter for tre partier, som i artiklen kaldes »yderliggående højrefløjspartier«. For os sydslesvigere må det især påkalde sig interesse, at en af de tre var Jörg Meuthen, som repræsenterede Alternative für Deutschland (AfD).

Forskellige ledende medlemmer af AfD har i tidens løb fremsat bemærkelsesværdige ytringer om Tysklands nazistiske fortid. Således udtalte partiets fraktionsformand i Forbundsdagen Alexander Gauland på et møde sidste år: »Hitler und die Nazis sind nur ein Vogelschiss in über 1000 Jahren erfolgreicher deutscher Geschichte« (»Hitler og nazisterne er kun en fugleklat i mere end 1000 års succesfuld tysk historie«). Et andet fremtrædende medlem har krævet en »erinnerungspolitische Wende um 180 Grad« (»en erindringspolitisk vending på 180 grader«). Meningen er, at tyskerne skal standse deres selvransagende kritik af den dystre periode mellem 1933 og 1945.

I artiklen citeres den fremtrædende politiske kommentator Hans Engell for, at »danske vælgere er nok ligeglade«. Det er muligvis en realistisk vurdering. Men som tidligere konservativ minister - og dermed god gammeldags national – kunne Engell nu godt have undladt at have koblet sin kritiske sans fra. Det er jo tankevækkende, at DFs deltagelse i den nationalistiske sammenslutning omtales lige netop den 9. april. Den dag ramtes Danmark af, hvad DFs nye tyske venner altså betragter som en »Vogelschiss« i tysk historie!

Mødet i Milano illustrerer på uhyggelig vis det paradoksale ved den nationalistiske EU-kritik. Deltagerne hævder at forfægte en patriotisme. Men i deres iver efter at opnå fælles slagkraft kommer de til at samarbejde med folk, som egentlig burde være deres modstandere. DFs Vistisen giver håndslag til en tysk politiker, der bagatelliserer det diktatur, der påtvang Danmark fem rædselsår.

For sydslesvigere må dette initiativ fra DFs side være særligt bemærkelsesværdigt. DF vil jo gerne demonstrere sin nationale kærlighed til mindretallet. Det sker ofte med en stærkt bedrevidende attitude. Oprindelig var det Søren Krarup, der belærte os andre om, hvad det vil sige at være dansk og sydslesviger. I den senere år er tråden taget op af Martin Henriksen. Nu må det da være tydeligt for enhver sydslesviger, at DFs kærlighed ikke bør gengældes. Den er en nationalistisk ulv i nationale fåreklæder.

Zigaretten sind wie Drogen

Læserbrev

mandag, 15.04. 2019 17:41

Læs mere

Uwe Festersen, Harrislee

Kommentar zu »De rygende unge«.

Es ist so traurig, wenn schon Kinder rauchen. Einige finden es cool, wie ihre »coolen« Kameraden zu rauchen oder fűhlen sich erwachsener mit einer Zigarette im Mund - denn Erwachsene »Vorbilder« machen das ja ganz selbstverständlich auch. Also kann es doch nicht verkehrt sein? Leider wird daraus oft schon in frűher Kindheit Nikotinabhängigkeit. Zigaretten sind wie auch andere Drogen ein Teufelszeug und ganz gewiss »not for future«.

Einer meiner Brűder hat seinerzeit als junger Assistenzarzt in einer Klinik pro Woche jeweils etwa drei Beine amputieren dűrfen. Einige Raucher/innen haben später erhebliche Atemnot.

Es ist fűr sie dann oft eine verdammte Quahl, um Luft zu kämpfen. Dazu sind viele zudem auf ein Sauerstoffgerät angewiesen. Bedenkt man, dass Rauchen die Volksgesundheit erheblich schädigt, ist es eigentlich unverständlich, dass es nicht, wie auch andere Drogen verboten ist.

Da es nun offenbar leider nicht verboten werden kann, wäre ein Preisniveau ähnlich, wie bei anderen Drogen angebracht und das europaweit einheitlich.

Selvfølgelig er det en religionskrig

Læserbrev

søndag, 14.04. 2019 18:23

Læs mere

Britt Tryde Haarløv, Tønder

Under oprydning i mange års udklip fandt jeg et interview med biskop i Roskilde Jan Lindhardt i Jyllands-Posten fra 23.10.2001, altså en god måned efter terrorangrebet mod USA. Overskriften er den samme som ovenstående. Jan Lindhardt er en stærkt savnet person i dagens Danmark, men hans synspunkter er ligeså relevante i dag som for godt 17 år siden. Jan Lindhardt taler med vægt og nuancer om et til stadighed diskuteret emne.

Jan Lindhardt mener, at politikerne stikker folk blår i øjnene ved at påstå, at det ikke er en religionskrig: »Når den ene part siger, at det er en religionskrig, så kan vi da ikke sige, at det ikke er en religionskrig. Det ville være idiotisk«.

De arabiske lande foragter vores verdsliggjorte kultur, for »mener man, at den guddommelige lov er rigtig, er det ikke noget, man skal stemme om. Derfor er der meget få demokratiske lande i de muslimske områder«.

Ville det ændre noget, hvis man kaldte det en religionskrig? »Det ville bringe større klarhed. Deres (muslimernes) måde at tænke på er, at alting hænger sammen: Kvindesyn, måde at spise på, gå klædt på, at have samfund på«. »Deres religionsbegreber dækker bevidst over hele tilværelsen«. »Vi har en række kristne og andre grundværdier. Dem vil vi ikke give køb på. En af dem er demokrati. Det hører med til vores selvforståelse og kultur«. »Man er nu nødt til at forsvare og begrunde kristendommen og gøre sig den bevidst. Det behøvede man ikke før«.

Kristendommen er udfordret. »Ja, og den bliver tydeliggjort – som alt andet – ved sin modsætning. Når du tager til Tyskland, opdager du, at du er dansker. Når du tager til Italien, opdager du, at du er protestant. Når du tager til Marokko, opdager du, at du er kristen. Man har de andre til at spejle sig i. De spejle har vi hidtil ikke haft, men det har vi fået nu«. »Vi må indse, at vi lever i en verden med forskellige tolkninger af tilværelsens yderste kanter. Vi har nogle tolkninger, og de andre har deres. Med skam at melde må vi sige, at deres er nemmere at håndtere, mere sammenhængende og mere slagkraftige end vores, fordi vores er halvt ubevidste. De har ikke været oppe af skuffen et stykke tid. Men derfor kan det ikke nytte, at vi lader som om, det her ikke har noget med religion at gøre. Det er en naiv forestilling«”.

Hvordan bør man som borger og som kirke reagere på denne situation i Danmark? »Tag f.eks. vores indvandrere. Dem skal vi både behandle som vores ligemænd og have som udgangspunkt, at vores kultur og religion også er en, de bør have. Hvis vi ikke har det, mener vi ikke noget med det selv. Så er det ikke vigtigt for en. Hvis man har noget, der virkeligt er vigtigt – f.eks. en demokratisk holdning – kan man ikke sige: Nå ja, det er vigtigt for mig, men det behøver ikke være det for dig. Det gælder i endnu højere grad for religion - eller kvindesyn. Hvis man har et kvindesyn, der siger, at kvinder er lige så gode som os andre, så kan man i det lange løb ikke have medborgere med et andet synspunkt. Der er hele tiden konfliktmuligheder«.

Er det retfærdigt, at man får et mere negativt syn på muslimer generelt, fordi 18-20 rabiate muslimer har slået sig selv og 5000 andre ihjel? »Hvis man anser dem for at være 20 galninge, der er ude af trit med hvad som helst, er det da uretfærdigt. Hvis man derimod anser det for en forlængelse af den islamiske religion, så er det ikke helt ……«. Hvor ligger De?, spørger intervieweren. »Jeg ligger mest ovre i det sidste. Giftplanter kan ikke vokse i jord, som ikke er gødet. Men man skal huske på, at den duftende islamiske have også rummer mange smukke planter«.

Er kristendommen en kamp mod islam? »Det er et generelt synspunkt i Folkekirken, at man skal bekæmpe islam med fredelige midler, argumentation og forkyndelse. Men også med politik, menneskesyn og frihedsopfattelse. Det kan godt være, at vi bliver et multietnisk samfund, men lad os ikke også blive et multikulturelt samfund. Indvandrere og gammeldanskere er nødt til at følges ad, hvis vi skal kalde os et samfund«.

Dette er et sammendrag af et meget længere, indholdsrigt interview med Jan Lindhardt, hvis kloge holdninger er gode at få draget frem i lyset igen. Han savnes stærkt i den aktuelle samtale i Danmark.

På én gang enkelt og svært

Læserbrev

fredag, 12.04. 2019 17:59

Læs mere

Søndagsordet

Palmesøndag skal vi endnu en gang høre om det mærkelige optog, da himmelens konge lånte et æsel og indtog Jerusalem. Om hvordan han blev hyldet med palmegrene og udbredte kapper. Jesus levede den dag op til alle forventninger og udfyldte sin rolle - det samme gjorde folket.

Dette underlige optog var opfyldelsen af en profeti, en længsel og et håb om den Davids konge, der skulle komme og oprette sit fredsrige, som strækker sig til jordens ender. Alle, der deltog i indtoget den dag, så det som opfyldelsen af Zackarias' profeti, på det punkt var de enige, men hvordan passede deres forventninger ellers sammen?

Jeg tror, de gik i mange forskellige retninger.

Jesus vidste godt hvad hans opgave var, at hans opgave bestod i, at give afkald på magt og pragt og blive tjener, for kun som den, der tjener, kan han lade Guds rige gøre sit indtog i verden.

Og han vidste også, hvad det ville føre med sig. Han havde vidst det længe. Han havde endda forsøgt at gøre det klart for disciplene – jeg går op til Jerusalem for at lide og dø

Men disciplene modsagde altid – de så jo, at Jesus havde magt og kraft til mere end de fleste. De troede på, at han var stærkere end alt det onde. De kunne slet ikke forestille sig, at Jesus skulle dø.

På samme måde med folket, som fulgte Jesus, de forventede også, at Jesus skulle bruge sin magt på at gøre al ting bedre – helst bedre for dem selv her og nu, fjerne den ondskab og uretfærdighed de oplevede. De vidste, hvordan det skulle gøres, men Jesu vej var en anden.

Folket ønskede, at ondskabens magt skulle brydes her og nu og for enhver pris, og indtoget var det første skridt på vejen, men Jesus kunne kun overvinde ondt med godt, og det koster tid, udholdenhed, smerte og offer.

Jesus vidste, at ondskabens magt ikke kan overvindes med magt, men netop ved i kærlighed at give afkald på magten og tjene. Derfor kan han kaldes sagtmodig. Sagtmodig var han ikke på grund af æsel, kapper og palmegrene i stedet for heste, uniformer og hornmusik, men fordi han vendte sig bort fra den magt, mennesker hele tiden ville give ham. Ved ikke med magten og ondskabens egne midler at kæmpe imod det onde, men ved i kærlighed at lade menneskers ondskab ramme ham selv.

Han ville godt være konge, men han ville være den konge, som gør sit indtog i kærlighed.

Vi er så vant til, at styrke viser sig i modstand, i at man kæmper tilbage. Jesus viser, at styrke er at tage sin opgave på sig og altid modigt at vise kærlighed.

At være kærlige og barmhjertige overfor hinanden - at elske selv sine fjender - det går forud for alt andet. Al magt og ære. Det er på en gang så enkelt og også så svært.

Cecilie Brask, Rendsborg

En »-sag« for meget

Læserbrev

fredag, 12.04. 2019 17:59

Læs mere

Helle Skadhauge, Flensborg

I Flensborg Avis den 11. april læses overskriften »Racismesag mod 68-årig roma«. Det ville betyde, at der verserer en sag mod en 68-årig roma for at have gjort sig skyldig i racisme.

Af artiklen fremgår derimod, at den pågældende selv er blevet offer for grov diskrimination fra et boligselskabs side. Det får mig til at stille et spørgsmål, som jeg også før af og til har stillet mig selv: Er det de samme medarbejdere, der laver artiklerne og overskrifterne i Flensborg Avis?

Svar: Læserbrevsskribenten har ret: Der er sket en fejl, og overskriften­ kan virke misvisende. Der burde retteligt have stået­: »Racisme mod 68-årig roma« eller »68-årig roma udsat for racisme«­.red.

IT-giganters datacentre risikerer at bremse grøn omstilling i Danmark

Læserbrev

torsdag, 11.04. 2019 17:28

Læs mere

ritzau

København. Både Facebook, Apple og Google har planer om at opføre store datacentre i Danmark.

Men opførelsen af de store it-giganters datacentre, som kommer til at få et massivt elforbrug, kan stå i vejen for Danmarks omstilling til grøn strøm, konkluderer Klimarådet i en ny rapport.

- Datacentrene udgør en massiv udfordring for det danske energisystem og for vores grønne omstilling, udtaler Peter Møllgaard, formand for Klimarådet, der er et uafhængigt ekspertråd, som rådgiver regeringen om grøn omstilling.

- Hvis vi ikke er påpasselige, risikerer vi, at datacentrenes strøm kommer fra kulkraftværker herhjemme eller i udlandet.

Folketinget er med energiaftalen fra sidste år enige om, at cirka 55 procent af energiforbruget i Danmark skal dækkes af vedvarende energi i 2030.

Vedvarende energi er eksempelvis vindenergi, solenergi og vandkraft.

Med datacentrene vil energiforbruget stige, og der er derfor brug for at øge produktionen af de grønne energiformer. De kommende datacentre vil kræve opførelsen af to nye havvindmølleparker, lyder vurderingen fra Klimarådet.

Hvis datacentrene skal forsynes med grøn strøm, vil det koste samfundet 400 millioner om året i 2030, lyder det også.

Det beløb skal dog holdes op imod de job og den viden, som centrene potentielt kan bibringe Danmark.

Miljøorganisationen Greenpeace frygter, at det kan blive et alvorligt tilbageslag for miljøet, hvis Danmark tager imod de strømslugende datacentre uden forpligtelser for it-selskaberne.

- Vi taler om kolosser, der om blot et årti kan stå for næsten en femtedel af landets strømforbrug og dermed svække Danmarks mulighed for at leve op til vores energimål og Paris-aftalen, udtaler Mads Flarup Christensen, generalsekretær i Greenpeace Norden.

I rapporten opfordrer Klimarådet til, at datacentrene bidrager til at udbygge produktionen af den vedvarende energi. Men det er en udvikling, der allerede er i gang, lyder det fra brancheorganisationen Datacenter Industrien.

De store investorer bag datacentrene i Danmark foretager investeringer i grøn strøm, hvilket betyder, at den grønne omstilling bliver billigere for statskassen og på sigt kan udbygges uden offentlige tilskud.

- Det er en bagvendt logik, at datacentre skulle stjæle grøn strøm. Det svarer til at beskylde elbiler for det samme, men de skulle jo netop gerne aftage en masse grøn strøm i fremtiden, udtaler direktøren i Datacenter Industrien, Henrik Hansen

- Datacentre er en del af løsningen og ikke et problem for den grønne omstilling. De er med til at lægge solid bund under de kæmpestore investeringer i vedvarende energi.

Dansk og tysk i samme bygning

Læserbrev

torsdag, 11.04. 2019 17:28

Læs mere

Nils Vollertsen, Slesvig

SSFs formand Jon Hardon Hansen og bibliotekschef Jens M. Henriksen siger i bibliotekssagen her i Slesvig begge nej, som om det drejede sig om at skabe »et dansk-tysk bibliotek«, hvor vores danske lagdes sammen med det tyske.

Det er der imidlertid slet ikke tale om, men om, som i Multikulturhuset i Sønderborg, et selvstændigt dansk bibliotek i samme bygning som et selvstændigt tysk (med, i Sønderborg, café, kunstskole, udstillingslokale for professionelle kunstnere, sal og mødelokaler).

Da biblioteket lå nede i Lolfod 69 og udlånsmæssigt lå på dets højeste niveau (vel at mærke efter, at centralbiblioteket i Flensborg måtte aflevere børne- og skolebibliotekerne til Skoleforeningen), lå udlånstallet på omkring. 25.000, men da var der også 15-20.000 bøger at vælge imellem. Da man så flyttede til de små lokaler i Slesvighus, raslede udlånstallet ned med omkring 4000 årligt, fordi der var alt for lidt at vælge imellem, kun cirka 4000 materialer, og de store lånere derfor tog til biblioteket i Flensborg og i stedet lånte der, da udvalget der var helt anderledes større.

Da så biblioteket flyttede op til Ansgar-komplekset, øgedes materialeudvalget til omkring 8000. Da Carsten Reyhé holdt som bibliotekar her i Slesvig, lå udlånstallet nede på omkring 11.000, og nu er det ifølge FlA yderligere faldet til omkring 8000. Det kunne vel tyde på, at de tilbageblevne større lånere lige så stille siver fra biblioteket?

Jeg kan derfor ikke se andet end, at en løsning med et (dansk) bibliotek i samme bygning som et tysk nede ved Capitol-pladsen, selvfølgelig kombineret med en mærkbar øgning af materialetallet, for min skyld gerne til det dobbelte, og også gerne med et par studiepladser el.lign., ville kunne få vort (danske) bibliotek, der jo er gemt væk i Ansgar-kompleksets bagbygning, noget mere frem i lyset, så man ikke kun fra vores egen side, men også fra tysk side, blev mere opmærksomme på stedet og således også fik øget udlånstallet ganske betragteligt igen.











 Flensborg Avis Offset - Tryksager i topkvalitet / Drucksachen in Topqualität
 AboPlus+
 Sydslesvigkalenderen
- Anzeige / Annonce -
 -Anzeige - Ferien in Dänemark