- MIDAS -
Manden bag Kim Larsen er en habil guitarist. Karsten Skovgaard hedder han.

Manden bag Kim Larsen er en habil guitarist. Karsten Skovgaard hedder han. (Foto: Sebastian Iwersen)

- Annonce / Anzeige -

 - Annonce / Anzeige -

Larsen lukker aldrig kæften

Anmeldelse

Der kommer aldrig til at gå for meget tørfisse i det, når Kim Larsen er på besøg. Livet skal leves, selv om det kan være farligt. Og han kan være lige så flabet, som han vil. For det hele skal ikke være så røvkedeligt.

Hans Chr. Davidsen (hcd@fla.de)

fre, 17. jun 2011, 20:15

FLENSBORG. Der er altid en ting, der har undret lidt ved Danmark. Danskere er i grund og bund pæne mennesker, der sidder stille i toget og ikke siger noget til sidemanden. Hækken, huset og spisebordet skal helst ligne de andres. Og i øvrigt skal man ikke komme og spille Jakob von Thybo. Hvis man da ikke lige hedder Kim Larsen.

For der er nogle, der får lov. Mens seje rockmusikere med langt hår andægtigt sidder og lader sig interviewe i Aftenshowet på dansk tv, så kommer Kim Larsen ind og ser ud som om, det hele rager ham en høstblomst. Midt i det hele ringer mobiltelefonen, og selvfølgelig tager man da lige den - live og midt i den bedste sendetid. Det der fjernsyn skal man sgu ikke tage for mere end, hvad det er.

Han er dejlig på en scene, siger de fleste. Ja, men han kan sørme også være noget så uforskammet bag en scene. Blæse på alt, hvad der hedder almindelig høflighed og »kraftedme« og »gu  vil jeg ej« og »jeg gør, hvad der passer mig«.

Så er det, at danskerne synes, det er lidt sjovt, at der kommer en Klods-Hans, der ikke har den fjerneste respekt for parnasset. Når Pia Kjærsgaard siger, at tyskerne kan »rende og hoppe«, så er hun i virkeligheden skåret ud af et H.C. Andersens eventyr. Og det er Kim Larsen - der i øvrigt ofte er på besøg i Flensborg rent privat - også.

Larsen drikker Flensburger

Torsdag aften stod han og bandet Kjukken omsider i Flensborg. Ikke i Brauereihof som planlagt. Et skybrud truede lige nøjagtig på den dag, som Sydslesvig havde ventet på i så lang tid. Derfor blev det ikke til nogen lun sommeraften under åben himmel ved stabler af ølkasser med »Flensburger Pilsner« - Kim Larsens yndlingsøl. Det har han selv fortalt flere gange. Og sørme om han ikke dukkede op og fik flasken til at sige »plop«, da han var inde hos Anders Lund Madsen i dansk tv. Enhver flensborger - ja, sydslesviger - så, hvad det var for en lille bamse, Kim Larsen havde taget med ind i tv-studiet.

Det var faktisk formidabel reklame. Ikke blot for den vederkvægende drik, der kommer ud fra bryggeriet i Flensborg. Men også for offensiven for at få Kim Larsen til Flensborg. Offensiven begyndte, da Aktivitetshusets leder, Katrine Hoop, startede en Facebook-gruppe, der hed noget i retning af »Kim Larsen til de danske årsmøder i Sydslesvig«. Gruppen voksede hurtigere, end Katrine Hoop vel havde forestillet sig i sin vildeste fantasi.

Selvfølgelig kom Kim Larsen ikke med til de danske årsmøder. Der er ting i verden, der ikke bliver ændret på. Etiketter til klassiske koncerter og moster Annas fødselsdag i det lokale forsamlingshus.

Først hed det sig fra talerstolen på Sydslesvigsk Forenings landsmøde, at Kim Larsen ikke havde tid til at komme til Sydslesvig. Det havde hans manager selv sagt. Men det var ikke den besked, avisen fik fra den pågældende manager, da vi ringede ham op.

Så hed det sig, at Kim Larsen var vildt dyr. Jovist. Men som kulturens repræsentanter fra Sydslesvigsk Forening selv gerne siger, når der vises gæstespil eller arrangeres symfonikoncerter: Kultur kan og skal ikke give overskud.

2000 mennesker var presset sammen i Det tyske Hus torsdag aften. Det blev det ny koncertsted i stedet for bryggeriet. Og hold da op for en fest, det blev. Den vil blive husket i mange år. Kim Larsen gav en koncert, der var til tre karakterer på vor skala. Men publikum arbejdede så meget med, at de sørgede for den sidste karakter.

Larsen serverer dåsemad

Han kom ellers ikke til Flensborg med de bedste skudsmål. For halvanden uge siden var han med på »En dejlig aften« i Valbyparken i København, og her gav Ekstra Bladets anmelder, Thomas Treo, Kim Larsen råt for usødet:

»Kim Larsen mindede om, at han efterhånden har trukket kasketten helt ned over metieren, og veteranen serverede suppe, steg og is på kantineniveau foran en skare, der kun labbede dåsemaden i sig, når der var en evergreen på menuen... Larsens nyere sange faldt til jorden som Tuborgs tomme plasticbægre, og mens manden ikke gjorde noget ved musikken, så findes der nok Larsen-kopibands, der er bedre end de sørgelige rester af den ægte vare«.

Men det var netop, det vi gjorde i Flensborg. Labbede det hele i os. Danmark som det var i gamle dage. Og hvor var der mange ansigter blandt publikum, som man kun meget sjældent ser til dansk musik i Flensborg - eller ansigter, som man ikke havde set i årevis. Og blev mindet om alle de år, der var gået i mellemtiden.

Larsen og Loreley

Larsen lagde ud med Loreley: »Ich weiß nicht, was soll es bedeuten, Daß ich so traurig bin; Ein Märchen aus alten Zeiten, Das kommt mir nicht aus dem Sinn«.

Og »Mamma Mia«, hvor var det allerede hedt i salen.

Henrik Vestergaard, en spøjs fætter fra det danske mindretal i Flensborg, prikkede mig i ryggen og sagde, at jeg skulle huske at notere, hvad der står ude på Det tyske Hus - som vi jo her i Flensborg Avis snart i mange år har haft for vane at kalde Deutsches Haus: »Reichsdank für Deutsche Treue«. Vestergaard, der er meget glad for EU, syntes, det var morsomt og sigende, at den »danske nationalskjald« Larsen stod her og sang.

Men ellers åbnede Larsen for dåsemaden, som Ekstra Bladet kaldte den: »Mig og Molly«, »Tik Tik«, »Strengelegen«, »Midt om Natten«, »Jyllingevej«, »Køb bananer« og »Pas på svinget i Solrød«. Jeg var vel næppe den eneste, der stod og ventede på, at han ville dele tæsk ud til Danmark med told- eller grænsekontrol (alt efter overbevisning), Dansk Folkeparti og danskere, der lukker sig af for omverdenen. Men da Larsen svingede sig allermest op, var det med kæphesten »rygeforbuddet på værtshusene«.

Larsen træt af tørfisse

- Aldrig har Danmark været så røvkedeligt som nu med værtshuse, hvor man ikke engang må tænde sig en cigar. Det er tørfisse med al den sundhedsnarkomani. Men her er en sang til dem, der tør leve livet - man kan jo gå hen og dø af det. En sang til dem, der for længst har slået sig ned på »De Fortabtes Avenu«, basunerede han ud, som om han ville vælte murene i Jericho.

Samtidig var der en i min omkreds, der stod og slog ikke bare én prut, men to, tre, fire og fem. Hvis rygning skal være forbudt, skal den slags usportslig optræden til koncerter og festivaler også være det. Men der er åbenbart nogle, der tænker: Der er sgu ingen, der finder ud af, hvem der har slået den. Jeg kan godt lige lukke gassen ud her i mængden... Det er bare rigtig dårlig stil.

Jeg gik lidt længere ned bagved, hvor et par yndigheder havde en duft af Lancôme omkring sig. Hellere det end en tarmvind.

Og sørme om Larsen så ikke spiller »Bitter frugt«: »La  mig bare konstater  at rosen ikke mer  - Dufter i Danevang«.

Larsen din Kloge-Åge

»Måske sku  man bar  stikke piben ind - Holde kæft og ti  stille Men jeg har det med at gå over gevind - det  nok noget der ligger til familien.

- En dag lå der et brev i min postkasse: »Hold kæft, hvor du kæfter op og alting. Du er så klog, du kunne undvære hovedet. Men det ville hellere ikke gøre noget«. Men hvis man ikke kæfter op, så mister man både sin frihed og sit demokrati, sagde Larsen.

Og snød os ikke for Rabalderstræde. Jeg har aldrig været ude for, at han ikke har taget endnu en tur uden om den gade, hvor de frække piger og drenge møder hinanden, gaden der aldrig sover, gaden hvor der er øl, fis og hornmusik.

Man kan sagtens anlægge den vinkel på Kim Larsen, som Ekstra Bladet gjorde i Valbyparken. Men her var vi i Flensborg - og her lykkedes det Kim Larsen at samle 2000 mennesker på tværs af alle aldre og typer fra mindretallet og nordfra til at være sammen om noget i to timer.

(Koncert med Kim Larsen og Kjukken i Det tyske Hus, torsdag aften. Arrangør: Sydslesvigsk Forening.)