Nej til dansk under tvang

Læserbrev

fredag, 23.06. 2017 17:56

Læs mere

Anne Kristine Prühs, København

Uddybning af min årsmødetale, der blev bragt som kronik 17.06.2017.

Underrubrikken »Skal vi alle kunne tale dansk?« kan i mine øjne godt være misvisende. Jeg mener bestemt, at alle i mindretallet skal kunne tale dansk i det omfang, det nu er muligt på for den pågældende person. Det, jeg nærmere stiller spørgsmålstegn ved, er, hvorvidt vi alle sammen skal tale dansk med hinanden hele tiden, med andre ord: om det at tale dansk sammen er noget, der bør forventes i mindretallet.

Min pointe vil her være, at vi selvfølgelig skal fremme dansk sprog og kultur, men at det kan være et valg at tale tysk med hinanden, fordi det i visse sammenhænge føles mere naturligt. Dette udelukker dog ikke, at de pågældende personer reelt set kan tale dansk.

For eksempel taler jeg fortrinsvist tysk med nogle venner, fordi jeg altid har gjort dette, selv om vi også behersker det danske sprog. Spørgsmålet om, hvorvidt alle skal kunne tale dansk, vil jeg besvare med et klart ja. Er man »ny« i mindretallet, skal man så vidt muligt tilegne sig sproget, hvilket tager længere tid for nogle end for andre, hvor nogle aldrig vil blive helt flydende. Sidstnævnte mener jeg ikke er kritisabelt, men ganske menneskeligt. Og selvfølgelig er det at tale dansk sammen en god mulighed for at øve sig i at blive bedre til dansk, men man skal ikke tvangsindlægges til at tale dansk sammen.

Lars Harms ist kein Däne

Læserbrev

fredag, 23.06. 2017 17:56

Læs mere

Thede Boysen, Flensburg

Das ist ja süß, wie sich Herman U. Soldan darum bemüht, Lars Harms’ Recht, als Däne in Südschleswig zu gelten, verteidigt.

Nur leider hat Martin Henriksen in diesem einen Punkt recht, Lars Harms ist kein Däne, warum sollte er auch.

Aufgrund der Tatsache, dass Lars Harm »nur« ein Friese ist, sieht sich Soldan anscheinend dazu veranlasst, Harms vor dieser scheinbaren Verleumdung (injurie) in Schutz zu nehmen und zum Südschleswiger zu »adeln«. Menschen, die sich in ihrer Identitätswahl für das Friesische entschieden haben, sehen ihre Wahl in aller Regel jedoch gar nicht als Defizit an, das gegenüber Dritten erklärenswert bzw. entschuldigungswürdig wäre.

Jenseits der Meinungsfreiheit und damit Anlass zu mehr Zensur ist die Äußerung Henriksens daher noch lange nicht, sie ist nur einfach unsachlich (und effekthaschend), weil sie auf den Mann geht und nicht auf den Ball.

Was den »Ball« angeht, so muss man wohl feststellen, dass sich das Dänemarkbild in Schleswig-Holstein allmählich von Idealisierung in Richtung Realität verändert, was grundsätzlich nicht schlecht sein muss, da es die Grundlage für eine konkrete Zusammenarbeit verbessert.

Umgekehrt wird das Deutschlandbild der Dänen ja auch allmählich realistischer. Für den SSW dürfte sich das jedoch durchaus zu einem gewissen Grad bei der Landtagswahl negativ ausgewirkt haben. Die entscheidenden Ursachen für das Wahl­ergebnis liegen jedoch tiefer und eben auch beim SSW selber, aber nicht dort, wo sie Henriksen vermutet. Eine solche gründliche Analyse steht noch aus. Dafür müssen die »Wunden« wohl erst einigermaßen vernarbt sein.

Uenig med SSFs formand

Læserbrev

fredag, 23.06. 2017 17:56

Læs mere

Werner Görns, Eggebæk

Så kom vort lille distrikt i Flensborg Avis - og det endda på forsiden den 15. juni efter et hos os veloverstået årsmøde!

Vi er jo kun et lille distrikt med pt. 56 medlemmer og har efter en lang pause besluttet atter at afholde et årsmødearrangement. Det blev i år så afholdt for 7. gang, og vi mødtes i vort telt, da der i forsamlingshuset ikke er plads nok.

Fra medlemsskaren deltog 20 personer og otte børn, der alle har dansk skolegang. Resten af de i artiklen nævnte 45 deltagere var gæster og underholdning.

Som altid inviteres vores lokale borgmester og hans stedfortræder, og selvfølgelig er der også brandfolk tilstede af sikkerhedsmæssige grunde, da vort forsamlingshus jo har et stråtag, og vi vil undgå, at der kunne opstå fare.

Altid er der på programmet en hovedtaler fra Sydslesvig, flere gange var det vor afholdte generalkonsul. Inden mødet har taler og distriktsformand kontaktet hinanden, og hver gang blev det aftalt, at talen blev holdt på dansk og med et tysk resume. Det sker især af høflighed over for vore repræsentanter fra flertalsbefolkningen, og det har indtil nu aldrig voldt problemer - ingen hovedtaler har nævnt at være »flov« over at holde årsmødetalen på tysk!

I år var mottoet »Fornyelse skal der til«, og efter min mening stemmer det ikke overens med SSF-formandens udtalelse i artiklen af 15. juni, hvor han udtaler: »Det er et helt forkert signal at sende til både Danmark og resten af mindretallet at tale tysk på årsmødet«. Vi spørger nu os selv, herude i Langsted, hvordan vi nu fremover skal håndhæve en gennemførelse af årsmødefestligheden, kan vi fremover være bekendt at invitere borgmester m.fl. fra vores lille landsby, når alt udelukkende skal gennemføres på dansk? Vil disse repræsentanter så eventuelt hen ad vejen finde på undskyldninger for ikke længere at skulle møde op? Vil/skal vi ødelægge vort gode forhold til vore offentlige repræsentanter fra vores kommune?

Det kan vor SSW-formand Flemming Meyer, der jo i år var hovedtaler og ifølge avisartiklen har følt sig flov over at tale tysk ved vort lille årsmødearrangement, jo sikkert give os et råd om, så vi kan undgå at komme i fokus på forsiden af vores avis!

Endvidere kan jeg kun konstatere, at Flensborg Avis med artiklen fra den 15. juni på forsiden har undret os herude meget. Var der ikke vigtigere ting at sætte på forsiden?

Hvor slapt kan det blive?

Læserbrev

torsdag, 22.06. 2017 17:17

Læs mere

Peter Kofod Poulsen (DF), retsordfører

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) er nu ude med et nyt forslag om, at man skal kunne bortvise romaer, der slår ulovlige teltlejre op, fra én kommune til en anden. Hvor er det slapt! Udenlandske statsborgere, der begår kriminalitet i Danmark, skal ikke bare flyttes rundt mellem forskellige kommuner. De skal sendes hjem. Ud af Danmark! Justitsministeren må se at få taget sig sammen til at indføre den fornødne lovgivning på dette område. Dansk Folkeparti står gerne til rådighed for stramninger.

Av, min arm…

Læserbrev

torsdag, 22.06. 2017 17:17

Læs mere

Dagny Geppert, Alt Duvenstedt

Ang. »Virkelighedens tosser« i Flensborg Avis den 19. juni

Ups! Der røg vist den gode tone i debatten, eller er der sideløbende med den såkaldte »Narrenfreiheit« også indført en slags »mimrerabat« på debatsiden?

Hvis, så kan undertegnede vist i betragning af sin egen høje alder ligeledes tillade sig at komme med en lignende betegnelse for den ikke særlig saddelfaste »debatkulturprinciprytter«, der i redaktionen har ladet en bemærkning om, at »Martin Henriksen er et fjols og en skændsel for demokratiet« slippe igennem debatcensurens nåleøje.

Tillad mig dog med tankerne hinsides »dammen« alligevel at gå efter bolden i oplægget og spørge, hvem der er den største skændsel for et demokrati: »Fjolset, der lader sig opstille, eller vælgerne, der lader et fjols komme til magten?«

I øvrigt har en klog mand (Abraham Lincoln) engang sagt, at »det er bedre at tie stille og blive betragtet som et fjols, end at åbne munden og vise, at man er det«… og det kan man jo kun give ham ret i, også når selv man glemmer at følge hans eksempel!

God sommer.

Hindenburg und demokratische Traditionen?

Læserbrev

torsdag, 22.06. 2017 17:17

Læs mere

Thede Boysen, Flensburg

Nur weil man in einer demokratischen Wahl von einer Mehrheit gewählt wurde, ist bzw. wird man dadurch noch lange kein Demokrat. Das setzte auch bereits im 20. Jahrhundert sehr viel mehr voraus, vor allem eine demokratische Grund­überzeugung, -gesinnung.

Hindenburg war Monarchist und Militarist. Wie weit seine Loyalität zur Weimarer Verfassung ging, darf sicher diskutiert werden, aber kaum ein Historiker wird ihn heute als Demokraten bezeichnen.

Im Ersten Weltkrieg wurde ihm zusammen mit Ludendorff (u.a. von Max Weber) der Vorwurf gemacht, eine »Militärdiktatur« eingeführt zu haben. Nach dem Krieg war er ein Propagandist der verlogenen »Dolchstoßlegende«, deren zersetzende Wirkung auf die erste deutsche Demokratie nicht unwesentlich war. In einem rationalen Diskurs und bei Licht betrachtet, wird man wohl nicht einmal Spurenelemente von demokratischer Tradition in der politischen Person Hindenburg finden können. Ob man als eingeborene Gemeinschaft und individuell als Träger bürgerschaftlicher Rechte gnädigst bei der Obrigkeit des Herbergsstaates um Almosen einkommen darf oder nicht, ist dann wieder eine ganz andere Geschichte. Das Staatsvolk wird in Deutschland heute Gott sei Dank nicht als eine ethisch-völkische Größe gesehen, sondern als eine Rechtsgemeinschaft gleichgestellter Personen.

Fest med stjålne dannebrogsflag

Læserbrev

torsdag, 22.06. 2017 17:16

Læs mere

Kamma Ankjærø, Aarhus C

Begejstringen over EM 26. juni 1992 er blevet sammenlignet med glæden over befrielsen 4. maj 1945. Mon det ikke som alt andet afhænger af øjnene, der ser?

Om aftenen 4. maj 1945 mødte man ingen stærkt berusede unge - og da slet ikke piger - i gaderne i Aarhus i modsætning til 26. juni 1992. En fodboldkamp er ingen frihedskamp, hvor livet sættes på spil. Derfor var glæden over befrielsen fra fem års besættelse i sig selv berusende. Er der ingen, der har fortalt de unge, at man kan beruse sig i andet end alkohol og begejstres uden en flaske i hånden? 4. maj 1945 var der heller ikke flokke af unge, der flagrede henad gaderne iført kapper af store dannebrogsflag, som de havde klippet hul i til armene. Det vakte stor undren og beretttiget forargelse i byen 26. juni 1992.

Forklaringen fik vi dagen efter i avisen: Flagene stammede fra flagstænger i Frederiks Allé, hvorfra unge havde stjålet omkring 90 flag og brugt dem som kapper. Et så groft hærværk udøves kun i beruset tilstand. Men den synes dansk ungdom efterhånden også at være europamester i. Og danske 15-årige har europarekord i drikkeri. Det havde de ikke i 1945.

Hellere tyske end danske turguider

Læserbrev

onsdag, 21.06. 2017 18:48

Læs mere

Ejner Børsting, Bjæverskov

Kære sydslesviske venner. Det er meget prisværdigt, at I vil hjælpe danske turister til at finde de spændende steder i Sydslesvig.

Men ønsket om, at vi skal guides på dansk, strider vel mod ønsket om, at vi skal tale mere tysk i Danmark.

Det er kun ved at bruge sproget, at kendskabet kan øges, og det er en tur til Sydslesvig en udmærket anledning til. Så får vi måske øje på de små finurligheder i dagligsproget, som de fleste af os danske ikke kender.

Man er f.eks ikke dus med folk, man ikke kender, og Danke betyder ikke, at man gerne vil have en kop kaffe mere, og man opdager måske slet ikke, hvor høflige tyskerne er.

Vi er blevet guidet på tysk på byvandring både i Slesvig og i Husum, og guiderne har givet os en både grundig og kærlig omtale af områdets danske historie.

SSW ønsker yderligere handelshindringer for dansk eksport!

Læserbrev

onsdag, 21.06. 2017 18:47

Læs mere

Mogens Therkelsen, Padborg

I Flensborg Avis var onsdag at læse, at SSW ved landdagsmedlem Lars Harms igen var fremme med forslag, som han tidligere har frembragt under valgkampen, nemlig at indføre total overhalingsforbud for lastbiler mellem Rendsborg og den dansk/tyske grænse. Lige som dengang vil jeg igen invitere Lars Harms til at besøge vor transport- og logistikvirksomhed for at få et reelt indblik i, hvorledes forholdene er for lastbiltrafikken - og ikke mindst for lastbilchaufførerne.

Når indlægget i Flensborg Avis læses, fremgår det tydeligt, at Lars Harms mangler viden om, hvad den reelle problemstilling omkring trafikintensitet og færdsel på A7 mellem ikke kun Rendsborg, men mellem Hamborg og den dansk/tyske grænse er.

Det er ikke et nyt fænomen, at der her er store hindringer. Det har det været, lige siden man påbegyndte den store ombygning på A7 ved Hamborg, og dertil kom så hele Rendsborg bro-fadæsen for to år siden, som var med til at gøre fremkommeligheden på A7 så problematisk.

Denne problemstilling forøges nu her i sommertrafikken, hvor vi i sidste weekend kunne opleve katastrofale kø-forhold på A7, op til 30 kilometer. Denne problemstilling er i hvert fald ikke forvoldt af lastbilerne alene! Lars Harms skulle hellere gå i rette med sine politiske kolleger i Berlin, idet man derfra har forsømt en rettidig udbygning af infrastrukturen.

A7 er brohoved mellem Europa og Skandinavien, og derved er det en af de største færdselsårer, og derfor undres man over, at den har så lidt opmærksomhed, både ved forbundspolitikerne i Berlin og i Kiel.

Situationen for danske eksport- og importvarer er i den grad forhindret af de trafikale problemer på A7, og når så Lars Harms yderligere vil gøre det problematisk, så er det en handelshindring, han er med til at sætte i gang overfor danske import- og eksportvarer. Dette skal Harms gøre sig klart!Jeg håber derfor, at Lars Harms vil tage imod invitationen og få et reelt indblik i problematikken for derigennem også få en anden opfattelse af, hvor der reelt politisk skal sættes ind for, at der kommer en mere glidende trafik.

Sidst nævnte jeg overfor Lars Harms, at skulle der indføres yderligere restriktioner for lastbiler, bør man følge den danske model, som nu i nogle år har vist sig at være en sikker og god model i kombination lastbil og personbiler.

Kære Lars Harms, lad os få et realistisk billede af situationen og ikke forfølge en speciel del af trafikken uden at have den reelle baggrund herfor.

At være dansk – det bestemmer vi selv!

Læserbrev

tirsdag, 20.06. 2017 18:41

Læs mere

Herman U. Soldan, (Die Linke, Flensborg)

Kære Lars Harms, kære SSW. – Ingen skal have lov til at bedømme, om eller i hvilket omfang du eller en anden i SSW eller også i et andet sydslesvigsk parti er »dansk«. Og dette gælder for alle os her i Sydslesvig.

Vi sydslesvigere har København-Bonn-erklæringerne med os, og vi har derfor ikke brug for Dansk Folkepartis hhv. Martin Henriksens provokerende forsøg på at stikke deres næse ned i noget, som ikke kommer dem ved.

Lars Harms var SSWs spidskandidat og er nu gruppeformand i Kiel, og han repræsenterer det danske og det frisiske mindretal med stor politisk opbakning fra de egne rækker. Desuden ser en del andre mennesker uden for mindretallet en seriøs samarbejdspartner i ham – og mere behøver vi nok ikke diskutere. Henriksens personlige angreb er ikke bare »for langt ude« (som Flemming Meyer kaldte det), – det er hinsides enhver liberal og demokratisk dansk grundholdning, og i mine øjne ligger den også (igen) hinsides ytringsfrihedens rammer.

Det er iøjnefaldende at det igen og igen er højrefløjens propagandister som vender den politiske debat til en personlig nedgørelse med upassende påstande eller ulækre injurier.

For Dansk Folkepartis vedkommende må vi jo acceptere at de har en ikke ubetydelig politisk opbakning i Danmark, men hernede er de heldigvis ikke en del af det politiske spektrum.

»Grænsen ligger fast« (heldigvis!), og på denne her side af grænsen er det de sydslesvigske partier og deres demokratisk valgte politikere som repræsenterer vælgerne og de forskellige politiske holdninger. Demokratiet og grundloven giver dem lov til at ytre kritik – ja, det er endda en af deres fornemmeste opgaver at analysere og/eller kritisere politiske forhold.

Man behøver ikke altid være enig med dem – men jeg er jo nok ikke den eneste, som helst vil være fri for DFernes rå og nedsættende rabalder­adfærd.

Helt hen i vejret

Læserbrev

tirsdag, 20.06. 2017 18:41

Læs mere

Helene von Guionneau, Nibøl – SSW-medlem

Læserbrev vedr. SSWs kritik og Martin Henriksen udtalelser om Lars Harm: Martin Henriksens kritik af Lars Harms er helt ved siden af, men Lars Harms tager det nok ikke ilde op, når Martin Henriksen siger, at Lars ikke er dansk!

Det er Lars nu heller ikke, han er friser, er frisisk og det er han bestemt glad for! Han går ind for at støtte danskheden her hos os, det kan vi andre være glade for.

For godt 20 år siden lærte jeg Lars at kende, han kom dengang ind i politik for SSW. Allerede dengang gjorde han et godt stykke arbejde for SSW her i Nordfriesland. Han var til at stole på! I løbet af ganske kort tid fik han tilegnet sig det danske sprog.

Så vi kan være glade for, at Lars gør en stor indsats for SSW - for hele mindretallet!

Jeg husker tilbage i 80erne, da jeg havde samtaler med Carsten Boysen, mange kender ham sikkert endnu. Han forklarede mig dengang, hvorfor det frisiske mindretal samarbejdede med det danske mindretal. Ifald der igen kom en grænseforandring, så ville det frisiske mindretal hellere have et dansk overhoved.

Det preussiske styre i sin tid havde mange ikke været glad for, derfor mente han, at friserne nemmere ville kunne acceptere dansk styre i stedet for tysk, men de var frisere!Lars har sikkert haft en del bøvl efter udtalelsen fra Søren Espersen ang. Danmark til Ejderen! Jeg kunne grine af det (ville heller ikke have noget imod det), men det kunne vore tyske naboer ikke.

Selv blev jeg da også spurgt nogle gange. Jeg sagde: det er noget vrøvl eller dansk lune fra én, der har brug for lidt opmærksomhed.

Mange i Tyskland var jo på tæerne dengang; at Lars Harms så har bidt lidt fra sig, det kan jeg godt forstå! En del stemmer er nok gået tabt, fordi ikke alle tyskere længere ser så venligt på Danmark.

Det kunne have været interessant at vide, hvordan et parti som Dansk Folkeparti ville have forholdt sig, hvis de havde været med i afgørelserne efter krigen.

Jeg tror dog, at de nok heller ikke havde sagt ja til en afstemning. Der havde nok været for mange fremmede, som skulle med ind i landet. Mange talte jo heller ikke dansk!

Det andet med, at vi eller SSW bare skal klappe i, når man ikke er helt indforstået med dansk politik, det er da helt hen i vejret! Danmark beskæftiger os da virkelig en del, og vi ønsker da det bedste for Danmark, men man må da have lov til at ytre sig!

Det kan være, at DF-politikerne også irettesætter danskerne i Danmark, når der kommer kritik. Dog holder de sig derhjemme nok tilbage, så ville de nok tabe nogle stemmer.

Når man ytrer sig, betyder det jo ikke, at man ikke kan li’ Danmark mere - tvært imod! Var man ligeglad, så ville man slet ikke reagere.

Virkelig-hedens tosser

Læserbrev

mandag, 19.06. 2017 18:28

Læs mere

Axel Jensen, Hasselager

Undertegnede er ved at være en ældre bedagen herre. Men det skal ej afholde mig fra et enkelt udsagn: Martin Henriksen er et fjols. En skændsel for demokratiet,

Lars Harms er et begavet menneske. En glæde for demokratiet.