- MIDAS -
»Tolles Weib« (1919), olie på lærred, 77,5 x 104,5 centimeter (udsnit)

»Tolles Weib« (1919), olie på lærred, 77,5 x 104,5 centimeter (udsnit) (Foto: Archiv/copyright Nolde-Stiftung)

- Annonce / Anzeige -

 - Annonce / Anzeige -

Fra mødre til muser og madonnaer

Udstilling

Noldes værker forundrer og opfordrer til fortælling. Hans malerier rummer det hele, og der er masser af potentielle historier. Han skabte nogle af de mest passionerede religiøse billeder fra Kristi lidelseshistorie. Og så var der kvinderne. Nolde-Museum i Seebüll har netop åbnet en ny sæson.

Hans Chr. Davidsen (hcd@fla.de)

mandag, 28. feb 2011

SEEBÜLL. Der er trøst at hente for mange mænd på dette års udstilling på Nolde-Museum i Seebüll.

Selv om Emil Nolde gjorde alt for at leve sig ind i det kvindelige væsen, så noterede han også for sig selv om kvinder:

»Der er meget, jeg ikke forstår, og jeg behøver heller ikke at vide det«.

Noldes kvindebilleder er hovedtemaet på 2011-udstillingen i museet lige syd for den dansk-tyske grænse. Her er nøgne skønheder, engle, dæmoner, muser, madonnaer, mødre, piger og naturligvis også hans to hustruer, Ada Nolde (der døde i 1946), og Jolantha Nolde, som han giftede sig med efter Ada Noldes død.

»Den cigaretrygende kvinde og Madonna« er overskriften på det rum i Seebüll, hvor Noldes kvinde-billeder hænger side om side.

Det var i foråret 1901, at Emil Nolde mødte Ada, der var veninde til forfatteren og polarforskeren Knud Rasmussen i Hundested. Året efter giftede de sig, og Ada Nolde blev malerens livsledsagerske indtil sin død.

Livsledsager

Hun flyttede med ham rundt til skiftende adresser i Danmark og Tyskland og rejste med på den store etnografiske og antropologiske ekspedition i 1913-1914 til Ny Guinea i Stillehavet.

Her tog hans maleri en ny vitalistisk og ekspressionistisk drejning i mødet med den såkaldte primitive oprindelighed, som Nolde vedvarende forsøgte at forbinde sig med. Og Ada - født Vilstrup -dannede også et lysende centrum i den række af impressionistiske forårs- og sommerbilleder, han malede fra parrets sommerhus på Als i 1904 til 1908.

Skrøbeligt helbred

Ada (Vilstrup) Nolde blev født i 1879 som det niende barn i en søskendeflok i præstegården i Resen ved Limfjorden.

Faren var pastor Christian Vilstrup, der senere tog familien med til Fyn. Efter hans død flyttede moren og døtrene til København, hvor Ada studerede sang og tog skuespilundervisning. Hun fik undervisning af forfatteren og instruktøren Herman Bang, der også gav Ada hendes første rolle på Dagmarteatret.

Ada blev stærkt betaget af Emil Noldes personlighed og kunstneriske begavelse, og trods hendes svære sygdom - en nyrelidelse - og skiftende ophold på diverse sanatorier, var hun en uvurderlig støtte for maleren - ikke blot i hverdagen men også i den organisatoriske side af kunstnerlivet.

Hun slækkede på sine egne kunstneriske ambitioner i forhold til hans. Ikke unormalt på den tid, selv om de første kvinder var begyndt at se deres værd inden for litteraturen og skuespillerfaget.

På udstillingen i Seebüll toner Ada Nolde blandt andet frem på oliemaleriet »Forår i værelset«, som Emil Nolde malede i 1904. Her sidder hun koncentreret over en bog i det gule værelse i det lille fiskerhus, som ægteparret Nolde beboede fra 1903 til 1916. Ada Nolde var »den største lykke i Noldes liv«, som han selv skrev.

I 1948 giftede han sig med den 26-årige Jolanthe Erdmann, der var datter af Noldes gode ven, pianisten og komponisten Eduard Erdmann. Emil Nolde var på det tidspunkt 81 år, og bryllupsrejsen gik til Schweiz. Akvarellen »Den røde kvinde med turbanen« er et af de billeder af Jolanthe Erdmann, der vises Nolde-Museum i år.

Glødende intensitet

Nolde gav aldrig slip på kvinde-motivet. Kvinder interesserede ham hele livet igennem. Men der er også tre andre temaer på museet i år.

Vi får muligheden for at dykke ned i Noldes rejse til Japan i 1913 - et land, som han nåede med Den transsibiriske Jernbane som en station på ekspeditionen til Ny Guinea.

Der vises en serie »fantasier« fra Utenwarf ved Vidåen syd for Tønder, en lille gård, som parret købte kort før Første Verdenskrig. Det er nok den afdeling, som mange forbinder med Nolde. Når man tænker på ham, tænker man på landskaber og natursyner af glødende intensitet.

I sommeren 1912 havde Emil Nolde et bondehus ved Ruttebüll-søen, som han imidlertid først kunne sætte i stand, efter at han var kommet tilbage fra Sydhavet.

I forsommeren 1916 flyttede han fra Als i Østersøen til Utenwarf ved Nordsøen.

»Als er meget dejlig«, skrev Nolde, »men vi synes, der er for mildt, for blidt og for idyllisk. Jeg havde tit hovedpine. Jeg længtes efter høj, fri luft, den lidt beske og stærke skønhed, som vestkysten på de barske årstider har en sådan overflod af med sin store himmelspændvidde og skyerne over marsklandet og vandet«.

Fuldkommen surreelt

Det flade, amfibiske marsklandskab omkring Utenwarf, senere Seebüll, udgør et særligt tema i malerens værk.

»Vort landskab er beskedent, har meget lidt at gøre med alt, hvad der berusende og frodigt, det ved vi godt«, skrev Nolde. Og videre hedder det:

»Men det belønner den intime iagttagers kærlighed med uendelig megen stille, inderlig skønhed, bésk storhed og også stormfuld vild livagtighed. Det er karakteriseret ved stor vidde, en dybtliggende horisont og en høj, handlingsmættet himmelhvælving med mægtige skyformationer. På det flade land er disse til skræk for svage gemytter«, beretter maleren, »men for de stærke er de gang på gang en oplevelse af dramatik og storslået natur«.

Billederne fra Utenwarf er betagende og fuldkommen surreelt fosforescerende i deres udstrykskraft.

Skandale-billeder

Og som det tredje af de øvrige temaer er der en afdeling med hans bibelske billeder, der er en helt central kilde til forståelse af hans kunst.

Disse »bibelske og legendebilleder«, som han kalder dem, anså Nolde for at være højdepunktet i sit livs arbejde. Der findes omkring et halvt hundrede malerier, som han tilregner denne serie. De var en skandale lige fra starten.

- Hvis det billede udstilles, træder jeg tilbage fra mit embede!, udbrød formanden for Berliner Secession, Max Liebermann med sin berlinske accent

Det skete i forbindelse med en bedømmelse i 1910, og Noldes pinsebillede (i dag udstillet på det Nye Nationalgalleri i Berlin) blev afvist.

Det centrale værk i Seebüll er det store nidelte værk »Kristi liv  der blev malet i i 1911-1912.

I Noldes maleriske stræben var der en lidenskab, ja næsten en besættelse som hos forkyndere og profeter, og her skal man huske pietismen, der var særlig udpræget i Noldes hjemstavn i grænselandet mellem Danmark og Tyskland. Marsken var en egn, der mere end nogen anden sønderjysk landsdel har oplevet religiøse vækkelser.

Noldes værker forundrer og opfordrer til fortælling. Hans malerier rummer det hele, og der er masser af potentielle historier. Og han skabte nogle af de mest passionerede religiøse billeder fra Kristi lidelseshistorie. Han gik, med den pietistiske salmedigter Brorsons ord, i fare, hvor han gik og forsøgte af samme grund at skabe modbilleder, der kunne holde ham og verden i en form for ligevægt.

hcd@fla.de