- MIDAS -
På de danske banegårde kunne man i tiden efter første og anden verdenskrig møde et gribende syn. Grupper af underernærede, pjaltede børn med skræmte blikke og et skilt om halsen. Det var de såkaldte wienerbørn, der blev sendt alene til Danmark.

På de danske banegårde kunne man i tiden efter første og anden verdenskrig møde et gribende syn. Grupper af underernærede, pjaltede børn med skræmte blikke og et skilt om halsen. Det var de såkaldte wienerbørn, der blev sendt alene til Danmark. (Arkiv)

- Annonce / Anzeige -

 - Annonce / Anzeige -

Sultne børn blev sendt til
mad-landet Danmark

Historie

Det anslås, at cirka 30.000 østrigske børn mellem 6 og 14 år fandt vej til Danmark i de private hjælpeaktioner, der blev iværksat efter de to verdenskrige. En ny bog fortæller historien.

Hans Christian Davidsen (hcd@fla.de)

søn, 06. maj 2012, 10:00

KØBENHAVN. I tiden efter Første og Anden Verdenskrig kom tusinder af uledsagede børn til Danmark. Med udhulede kinder, pjaltet tøj og et skilt om halsen ankom de med jævne mellemrum i grupper til de danske banegårde.

De var de såkaldte wienerbørn, som på grund af sult og nød i Østrig efter de to krige blev sendt på opfedningsophold blandt danskerne i typisk tre måneder. Men selv om de blev modtaget med åbne arme i Danmark, har oplevelsen også sat sine ar på mange af de omkring 30.000 wienerbørn mellem 6 og 14 år, der kom til landet i efterkrigsårene.

En del af børnene knyttede sig nemlig så meget til Danmark, at de endte med at føle sig splittet mellem to familier og to lande. Andre genså aldrig deres egne forældre. Forfatter og journalist Susanne H. Knudsen fortæller i en ny bog, »Wienerbørn«, om baggrunden for de østrigske børns ophold i Danmark.

Papskilt med navn

I Østrig var børnene blevet udvalgt af lokale læger med tilknytning til Røde Kors. Forældrene vidste som regel ikke, hvor børnenes blev sendt hen, men forholdene i Østrig var efter faldet af det østrig-ungarske rige så dårlige, at det var bedre at sende børnene afsted. I Wien alene døde i 1919 53.000 mennesker af sult, underernæring eller kulde. 60 procent af dem var børn.

Ved afrejsen blev alle børnene udstyret med et papskilt med navn, nummer og bestemmelsessted, så børnene ikke skulle blive væk. På banegårdene rundt om i Danmark kom plejefamilierne og hentede børnene.

Wienerbørnene kom til plejefamilierne på en gruppe danskeres private initiativ. Gruppen oprettede Centralkomitéen der stod for at arrangere kontakten mellem børnene og plejefamilierne. Interessen for at modtage et wienerbarn var stor. Det var hovedsageligt borgerhjem der tog imod borgerbørn og arbejderbørn.

Kontroverser

At ankomme alene som et lille barn til en fremmed familie var hårdt, og de fleste børn led af hjemvé i den første tid. Men med tiden faldt de fleste godt til og nogle plejeforældre havde svært ved at sende wienerbørnene afsted igen efter opholdet. Gentagne gange var der kontroverser mellem plejeforældre og myndighederne, når sidstnævnte afslog at forlænge opholdstilladelserne, som udstedtes standardmæssigt for perioder af seks måneder. Der var dog få ansøgninger til myndighederne om adoption, selv om nogle af wienerbørnene var forældreløse.

De fleste wienerbørn kom i danske skoler, og mange havde svært ved at snakke tysk igen, da de kom hjem til Wien. For de mindste af dem kunne det også være svært at genkende deres forældre igen efter at have været væk fra dem i så lang tid.

Læs anmeldelsen af bogen »Wienerbørn« i mandagsavisen.