Livlige noveller om vores såkaldt helt almindelige liv

Anmeldelse

Henrik tjalve (kultur@fla.de)

tir, 20. sep 2011, 22:15

AARHUS. Vi befinder os langt fra storbylivets hektiske og smarte verden i Marianne Jørgensens seksten noveller i samlingen »Fællesspisning«, men måske netop derfor så meget tættere på de mest fundamentale ting i tilværelsen.

I en lang række fint turnerede skildringer, ofte med en spids pointe, hører vi om så udramatiske ting som et guldbryllup, hvor bruden er lige ved at glemme dagens gave, en broche. Eller i novellerne »Æresporten« og »Symaskinerne« om hvordan faste traditioner håndhæves, og så alligevel måske ikke helt.

I »Hestehviskeren« er det nabodrillerier, der står for skud, men hvor et ord trods alt er et ord.

Gennemgående for Marianne Jørgensens noveller er liv, hvor arbejdet og de faste rutiner fylder meget for den enkelte.

Med tætte sociale fællesskaber følger også en skarp social kontrol, som dog kan udfordres som i »Væddemålet« hvor smidighed belønnes, selv om man vejer sine 100 kilo. I »Kina og kål« er det en fraskilt kvinde, der som pensionist ved salg af sin bil måske står på tærsklen til en ny begyndelse.

Det er ikke mindst den indbyggede optimisme og den mundrette fortællestemme, der gør »Fællesspisning« til et dejligt bekendtskab.

Marianne Jørgensen: »Fællesspisning. Fortællinger langs fjorden«. 171 sider, 199 kroner (Hovedland).

Bogen får fire ud af fem bøger.