Dansk pensionskasse køber tyske ejendomme for 6,6 milliarder kr.

Læserbrev

tirsdag, 14.08. 2018 18:28

Læs mere

Ritzau

København. Pensionsselskabet PFA har haft det store checkhæfte fremme og købt ejendomme for 6,6 milliarder kroner i Tyskland.

Ejendommene med et samlet areal på en kvart million kvadratmeter er spredt over 15 hovedsageligt større tyske byer.

For de mange penge får PFA en kommerciel bygning samt 33 ejendomme med over 3700 boliger.

Det oplyser PFA tirsdag i en pressemeddelelse.

- Den giver os en helt unik eksponering i både bolig og erhverv i et vækstende ejendomsmarked i Europas førende økonomi, siger Michael Bruhn, der er ejendomsdirektør i PFA, om investeringen.

Hvor stort et afkast PFA forventer at få ud af satsningen, ønsker selskabet ikke at oplyse.

- Mange af ejendommene ligger i storbyer som Berlin, Düsseldorf og München, hvilket giver et godt potentiale for et solidt, risikojusteret afkast til vores kunder, siger Michael Bruhn.

Investeringen er blandt de største, som PFA nogensinde har foretaget, oplyser pensionskæmpen, der i alt har over 500 milliarder kroner under forvaltning.

Mange pensionspenge er de senere år blevet ledt ind i andre investeringer end de traditionelle værdipapirer. Blandt andet som følge af det lave afkast på obligationer. PFA anser ejendomme for »et stærkt alternativ« til de mere klassiske måder at placere pengene på.

Især i Tyskland, hvor ejendomsmarkedet ifølge Michael Bruhn er præget af begrænset udbud og en meget høj efterspørgsel.

PFA forventer at overtage de 34 ejendomme ved udgangen af året.

Mette Bocks gode formaninger

Læserbrev

tirsdag, 14.08. 2018 18:28

Læs mere

At de fleste i dag ikke vil betegne sig som entydigt danske i mindretallet er på ingen måde kerneproblemet.

Det sker ikke så tit, at større danske aviser beskæftiger sig indgående med Sydslesvig. Kristeligt Dagblads serie om grænselandet har været tankevækkende læsning. Flensborg Avis har i tirsdags- og onsdagsavisen fået lov til at gengive to af baggrundsartiklerne. Og i lørdags bragte vi forsidehistorien fra Kristeligt Dagblad. Det var der, at Eva Kjer Hansen vurderede, at hvis udviklingen fortsætter som nu, bortfalder grundlaget for at give den halve milliard kroner i årlig støtte.

Hun blev heldigvis imødegået af sin ministerkollega, kulturminister Mette Bock. Men Bock kom også med to budskaber, man nok bør lytte til. Det ene var, at mindretallet som sådan mister troværdighed i Danmark, når man kan blive ved med at strides år ud år ind om kompetencer i stedet for at samarbejde. For det andet efterlyste Mette Bock forandring. Citat: »Der er brug for en kædestramning, hvis mindretallet ikke skal udvandes helt. Der bør ganske enkelt stilles klare krav til de tyskere, der i stigende grad vælger danske skoler til deres børn. Forældrene skal lære at tale dansk! Mindretallet er nødt til at blive meget tydelig omkring sproget som en bærende værdi. Ellers risikerer man helt at forsvinde som mindretal.«

Bemærk, at Mette Bock ingen problemer har med, at mindretallet bevæger sig væk fra en national over mod en mere flydende identitet: »Sådan er det i et grænseland«. Kloge ord og kærlig kritik, som vi bør tage til os. At de fleste ikke vil betegne sig som entydigt danske i mindretallet af anno 2018 er på ingen måde kerneproblemet. Selvfølgelig er mange i hjertet også rigtig meget tyske ved siden af det danske, og sådan har det altid været. Men hvordan kan det egentlig være, at vi kun kræver, at den ene forældrepart påtager sig at lære dansk. Hvorfor ikke begge? Er vi ikke lidt for misforstået flinke her? Både over for de enkelte nye tyske forældre. For hvis kun mor tager på danskkursus for at kunne hjælpe lille Lise med lektierne, kommer vi aldrig videre med vores interne samliv i det danske mindretal.

Det kommer fortsat til at foregå alt for meget på tysk. Vi kan år for år producere nok så mange dygtige elever, hvoraf en god del bidrager resten af deres liv i Danmark. Men hvorfor ikke have en vision om at ændre på vores interne samliv i løbet af en generation frem mod 2050? Vi vil inkludere og være åbne og rummelige. Men vi skal altså også turde stille større krav til hinanden. Og som minimum fremadrettet for de nye, der kommer. Fungerende fællesskaber forpligter. Ellers falder samfund fra hinanden.

Die Tageszeitung »Kristeligt Dagblad« hat sich intensiv mit dem Grenzland und unserer Minderheit beschäftigt. In den Ausgaben Dienstag und Mittwoch haben wir Auszüge wiedergeben dürfen. Einsichtiger Journalismus. Gefragt wird auch nach dem Sinn, wenn sich das Alltagsleben in der Minderheit nicht Dänisch ausleben lässt. Dabei fallen die Aussagen der Kulturministerin Mette Bock ins Auge. Dass das Identitätsbewusstsein nicht einseitig dänisch für die Mehrzahl sein kann, ist für sie logisch. Deutliche Signale allerdings zu den mangelnden Sprachkenntnissen. Insbesondere die Eltern der Schulkinder müssen Dänisch lernen. Sonst verschwinde man auch sprachlich als Minderheit. Man sollte auf Frau Bock hören.

Millioner til nyt børnehospice i Jylland

Læserbrev

/ritzau/

tirsdag, 14.08. 2018 18:27

Læs mere

København. Jylland får sit første hospice for børn i forbindelse med, at der afsættes 17,6 millioner kroner til området i årene 2018-2021.

Pengene til det nye børnehospice findes fra puljen til børne- og unge-hospice, oplyser formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Liselott Blixt (DF).

Derudover får det allerede eksisterende børnehospice, Lukashuset i Hellerup, også tilført flere penge.

Ifølge Liselott Blixt har der manglet økonomi til at få det antal ansøgninger, der var brug for, i den tidligere pulje. Men at der nu bliver sat penge af til området, glæder hende.

- Det er rigtig vigtigt at få et hospice i Vestdanmark, efter at vi har set, hvor stor søgning der er til det i Østdanmark, siger Liselott Blixt.

Og formanden for Sundhedsudvalget ønsker meget mere opmærksomhed på området.

- Jeg er kommet med en plan på vores sommergruppemøde om, at vi skal lægge en plan. Vi skal uddanne flere læger med speciale i palliation (lindring ved livstruende sygdom, red.) siger Liselott Blixt.

- Vi skal have kigget på, hvor mange hospicer vi har, i forhold til hvad vi har brug for. Vi har flere og flere, der har brug for det. Der bliver lavet en ny ansøgningsrunde, så der kan komme flere med, da flere ansøgere trak sig ved den seneste runde.

Der er fortsat uvist, hvor det nye hospice skal ligge.

75 år efter folkets opstand

Læserbrev

mandag, 13.08. 2018 18:17

Læs mere

Lars Ulrik Thomsen, Esbjerg

Til Folketingets Præsidium:

Den 29. august er det 75 år siden, at Danmark markerede et brud med besættelsesmagten og åbnede vejen for, at Frihedsrådet blev den eneste legitime repræsentant for Danmark.

Det betød, at Danmark efter befrielsen blev anerkendt af de allierede som en ligeværdig repræsentant for kampen mod fascismen. Bruddet kom som et resultat af omfattende sabotage og folkestrejker i 17 byer, heriblandt Esbjerg, Odense, Ålborg og Århus som de vigtigste.

Hvordan kunne en festligholdelse af den 29. august se ud?

Det kunne ske ved, at Folketinget holdt et ekstraordinært møde til minde om de faldne i frihedskampen. Ved at skolerne holdt en tema-dag om baggrunden for begivenhederne den 29 august 1943. At dagblade og tidsskrifter markerede dagen med artikler om, hvordan der i 17 byer over hele landet var folkestrejker, der betød, at Frihedsrådet fik den afgørende autoritet. Det var landets uformelle regering frem til befrielsen.

At de elektroniske medier arrangerede debatter mellem historikere, journalister og politikere for at skabe den bredest mulige forståelse for begivenhederne.

At bibliotekerne arrangerede bogudstillinger med det righoldige materiale, der findes om august 1943.

Mindre fokus på ubetydeligheder

Læserbrev

mandag, 13.08. 2018 18:17

Læs mere

Peter Lahme, Kiel

Hvorfor skulle bidragydere til den tyske arbejdsløshedsforsikring dog finansiere dagpenge til en person, som hele sit arbejdsliv har ydet bidrag til en danske a-kasse?

Det er meget rimeligt, at Agentur für Arbeit har undersøgt sagen meget grundigt.Hvis den pågældende person føler sig så meget fornærmet, at hun flytter tilbage til Danmark, så siger jeg bare »Farvel, tak for det meget korte besøg og good riddance«.

Men var det værd at ofre tre værdifulde avissider på det?

Så kunne jeg godt forestille mig, at SSF støttede en bedre avis med mindre fokus på flensborgske ubetydeligheder. Politiken, Berlingske, Jyllandsposten eller Aarhus Stiften ville jeg glæde mig meget mere til hver torsdag.

DF: Klimaforandringer kræver ikke politisk handling

Læserbrev

søndag, 12.08. 2018 18:32

Læs mere

ritzau

København. Om kort tid præsenterer regeringen et klimaudspil, der skal være med til at sikre, at Danmark bliver et nul-udledningssamfund i 2050. Men støttepartiet Dansk Folkeparti har svært ved at se nødvendigheden af det.

- Selv om man hælder til den antagelse, at klimaforandringer er menneskeskabte, så er der allerede ved at ske et teknologisk skift, der gør, at vedvarende energi er billigst om få år, siger klimaordfører Mikkel Dencker.

- Så vil man se et stort skifte i vores energiforsyning til vedvarende energi. Derfor mener jeg ikke, at der er brug for politiske initiativer på det her tidspunkt.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har kaldt klimaforandringerne »en brændende platform«. Mikkel Dencker mener ikke, at der er grund til at bruge så store ord.

Og han er i øvrigt ikke overbevist om, at de nuværende klimaforandringer er menneskeskabte. Heller ikke selv om 97 procent af verdens klimaforskning vurderer, at klimaforandringerne er menneskeskabte.

- Der er eksperter, der siger, at klimaforandringerne er menneskeskabte. Så er der også nogle, der siger, at de ikke er det. Jeg skal ikke med min baggrund kunne vægte, om den ene eller den anden har ret, siger Dencker.

Et internationalt forskerhold har for nylig konkluderet, at det globale samfunds ageren i det kommende årti eller to får afgørende indflydelse på kloden de næste 10.000 til 100.000 år.

Samtlige Folketingets partier blev før sommerferien enige om et energiforlig, der fastslår, at Danmark skal være et netto-nuludledningssamfund i 2050.

Det vil altså sige, at vi ikke skal udlede mere CO2, end der opsuges i eksempelvis skove.

Mikkel Dencker synes, at det er en udmærket idé at lade flere skove gro frem. Og han tror også på, at det er muligt at nå frem til et nuludledningssamfund, om end det måske ikke lige bliver i 2050.

Mens han altså ikke mener, at det er en politisk opgave at nedbringe CO2-udledningen her og nu, så anser han det for en politisk opgave at afbøde konsekvenserne af klimaforandringerne.

For eksempel at udvide kloakkerne. Og at bygge diger de steder, der risikerer at blive oversvømmet.

- Selvfølgelig kan man se, at der sker nogle ting med vejret. Det skal man indrette sig efter. Det har menneskeheden gjort gennem hele sin historie, siger Dencker.

Et skår i glæden

Læserbrev

søndag, 12.08. 2018 18:32

Læs mere

Af Poul Agertoft, Snoghøj ved Fredericia

Jeg er ofte uenig med de holdninger, som avisens chefredaktør fremkommer med. Men Møllekærs ytringer i forbindelse med mindretallets fremtid og håndtering af ikke-dansktalende medlemmer falder godt i tråd med mine.

For år tilbage havde jeg flere gange den glæde at kunne overrække flag og faner ved lokale årsmødearrangementer etc. Et skår i glæden var dog, at mange skulle anstrenge sig for at tale dansk med mig, og når jeg vendte ryggen til, så gik snakken livligt på dagligsproget tysk. Det skuffede mig meget, og jeg skrev til de ansvarlige dernede, men må konstatere, at det, i den snes år der er gået, kun er blevet værre.

Som i så mange andre af livets forhold, kan man blive afhængig af andres/statens penge, hvorfor man ikke handler på, det der er forkert i forhold til udgangspunktet og målsætningen.

I Jens Jessens tid var det forståeligt, at man måtte acceptere, at mennesker, der alene magtede det tyske sprog, også kunne have et hjerte, der bankede varmt og fædrelandskærligt for det danske, men det var en anden tid, hvor den pågående fortyskning havde øvet sin indflydelse i mange år. Nu er der tilsyneladende ikke rigtig længere noget at kæmpe for. Alt synes at have samme gyldighed - at være lige gyldigt, men for mig er det nu ikke ligegyldigt, hvordan man er dansk!

Senat siger nej til abort i et splittet Argentina

Læserbrev

torsdag, 09.08. 2018 18:24

Læs mere

ritzau

Buenos Aires. Senatet i Argentina nedstemte tidligt torsdag lokal tid at legalisere kvinders ret til abort. 38 senatorer stemte imod, mens 31 stemte for. To undlod at stemme. Det skete efter mere end 15 timers debat.

Det bringer sagen til ende, selv om underhuset allerede i juni stemte ja til forslaget om retten til abort.

Miguel Angel Pichetto, leder i senatet for Peronistpartiet, siger, at tilhængerne af abort ikke vil give op.

- Fremtiden tilhører ikke nej-kampagnen. Før eller siden vil kvinder få retten til at bestemme, og før eller siden vil vi vinde denne debat, sagde han på talerstolen inden afstemningen i senatet.

Spørgsmålet har splittet Argentina, og tilhængere og modstandere af abort omringede senatsbygningen, lige til afstemningen var slut midt på natten.

Der lød et jubelbrøl fra abortmodstandere, da resultatet blev kendt ude på pladsen foran den argentinske kongres. Modsat stod nedtrykte aktivister med deres grønne tørklæder, farven der symboliserer retten til abort. Nogle antændte i frustration affaldspande og kastede med sten mod politiet. Politiet anholdt flere.

Argentina er pave Frans fødeland, og landet er langt overvejende katolsk. Den katolske kirke og andre religiøse samfund har aktivt ført kampagne mod retten til abort. Forslaget, der blev nedstemt, ville give kvinder ret til abort i de første 14 uger af et svangerskab.

Præsident Mauricio Macri havde på forhånd sagt, at han ville underskrive forslaget, hvis det blev vedtaget i senatet.

Abort i Argentina er i dag kun tilladt, hvis en kvinde er blevet gravid ved voldtægt, eller hvis det udgør en risiko for kvindens liv.

Ifølge aktivister har 3000 argentinske kvinder mistet livet som følge af ulovlige aborter siden 1983. Humanitære organisationer i landet skønner, at der hvert år udføres en halv million illegale aborter i Argentina.

Barack Obama gæster Kolding for at tale med studerende

Læserbrev

torsdag, 09.08. 2018 18:24

Læs mere

ritzau

Kolding. Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama besøger SDU Kolding 28. september, hvor han deltager i »A conversation with President Barack Obama«.

Her mødes han med nogle af universitetets studerende og en række gæster fra erhvervslivet.

Det skriver Business Kolding, som står bag arrangementet, i en pressemeddelelse.

- En af verdens mest karismatiske og vigtigste ledere har sagt ja til at besøge os. Det er et ekstraordinært øjeblik for Kolding, siger Morten Bjørn Hansen, som er direktør for Business Kolding.

Obama var præsident fra 2009 til 2017. Som siddende præsident gæstede han Danmark to gange.

I september 2009 var han på lynvisit i forbindelse med Den Internationale Olympiske Komités (IOC) udvælgelse af OL-værtsby for 2016. Her håbede Chicago på at blive valgt.

Senere samme år deltog han i klimatopmødet COP15 i København.

Kolding-borgmester Jørn Pedersen (V) glæder sig til besøget.

- Præsident Obama kommer kun til Danmark for at besøge Kolding.

- Nuværende og kommende ledere vil i forbindelse med besøget få en enestående mulighed for at opleve præsident Obama i virkeligheden, og alle kan se frem til stor inspiration.

- Og så har vi i overordentlig grad grund til at være stolte, siger Jørn Pedersen.

Henrik Dam, der er rektor på SDU, ser store muligheder i forbindelse med besøget.

- SDU er et internationalt universitet med en stærk vision. Vi ønsker at bryde grænser og forme fremtiden, og det kan besøget i høj grad være med til, siger rektoren.

Arrangementet er ikke åbent for offentligheden, oplyser Business Kolding.

Ifølge Morten Bjørn Hansen er der plads til omkring 600 deltagere til arrangementet. 200 af dem vil være studerende.

De resterende deltagere vil være erhvervsfolk, repræsentanter fra kommunen og medlemmer af Business Kolding.

Og hvor meget koster det så at få Obama til Kolding?

- Det er en forretningshemmelighed, som jeg ikke kan udtale mig om, siger Morten Bjørn Hansen.

Din tro har frelst dig. Gå bort med fred!

Læserbrev

onsdag, 08.08. 2018 18:53

Læs mere

Søndagsordet

11. søndag efter trinitatis – Lk. 7,36-50 - Den 11. august 2018

I farisæeren Simons hus dømmes mennesker efter menneskelig målestok. Her betragtes en kvinde som synderinde. I mødet med Jesus vækkes hendes kærlighed som tegn på hendes omvendelse og synders forladelse.

Mødet med Jesus Kristus gør hele forskellen. Det er ikke vor kærlighed til hinanden, der frelser verden. Ikke sådan at forstå, at kærligheden ikke gør godt, der hvor den frit og uden beregning udfolder sig. Ikke et ondt ord om kærligheden. Den menneskelige kærlighed er blot ikke tilstrækkelig. Den kommer altid til kort, fordi vi i al vor utilstrækkelighed kun magter at give den i små, afgrænsede portioner. Vi holder selv hus med den og retter den imod mennesker efter eget valg.

Sådan er det i farisæeren Simons hus, som dog ikke desto mindre efter orientalsk skik er et gæstfrit sted. Folk, der kommer forbi, kan bare sætte sig ind og nyde godt af retterne. Det er selvfølgelig lidt irriterende, at Jesus ikke bare følger reglerne i farisæeren Simons Hus og tager til takke med det, han får. Men Jesus er noget helt specielt, som sprænger alle menneskelige normer, når det endeligt gælder.

Det er tilfældet, når det drejer sig om forholdet imellem Gud og menneske, og det er det, der er tale om, med hensyn til »synderinden« . Hvad hun har gjort for at fortjene betegnelsen er underordnet. I virkeligheden er hun i Guds øjne blot et menneske som enhver af os, som lider af den skrøbelighed og utilstrækkelighed, som knytter sig til menneskelivet. At mene noget andet derom, stiller os bare på lige fod, med dem, der dømte hende i farisæerens hus.

Nu drejer det sig om forholdet imellem dette menneske og Gud i mødet med Jesus Kristus. Han er ikke ked af det! Han sprænger alle rammer og siger til det syndige og ringeagtede menneske: »Din tro har frelst dig. Gå bort med fred!«

Troen er forholdet til Jesus Kristus. Den skænkes os i mødet med ham, så vi kan gå bort i fred med Gud og vor næste. Amen!

Salmer til søndagen: DDS 523 ”Min nåde er dig nok” af Johs. Johansen 1983 og 1995 og DDS 513 ”Min frelser mig af døden drog” af Nicolaus von Zinzendorf 1739

Danmark skiber sårbare flygtninge ud

Læserbrev

onsdag, 08.08. 2018 18:52

Læs mere

Thomas Hee

ritzau

København. I knap halvandet år har otte flygtningefamilier kunnet holde vejret og håbe på, at de danske myndigheder ikke vil sende dem til Grækenland, hvor de har fået asyl, før de kom til Danmark.

Nu, skriver Dagbladet Information, er svaret så kommet fra Flygtningenævnet:

Det blev et nej.

Det er normal procedure at sende flygtninge retur, hvis de allerede har fået asyl i et andet EU-land.

Når der imidlertid er tale om »særligt sårbare flygtninge«, som eksempelvis familier med små børn, kan der gøres en undtagelse.

Hvis myndighederne vurderer, at forholdene for flygtningene i det pågældende EU-land er for ringe, kan de få lov at blive.

Derfor stillede Flygtningenævnet sidste år de otte familiers tilbagesendelse i bero og bad Udenrigsministeriet om at undersøge forholdene i Grækenland.

Og det er på den baggrund, at nævnet er kommet frem til sin nedadvendte tommelfinger, fortæller nævnets formand, landsdommer Henrik Bloch Andersen.

- Det ligger klart efter oplysningerne, at man behandles på lige fod med græske statsborgere vedrørende en række af de her rettigheder, siger han til Information og fortsætter:

- Vi ved godt, at forholdene også for græske statsborgere er vanskelige, men det indebærer jo heller ikke, at de ikke kan opholde sig i Grækenland, om jeg så må sige.

I Dansk Flygtningehjælp giver teamleder i asylafdelingen Cecilia Vejby Andersen ikke meget for nævnets beslutning.

- Vi er uenige med Flygtningenævnet i den her sag, siger hun til Ritzau.

Ifølge Dansk Flygtningehjælp fremgår det af de høringssvar, Flygtningenævnet har fået, at der rigtigt nok er nogle formelle rettigheder for flygtninge i Grækenland.

Men samtidig står der, at det reelt er utrolig vanskeligt, og at rigtig mange flygtninge ender med ikke at kunne få adgang til basale fornødenheder.

- Og vi kan se i de her sager, hvor folk er særligt sårbare, at hvis det kræver rigtig meget at få adgang til eksempelvis et sted at bo, så vil det være endnu sværere, hvis du står med små syge børn eller selv er syg og har små børn.

- Så vi mener, at de her mennesker grundlæggende ender i en umenneskelig situation, siger Cecilia Vejby Andersen.

42-årige Mohammed er torturoffer fra den syriske præsident Assads regime og far i en af de afviste familier.

Over for Information giver han udtryk for håbløshed efter Flygtningenævnets afgørelse og regner med, at hans familie ender på gaden i Grækenland.

- Vi kender godt Grækenland. De tilbyder intet til flygtninge overhovedet, siger han og fortsætter:

- Der er ikke nogen menneskelig tanke bag det her.

Politisk forslag: Giv normalvægtige børn 22.000 kroner

Læserbrev

tirsdag, 07.08. 2018 18:21

Læs mere

mpe

Århus. - Jeg synes, at det er en god idé, hvis man siger, at når barnet skal konfirmeres, så får det 22.000 kroner skattefrit fra kommunen, hvis det har en normalvægt.

Sådan lyder det fra politiker i Region Midtjylland, Jørgen Winther (V), mandag. Han vil med det politiske forslag komme problemet med overvægtige børn til livs på en anderledes måde.

- Vi skal lave incitamenter, så det er muligt, at børn får en interesse i at slanke sig eller bevare vægten, siger Jørgen Winther (V) til TV2 Østjylland.

Jørgen Winthers kone, Ulla Læ­gaard, der er børne- og ungdomspsykiater bakker op om forslaget.

- Jeg har af og til børn, som jeg henviser til kommunen for ekstra støtte. Der er min erfaring, at kommunernes tilbud er for ringe. Det er sjældent, at de får den støtte, som de har brug for, siger Ulla Lægaard.

Hun og manden mener, at det årligt vil koste langt mindre at give gevinsten til de unge i konfirmationsalderen, set i forhold til omkostninger ved livsstilssygdomme som diabetes senere i livet.

- Man skal sætte det i forhold til, hvilke udgifter der spares i den anden ende. Det er af værdi for samfundet, at der bliver færre overvægtige. De koster rigtigt meget, siger Ulla Lægaard.

Flere af Jørgen Winters (V) politiske kolleger er ikke så begejstrede for forslaget.

- Jeg synes hverken, det skal belønnes eller være en straf. Der må være andre måder. Hvad så med rygning og andre problematikker? Skal det så også belønnes? Det skal ikke motiveres gennem økonomi, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

Sundhedsordfører for SF, Kirsten Normann Andersen, er også imod tankegangen i forslaget.

- Jeg synes, at forslaget er noget pjat. Overvægt er et problem, vi skal gøre noget ved, men vi kunne bruge de her penge langt bedre andre steder. For eksempel til mere motion og bevægelse i skoletiden, bedre og sundere skolemad eller støtte til fritidsaktiviteter for socialt udsatte familier, siger Kirsten Normann Andersen (SF) og fortsætter:

- Jeg kunne også frygte, at Jørgen Winthers forslag vil resultere i flere unge med spiseforstyrrelser.

Jørgen Winther (V) mener, at pengegevinsten kan være et godt incitament for børn og familier til at komme ned i vægt.

- Hvis en 13-årig knægt får at vide, at han om nogle år får 22.000 kroner, hvis han spiller noget mere fodbold eller tennis og ikke drikker saftevand, så kan forældrene hjælpe ham. Familien kan arbejde sammen for, at drengen får de 22.000 kroner, siger Jørgen Winther (V).

Jørgen Winther (V) fortæller, at forslaget ikke er endeligt færdigt. Der er flere ting, som endnu ikke er arbejdet ind i forslaget endnu.

Nogle unge mennesker er fra genetikkens side bare tynde. Hvad med dem?

- Der har vi et stort problem, fordi ingen politikere vil give dem nogle penge, og vi får ikke noget ud af det. Og hvordan vi skal løse det, ved jeg ikke lige nu, siger Jørgen Winther (V).

Det skal skatteeksperter og andre kloge mennesker hjælpe os med at regne ud, mener Jørgen Winther (V).