- MIDAS -

Kritik fra et »SSW Klima AG«-medlem

Læserbrev

søndag, 15.12. 2019 17:30

Læs mere

Peter Huber, Brackel

Niels Christian Holm skriver: »Carsten Reyhes indlæg er dog trods alt seriøst i forhold til Peter Hubers indlæg. Huber begynder sit indlæg med at vise sig som ekspert på klimaanlæg. Ja »Der Abluft muss die Wärme entzogen werden«, men det sker indtil den dag i dag i et meget utilstrækkeligt omfang. Derfor bidrager de fleste klimaanlæg til en forværring af klimaproblematikken. Det undgår klimaanlægs-lobbyisten Huber at nævne.«

Tip 1: Et klimaanlæg bliver normalt projekteret af rådgivende ingeniører. Den slags mennesker skal have en ekstra ansvarsforsikring for deres firma, som ofte er registreret som GmbH (Gesellschaft mit beschränkter Haftung). Det er altså ikke noget problem at kræve planlægningsfejl gratis rettet på den rådgivendes bekostning. Ved offentlige bygninger bør man dog granske lidt grundigere. Måske var dele af klimaanlægget »Luftnummern« i udskrivningsteksten. Luftnumre er ydelser, som normalt er temmelig bekostelige. Her kan insidere indsætte en meget lav pris og vinde licitationen. Positionen bliver senere slettet i byggefasen. Sådan genereres bestikkelsespenge til korrupte politikere og offentlig ansatte. Lad dog eleverne rode op i stalden!

Jeg er ikke »klimaanlægslobbyist«! Eksemplet »Klimaanlage« benyttes kun for at forklare eleverne, at en regulering måler sit udstyrs resultat og foretager en umiddelbar ændring ved afvigelse. Det er grundprincippet indenfor kybernetik/reguleringsteknik. Zeitnah! »Historiske måleresultater« som »Klimadaten« er her ren nonsens. Da de fleste forskningsinstitutter kun er »eingetragene Vereine (e.V.)« og ikke engang GmbH’er, så er det på tide, at de også tegner ansvarsforsikringer. Med offentlig forskningsmidler kan man for tiden lokke mange til alle mulige »ekspertudsagn«. »Videnskabs-kriminalitet« bør derfor optages i straffeloven!

Tip 2: »CO2 ist kein Treibhausgas«. Jeg prøver at forklare eleverne, hvordan begrebet historisk er opstået. Det kan »SSW Klima AG« vel ikke have noget imod? En gennemsigtig del af et drivhus har samme ekstremt lysende flader, som man ser på et »Wärmebildkamera«, som bruges for at synliggøre en bygnings dårlige, mangelfulde isolation.

I min barndom fandtes den slags udstyr ikke. Alligevel oplevede vi som FDFer i teltlejr, hvor ekstremt koldt det var ved daggry efter en klar skyfri nattehimmel, hvor CO2 ikke forhindrede klodens varmestråling. Med skyer var det altid varmere.

Den forhenværende tyske forsvarsminister, Ursula von der Leyen, har kunnet have få indblik i resultaterne fra militær satellitovervågning. Ingen soldat har kunnet give hende et billede fra et Wärmebildkamera, der viser opvarmede gasarter, som reflekterer infrarødstråling til jorden.

Hvad har det med »konspirationsteori« at gøre? Tidligere FDFer fra min patrulje, dipl.ing. og senere general Lorenz Huber har bekræftet, at der ikke findes den slags optagelser!

Det ville være en nem sag for mindretallets lærere at leje et sådant kamera og optage varmebilleder af elevernes egen skole. Eleverne skal nemlig tænke kritisk og ikke igen misbruges til massehysteri som i Hitlerjugend og hos Ernst Thälmann-Pioniere!!!

Hvis jeg har fornærmet en politisk, vigtig veninde af SSW, så undskyld. Jeg husker bare Ursula von der Leyens far, ministerpræsident Ernst Albrecht fra Niedersachsen, som i en presset situation forkyndte Salzstock Gorleben som sikkert »Endlager« for vesttysk, nuklear affald, uden at han fra Niedersachsens geologer havde fået et ok til udtalelsen. Balladen er kendt. Vores nuværende kansler har så i blank opportunisme yderligere benyttet DDRs atomare affaldslager, Salzstock Morsleben, til vesttysk nuklearaffald.

Da man ikke kunne lagre de lukkede affaldstønder på vanlig vis, pladsen var brugt, accepterede hun som ansvarlig minister en ny form for lagring. »Sturztechnik«. Tønderne blev smidt ned i bjergværkssprækker, hvor de fleste revnede og indholdet nu er fri tilgængelig for overflade- og grundvand. Hendes doktorgrad i fysik har ikke hindret hende i det. Kan vi blindt stole på akademiske politikere?

Kære ungdom, løs problemerne seriøst og uden blind aktionisme.

Es ist Krieg!

Læserbrev

søndag, 15.12. 2019 17:30

Læs mere

Uwe Festersen, Harrislee

Es ist keine Glaubenssache - sondern real existent. Greta Thunberg ist keine Prophetin, sondern eine sehr, sehr vernunftbegabte junge Frau, die uns allen den Spiegel vorgehalten hat. Viele (ich auch) lieben sie. Wo würden wir wohl hingespült, wenn sie uns nicht wachgerüttelt hätte?

In New York hat sie vor den Vereinten Nationen mit Fug und Recht die gesamte Versammlung bitterböse angeklagt, beschimpft und gedroht. Ihr Frust war greifbar und begreifbar. Letzte Woche hat Greta Thunberg in Madrid weiterhin bestimmt und konsequent, schnelles Handeln gefordert, sich allerdings sehr viel entspannter gezeigt. Drei Wochen Seereise auf dem Katamaran von Amerika nach Portugal haben ihr gut getan. Sie nahm sich als »eine von Vielen« vornehm zurück, verwies auf ihre Mitstreiter/innen, sagte fragen Sie nicht nur mich und schenkte allen ein zauberhaftes Lächeln. Das war richtig gewinnend!

Wer da über sie im Internet schrieb, »er wünsche ihr den Tod«, gehört dringend gründlich untersucht und ggf. behandelt. Ich bin es leid auf die Klimakatastrophen (KK) Ignoranten und KK- Leugner einzugehen. Nur kurz: Wir erleben es doch deutlich am eigenen Leibe, was wir schon angerichtet haben.

Jetzt notwendige Änderungen werden einigen großen Playern (Auto Industrie, Kraftwerke, Schifffahrt usw.) in der Übergangszeit Einbußen kosten. In Internetdiskussionsforen finden sich sogenannte Trolle. Einige arbeiten professionell und von Unternehmen bezahlt, um Stimmung gegen die Klimaschützer zu machen. Einige fallen darauf rein und plappern die von diesen Trollen verbreiteten Falschinfirmationen nach. Es ist ja auch bequemer, Klimapro­bleme zu ignorieren und abzuleugnen und dann mit dem SUV zum Brötchenholen zu fahren. Anderen ist die fundamentale Tragweite und Dramatik der Umwelt- und Klimakrise noch nicht wirklich bewusst? Alle sollen alles, ihnen Mögliche tun, damit es uns gemeinsam gelingt, KK-Folgen noch abzuwenden oder zumindest zu begrenzen. Es ist schon traurig, dass unbegrenzt schnell über deutsche Autobahnen gerast werden darf, obwohl das nachgewiesener Massen viel mehr Treibstoff und mehr Menschenleben kostet.

Nun kommen Herausforderungen auf uns zu. In der Übergangszeit bis nach der Energiewende sollten wir auf nicht unbedingt notwendigen Konsum verzichten, keine Flug- und Seereisen unternehmen, Autofahren auf das Notwendigste beschränken und vielleicht kann der eine oder die andere auch noch etwas Heizenergie und Strom einsparen. Was viel Energie verbraucht und aufschiebbar ist, sollte erst einmal unterbleiben. Z. B. Abriss arbeiten von Gebäuden, Industrieanlagen, alte Atomkraftwerke usw. sollten aufgeschoben werden, solange bis die Arbeiten mit Fahrzeugen und Geräten erledigt werden können, welche z. B. mit e. Energie aus 100 % naturreiner afrikanischer Sonnenenergie betrieben werden. Afrika ist die Lösung! Afrika könnte weltweit alle Länder mit ausreichend Strom versorgen.

Nach der Energiewende haben wir dann abgasfreie, leise Fahrzeuge für den Verkehr und somit leise, saubere Städte, keine Kraftwerke mehr und 100% saubere Industrie. Dafür lohnt es sich doch zu kämpfen. Am 17. Dezember werde ich 70 Jahre alt. Ein Moment, um mal in sich zu gehen. Hätte ich doch dies oder jenes anders gemacht, wäre ich doch das eine oder andere mal sorgfältiger gewesen... Hinterher ist man immer schlauer. Bei unserem heutigen Kenntnisstand über die drohende KK müssen wir uns nun mal eine zeitlang zurückhalten. Also: »all together«.

Leider sind die meisten Politiker dabei eher hinderlich. Ich denke, es wäre gut, wenn sich kompetente Persönlichkeiten vom Format, wie zum Beispiel Bill und Melinda Gates, und ihre Kollegen von Google, Tesla usw. zusammenfinden würden, um eine solche Jahrtausendaufgabe, wie etwa die Versorgung des Planeten mit Sonnenstrom zu managen.

EU-chefer om fremtiden efter Brexit

Læserbrev

fredag, 13.12. 2019 17:29

Læs mere

Lykke Friis, direktør, Tænketanken Europa

»Vi slider os selv op over Brexit«. Sådan skrev Frankrigs præsident Emmanuel Macron forleden, hvor han også opfordrede EU-kollegerne til at se fremad. Hvordan kan EU finde fælles svar på f.eks. Donald Trump, Kina og klimaudfordringen?

Lad det være sagt med det samme. Selv om de konservative har vundet, er Mette Frederiksen, Emmanuel Macron og de øvrige stats- og regeringschefer langt fra færdige med at diskutere Brexit. Den forhandlede skilsmisseaftale fra efteråret var reelt kun første halvleg, nu følger den vanskelige 2. halvleg, hvor EU og Storbritannien skal blive enige om en frihandelsaftale. At det kan blive lidt af en tidsrøver, er EUs frihandels-forhandlinger med Canada et godt eksempel på. Det tog nemlig syv år at blive enige om den 1600 siders lange aftale.

Måske derfor forsøger stats- og regeringscheferne nu at reservere tid til, at de også får brugt energi på andre fremtidsemner.

Allerede da Ursula von der Leyen i sommer blev valgt til ny kommissionsformand, lancerede hun ideen om en konference om Europas fremtid. Hvordan skal f.eks. kommissionsformanden fremover udpeges, og hvilken rolle skal Europa-Parlamentet spille?

På EU-topmødet i disse dage vil EUs stats- og regeringschefer give det kommende kroatiske formandskab mandat til at se nærmere på, hvilke andre emner en sådan konference skal beskæftige sig med. Tyskland og Frankrig har allerede signaleret, at de vil diskutere migration, klima og udenrigspolitik. Ifølge de to lande bør konferencen løbe i to år. For begge lande er det afgørende, at Europas borgere får mulighed for at give deres besyv med, samtidigt med at de ikke på forhånd vil udelukke traktatændringer.

På nuværende tidspunkt er det alt for tidligt at vurdere, hvad der i sidste instans kommer ud af en sådan fremtidskonference. Det forhold, at EU-landene nu sætter fart på diskussionen, bevirker imidlertid, at vi også i Danmark gør klogt i at styrke EU-debatten. Hvor mener vi i Danmark, at skoen trykker, og at der er behov for justeringer i samarbejdet? Involverer vi os ikke, kommer vi i stedet bare til at forholde os til den dagsorden, som andre lande sætter.

Hvorfor ikke også i Sønderborg?

Læserbrev

fredag, 13.12. 2019 17:29

Læs mere

Svend Schütt, formand for KGGO i Gråsten

I Gråsten står KGGO bag en juleaften for Gråsten-borgere, der mangler nogle at holde jul sammen med. Men det er ikke blot i Gråsten, at nogen har brug for nogen, de kan holde juleaften med.

Jeg synes bestemt, der er nogen i de øvrige byer og selvfølgelig også i Sønderborg, der må gribe udfordringen og lave en herlig juleaften, så der ikke er nogen, der ufrivilligt kommer til at sidde alene. Det giver ikke mening, hvis alle, der har brug for at komme med i et juleaften-arrangement, samles på ét sted i kommunen

Det skal være mindre forsamlin-ger, så der er en god mulighed for, at gæsterne ved bordene kender hinanden. Det er faktisk ikke så svært, hvis du virkelig vil det, så kan du sagtens klare det og jeg giver gerne gode råd og kan vejlede, så du er klar til juleaften 2020.

I Gråsten er vi nu ca. 20-30 hvert år, hvis nu der var et lignende arrangement på Als, så ville der ikke år efter år komme flere og flere Sønderborg genser til Gråsten, for at holde Juleaften, hvis vi bliver for mange, så går hyggen lidt af.

Hegn hist og her

Læserbrev

torsdag, 12.12. 2019 17:23

Læs mere

Frederik Pers, Drage

Svinepesten kommer nærmere. Nervøsiteten stiger. Vi har nu i lang tid debatteret det »sølle« hegn langs grænsen. Flensborg Avis har været stærkt engageret i hegnet. Der blevet givet meget spalteplads til tyske politikere, jægere, hundeluftere o.a. med en afvisende holdning til hegnet. Nogle med endog med nationalistiske overtoner.

Jeg ved ikke, om den redaktionelle linje er et udtryk for blåøjethed eller uvidenhed. Men den har virket meget ensidig. Weekendens læsning lader til, at der i den tyske »baghave« hersker et mere pragmatisk syn på svinepesten og bekæmpelsesmåder:

I Rheinland–Pfalz: Umweltministerin Höfken (Die Grüne) vil afspærre områder med svinepest med et 30 km langt hegn. Hun henviser til gode erfaringer i Tjekkiet og Belgien med hegn. Et permanent hegn ved den belgiske grænse kan af retslige grunde dog ikke stilles op. SWR Aktuell: »Man lerne was das angeht von den Nachbarländern«.

Niedersachsen har købt hegn. SHZ.de

Die Übung wird am Mittwoch im Landkreis Bautzen mit dem Aufbau eines Elektro-Wildabwehrzauns fortgesetzt.

Berlin: Zäune werden bestellt, Notfallpläne durchgespielt: Die Tierseuche nähert sich Berlin. Im Ernstfall gilt eine Sperrzone von 15 Kilometern – mitten in der Stadt. Tagesspiegel.

Mecklenburg-Vorpommern: Während Dänemark die gesamte Grenze zu Deutschland mit einem Zaun gegen Wildschweine sichert, wird in MV ein solcher nur für Ernstfälle eingelagert. Nun wird seine Aufstellung geprobt. Nordkurier.

Schleswig-Holstein: Delstaten har i 2018 og 2019 købt hegn. Husumer Nachrichten.

I håbet om, at svinepesten bliver inddæmmet og at Flensborg Avis kommer tilbage på sporet, er det nok mit sidste indlæg i denne debat.

Cigaretter, grænsehandel og snusfornuft

Læserbrev

torsdag, 12.12. 2019 17:23

Læs mere

Morten Flindt, Japan Tobacco International Denmark A/S

Omtrent en milliard cigaretter vil fremover blive købt i udlandet, men røget i Danmark. Det er konsekvensen af, at danske cigaretter med en pris omkring 60 kr. bliver markant dyrere end cigaretter i Tyskland og Sverige, viser beregninger fra Skatteministeriet. Jørgen Møllekær skriver i sin leder den 10. december, at »Danmark har skelet meget til den positive effekt, som Norge har fået i forhold til at reducere de unges rygning kraftigt ved at hæve prisen til 90 kroner pr. pakke«, men Møllekær konstaterer også: »Som vi har anført her før, så er det langt fra givet, at Danmark kan få den store nytte af at hæve prisen. Fordi der som bekendt ikke er langt til grænsebutikkerne her i Sydslesvig.«

Der er ingen grund til at betvivle, at grænsehandelen med cigaretter vil stige voldsomt. Se blot mod Norge. De høje norske priser betyder, at næsten halvdelen af alle cigaretter, der bliver røget i Norge, er smuglet, forfalsket eller grænsehandlet. Nordmændene har måske langt til grænsebutikkerne i Sydslesvig, men de har ikke langt til grænsebutikkerne i Sverige. Samtidig er Norges problemer med illegale cigaretter massive – omfanget er på niveau med lande som Litauen og Rumænien. De problemer, og ikke mindst deres voldsomme omfang, hører med til historien om de høje norske priser og deres få rygere.

Og med til historien om de få rygere hører mindst et andet element: snus. Der er rent faktisk flere tobaksbrugere blandt de unge nordmænd end blandt de unge danskere. Men nordmændene vælger snusen til og cigaretterne fra. Kun tre procent af de 16- til 24-årige nordmænd ryger dagligt, mens hele 19 procent bruger snus. For den tilsvarende aldersgruppe i Danmark ryger ca. 14 procent, mens 2,5 procent bruger snus. I Danmark er det forbudt at sælge snus, i Norge er det tilladt. I Sverige, hvor snus også er tilladt, er mønsteret det samme som i Norge: Færre rygere. I Sverige er cigaretterne billigere end i Danmark, så her kan man altså ikke give prisen æren for, at folk holder op med at ryge.

Leder man efter inspiration til sin sundhedspolitik, er det altså ikke nok alene at skele til de høje norske priser. Så er det langt fra givet, at Danmark kan få den store nytte af at hæve prisen, som Møllekær siger. Men åbner man øjnene og får hele billedet med, er der gode ideer at hente både i Norge og Sverige. Det har vist sig, at en af de bedste er at give rygerne mulighed for at vælge noget andet og mindre skadeligt end cigaretter.

Amt og kommuner svigter mindretal

Læserbrev

torsdag, 12.12. 2019 17:23

Læs mere

Martin Lorenzen, SSWs landssekretær

Mens delstaten gør rigtig meget for den kulturelle og økonomiske ligestilling mellem mindretallene og flertal, kniber det stadigvæk i mange amter og kommuner. F.eks besluttede Slesvig-Flensborg Amt i onsdags at give et ekstra tilskud på over 600.000,- euro for, at børnene fra de offentlige skoler kan køre gratis til skolerne. Det er et godt initiativ.

Men et flertal i amtet vil ikke give et tilskud til Dansk Skoleforening på ca. 43.000,- euro, således at også børnene fra de danske skoler i amtet kan køre gratis til skolerne. Begrundelsen er, at dette allerede er dækket af landets 100 procents-tilskud pr. barn til Skoleforeningen, hvilket ikke kan være rigtigt, da det jo er et nyt initiativ fra amtet. Det er en fuldstændig uacceptabel uligebehandling af børnene fra det danske mindretal. Flertallet bestående af CDU, SPD og FDP stemte imod et tilsvarende forslag fra SSWs amtsrådsgruppe.

Også når det drejer sig om Skoleforeningens dagtilbud, SdUs fritidshjemstilbud, bibliotekets udlåning af bøger, SSFs kulturtilbud eller Sundhedstjenestens sundhedstilbud osv. er det mange steder stadigvæk svært at overbevise kommunalpolitikerne i det rimelige i tilskuddene til mindretallets organisationer. SSWs kommunalpolitikere kæmper hårdt for disse tilskud, men de står ofte alene med kravet om kommunal ligestilling af mindretallene. I de kommuner, hvor mindretallenes organisationer får et rimelig tilskud, står SSW typisk stærkt og har forhandlet sig til rette. Det viser atter, at mindretallene kun kan stole på SSW, når det drejer sig om vores berettigede anliggender.

I de kommuner, hvor flertallet er afvisende, bliver der ofte henvist til, at der er tale om frivillige tilskud, og at delstaten bør betale for mindretallene alene. Andre gange er begrundelsen, at økonomien ikke tillader en ligestilling, eller at vores skoler er privatskoler.

Uanset begrundelsen er det en sørgelig kendsgerning, at der trods store fremskridt i delstatens mindretalspolitik stadigvæk i nogle kommuner hersker uvidenhed om mindretallets forhold og en modvilje mod at give et rimeligt og retfærdigt tilskud til mindretallets lokale arbejde. I al den jubel over 100 års jubilæet for den demokratiske grænsedragning og den generelle positive udvikling i det dansk-tyske grænseland er det malurt i bægeret, som vi i SSW i 2020 vil fortsætte med at påtale overfor vores tyske kollegaer og venner.

Lovet være Herren

Læserbrev

onsdag, 11.12. 2019 17:07

Læs mere

Søndagsordet

3. søndag i advent – Lukas 1,67-80

»Lovet være Herren, Israels Gud, for han har besøgt og forløst sit folk.« Ordene lyder i præsten Zakarias’ mund i hans lovsang til Gud for Frelserbarnet, der juleaften skal komme til verden i Bethelem.

Præsten var blevet fyldt af Helligånden og havde profeteret om denne guddommelige begivenhed. I hans profeti lyder en guddommelig stemme, som taler om fortid, nutid og fremtid som noget aktuelt og nærværende. En 3. søndag i advent er der endnu en stund til juleaften. Josef og Maria har endnu en lang rejse foran sig, til fods og på æselryg, inden de når frem til Behtlehem. Men i ordene, som Helligånden indgav Zakarias, er begivenheden allerede en realitet.

Det samme gælder for os, der forbereder os på julen og på at høre juleevangeliet på ny. Ingen skal fortælle os, at Frelseren ikke kommer til verden julenat.

Præsten Zakarias er sikker i sin sag. I sin lovsang lovpriser han Gud for at have indfriet sine løfter om frelse for folket lige siden sin pagt med Abraham i tidernes morgen og frem til i dag. Det er i denne guddommelige sammenhæng, at Frelserbarnet kommer til verden og får sin opgave. Kong David og den ventede Frelser /Kristus er uadskillelige skikkelser i samme fortælling.

Nu kommer Johannes Døberen på banen i Zakarias’ profeti. Han skal »gå foran Herren og bane hans veje og lære hans folk at kende frelsen i deres synders forladelse«. I evangelisten Lukas fødselsfortællinger var Johannes og Jesus i slægt med hinanden. Johannes var født et halvt år før Jesus. Døberen optrådte siden som en profetisk skikkelse ved Jordanflodens vande, der forkyndte Jesus som Kristus, den ventede Frelser.

Amen!

Niels Henrik Olesen­, Slesvig og omegn

Trump overraskede med sin opførsel

Læserbrev

onsdag, 11.12. 2019 17:07

Læs mere

Uffe Ellemann-Jensen, fhv. udenrigsminister (V) i Berlingske

Nervøsiteten var stor forud for Natos 70 års fødselsdag i sidste uge. Ville fødselsdagsfesten blive spoleret af ham, der de sidste par gange havde ødelagt topmøder med at skælde ud på dem, der skulle være hans venner, og true med at opløse hele foretagendet?

Sådan gik det ikke. Præsident Trump opførte sig nærmest eksemplarisk – den ros skal han have – og skal man endelig skælde ud på nogen for at ødelægge festen, var det de frække drenge, som stod i et hjørne af skolegården og fnisende mobbede ham.

Det blev Trump så fornærmet over, at han skyndte sig hjem. Men heldigvis undlod han at sende tweets, som skældte ud på alt og alle, og her en lille uge efter kan man vel håbe, at andre sager har optaget ham.

Det store lettelsens suk over, at katastrofen udeblev, har fået mange til at udlægge festen som en stor succes. Og optimistiske sjæle udlagde det sådan, at Nato næsten står uden problemer.

Det er nok at tage munden lidt for fuld. Men det skal anerkendes, at præsident Trump undlod at så tvivl om Alliancens grundprincipper, og han kom derved i bedre overensstemmelse med den støtte til Nato, som eksisterer i det store flertal i USAs Kongres – og befolkning. Det skal vi også huske på, når nogen taler om, at vi ikke kan stole på USA. I virkelighedens verden kan Europa ikke klare sig selv uden USA – og alle de i øvrigt nødvendige forsøg, som gøres på at styrke det fælles europæiske forsvar, skal ske inden for rammerne af Nato. Ikke som et alternativ til Nato. På jubilæumsmødet i London enedes man om at nedsætte et vismandsudvalg, som skal iværksætte en »fremadskuende refleksionsproces«. De vise mænd m/k, som får overdraget denne opgave, får hænderne fulde.

Først og fremmest skal de finde svaret på, hvordan man får genskabt respekten for og tilliden til den fælles musketer-ed i Traktatens artikel 5. Truslerne er større og mere reelle i dag, end de har været i mange år, men på den positive side tæller, at forsvarsudgifterne er stigende i de fleste medlemslande. (Og lad endelig Trump høste æren, hvis det kan holde ham i ro). Militært er alliancen også styrket de steder, hvor truslerne er tættest på, med tilstedeværelsen i det baltiske område.

Præsident Trump insisterede i London på, at Nato også skal forholde sig til truslen fra Kina, og det bliver et andet tema at finde svar på.

Og så er der det helt afgørende politiske spørgsmål: Hvordan sikrer man den overliggende bjælke (»arkitrave«), som forbinder den amerikanske og den europæiske søjle i den nordatlantiske alliance? For hvis Alliancen skal bevares, må man huske på, at det ikke blot er en militær alliance. Nato er i høj grad en politisk alliance, som bygger på fælles værdier.

Det er en problemstilling, der tidligere har truet med at rive den nordatlantiske alliance fra hinanden. Og i den kommende »fremadskuende refleksionsproces« vil man gøre klogt i at hente inspiration i den mere end 50 år gamle Harmel-rapport.

Den tidligere belgiske udenrigsminister Pierre Harmel fremlagde i 1967 sin rapport på et tidspunkt, hvor Nato var ved at blive revet itu af en stribe uenigheder mellem medlemslandene: Der var Suez-krisen i 1956 og Cuba-krisen i 1963, som blotlagde Alliancens store svagheder i form af svigtende politiske konsultationer. Frankrig havde i 1966 meldt sig ud af det fælles militære samarbejde, og der var vidt forskellige opfattelser af, hvordan man skulle håndtere et stadigt stærkere og mere selvsikkert Sovjetunionen.

Harmel brugte et år på at analysere de foregående 20 års vanskeligheder, og tog fat på alle aspekter af samarbejdet samt behovet for en fælles indsats for at sikre aftaler om nedrustning mellem øst og vest. Og det er ikke for meget sagt, at Harmel-rapporten reddede Nato på et kritisk tidspunkt, og var med til at skubbe på en række vigtige våbenkontrolaftaler.

Helt overordnet slog Harmel-rapporten fast, at Nato har et dobbelt formål: Militær styrke – og afspænding. For det første skal der sikres en »tilstrækkelig militær styrke og politisk solidaritet til at afskrække aggression og andre former for trusler mod medlemslandenes territorier.« Og for det andet skal Alliancen »stræbe efter mere stabile relationer til løsning af de underliggende politiske spørgsmål.«

Denne tankegang var afgørende for den udvikling, der 20 år senere førte til afslutningen af Den Kolde Krig. I denne periode var der opture og nedture i øst-vest-forholdet – men der blev startet forhandlingsrunder, som til slut førte til aftaler om våbenkontrol og nedrustning. Og Nato-landene stod sammen i denne periode – med enkelte beklagelige undtagelser – og lejlighedsvise ophedede diskussioner om byrdefordeling mellem USA og de europæiske allierede. På det punkt er der intet nyt under solen.

Det lykkedes også i denne periode at starte Helsingfors-processen, som førte til aftaler om spilleregler i fremtidens Europa.

Så Harmel-rapporten er værd at grave frem fra arkiverne og støve af.

Fake news om klimaet

Læserbrev

tirsdag, 10.12. 2019 17:13

Læs mere

Niels Christian Holm, Oversø, medlem SSW klima AG

Kommentar til Carsten Reyhes og Peter Hubers indlæg fra den 05.12.2019 vedrørende klimaet:

Carsten Reyhe citerer en pessimistisk udtalelse fra klimaeksperten Sebastian Mernild, som mener, at en begrænsning på den globale opvarmning til 1,5 grader i 2100 nok ikke kan opnås. Denne opfattelse kommenteres ikke af Carsten Reyhe. En oplagt reaktion kunne f.eks. være: Ja, men netop derfor burde vi allesammen ikke give op og i stedet kæmpe for et radikalt kursskifte med endnu mere indsats end hidtil.

I stedet skifter Carsten Reyhe uden overgang fokus henimod nogle helt usmagelige udtalelser af klimaeksperten og tidligere klimanægter Bjørn Lomborg. Det er ikke så længe siden, hr. Lomborg erkendte sin fejl som klimanægter, som har ført til en forsinkelse af indsatsen imod opvarmningen. Og netop det fører til, at Mernild ser så pessimistisk på situationen, som Lomborg er medskyldig i.

I stedet for en ihærdig indsats for et kursskifte prøver Lomborg på en absurd og simpelthen væmmelig måde at skubbe denne medskyld over på netop dem, som gør denne indsats: Det ville ifølge Lomborg være langt bedre i stedet at benytte pengene på at bekæmpe fattigdom. Dermed insinueres, at de der kæmper for klimaet etisk svigter over for de fattige. I virkeligheden er det lige omvendt: De der nægter klimaproblematikken (som f.eks. de førende republikanske politikere i USA) drømmer ikke om at gøre en større indsats for fattigdomsbekæmpelse (i stedet sænker de de riges skatter). Hvis denne klimakamp ikke kæmpes lige med det samme parallelt med fattigdomsbekæmpelsen, så vil den senere kæmpes langt mere fortvivlet uden så at have ressourcer til fattigdomsbekæmpelse.

Carsten Reyhes indlæg er dog trods alt seriøst i forhold til Peter Hubers indlæg. Huber begynder sit indlæg med at vise sig som ekspert på klimaanlæg. Ja »Der Abluft muss die Wärme entzogen werden«, men det sker indtil den dag i dag i et meget utilstrækkeligt omfang. Derfor bidrager de fleste klimaanlæg til en forværring af klimaproblematikken. Det undgår klimaanlægs-lobbyisten Huber at nævne.

Den sidste del af Hubers indlæg begynder med »CO2 ist kein Treibhausgas«. Det nægter ikke engang de fleste klimaskeptikere. De benægter »bare«, at stigningen i CO2 skulle være menneskeskabt. Dette groteske udsagn prøver Huber så på at gøre smagelig ved at føre sig frem som CO2 ekspert med citater fra Arhenius, som dog intet har at gøre med den aktuelle klimaproblematik. Hubers indlæg slutter så med en konspirationsteori: »Kein Soldat hat der ehemaligen Verteidigungsministerin Ursula von der Leyen, die jetzt den UN Klimanotstand ausgerufen hat, jemals ein solches Wärmebild geben können«. Det er altså ifølge Huber soleklart, at von der Leyen og alle andre, som gør en indsats imod opvarmningen, imod bedre vidende har sværget sig sammen imod ham og de andre klimaskeptikere.Klimakrisen med stadig stigende temperaturer er et faktum. Vi skal handle nu og samtidig gøre en ihærdig indsats for fattigdomsbekæmpelsen.

Tyske forbindelser - til hverdag og fest

Læserbrev

tirsdag, 10.12. 2019 17:13

Læs mere

Regionsrådsmedlem Preben Jensen (V) og regionsrådsmedlem Karsten Uno Petersen (S), regionsrådets repræsentanter i det dansk-tyske Interreg-udvalg.

2020 er genforenings-året - og det bliver et festår. Men der er også en hverdag, og det er helt afgørende for den fortsatte udvikling i grænseregionen og hele Danmark, at vi kan fortsætte med det EU-støttede samarbejdsprogram Interreg Deutschland-Danmark i de kommende år.

2020 bliver et festår. Det er 100-året for genforeningen af Sønderjylland og Danmark. At grænsen ligger, hvor den ligger nu, er forudsætningen for, at der har udviklet sig et virkeligt godt forhold mellem flertal og mindretal på begge sider af grænsen. Men der er også en hverdag, hvor vores forbindelser med det nordligste Tyskland nok ikke helt får den opmærksomhed, de fortjener. Mange danskere har det med at glemme, hvor stort Tyskland er, og hvor tæt på det er. Hvor afgørende det er for vores økonomi, at vi kan handle med Tyskland.

I Region Syddanmark gør vi faktisk en hel del for, at vores tyske forbindelse udvikles i hverdagen. Vi deltager i det grænsenære arbejde i Region Sønderjylland-Schleswig, vi har en fast forbindelse til Kiel i form af en samarbejdsaftale med delstaten Slesvig-Holsten, og vi samarbejder med DialogForum Norden, som handler om mindretal på begge sider af grænsen. Og så, ikke mindst, er Region Syddanmark »programpartner« i det EU-støttede samarbejdsprogram Interreg Deutschland-Danmark. I den forbindelse er vi begge medlemmer af »Interreg-udvalget«, som i perioden 2014-2020 har fordelt en samlet EU-støtte på ikke mindre end 672 mio. kr.

Vi vil gerne slå et slag for, at der også kommer et Interreg-program i perioden 2021-2027. Og for at vi bygger videre på relationerne i den geografi, vi har kendt siden 2014 i dette samarbejde. Vi synes også i al beskedenhed, at vi har leveret gode resultater som programpartner. Vores eget dansk-tyske Interreg A-program har leveret 203 mio. kr. til partnere i Syddanmark og 125 mio. kr. til partnere i Region Sjælland. Herudover har syddanske partnere hentet ca. 80 mio. kr. i andre Interreg-programmer. Det er godt at vide, når vi i regionsrådet bevilger penge til medfinansiering af den nødvendige administration. Det er en investering i udviklingsmuligheder!

De konkrete projekter, som Interreg Deutschland-Danmark har støttet, har handlet om mange forskellige ting. Lige fra forskning og formidling af effektelektronik til rene kulturprojekter. Fælles for alle projekter er og skal være, at de har en klar grænseoverskridende merværdi. Der er startet mange gode projekter, der skaber grænseoverskridende resultater i dagligdagen. I alt har Interreg Deutschland-Danmark støttet mere end 50 konkrete projekter.

I dag, onsdag den 11. december, kan man få syn for sagn på Syddansk Universitet, Campusvej i Odense, hvor den såkaldte Interreg-karavane aflægger besøg i tidsrummet 11-14. Hvis man er interesseret i dansk-tysk samarbejde i praksis, er det et rent slaraffenland. Samtidig mødes Interreg-udvalget, hvor der er flere tilsagn på dagsordenen. Vi har mange gode erfaringer og har i løbet af den snart overstående periode 2014-2020 opbygget virkeligt gode samarbejdsrelationer. Med udgangspunkt i dem kan vi nu drøfte de ting, der fungerer knapt så godt. Vi skal blive bedre til at samarbejde om ting, almindelige mennesker kan se og mærke i deres hverdag. Selvom vi har forsøgt på at gøre EU-støtten i Interreg-programmet lettere tilgængelig, må vi konstatere, at der stadig er for meget bureaukrati. Faktisk også bureaukrati, som EU ikke forlanger af os. Det skal vi have ryddet op i.

I løbet af 2020 vil det nye Interreg-samarbejde tage form. De indledende armbøjninger er taget, og Region Syddanmark er helt klar. Men vi kommer ikke i mål alene. Både udviklingsmål og det nye program kommer i høring hos alle interesserede. Vi håber, at mange vil være med til at gøre samarbejdet endnu bedre.

12 Monate mit ÖPNV-Ärger

Læserbrev

mandag, 09.12. 2019 17:12

Læs mere

Bodo Neumann, Harrislee

Da nun nach fast 12 Monaten weiterhin Verärgerung und Kummer mit dem Streckenbetreiber Rohde im Teilnetz West existiert, möchte ich nun ebenfalls meinen Unmut öffentlich teilen. Eigentlich wollte ich dies bereits im Januar 2019 nach einer öffentlichen Veranstaltung in Harrislee tun, aber aufgrund einer vermeintlichen Befangenheit unterließ ich dieses seinerzeit.

Meines Erachtens hätte bereits im Herbst 2018 geprüft werden müssen, ob der zuständigen Behörde im Kreis SL-FL beim Vergabeverfahren nicht doch Fehler unterlaufen waren. Seitens der Kreisverwaltung wurde nach der Vergabe die Schuld für den desaströsen Service am Kunden ausnahmslos dem jetzigen Verkehrs­unternehmen vorgeworfen. Auch ich meine - letztendlich zu Recht.

Allerdings beschleicht mich weiterhin die Befürchtung, dass die ungenügend nachvollziehbare Handhabe des Vergabeverfahrens seitens des Fachbereiches Servicebetriebe eine nicht geringe Mitschuld an der immer noch miserablen Situation hat; soll heißen des bis zum 3. Quartal 2018 zuständigen FB-Leiters. Die Sinnhaftigkeit dieses Vergabeverfahren hat sich mir nie erschlossen, da die nötige Transparenz konstant zu wünschen übrig ließ - gegenüber den damaligen Kreistagspolitikern, gegenüber unseren lokalen Verkehrsbetrieben und erst recht gegenüber unseren Bürgern, den Nutzern der Buslinien im sogenannten Teilnetz West.

Gerade die Passagiere - ob Schüler, Mitmenschen mit Behinderungen und die vielen tausend Berufstätigen sowie Rentner -, die tagtäglich auf den ÖPNV angewiesen sind, alle wurden und werden seit dem vergangenen Winter reell als Geiseln genommen, weil die Verwaltung im Kreis SL-FL im Herbst 2018 den zwischenzeitlich für 12 Monate befristeten Betreiber-Vertrag mit der Fa. Rohde unterzeichnete.

Es hat weiterhin den Anschein, als sei der Kreisverwaltung als verantwortlicher Behörde ausnahmslos am guten Ruf der eigenen Verwaltung gelegen.

Als sich im Sommer 2018 die Ungereimtheiten bzgl. des Vergabeverfahrens mehrten, wäre es seitens der Verwaltung nur fair gewesen, an die Öffentlichkeit/Politik heranzutreten, um ihr mitzuteilen, dass bei der Vergabe Fehler unterlaufen sind, um gleichzeitig zu informieren: alles zurück auf Start. Das wäre die logische Konsequenz gewesen, anstatt ein weiterhin anhaltendes Vabanque-Spiel zu riskieren.

Aufgrund eines undurchsichtig arbeitenden FB-Leiters und einem letztendlich daraus resultierendem Risiko, eine gepfefferte Konventionalstrafe zahlen zu müssen, ist lieber eine über Jahrzehnte stetig gewachsene vertrauensvolle Zusammen­arbeit mit unseren lokalen Verkehrsbetrieben in Schutt und Asche gelegt worden.

Lokale Unternehmen, die in die Zukunft investiert hatten, Dekaden von Erfahrungswerten in ihren Bereichen aufweisen konnten und im ständigen Dialog mit ihren Kunden standen, wurden innerhalb von wenigen Monaten ins Abseits befördert, weil ein (der franz. Transdev-Gruppe zugehöriges) Unternehmen angeblich eine höhere Punktzahl bei der Auswertung der Angebote erreichte. Vertrauen, lokale Lebensqualität, Sicherheit, innovatives nachhaltiges Denken, Daseinsvorsorge für unser aller Gemeinwohl etc. - all dieses ist bei diesem Verfahren mit Füßen getreten worden. Lokale Zusammenarbeit auf Augenhöhe mit echten loyalen Dienstleistern, die für eine gemeinsame Zukunft mit-denken, sieht jedoch gänzlich anders aus!

Mag sein, dass mir nun Verschwörungstheorien vorgeworfen werden. Okay, aber dieses weiterhin andauernde Chaos mit den Linienbussen im westlichen Teilgebiet unseres Kreises haben unsere Bürger nun wahrlich nicht verdient.

Tja, und nun nach 11 Monaten sieht es denn tatsächlich so aus, dass bereits zum 1. Januar 2020 ein neues Busunternehmen dringend gesucht und gefunden werden muss. Denn der jetzige Betreiber des Teilnetzes West (Firma Rohde) bekommt die anhaltenden Mängel nicht in den Griff. Im Großen und Ganzen dürfen wir Bürger mit der Arbeit der Kreisverwaltung in Schleswig zufrieden sein. Jedoch bei dem 2018 völlig verkorksten Vergabeverfahren und dem nun vor der Verwaltung liegenden nötigen Versuch eines neuen Vertragsabschlusses, tue ich mich wirklich sehr schwer, auch nur ein Quäntchen Positives zu erkennen.

Das Problem, welches die Verwaltung nun vor der Brust hat, ist jedoch nun um so einiges größer als vor 18, 15 und 12 Monaten. Denn nun fehlen den bisherigen Betreibern geeignete Busse, ausgebildete Busfahrer und administrative und technische Mitarbeiter, um ihre »vorherige« Arbeit wieder mit erfolgversprechenden und gewohnt guten Resultaten aufs Neue übernehmen zu könnenDenn die bisherigen Mitarbeiter bei Hansen-Borg, Gorzelniaski und Auto­kraft von 2018 haben schon lange vor Ultimo 2018 einen anderen Arbeitgeber gefunden.

Aber etwas Gutes kann ich dieser öden Historie doch noch abgewinnen. Denn wenn die Verwaltung und die Politik sich - in diesen Zeiten der Forderung nach Klimaschutz und nachhaltigem Handeln - nun auf unsere Zukunft besinnen könnten, dann sollten sie sich jetzt gezielt dem Gedanken eines nachhaltigen Ausbaus des ÖPNV im Kreis Schleswig-Flensburg nicht entziehen. Das Gemeinwohl fordert ein Umdenken zu nachhaltigen Lösungen.