- MIDAS -
Mange ydre omstændigheder gjorde, at der ikke altid var nogen lige linje i Sophie B. Jensens kunstneriske løbebane. Men hun faldt heller ikke altid til rette der, hvor hun drog hen.

Mange ydre omstændigheder gjorde, at der ikke altid var nogen lige linje i Sophie B. Jensens kunstneriske løbebane. Men hun faldt heller ikke altid til rette der, hvor hun drog hen. (Foto: Martina Metzger)

- Annonce / Anzeige -

 - Annonce / Anzeige -

Kunstner trods megen modvind

Portræt

Den dansksindede Sophie B. Jensen havde grænselandets skæbne helt inde på livet, men hun evnede også at omsætte sine oplevelser i klare billeder, mange med en særegen symbolik. Den 19. marts ville hun være fyldt 100 år.

Hans Chr. Davidsen (hcd@fla.de)

ons, 08. feb 2012, 21:15

FLENSBORG. Hvert år den 19. marts mødes en lille kreds af Sophie B. Jensens venner og drikker et glas portvin ved hendes grav på Friedenshügel i Flensborg. Sophie B. Jensen var en af Sydslesvigs store dansksindede malere og ville den 19. marts være fyldt 100 år.

Sophie B. Jensen døde i sommeren 2007 og var kvik i hovedet til det sidste - kun en sammensunket ryg tvang hende til at opholde sig en stor del af tiden i sengen de sidste år af hendes liv. Indtil da havde hun været en flittig gæst på kunstudstillinger i grænselandet, og man så hende ofte komme med stok og hatten på skrå ned ad gaden i Flensborg.

Hun blev født 1912 i et sønderjysk hjem i Flensborg, og når hun talte dansk, havde hun den charmerende sønderjyske tone i sit sprog. Hun var fra dengang, dansk og sønderjysk endnu var udbredt talesprog syd for grænsen og især i Flensborg. Sophie B. Jensen kunne heller ikke tale tysk ved skolestart.

Hun valgte tidligt en kunstnerisk løbebane meget mod faderens vilje. Han mente, at hun skulle have en studentereksamen. Sophie B. Jensen fik dog sin vilje og kom som 18-årig på kunsthåndværkerskolens tekstillinje i Flensborg. Efter to år og endt uddannelse tog hun til München for at videreuddanne sig på akademiet for brugskunst.

Undervejs skiftede hun fra tekstillinjen til tegnelærerafdelingen og afsluttede med en eksamen efter fem år i 1937. Sophie B. Jensen rejste tilbage til Flensborg og var nu et år på Auguste-Viktoria-Schule, der dengang udelukkende var en pigeskole. Derefter rejste hun tilbage til München for at fortsætte på kunstakademiet på afdelingen for freskomaleri hos professor Klemmers. Hun ville helst have været på akademiet i København, men på grund af de politiske forhold var dette ikke muligt.

Så kom krigen, og hun valgte som så mange andre unge nødtvunget at gå i tysk tjeneste. Med uddannelsen som tegnelærer blev hun teknisk tegner under Luftwaffebauamt og var med til at tegne barakker og beskyttelsesrum.

Efter krigen søgte hun optagelse på kunstakademiet i Hamborg, men hun faldt aldrig rigtig til i efterkrigstidens sønderbombede storby. I stedet for drog hun til Ejdersted, hvor hun fik undervisning af den ekspressionistiske maler Friedrich Karl Gotsch. På halvøen i Nordfrisland mødte hun ludfattige flygtninge fra de tyske østprovinser. Det gjorde et uudslukkeligt indtryk på hende, og under dette indtryk udkastedes ideen til freskoen »De Hjemløse« få år senere. Opholdet på Ejdersted omfattede kun året 1946.

Optaget på kunstakademiet

I 1947 blev hun optaget på Det kongelige Kunstakademi i København, og her fik mødet med kunstprofesssor Aksel Jørgensen stor kunstnerisk og personlig betydning for hende.

Kontakten til København var formidlet af håndværkerforeningen i Flensborg, som krævede hendes underskrift på, at hun vendte tilbage efter endt uddannelse, samt at hun hverken måtte søge arbejde eller gifte sig nord for grænsen. Sophie B. Jensen overholdt dette løfte og vendte hjem til Flensborg i 1954 efter syv år i København.

Efter hjemkomsten fulgte et par uproduktive år i Flensborg. Det var en svær tid at få arbejde i. På grund af boligmanglen måtte hendes forældre huse op til fem fremmede personer i lejligheden, og hun døjede med eftervirkningerne af en tuberkulose, hun fik i 1949. Men i årene 1957 til 1961 oplevede hun en blomstringsperiode. Her skabtes nogle af hendes mest kendte billeder, som mange regner for hendes hovedværker. Her kan nævnes »Dansen omkring Guldkalven«, der i dag hænger på Duborg-Skolen, »Jomfru Ane«, »Ballonmanden« og »Kurvefletteren«. Alle figurative og monumentale værker, der har freskomaleriets enkelthed og klarhed i formen, selv om de i virkeligheden er malet i olie.

Derefter var Sophie B. Jensen kunstnerisk aktiv indtil fem år før sin død. Sophie B. Jensens fik aldrig udstillet særligt meget. Hun havde svært ved at blive accepteret i de toneangivende kredse i Flensborg - både i den tyske flertalsbefolkning og i det danske mindretal. Hun tog tidens spørgsmål op i sine billeder, og det vakte modvilje mod hende. Dette ses især i de to store værker »Et løfte« fra 1952, der i dag hænger på Duborg-Skolen, samt i »De hjemløse« fra 1953. Museumsdirektør Fritz Fuglsang på Flensborg Bymuseum sagde det direkte til hende, da han udstillede »De hjemløse«: »De kan ikke blive, her vil man isolere Dem. Rejs til København eller München«. Hun afslog dog hans råd. At Fritz Fuglsang delvist fik ret, måtte Sophie B. Jensen erkende. I tiden fra 1961 til 1973 måtte hun arbejde på et byggeteknisk kontor for overhovedet at have et udkomme.

Reservation

På den danske side var holdningen til hende også uklar. Billedkunst blev ikke taget helt så alvorligt inden for mindretallet, selv om hun i 1952 debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i København. Da Sophie modtog Det kongelige Kunstakademis sølvmedalje i 1953 for freskomaleriet »De hjemløse«, skrev Flensborg Avis i en notits inde inde i bladet, at hun havde »modtaget en udmærkelse for et sølvsmedearbejde«.

Sophie B. Jensen udstillede »Et løfte« i Borgerforeningen i 1954, men fik ingen reaktioner på billedet. Hun kan næppe have undgået at føle en vis grad af reservation omkring sig. Det blev der i en vis udstrækning taget revanche for i hendes livs efterår. I 1996 viste BaneGården i Aabenraa for eksempel en stor retrospektiv udstilling med hendes malerier, og på forlaget »De unges Kunstkreds« udsendte Leif Dahl og Helge Krempin i 1985 et smuk illustreret værk om kunstneren, »Sophie B. Jensen - en kunstner i Grænselandet«.