- MIDAS -
Dansksindede sønderjyder var tvangsudskrevet som tyske soldater under Første Verdenskrig. Her er en gruppe sønderjyder fotograferet et sted på østfronten.

Dansksindede sønderjyder var tvangsudskrevet som tyske soldater under Første Verdenskrig. Her er en gruppe sønderjyder fotograferet et sted på østfronten. (Foto: Museum Sønderjylland)

- Annonce / Anzeige -

 - Annonce / Anzeige -

Sønderjyske historier fra Første Verdenskrig

Historie

Find familiens minder fra Første Verdenskrig frem og vær med til at skrive historie. Kulturstyrelsen og Museum Sønderjylland en digitaliseringsdag på Sønderborg Slot

Hans Christian Davidsen (hcd@fla.de)

tor, 19. apr 2012, 19:15

SØNDERBORG. En cigarkasse med cigarer, salmehæfte og brevkorrespondance, sendt til enken Marie Sønniksen, fortæller den personlige beretning om Andreas Sønniksens endeligt på østfronten i 1917.

Har du også et familieminde fra Første Verdenskrig liggende på loftet, for eksempel breve, fotografier, souvenirs eller dagbøger?

Så find dem frem, mød op til digitaliseringsdagen på Sønderborg Slot og vær med til at skrive historie, lyder opfordringen fra Kulturstyrelsen.

I samarbejde med i den fælleseuropæiske database Europeana afholder Kulturstyrelsen og Museum Sønderjylland en digitaliseringsdag på Sønderborg Slot tirsdag den 24. april klokken 10 til 18.

På digitaliseringsdagen kan alle møde op og få fotograferet eller scannet genstande fra Første Verdenskrig og berette historien om deres oprindelse og betydning. Herefter vil billede og beretning blive lagt i den fælleseuropæiske database Europeana og frit stillet til rådighed for alle, der ønsker at vide mere om krigen.

- Kan du ikke komme til Sønderborg, og har du et minde, du gerne vil lægge i Europeanas database, har du også mulighed for selv at uploade dit materiale hjemmefra via www.europeana1914-1918.eu/da, fortæller kommunikationschef Anna Rasch fra Kulturstyrelsen.

Man kan høre fortællinger om russiske krigsfanger, breve fra fronten, den iturevne plakat og en helt særlig bog om 71 unge soldater i videointerview på www.kulturstyrelsen.dk.

Europeana er en fælles digital indgang til samlinger fra biblioteker, arkiver og museer i Europa. Via internettet kan man søge i bøger, tidsskrifter, film, kort, fotos, musik mv. Omkring 1500 institutioner fra samtlige EU-medlemslande har bidraget til portalen, der i januar 2012 nåede op på 20 millioner digitale registreringer. Læs mere på www.europeana.eu