- MIDAS -
Normalt var grubehuse værksteder eller lagerrum, men i Fysing er der kun fundet værktøj i form af vægtsten til en væv i et af de foreløbigt undersøgte huse.

Normalt var grubehuse værksteder eller lagerrum, men i Fysing er der kun fundet værktøj i form af vægtsten til en væv i et af de foreløbigt undersøgte huse. (Foto: Martina Metzger)

- Annonce / Anzeige -

 - Annonce / Anzeige -

Fysing var magtcenter
i vikingetiden

Arkæologi

Samtidig med Hedeby var der også en større bebyggelse ved Fysing med en byggestil, som tyder på, at Danevirke ikke blot var en militær, men også en kulturel grænse.

Anker Simonsen (as@fla.de)

lør, 09. jul 2011, 15:00

SLESVIG. På en høj lidt sydøst for landsbyen Fysing nær Fysing Å (Füsing Au) har arkæologer fundet en bebyggelse, som klart viser, at Hedeby ikke var den eneste større bebyggelse ved den indre del af Slien i vikingetiden. Der er fundet spor af over 200 huse, som er opført på stedet gennem en periode på ca. 300 år fra omkring år 700 til slutningen af 900-tallet.

- Vi har hidtil kendt en del fund fra 900-tallet, men næsten ingen fra de foregående par hundrede år. Derfor er man gået ud fra, at Angel lå nærmest øde i tiden omkring 700- og 800-tallet, men vore fund viser noget andet. Fundet af et godt ni meter bredt og over 30 meter langt langhus, som har været rejst og genrejst i tre omgange fra ca. år 700 og frem til slutningen af 900-tallet, samt en guldarmring tyder på, at stedet tidligt har været et regionalt magtcentrum, siger arkæolog Andres Dobat.

I nogen tid har han sammen med kolleger og studerende fra Moes-

gaard ved Aarhus Universitet og en halv snes amerikanske deltagere fra Harvard Summer School været i gang med at grave i området. Sidste år var Andres Dobat og kolleger i gang på en nabomark, som bebyggelsen i sin tid også strakte sig over.

- Den har gået videre mod nord, men her er sporene endegyldigt gået tabt, idet området har fungeret som grusgrav. Men det er klart, at der har været tale om en betydelig bebyggelse, hvor befolkningen i perioder har været på flere hundrede personer, siger Andres Dobat.

Foruden langhusene er der også spor efter mange grubehuse. Husenes grundform er runde, som det er typisk for det skandinaviske område. Grubehuse fundet umiddelbart syd for Danevirke er imidlertid firkantede, hvilket er typisk for saksisk byggeskik på den tid.

- I Skovby (Schuby) er fundene en blanding af saksisk og skandinavisk stil, mens de ved Kosel og østvolden er en blanding af skandinavisk og slavisk byggestil. Det tyder på, at Danevirke ikke blot har været en politisk og militær grænse, men også en kulturel grænse. Allerede dengang har området omkring Slesvig altså været et sted, hvor kulturer har levet tæt og været i nær kontakt med hinanden, vurderer Andres Dobat.

Stort overblik

Placeringen af bebyggelsen på højdedraget har langtfra været tilfældig. I dag tager de levende hegn udsigten mod Slien, men dengang har beboerne haft et overblik over både Store Bredning og en god del af Lille Bredning. Desuden har det også været muligt at kontrollere overgangen over Slien ved Reesholm.

- Foruden overblikket har beliggenheden også sendt et signal viden om, at her var et magtfuldt center. Et af vore seneste fund tyder også på, at det var en militær konflikt, som medførte stedets undergang. Det sidste af de tre langhuse er brændt, og nær indgangen har vi fundet en pilespids af en type, som blev benyttet i krig, forklarer Andres Dobat.

Det påfaldende ved grubehusene er, at der kun er fundet spor efter produktionsvirksomhed i en af dem - formentlig har det været anvendt som vævestue. Den tids grubehuse tjente først og fremmest som værksteder og lagerrum, men kom der gæster, kunne de også tilbydes overnatning i dem.

Grubehusene ved Fysing har højst sandsynligt mest tjent som overnatningssteder. Det kan betyde, at de er blevet anvendt ved større gæstebud, eller at der i perioder har været indkvarteret større grupper som følge eller beskyttere af en regional hersker.

- Langhuset har formentlig været hovedbygningen i en form for gods, som man også kender det fra andre kulturer, mener Andres Dobat.

Grundig forberedt

Siden 1960erne har arkæologerne været klar over, at der har været en form for bebyggelse på stedet. Dengang fandt man en del keramik på stedet.

Det var dog først, da Andres Dobat i forbindelse med sin hovedopgave valgte at se nærmere på fundstedet, at der kom gang i undersøgelserne.

I 2003 fik han tilladelse fra ejerne af markerne til at gå området over med en metaldetektor. Det gjorde han flere gange i de efterfølgende år, og det førte til fundet af omkring 400 artefakter på stedet.

I tæt samarbejde med Archäologisches Landesamt (Slesvig-Holstens arkæologiafdeling) samt Arkæologisk Museum på Gottorp Slot blev der også gennemført luftfotografering og en undersøgelse med et geomag-

netometer.

Sidste år gik så det egentlige gravearbejde i gang. Selv om forventningerne efter de mange små fund var store, har det alligevel overrasket arkæologerne, at der så nær Hedeby har været så stort et regionalt magtcenter.