- FL-Arena -
Den populære træner i Barcelona, Josep Guardiola, forlader Barcelona, når sæsonen slutter.

Den populære træner i Barcelona, Josep Guardiola, forlader Barcelona, når sæsonen slutter. (Arkivfoto)

- Annonce / Anzeige -

 - Annonce / Anzeige -

Medier: Guardiola forlader
FC Barcelona

Afsked

FC Barcelonas træner, Josep Guardiola, stopper efter denne sæson, oplyser Reuters og sportsavisen Marca.

/Ritzau/ (red@fla.de)

fre, 27. apr 2012, 11:44

BARCELONA. Josep Guardiola stopper som træner for FC Barcelona, fortæller en kilde til nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Reuters ville Guardiola meddele sin beslutning til spillerne, når de skulle træne fredag klokken 11.

Også sportsavisen Marca beretter om trænerens afsked.

Barcelona vil gerne beholde Guardiola

Rygterne har længe svirret om den succesrige træners fremtid, og 41-årige Guardiola har besluttet sig for ikke at forlænge sin kontrakt.

FC Barcelona er inden for den seneste uge blevet slået ud af Champions League og har mistet det sidste realistiske håb om at true Real Madrid i kampen om det spanske mesterskab.

Det er ifølge medieforlydender dog udelukkende Josep Guardiola selv, der står bag beslutningen, eftersom FC Barcelona har ønsket at forlænge med ham.

Josep Guardiola tiltrådte hos Barcelona i sommeren 2008, da han afløste den ligeledes succesrige hollandske træner, Frank Rijkaard.

På det tidspunkt var FC Barcelona lidt nede, eftersom Real Madrid havde vundet det spanske mesterskab to år i træk, men det blev der hurtigt lavet om på.

Succesfuld i Barcelona

I Guardiolas første sæson vandt FC Barcelona både det spanske mesterskab og den spanske pokalturnering samt Champions League.

Også i de efterfølgende to sæsoner vandt Barcelona den spanske Primera Division, og sidste år høstede holdet endnu en Champions League-triumf.

I denne sæson har Barcelona dog haft svært ved at holde trit med Real Madrid i ligaen.

Efter sidste uges 1-2-nederlag på hjemmebane til ærkerivalen er Barcelona syv point efter Real med fire runder tilbage at spille.

Tirsdag gik det galt i Champions League-semifinalerne, da Chelsea sendte Barcelona ud med en samlet sejr på 3-2.

 SydslesvigTube   Vores side på facebook / Unsere Seite auf Facebook
 FL-Arena
 zejt-ung

 Skriv til tip@fla.de
 Pust nyt liv i gamle aviser!
Læs Flensborg Avis online

Fotogalleri

Flere gallerier
 EU og mindretal
 Sydslesvigudvalgets hjemmeside
 Holger på Tværs
 Kultur Kontakt. Læs tillæg her
 Læs Sandpapir
LoginMin kontoE-avisAbonnementAnnoncerArkivOffsetMereImpressumKontaktSøg
ForsideFlensborgSydslesvigSønderjyllandSportKulturDanmarkTysklandØvrigePoliti / 112Debat
© 2015 Flensborg Avis • Some icons © by dryicons.com