- MIDAS -
Rudolf Behrend: »Bäume im Schnee« (1935), udsnit.

Rudolf Behrend: »Bäume im Schnee« (1935), udsnit. (Foto: Lars Salomonsen)

- Annonce / Anzeige -

 - Annonce / Anzeige -

Sneens maler sneede inde

Udstilling

Sydslesvigsk Vælgerforening viser kunst i Landeshaus i Kiel: Malerier af Rudolf Behrend, der havde tætte kontakter til den danske mindretals- og kunstnerfamilie Hattesen i Flensborg.

Hans Chr. Davidsen (hcd@fla.de)

lørdag, 25. feb 2012

KIEL. Maleren Rudolf Behrend døde under den store snekatastrofe i vintermånederne i 1979. Han boede i et lille stråtækt hus i Heikendorf ved Kiel og kunne ikke komme uden for en dør i den kaotiske vinter, hvor sneen mange steder dækkede huse helt til.

Det var næsten som sidste akt i et teaterstykke, at Rudolf Behrend i en alder af knap 84 år skulle gå bort under en naturkatastrofe ved vintertide. Rudolf Behrend var om nogen en maler, der havde skildret vinteren og en maler, der var optaget af naturens kræfter.

Sydslesvigsk Vælgerforening viser frem til den 15. marts en udstilling med Rudolf Behrends malerier i Landeshaus i Kiel. Den blev torsdag aften åbnet af SSWs gruppeformand, Anke Spoorendonk, og professor Uwe Ruberg, der er en kender af Rudolf Behrend. Ruberg har skrevet flere artikler om Rudolf Behrend, der med malerier i kunstsamlingerne på Gottorp Slot er en af Slesvig-Holstens anerkendte malere.

Rudolf Behrend havde tætte forbindelser til Holger Hattesen, maleren og galleristen fra det danske mindretal i Flensborg. I et portræt i Flensborg Avis skrev avisens afdøde kulturredaktør, Ingolf Thomsen, i april 1980: »Behrend kunne ikke lide den officielle kunstverden, han elskede kunsten«. Behrend var med på den første Grænselandsudstilling i Aabenraa i 1970 og tog ad den kanal del i det dansk-tyske kulturelle samarbejde over grænsen.

Rudolf Behrend er født i bondesamfundet i Probstei-området lige syd For Kieler Förde og mindes i dag med samlinger på Künstlermuseum Heikendorf. Han var soldat i Første Verdenskrig, og det satte en midlertidig stopper for hans kunstneriske uddannelse. Han havnede i engelsk krigsfangenskab, og efter sin hjemkomst besøgte han kort kunsthøjskolen i Kiel, den nuværende Muthesiusschule.

Abstrakt retning

I 1930erne knyttede han tætte kontakter til kunsthandleren Peter Hattesen fra Flensborg og fik herigennem impulser fra den klassiske moderne kunst. I 1950erne og 1960erne udvikledes hans kunst sig i en mere abstrakt retning, og han blev optaget i kunstnergruppen Nordsee-Ostsee sammen med blandt andre Fritz Hensel og Hans Rickers.

Udstillingen i Landeshaus omfatter malerier, grafik, akvareller og tegningerne lavet over en 50 år lang periode fra cirka 1920 og fremefter. Udstillingen består af flere temaer: »Vinter«, »Selskabelighed«, »Åndeligheder« og en række selvportrætter af Rudolf Behrend.

Vinter-billeder

Vinter-billederne er mat-hvide billeder med tilsneede frugthaver, tilfrosne søer og gadekær i fødelandsbyen Neuheikendorf, scenerier med børn, der kælker og står på skøjter og nøgne, sorte træer, der er gestalter i billedet, der står og forbliver samme sted gennem årstidernes skiften. Mens træer for nogle er kønnest med blade på, fandt Rudolf Behrend skønheden i de nøgne grene - som på billedet »Winterlicher Feldweg« malet i 1967. Her er træerne næsten overdimensionerede i forhold til det øvrige landskab i motivet.

»Tanzcafé in Westerland« er et eksempel på et billede fra afdelingen med »selskabelige« billeder. I 1926 var det krisetid i Weimarrepublikken med inflation og arbejdsløshed. Rudolf Behrend slog sig ned i Vesterland og arbejdede som dekorationsmaler. Her malede han blandt andet det ekspressionistisk prægede billede fra en dansesalon i Vesterland - samt et lille hæfte med akvareller, »Erinnerungen an Sylt«. Der er lignende motiver fra Reeperbahn i St. Pauli med miljøer, der minder meget om dem, som den tyske ekspressionist Max Beckmann malede med drastiske farvesammenstød, stærke kontraster og sort-hvide konturer.

Her bevæger Rudolf Behrend sig allerede over i det næste tema, »Åndeligheder«, med masker i melankolske rollespil, Harlekins-agtige udtryk og dobbelttydige budskaber grænsende til det uhyggelige, i stil med Emil Nolde og James Ensor.

Selvportrætter

Selvportrættet var en genre i malekunsten, som Rudolf Behrens dyrkede over en lang periode. Motivet for at lave selvportrætter kan variere, men en nærliggende mulighed var, at modellen altid var tilgængelig. Reklame var et andet: Kunden kunne se, hvad kunstneren var gjort af, når det gjaldt at fremme ligheden. En tredje faktor har sandsynligvis været at fremhæve sig selv, og sin egen udvikling som kunstner. En fjerde kan have været at synliggøre sig selv for eftertiden.

På udstillingen er det udviklingen som kunstner, der gør Rudolf Behrends portrætter interessante. Både hvad penselføring angår, men også på den måde, han så sig selv på. Man ser ham for eksempel iklædt en hvid kittel, med stilleben af bøger og blomster i baggrunden, alvorlig og selvbevidst ved staffeliet: En mand der har fundet sin livsopgave.

Udstillingen kan ses i Landeshaus til og med den 15. marts.