- MIDAS -

Algeriet forbyder burka og niqab på arbejdspladsen

Læserbrev

fredag, 19.10. 2018 15:19

Læs mere

ritzau

Algier. Fremover vil det være forbudt for offentligt ansatte i Algeriet at have ansigtet tildækket, når de er på arbejde.

Således har regeringen i Algeriet vedtaget et forbud mod at bære burka eller niqab på arbejdspladsen.

Det annoncerede regeringen i det nordafrikanske land torsdag, skriver nyhedsbureauet dpa.

Premierminister Ahmed Ouyahia siger, at »enhver beklædningsgenstand, der hindrer udførelsen af den offentlige service, især niqabben, er strengt forbudt på arbejdspladsen«.

En talsmand for premierministeren tilføjer, at alle ansatte på tværs af landet skal kunne identificeres af sikkerhedsmæssige årsager.

Ifølge regeringen skal alle ansatte »klæde sig passende i forhold til deres arbejdsopgaver«, »udvise respekt« og »overholde de regler og principper, der gælder for den offentlige service«.

99 procent muslimer

Der bor godt 40 millioner mennesker i Algeriet. Af dem er 99 procent muslimer. Det viser tal for 2018 ifølge Live Population.

Algeriet har været splittet mellem moderate og mere radikale former for islam, siden landet blev kastet ud i en borgerkrig i 1992.

De fleste algeriske kvinder bærer ikke niqab. Det er en skik, som er blevet importeret fra mere traditionelt konservative arabiske lande såsom Saudi-Arabien.

Dog vil torsdagens beslutning sandsynligvis blive kritiseret af Algeriets salafistiske mindretal, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Salafisterne støtter Saudi-Arabiens strenge Wahhabi-version af sunnimuslimsk islam og modarbejder den mere mainstream-islam, som dominerer Algeriet og andre nordafrikanske lande.

Volden i Algeriet er faldet drastisk, siden krigen stilnede af omkring årtusindskiftet. Dog fortsætter grupper af væbnede jihadister med at udføre angreb i hovedsageligt fjerntliggende områder.

Højere krav til folkevalgtes moral

Læserbrev

fredag, 19.10. 2018 15:19

Læs mere

Kristeligt Dagblad

Afsløringer om indkøb af dyre lamper, en daybed og andet interiør og ommøblering af rådhuskontoret for 130.000 kroner samt angivelse af forkerte oplysninger i cv'et fik sent onsdag aften Alternativets Niko Grünfeld til at trække sig som kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune. Fejlene, Niko Grünfeld har begået, må ikke overskygge Alternativets grønne projekt, forstod man i et Facebook-opslag fra hovedpersonen selv, og samtidig har de skabt alvorlig tvivl om Niko Grünfelds integritet.

Akkurat som det er sket for en række politikere igennem årene, som er blevet fældet - ikke på grund af et lovbrud, men på grund af moralbrud. Men var det samme sket for en skolelærer, en læge eller en pædagog?

Formentlig ikke, men politikere må forventes at have en større forpligtelse end resten af befolkningen til at handle etisk og moralsk korrekt som privatperson såvel som i deres professionelle virke, mener Ole Thyssen, professor emeritus ved institut for politik, ledelse og filosofi på Copenhagen Business School, CBS.

Høj moral

- Politikere er valgt til at repræsentere ikke bare sig selv som enkeltperson, men en kommune eller et land. Og da vi ikke nødvendigvis kender dem personligt, må vi regne med, at de gør det med en moral, som er på højde med den opgave, de har fået. Der stilles bare højere krav, siger Ole Thyssen til Kristeligt Dagblad.

Niko Grünfeld er den seneste af en lang række politikere, der med tvivlsom moral som begrundelse enten er trådt af eller blevet afskediget fra en toppolitisk post. Et tidligt eksempel er socialdemokraten Ritt Bjerregaard, der tilbage i 1978 blev afskediget som minister, fordi hun havde overnattet i en dyr suite på et hotel i Paris. Senere måtte hun gå af som gruppeformand for Socialdemokratiet, da partiet ikke ville acceptere Ritt Bjerregaards valg af bolig i hovedstaden.

Igen det store billede

Læserbrev

torsdag, 18.10. 2018 17:31

Læs mere

Hans Jørg Petersen, Egernførde

»De fleste gik det ilde - som større være ville«.

Billeder er der jo mange af i avisen - og ofte ret gode til at illustrere emnerne, men - sommetider fylder de nu for meget! En hel side den 16.10. omkring Neil Armstrongs tur til månen er vel ikke nødvendigt!

Fyld kostbare sider med relevant, aktuelt og læseværdigt stof og helst fra HELE Sydslesvig. Donnerwetter - i går var der et oplæg fra Egernførde i Flensborg Avis, - en stuebrand med et dødsfald til følge!

Ja, de dårlige nyheder er de bedste - for avisen.

Redningen af danske jøder

Læserbrev

torsdag, 18.10. 2018 17:31

Læs mere

Helmreich Eberlein, Flensborg

Onsdag den 17.10. bragte Flensborg Avis en kronik af Louis Bülow om redningen af de danske jøder i oktober 1943: ca. 7000 af dem blev i ly af natten transporteret med små både over Øresund til Sverige, hvor de var i sikkerhed for Nazi-konzentrationslejrene, dagen før besættesesmagten ville have arresteret dem.

Ja, Danmark har al mulig grund til at være stolt af denne historie, som mange almindelige mennesker deltog i, selvom de bragte sig selv i livsfare. Men man må ikke glemme, at det ikke ville have fungeret, hvis Sverige dengang havde haft en udlændingelovgivning svarende til den, Danmark har i dag.

Hvis der fra de svenske patruljebåde ikke ville have lydt et »Välkomna til Sverige!« men et »”I er illegale indvandrere - tilbage til jeres hjemland! Vi vil ikke have fremmede religioner her!« Jeg synes, at Sverige har fortjent lige så stor beundring for sin åbenhed dengang som Danmark for sin hjælp - dengang.

Mon Danmark om 75 år vil blive tilsvarende beundret for sin nuværende holdning til mennesker på flugt?

Stem nej til skolelukninger

Læserbrev

torsdag, 18.10. 2018 17:30

Læs mere

Karsten Weber, formand for SSF Flensborg Amt

Sydslesvigsk Forening for Flensborg Amt er meget bekymret for det strukturudviklingskatalog, som Skoleforeningen har fremlagt. Amtsstyrelsen opfordrer på det kraftigste fællesrådsmedlemmerne til at stemme imod forslaget, som bl.a. indbefatter muligheden for at lukke flere mindre skoler.

Vi opfordrer Skoleforeningen til at starte med at tage dialogen med skolerne og forældrene, inden man tager disse drastiske skridt. De små skoler er vores livsnerver, og dem kan vi ikke undvære.

Der må findes en anden løsning, der er mere langsigtet og bæredygtig for mindretallet.

Hegn mod vildsvin - ikke flygtninge

Læserbrev

torsdag, 18.10. 2018 17:30

Læs mere

Peter von der Wehl, Hanved

I dagens avis skrives der igen om vildsvinehegn - nu også i Belgien. Faren nærmer sig, og det er på tide, at Danmark prøver på at beskytte sig. Det er for økonomien meget vigtigt, at der fremover kan eksporteres baconsvin til England.

Det er nu kun for at holde vildsvin ude af landet og ikke - som SSWs borgerforstander fra Harreslev, Heinz Petersen, fortæller i Der Spiegel nr. 40 side 51 - at hegnet også skal holde flygtninge ude af Danmark. Det er han overbevist om.

Dette ser jeg ikke sådan.

Gleiche Rechte für alle Saunagänger

Læserbrev

onsdag, 17.10. 2018 17:43

Læs mere

Silke Ahnsel, Flensburg

Zuerst ein großes Lob an den Betreiber des Flensburger Campusbades und der tollen Saunalandschaft! Seit Jahrzehnten nutzen meine Freundin und ich abends die Damen-Sauna im ehemaligen Flensburger Hallenbad (1 x wöchentlich) und jetzt im Campusbad (außerhalb der Schulferien 14tägig).

Wie glücklich waren wir, dass nach vielen Mühen durch die Frauen die Regelung der geschlechtergetrennten Sauna vor einem Jahr nach den Sommerferien wieder im Campusbad aufgenommen wurde. Leider werden jetzt nach den Sommerferien die Saunabesucher unterschiedlich »behandelt«.

Die Gäste der gemischten Sauna können entspannt und stressfrei ihre Saunastunden beginnen. D.h., sie können direkt von der Kasse über die Treppe in den oberen Saunabereich gehen. Die Gäste der geschlechtergetrennten Sauna – der Damen – und Herrensauna - haben diesen wünschenswerten Start leider nicht mehr! Auf Anweisung des Hauses gibt es für diese Saunagäste eine neue/andere Regelung: Die Damen und Herren müssen sich mit ihrem Bademantel, Saunatücher, etc. von der Kasse links im unteren Bereich durch die Kids, Familien und Vereinsmitglieder durch die Umkleidekabinen und Duschen - in denen sich auch nicht genügend Abstellmöglichkeiten und Haken befinden – »quälen«, durch die Schwimmhalle + »Schleusen«, um endlich in den ersehnten Saunabereich zu kommen. Mit »Glück« verzögert sich der Sauna­beginn durch diesen Weg um 30 kostbare Minuten …

Angeblich sei die Besucherzahl in den geschlechtergetrennten Saunen zu gering lt. Aussage der Leitung des Campusbades. Auf meine Frage, warum man die Termine der geschlechtergetrennten Saunen nicht in der örtlichen Presse bekannt macht, damit sich die Teilnehmerzahl erhöht, bekam ich eine ablehnende Antwort – aus Kostengründen. Die Werbekosten seien schon anderweitig bestimmt.

Vielen Frauen ist nicht bekannt, dass es und wann es die geschlechtergetrennte Sauna im Campusbad gibt, dass sie »unter sich« entspannen, relaxen und sich etwas Gutes tun können – ohne Männer! Jede Terminmitteilung an die örtliche Presse ist kostenfrei, wie mir ein Pressevertreter mitgeteilt hat und wie mir aus langjähriger ehrenamtlicher Tätigkeit bekannt ist.

Wenn einmal im Jahr von Seiten des Betreibers alle Termine der geschlechtergetrennten Saunen an die örtliche Presse gegeben würde, gebe es besonders viele glückliche Damen (Mütter, Studentinnen, ausländische Frauen)! Ist dem Betreiber nicht bekannt, dass es viele ausländische Frauen in Flensburg und Umgebung gibt, die aufgrund ihrer Kultur und ihres Glaubens nicht in gemischte Saunen gehen dürfen? Oder möchte man gar die geschlechtergetrennten Saunen wieder »einstampfen«?

Darum: Bitte mehr Werbung für die Damensauna und gleiche Rechte für alle Saunagäste, die alle die gleichen Kosten für die wunderbare Campus-Sauna zahlen!

Liv og helbred på spil

Læserbrev

onsdag, 17.10. 2018 17:42

Læs mere

Christian Juhl (EL), arbejdsmiljøordfører

År efter år har skiftende regeringer sparet på Arbejdstilsynet. 180 millioner er det blevet til over de seneste ti år. Også i årets finanslov vil regeringen spare på Arbejdstilsynet.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) sagde sidste år, at et dårligt arbejdsmiljø koster den danske samfund 80 milliarder kroner årligt – så man skulle mene, at der er penge at spare, hvis man investerer i den myndighed, som skal kontrollere, at virksomhederne har styr på arbejdsmiljøet.

Samtidig med, at der hvert år er fyret adskillige tilsynsførende i Arbejdstilsynet, får de til stadighed nye opgaver: psykisk arbejdsmiljø, ny teknologi, udenlandsk arbejdskraft osv. osv. Besparelserne betyder en forringelse af tilsynets kvalitet. Arbejdstilsynets kontrolbesøg er mere end halveret de seneste ti år.

De fleste forventer vel, at en klage over dårligt arbejdsmiljø på en arbejdsplads bliver fulgt op af Arbejdstilsyns-besøg. Sådan er det desværre ikke. Kun hver 3. klage følges op af et tilsynsbesøg. Når Arbejdstilsynet ikke følger op, er der for mange ikke flere muligheder for at handle.

De vedvarende besparelser på Arbejdstilsynet er en politisk nedprioritering af indsatsen for et godt arbejdsmiljø. Det er den modsatte vej, vi skal. Vi skal nedbringe antallet af de 61.000 årlige arbejdsskader – både for de skadedes skyld og af hensynet til samfundets økonomi. Derfor skal der findes ekstra 100 mio. til Arbejdstilsynet i Finansloven for 2019.

Ingen dating med livstidsdømte mordere

Læserbrev

tirsdag, 16.10. 2018 17:53

Læs mere

Peter Kofod (DF), retsordfører og folketingsmedlem

Jævnligt bringes historier om livstidsdømte mordere, der igennem pressen annoncerer, at de er interesseret i at mødes med kvinder. At der findes kvinder, der er interesserede i at mødes med den slags mænd, kan undre. Det, der imidlertid er endnu mere tosset, må være, at vi har et system, hvor Kriminalforsorgen i stor stil faciliterer møder mellem hårdkogte kriminelle, dømt for nogle af de absolut værste forbrydelser, og kvinder udefra. Det vil Dansk Folkeparti have sat en stopper for. Vores fængselsvæsen skal ikke fungere som datingcentral for de værste kriminelle. En anden ting, der falder mig stærkt for brystet, er den indtjening, visse kriminelle får af at skrive bøger om deres gerninger eller liv. Det er en hån imod ofrene og de efterladte til ofrene, at disse kriminelle kan tjene penge på deres udåd. Derfor vil vi i Dansk Folkeparti have ændret reglerne, så vi sikrer, at de penge, der er tjent på eksempelvis at sælge bøger om en livstidsfanges liv og færden, ikke kan gå til den livstidsdømte, men i stedet direkte og ubeskåret til Offerfonden.

Trist læsning

Læserbrev

tirsdag, 16.10. 2018 17:53

Læs mere

Bent Kauffmann, Hillerød

Som daglig læser af Flensborg Avis, og interesseret i det danske sproglige, kulturelle og politiske arbejde i Sydslesvig er det trist at læse om eventuelt nye skolelukninger.

Jeg håber ikke, det virker som utidig indblanding, selv om man i mit tilfælde bor langt fra grænsen, i Nordsjælland.

Men, sporene skræmmer. Skolelukninger syd for grænsen, tror jeg, kan desværre sammenlignes lidt med lukning af en del af vore Grænseforeninger. I Hillerød er vi de seneste otte år gået sammen med tre andre lokale Grænseforeninger. Vi har gjort det for ikke at tabe medlemmerne fra de foreninger, hvor der var ringe aktivitet. Heldigvis kommer et par håndfulde ihærdige medlemmer fra et par af de sammenlagte foreninger til møderne, der primært holdes i Hillerød. Men, det er ikke mange af medlemmerne, der kommer til den centrale del af vort område, nemlig Hillerød. Derfor er Grænseforeningsarbejdet i disse tidligere foreningsområder endnu svagere.

Denne forklaring tillader jeg mig at beskrive, da jeg ved læsning af Flensborg Avis kan se, at nu er der forslag om nye skolelukninger.

Hvis man vil støtte mindretallet i Sydslesvig, er jeg bange for, at man kan centralisere for meget. Den danske økonomiske støtte skal selvfølgelig forvaltes fornuftigt, men spørgsmålet er netop, om nedlægning af de små skoler altid er fornuftigt ud fra ideen med tilskuddet: at styrke danskheden. Jævnfør den centralisering, vore lokalforeninger har oplevet, og med færre deltagere fra vore udkantsområder.

Sammen med mange af vore medlemmer har jeg de senere år besøgt rigtig mange lokale SSF-foreninger og mindretallets skoler. På relativt små skoler og børnehaver som f.eks. Drage, Vestermølle og Kobbermølle har vi oplevet SSFere og skolefolk, hvis engagement ville kunne gøre en dansk skoleleder misundelig. Vi har oplevet indskolingsbørn, der med stor entusiasme kunne fortælle, synge og vise rundt, stolte af hvad de havde lært, og stolte af deres små institutioner. Samtidig har vi set og hørt engagerede lærere, forældre, SSFere og SSWere, der har fortalt om dagligdagen i det kulturelle fællesskab, ofte netop med lokalefællesskaber i skolelokalerne som fælles basis.

Oven i købet er det refereret her i avisen, at elever, der kommer fra i det mindste én af de små skoler, oftest er meget dygtige og engagerede.

Ved nedlæggelse af flere af disse mindre skoler vil jeg desværre tro, at det arbejde, som i nogen grad bakkes op af Grænseforeningen, men i højere grad af den danske stat omkring sprog og kultur, vil blive endnu sværere at gennemføre.. Regneark giver ikke altid det menneskeligt bedste resultat. Af og til virker besparelser næsten som at tisse i bukserne. Det giver måske varmen et øjeblik, men på sigt bliver det koldt. Hvis det er rigtigt forstået, når man har læst Flensborg Avis det sidste års tid, så er lærerne i de danske skoler syd for grænsen gået med til at undervise mere end tidligere. Vel bl.a. for netop at bevare skolerne. Ved lukning af skoler vil der formodentlig også være forældre, der opgiver og vælger de tyske skoler til i stedet for at skulle ud i ekstra fem, ti eller 15 kilometers transport. Og er skolen, og dermed lokalerne lukket, findes der så fremover et dansk foreningsliv, det være sig sprogligt, kulturelt eller politisk. Det kunne man som ven af Sydslesvig godt frygte Hold hjerterne varme, og hovederne kolde.

Intet med dansk energikultur at gøre

Læserbrev

tirsdag, 16.10. 2018 17:52

Læs mere

Peter Huber, Brackel

Kære fru Lykke Friis, jeg har med stor forargelse læst Deres læserbrev »Dansk spejderleder står bag De Grønnes store succes«. Som privatperson må De meget gerne falde for en smart politskuespiller som Robert Habeck og gøre reklame for »Die Grünen«. Som tidligere dansk klima- og energiminister i to år er Deres udtalelser dog uværdige, og de røber manglende kendskab til Danmarks energitekniske udvikling og samspillet med Tyskland på området.

I 1964 startede jeg som ung ingeniør hos Danfoss A/S i Nordborg. Som ansvarlig for fabrikkens fjernvarmeautomatik muliggjorde vi dansk fjernvarmes enestående succes. Jeg har holdt utallige foredrag hos de forskellige fjernvarmeselskabers stiftelses- og medlemsforsamlinger i Danmark. Det var kontakten med, og teknisk information af husejerne, som ville tilslutte sig med deres centralvarmeanlæg til den nye fjernvarme. Uden Danfoss’ produkter havde det ikke været muligt!

En af mine kollegaers far, Hagenau, var rådmand for SSW og ansvarlig for Stadtwerke Flensborg. Han startede fjernvarmen i Flensborg sammen med mit senere firma Bruun og Sørensen A/S Aarhus. Byen forsyner næsten 100 procent af Flensborgs huse og yderligere Lyksborg og Padborg. Gennemsnittet i Tyskland er derimod kun sølle 13,5 procent fjernvarmeforsynede husstande.

Kraftvarmeværket i Flensborg arbejder med en virkningsgrad på lidt over 90 procent. Traditionelle kraftværker i Tyskland uden fjernvarmekobling opnår kun virkningsgrader på ca. 35 procent. Flensborg er derfor et enestående forbillede i Tyskland!

Robert Habeck har åbenbart ikke fattet fidusen. Jeg har hele mit liv arbejdet indenfor fjernvarme - de sidste mange år som forretningsfører for et dansk rådgivende ingeniørfirma i Tyskland. Vore største modstandere og nærmeste fjender var De Grønne. Selv EU-støttede pilotprojekter, hvor det gjaldt om at eksportere ny know-how fra vellykkede danske pilotprojekter til Tyskland, stod for had.

Habeck var ikke energiminister, men minister for »Energiewende«. Hertil hører, at man f.eks. er modstander af en fjernvarmeledning (Düker) gennem Elben for at kunne forsyne Hamborg med spildvarme fra Vattenfalls nye kulkraftværk i Hamburg Moorburg, som for tiden kun opnår en virkningsgrad på 45 procent. Hvorfor skal Robert Habeck tage Flensborg som forbillede? Hamborg med sine mange små etagegasfyr med elendig forbrænding må gerne fortsætte, lad De Grønne i stedet tvinge borgerne til at ændre madkultur.

Habeck og hans fæller har intet med dansk energikultur at gøre. Fjernvarme bør afskaffes og forhindres, er deres krav. Nahwärme/nærvarme er derimod godt. Denne form for indoktrinering skader det tyske samfund. De Grønnes kamp mod CO2 i dag bliver til en hysterisk, middelalderlig angstreligion, som Habeck og De Grønne lever højt på. Her har vi jordklodens opvarmning som en form for helvede. Havvandets stigning som den moderne syndflod og menneskers egen CO2 udstødning som arvesynden.

Sprogpolitik i luften

Læserbrev

mandag, 15.10. 2018 17:44

Læs mere

Eberhard von Oettingen, Flensborg

Forleden mødte jeg en familie på fire i lufthavnen. Moderen er ligesom jeg ansat i mindretallet. Vi udvekslede et »Moin, og nej hvor pudsigt og hvor skal I hen?« ved gaten. Vi ønskede hinanden god ferie, og så skete det egentlige pudsige. Familien sidder i række 23 med min kone og mig i stolene lige foran sig. Flyet letter og familien, og vi sidder fastspændte i hver vores sæde de næste timer.

Nu udfoldes det smukkeste sydsles-­vigske sprogeksperimentarium sig langt oppe over skyerne i sædet bag os. Datteren på fire taler det sødeste tysk og synger på det mest charmerende dansk. Jeg nyder dette mini-Sydslesvig her tæt på himlen. Nede på jorden igen og på vej ud af flyet kommer moderen til at sige: »Åh, jeg ved heller ikke, hvorfor min datter talte så meget tysk, vi taler ellers jo kun dansk sammen«. Her er der en sydslesvigsk familie og en situation, der får en mor til at undskylde sit barns frie tale og leg. En snært af blufærdighed oplever jeg hos hende, ligesom jeg skammer mig over, at hun og familien måske tror, at de skal gøre mig sprogtilpas. Jeg genkender hendes ubehag, når vi føler os iagttaget og mener, at vi skal stå til regnskab. Evig og altid skal vi undskylde vores sprogvalg overfor andre - vi har lært at please de regelstyrende forventninger til os. Dette er åbenbart afbetalingsrenten på det pantebrev, der hedder Sydslesvig.

Hvilket sprog taler vi i sandkassen, i skolegården og over skyerne? Svaret er, det vælger vi helt selv. Det er i hvert fald det, der har kendetegnet mindretalslivet til dags dato. Det, der kan ske lige nu med den sproglige regelstyring, føler jeg, er, at sprogstrammerne måske er på vej helt ind til det yderste indre. Derinde, hvor følelser er på spil, og hvor jeg som sydslesviger udefra betragtet kan betvivles på min ægthed. Resultatet bliver, at jeg pludselig opdager mig selv føle skam over for vores smukke sydslesvigske sprogmangfoldighed. Med ønsket om en fælles sprogpolitik giver vi dem, der vil bestemme over mit inderste indre, adgang til noget, der alene er mit private. Ingen tvivl om, at alle ansatte i det danske mindretal i deres arbejde skal agere som stærke rollemodeller i formidlingen af dansk sprog og kultur. Her kan der ikke tåles slappe barduner. Noget andet er det private. Her skal politik og hardlinere passe på at ville stramme op der, hvor man skal holde sig langt væk.

Sprogpolitik er i luften i Sydslesvig, og hvordan kan den forandre Sydslesvig? Den kan få os til at føle skam der, hvor vi er mest sårbare, nemlig i det private og inde i vores urørlighedszone - sindelaget. Det fristed, der altid har kendetegnet os som mindretal. Er det den stramning, som vi ønsker?