Olga Ravns digte har et vældigt drive og en masse poetiske kvaliteter. Her skildres, hvordan en ung kvinde oplever, at omverdenen trænger sig på, samtidig med at kroppen går egne veje.

Olga Ravns digte har et vældigt drive og en masse poetiske kvaliteter. Her skildres, hvordan en ung kvinde oplever, at omverdenen trænger sig på, samtidig med at kroppen går egne veje. (Foto: Robin Skjoldborg/Gyldendal)

Under huden på et pigesind

Anmeldelse

Olga Ravns debutdigte er fascinerende, men krævende læsning. Sproget er vildt og modernistisk.

Ole Møller, Dagbladenes Bureau (red@dagbladene.dk)

lør, 28. jan 2012, 10:00

KØBENHAVN. Omslaget på den debuterende lyriker Olga Ravns digtsamling har farve og struktur som lyng, og samlingens titel er da også »Jeg æder mig selv som lyng«.

Ved en nærmere betragtning, og senere læsning, viser det sig, at der er tale om et blottet kvindebryst, et bryst, ikke bare blottet for tøj, men blottet for hud.

Ravns digte betegner en rejse ind under huden på en kvinde. Inspirationen til denne rejse var forfatterens møde med og fascination af Tove Ditlevsens digtsamling »Pigesind«.

Det var Ditlevsens ublufærdige og provokerende blotlægning af tabuiserede emner som for eksempel abort, der vakte genklang. Og netop en abort spiller en væsentlig rolle i Olga Ravns bog.

Det er ikke nogen nem sag at se et handlingsmønster i samlingen. Men det står dog ret klart, at man følger faser af en kvindes liv over teenageårene til mødet med kærligheden.

En onkel og hans husmandssted med den onde so Suleima og kendskabet til Sir Astley Coopers banebrydende anatomiske forskning er vigtige mellemstationer.

Hvis man ikke viger tilbage for brystvæv og blodfyldte baner og i øvrigt har mod på at møde og måske slås med et vildtvoksende, modernistisk sprog, så er Olga Ravns debut lige sagen. En fascinerende, men krævende debut.

(Olga Ravn: »Jeg æder mig selv som lyng«. Prosalyrik. 80 s. 199 kr. (Gyldendal). Bogen får fire ud af fem stjerner.)